ERHVERVSKLIMAMÅLING

1. PRÆSENTATION 24. JUNI 2013 Aarhus Kommune Erhvervs- og Byudvikling Borgmesterens Afdeling ERHVERVSKLIMAMÅLING

2. 1 INDLEDNING OG KORT OM UNDERSØGELSEN 3 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG 5 SAGSBEHANDLINGEN 4 2 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN AGENDA

3. INDLEDNING OG KORT OM UNDERSØGELSEN 1

4. Formål og fremgangsmåde Om undersøgelsen • Formålet med undersøgelsen: Input til den fremtidige erhvervspolitiske indsats, service og sagsbehandling. Hvad er virksomhederne tilfredse og utilfredse med i dag samt ikke mindst, hvor ønsker de fokus fremadrettet? • Metode og fremgangsmåde: Telefonisk interviewundersøgelse med ejere/ledere i 500 repræsentativt udvalgte virksomheder i kommunen. Stratificering på virksomhedsstørrelse (antal medarbejdere) og brancher.

5. VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN 2

6. 45 % af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med Aarhus Kommunes erhvervsvenlighed • 5 % svarer, at de er meget tilfredse med erhvervsvenligheden, mens 40 % svarer, at de er tilfredse. Samlet er næsten hver anden virksomhed således enten tilfreds eller meget tilfreds. • Knap hver tiende virksomhed er ikke i stand til at give en vurdering og har i stedet svaret ”ved ikke”. Ses der bort fra denne gruppe, udgør andelen af virksomheder, der enten er tilfredse eller meget tilfredse 50 % af de virksomheder, som har givet en vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. • 11 % af virksomhederne placerer sig i en af kategorierne utilfreds eller meget utilfreds, hvoraf kun en lille del er meget utilfredse. • n=500 Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed?

7. Stabilt niveau for tilfredsheden: Undersøgelsen indikerer en overordnet tilfredshed på niveau med DI-målingen fra 2012 • Det overordnede tilfredshedsspørgsmål er formuleret, så det ligger sig tæt op ad formuleringen af et af spørgsmålene i DI’s måling af det lokale erhvervsklima, hvilket giver mulighed for at sammenligne DI’s måling med denne nye måling fra foråret 2013. • Disse to undersøgelser har visse metodiske forskelle og er målt på forskellige tidspunkter. Direkte sammenligninger bør derfor kun ske med forbehold. Når gennemsnittene alligevel er så ens tyder det dog på, at virksomhedernes opfattelse af Aarhus Kommunes erhvervsvenlighed er stabil eller i hvert fald har været det på tværs af de to undersøgte perioder. • N=458 Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden ”Ved ikke”) Meget utilfreds Meget tilfreds

8. De største virksomheder er mere tilfredse end virksomheder med 2-4 og 5-19 ansatte • Generelt er forskellene ikke markante, men der anes en tendens til, at de største virksomheder med 20 eller flere fuldtidsansatte med et gennemsnit på 3,6 er mest tilfredse med erhvervsvenligheden, om end forskellen til virksomheder med kun én ansat ikke er statistisk signifikant. • De øvrige virksomheder ligger enten på et gennemsnit på 3,3 (både virksomheder med 2-4 og med 5-19 fuldtidsansatte) eller på 3,4 (virksomheder med blot en enkelt fuldtidsansat). Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden ”Ved ikke”) Meget tilfreds Meget utilfreds

9. Tilfredsheden er størst i servicebranchen, når hovedbrancherne sammenlignes • Det ses, at virksomheder tilhørende servicebranchen generelt har et højere tilfredshedsniveau end de øvrige brancher med et gennemsnit på 3,5. • Tilfredsheden inden for industrien og handel og transport halter derimod lidt efter med gennemsnit på henholdsvis 3,2 og 3,3. Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden ”Ved ikke”) Meget utilfreds Meget tilfreds

10. Virksomheder i servicebranchen er mest tilbøjelige til at ville anbefale Aarhus • Som det kan ses, er virksomheder i servicebranchen mest tilbøjelige til at ville anbefale Aarhus. Dette harmonerer også med, at virksomheder i denne branche ligeledes er de virksomheder, der viste sig at have den største gennemsnitlige tilfredshed. • Virksomheder inden for Handel og transport ligger 0,4 skalapoint lavere, mens industrivirksomhederne ligger 0,3 skalapoint lavere servicevirksomhederne. Vil du anbefale andre virksomheder at etablere sig og drive virksomhed i Aarhus? (Gennemsnit: 1 er ”Slet ikke” og 5 er ”I meget høj grad”) I meget høj grad Slet ikke

11. VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE 3

12. Tilfredsheden med tværgående rammevilkår Tilfredsheden er størst med adgangen til kvalificeret arbejdskraft og mindst med afgifter, gebyrer og erhvervsskatter Hvor tilfreds er du alt i alt med…? Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Opdelt på virksomhedsstørrelse. • n=375-494

13. Fysisk planlægning, private leverandører, image og velfærdsservice Tilfredsheden er størst med evnen til at fastholde og tiltrække nye borgere og lavest med kommunens åbenhed over for brug af leverandører Hvor tilfreds er du alt i alt med…? Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Opdelt på virksomhedsstørrelse. • n=206-448

14. Samarbejde og dialog Tilfredsheden er lavest med dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Hvor tilfreds er du alt i alt med…? Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Opdelt på virksomhedsstørrelse. • n=236-435

