Kvalifikationsrammen

1. Kvalifikationsrammen Årskonferencen 2010 MAK – BIS Erik Staunstrup Erhvervsakademi Sjælland

2. Den næste time: • Lidt baggrund • Læringsudbytte • En undersøgelse og dens resultater • Niveauer og Grader

3. Definition • En kvalifikationsramme er en samlet og systematisk beskrivelse af de forskellige typer af grader som udbydes inden for et givent uddannelsessystem • Et systematisk beskrivelsesapparat til brug på tværs af landegrænserne Ny dansk kvalifikationsramme, maj 2007

4. Niveauer og læring • Niveauer og grader beskrives ud fra hvilket læringsudbytte en studerende typisk har opnået ved afgangen • med fokus på den studerendes læring • frem for det mere traditionelle fokus på pensum, undervisningsformer og medgået tid Ny dansk kvalifikationsramme, maj 2007

5. Fælles Europæisk • Bologna-processen er et bredt europæisk samarbejde om at skabe et fælles europæisk rum for højere uddannelse inden 2010 • 1999 Startet i Bologna • 2003 Kvalifikationsnøglen • 2007 Ny dansk kvalifikationsramme Universitets- og Bygningsstyrelsen (www.ubst.dk

6. Centrale begreber Det drejer sig om: • Læringsudbytte • Niveaubeskrivelser • Gradstypebeskrivelser

7. Indhold: • Lidt baggrund • Læringsudbytte • En undersøgelse og dens resultater • Niveauer og Grader

8. Læringsudbytte • Viden • Vidensfeltet • Forståelses og refleksionsniveauet • Færdigheder • Typen af færdigheder • Vurdering og beslutning • Formidling • Kompetencer • Handlingsrummet • Samarbejde og ansvar • Læring

9. OK ! – men er der noget nyt i det? • Er det en kovending? • http://www.youtube.com/watch?v=g2gVvavcXuc

10. Hvad siger Internet og ordbøger? • Populær sport på landet, også kendt som at vælte køer (www.ordforklaring.dk) • Bomning, manøvre, der foretages med et sejlskib (www.denstoredanske.dk ) • Vende som en ko, på en klodset måde (Dansk Etymologisk ordbog) • Omkring 1800 opdagede lægerne at vaccination dvs. indpodet materie fra en syg ko, kunne give immunitet, men: Man kom måske til at ligne en ko? (www.denstoredanske.dk ) • Ifølge den tyske filosof Kant: at vende ting eller begreber på hovedet – en Kopernikansk vending (Ko-Wendung) • Oprindelig af, at køer godt kan lide at stå med halen mod vinden (www.wikipedia.dk )

11. Er det så en kovending?? • Det traditionelle fokus: • Viden er noget der eksisterer • Viden kan gives videre • Fokus på læringsudbytte: • Viden er en konstruktion • Læring er en proces

12. Det traditionelle fokus

13. Fokus på læringsudbytte Viden Kompetencer Færdigheder

14. Fokus på læringsudbytte Overfladelæring Dybdelæring Kompetencer Viden Viden Kompetencer Færdigheder Færdigheder

15. Lidt Videnskabsteori Positivisme Konstruktionisme Kvantitative Kvalitative Deduktion Induktion Objektiv Subjektiv

16. Lidt Videnskabsteori Positivisme Konstruktionisme Kvantitative Kvalitative Deduktion Induktion Objektiv Subjektiv Det traditionelle fokus Fokus på læringsudbytte

17. Lidt Videnskabsteori Positivisme Konstruktionisme Kvantitative Kvalitative Deduktion Induktion Objektiv Subjektiv Triangulering

18. Indhold: • Lidt baggrund • Læringsudbytte • En undersøgelse og dens resultater • Niveauer og Grader

19. En undersøgelse • En pilotundersøgelse om implementering af Bologna Kvalifikationsnøglen på KVU • Marts 2006 • Kommissorium: • … om beskrivelserne i kvalifikationsnøglen er forstået, accepteret og føles forpligtende af interessenterne

20. RHS og NOEA • Styregruppe: • Jes Hedensted, Roskilde Handelsskole • Søren Clemmensen, Roskilde Handelsskole • Carsten Nielsen, Roskilde Handelsskole • Dan Ole Faaborg, NOEA • Arbejdsgruppe: • Erik Staunstrup, Roskilde Handelsskole • Kalle Qvistgaard, Roskilde Handelsskole • Lene Just, Roskilde Handelsskole

21. MAK Bekendtgørelse • Bologna erklæring • DK Kvalifikationsnøgle: • Kompetenceprofil • Intellektuelle komp. • Faglige komp. • Praksiskomp • Formelle forhold Tertiært fokus: Merit Studieordninger 15 lokale Universiteter mm. Primært fokus Underliggende Lokale materialer: Info til studerende - Før studiet - Under studiet - Efter studiet Interviews Sekundært fokus: (Kvalifikationer) Interesse Ansøgning (Kompetencer) Deltagelse Gennemførelse Sekundært fokus: Jobmuligheder Ansættelser Studerende Dimittender Virksomheder Undersøgelsens virkefelt

22. ”Inde” Indfaldsvinkel 2: Egnethedsanalyse - ”inde fra og ud” - Uddannelsesledere og studievejleder Indfaldsvinkel 1: Kompetencebeskrivelser pt. - ”ude fra og ind” - studerende og virksomheder ”Ude” Undersøgelsens virkefelt

23. Kompetenceprofil • Refleksioner over læsningen af studieordninger: • ”I hvor høj grad eksisterer der en bevidsthed om udvikling af kompetencer – ud over de faglige?” • Kompetenceprofil: • forstås den overordnede forestilling om de kompetencer, en gradsindehaver (f.eks. AK) besidder og kan anvende

24. Summemøde!! • Hvilken kompetenceprofil tænker I, at vi som skoler viser frem for de studerende? • ”SUM” 2 minutter med din sidemand

25. Skolernes publikationer (2006)

26. Hvad er kompetencer? • Tæt på vores forståelse af praksiskompetence. • at omsætte den lærte teori til praksis, det kan være at løse/arbejde med en problemstilling, der afviger i forhold til den på studiet gennemprøvede og tillærte tilgang • Det vil sige, at kompetencen skal udøves på og i en foranderlig kontekst

27. At lære at lære Lars Qvortrup: Det lærende samfund, Gyldendal 2001

28. De studerendes udsagn: • ”Hvad kan jeg blive, når jeg er færdig? • frem for: • ”Hvad kan jeg, når jeg er færdig” • ”Hvilke fag skal jeg have” - • frem for: • ”Hvad skal jeg lære?”

29. Kvalifikationer og kompetencer • Kompetencerne ”opbrydes” i faglige delelementer f.eks. værktøjer og analysemodeller. • Det er sådan lærerne formidler ”delelementer” af kompetencer og det er sådan de studerende møder og oplever dem. • Hvorvidt og hvordan de faglige delelementer senere samles som hele kompetencer i den studerendes bevidsthed eller om det overhovedet sker - er et væsentligt spørgsmål?

30. Det Nationale Kompetenceregnskab Figur 3.3 Andelen af populationen med "lav", "middel" og "høj grad" af kompetence fordelt på de enkelte kompetencer (kilde: NKR 2004)

31. Skolernes publikationer ”før studiet”

32. Summemøde!! • Hvilken tanker om kompetencer tænker I, at de studerende har i forhold til MAK-studiet? • Mon der er forskel under og efter studiet? • ”SUM” 2 minutter med din sidemand

33. De studerende – under studiet

34. De studerende – efter studiet

35. Virksomhedernes forventninger

36. Mind the _ gap! • http://www.youtube.com/watch?v=7ojomTUt0X4&NR=1

37. Mind the _ gap!

38. Hvordan kan vi tolke det??? • Positivistisk – det traditionelle fokus: • Vi må fokusere på andre kompetencer • Vi må lave pensum og uv-formen om • Konstruktionistisk – fokus på læringsudbytte: • Vi må vise de studerende at de selv må skabe deres egne kompetencer • Vi må vide og vise at kompetencer er noget vi selv udvikler hver især

39. Refleksion

40. Indhold: • Lidt baggrund • Læringsudbytte • En undersøgelse og dens resultater • Niveauer og Grader

41. KVU: Viden: Skal kunne forstå begreber og metoder samt kunne reflektere over erhvervets anvendelse af begreber og metoder Bachelor: Viden: Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis Niveaubeskrivelser

42. MAK: AK-graden: Skal kunne forstå begreber og metoder samt kunne reflektere over erhvervets anvendelse af begreber og metoder BIS: Professionsbachelor: Skal kunne forstå teori og metoder samt kunne reflektere over professionens anvendelse af teori og metode Grads-beskrivelser

43. MAK: AK-graden: Skal kunne forstå begreber og metoder samt kunne reflektere over erhvervets anvendelse af begreber og metoder BIS: Professionsbachelor: Skal kunne forstå teori og metoder samt kunne reflektere over professionens anvendelse af teori og metode Grads-beskrivelser

44. Triangulering MAK – BIS Positivisme Konstruktionisme Kvantitative Kvalitative Deduktion Induktion Objektiv Subjektiv MAK BIS Triangulering

45. Refleksion – Igen !Tak for opmærksomheden