15. Utilfredsheden er størst med afgifter og erhvervsskatter samt vejnettet, men disse parametre har begrænset betydning for den samlede tilfredshed FASTHOLD TILPAS Høj gennemsnitlig tilfredshed Lav gennemsnitlig tilfredshed PRIORITÉR OVERVÅG Lille betydning for samlet tilfredshed Stor betydning for samlet tilfredshed n=1028-1518

16. 4 SAGSBEHANDLING

17. Flest virksomheder har sagsbehandlingskontakt med kommunen i forbindelse med sygedagpengesager og jobformidling På hvilke af følgende områder har virksomheden været i kontakt med Aarhus Kommune inden for de seneste fem år? • n=500

18. Inden for byggesagsbehandling halter tilfredsheden med servicen efter tilfredsheden med den faglige del af sagsbehandlingen Tilfredshed med henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af kommunens sagsbehandling på forskellige områder. Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). • N=52-133

19. Den servicemæssige del af sagsbehandlingen er den vigtigste driver for virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsvenlighed • I figuren til venstre er betydningen af tilfredshed med henholdsvis den servicemæssige og den faglige del af sagsbehandlingen for virksomhedernes samlede tilfredshed undersøgt. • Analysen viser ikke overraskende, at begge parametre har en betydning for den samlede tilfredshed, der er statistisk signifikant på 10%-niveauet. • Desuden ses det, at virksomhedernes oplevelse af den servicemæssige del af sagsbehandlingen har en smule større betydning for deres samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed end oplevelsen af den faglige del. • n=212 Effekten af de to parametre på den samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed (multivariat)

20. 5 VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG

21. Virksomhederne ønsker først og fremmest en bedre infrastruktur Hvis du skulle pege på en ting, som kommunen kunne gøre for at styrke erhvervsklimaet i kommunen, hvad ville du så pege på? (Åbne svar kodet i kategorier) • n=246

22. Ønskerne til infrastrukturen angår primært vejnettet, parkeringspladser og en bedre lufthavnsadgang. Nedenfor ses eksempler på de kommentarer, der er blevet kategoriseret under ”bedre infrastruktur” Infrastruktur – eksempler på åbne svar “Infrastrukturen skulle gøres bedre, og der mangler fortsat en hurtigere adgang til lufthavnen” "Vejnettet skal optimeres voldsomt" "Parkeringsforholdene skal være bedre inde i byen Det er svært at parkere når vi kører ud til kunder" "Underjordiske parkeringspladser og sørg for, at Kystvejen bliver bedre" "Renovér en vej ad gangen. Det nytter ikke at lukke hele byen. Kunder kan ikke komme ind til byen, og en håndværker kan ikke tage et job i Risskov" "Aarhus har brug for en ny lufthavn, hvis min virksomhed ikke skal være tvunget til at flytte. Strækningen på Kystvejen under havnefornyelse er uacceptabel. Så generelt set: Få infrastrukturen på plads!" "Vejnettet inde i Aarhus er pt. et mareridt. Der skal være mere offentlig transport" "Infrastrukturen skal have høj prioritet - vej, færge, fly osv."

23. Virksomhedernes ønsker til en bedre dialog mellem kommunen og erhvervslivet angår bl.a. en følelse af, at det er for besværligt at komme i kontakt med kommunen, få den nødvendige information samt at få kommunen til at lytte. Bedre og mere åben dialog med erhvervslivet – eksempler på åbne svar ""Mere kontakt til virksomhederne – især de små" ”Aarhus Kommune er ikke særlig udadvendt. Administrativt arbejder de meget konservativt og kommer væk fra borgerne, særligt fordi det er en stor kommune" ”Tættere samarbejde med virksomheder, der er i kommunen. Man føler, at erhvervslivet er til besvær” "Lave flere informationsmøder, hvor virksomheder kan tilmelde sig, med differentiering af virksomhedstype og -størrelse" "Politikerne skal generelt set være bedre informeret om, hvad der foregår i erhvervslivet og lytte mere til dette" ”Betydelig bedre information om alle de ordninger kommunen har med virksomhedsudvikling, -hjælp osv. Hjælpen skulle være til dem, der skal have hjælp, og IKKE til revisorerne" "Det skal være meget nemmere at ringe op til folk (sagsbehandlere har kort telefontid)" ”Måske faste kontaktpersoner til de forskellige brancher"

24. Konklusion • Virksomhederne er ganske tilfredse uden at være begejstrede. Cirka halvdelen erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse med kommunen – 11 procent er utilfredse eller meget utilfredse. Der er ikke markant variation i tilfredsheden på tværs af virksomhedstyper, men de store virksomheder og virksomheder i servicebranchen tenderer til at være mest tilfredse. • Når der spørges til tilfredsheden med mere specifikke parametre er virksomhederne især tilfredse med adgangen til kvalificeret arbejdskraft, mens tilfredsheden er mindre med skatter, gebyrer og afgifter samt med infrastrukturen. De parametre, som virksomhederne er mest utilfredse med, har dog samtidig begrænset betydning for den samlede tilfredshed, som derfor kun i mindre grad lider under denne utilfredshed. • Når virksomhederne selv skal komme med forslag til, hvordan Aarhus Kommunes erhvervsklima kan forbedres, peger mange netop også på en mere åben dialog med kommunen, hvilket kun overgås af mange ønsker til forskellige forbedringer af byens infrastruktur.