Debatmøde

1. Debatmøde Drøftelse af debatoplæg fra Styringsudvalget

2. Program • Sang • Oplæg ved udvalgets formand Hans Gammeltoft-Hansen • Debat • En halv times pause (ca. kl. 20) • Debatten forsætter

3. Baggrunden for styringsudvalget • Udvalget blev nedsat af regeringen i september 2012 • Udvalget har 20 medlemmer • Udvalget skal • komme med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur med klar ansvarsfordeling for: • regulering af folkekirkens indre anliggender og • regulering af folkekirkens fælles økonomi • Udvalget har i foråret 2013 fremlagt debatoplæg med: • 3 hovedmodellerfor hvert af de to områder foruden bevarelse af den nuværende ordning • Fordele og ulemper ved alle modellerne • Ingen konkret stillingtagen fra udvalgets medlemmer i debatoplægget

4. Rammerne for udvalgets arbejde • Folkekirkens fundament som evangelisk-luthersk kirke • 6 pejlemærker, som modellerne skal ses i lyset af: • Nært forhold mellem staten og kirken • Folkekirkens tilstedeværelse overalt • Præstens uafhængighed • Rummelighed og frihed • 2200 menigheder – én folkekirke • Demokratisk legitimitet

5. Modeller – samlet oversigt * Eventuelt med orientering til Finansudvalget eller mere deltaljerede regler i økonomiloven (model 1 a)

6. Indre anliggender – nuværende ordning • Hvad forstås ved indre anliggender? • Gudstjenesteordning, ritualer, dåb og konfirmation, bibeloversættelse og salmebog • Tilsynet med de specifikt gejstlige dele af præstens embedsførelse i form af forkyndelse og forvaltning af sakramenterne • Hvem har kompetencerne? • Ministeren har enekompetence til den retlige regulering • Dronningen autoriserer

7. Model-oversigt – indre anliggender Nuværende ordning 1. Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning 2. Kirkeråd med begrænset kompetence 3. Kirkeråd med udvidet kompetence

8. Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i den nuværende ordning • Skal skabe større klarhed i beslutningsprocessen – regler om • pligt for ministeren til at forhandle med biskopperne, men ikke pligt til at følge biskoppernes indstilling • biskopperne kan opfordre ministeren til initiativer • både ministeren og biskopperne får mulighed for at nedsætte sagkyndige udvalg • høringspligt i folkekirken • Ministeren beslutter om nye regler skal indstilles til kgl. resolution eller kgl. anordning

9. Model 2: Kirkeråd med begrænset kompetence • Skal skabe klarhed i beslutningsprocessen og øge såvel den læge som den gejstlige indflydelse ved: • et kirkeråd deltager i beslutningsprocessen og afgiver indstilling til ministeren omkring regulering af de indre anliggender, som i dag reguleres ved kgl. resolution eller kgl. anordning • Kirkerådet består af læge og gejstlige medlemmer • Rådet skal høre biskopperne i læremæssige spørgsmål • Ministeren skal forelægge spørgsmål angående indre anliggender for rådet • Ministeren har ikke pligt til at følge rådets indstilling • Ministerens rolle i forhold til Folketing og regering ændres ikke

10. Sammensætning af råd/bestyrelse • 1 lægt medlem fra hvert stift -valgt af menighedsråd • 1-2 læge medlemmer - valgt af og blandt provstiudvalgene • 1-2 læge medlemmer - valgt af og blandt stiftsråd • 3 præster - valgt af præsterne • 2 provster - valgt af provsterne • 2 biskopper – valgt af biskopperne • 3 læge – udpeget af frie organisationer • 1 medlem udpeget af personaleorganisationerne(De 4 sidste kun observatører i forhold til økonomi) • 2 sagkyndige udpeget af ministeren (kun ved økonomi)

11. Model 3: Kirkeråd med udvidet kompetence • Rådets opgaver udvides til også at omfatte kerneanliggender, der i dag reguleres ved lov, f.eks. reglerne om den gejstlige retspleje, præsteuddannelser og § 2-tilladelser til at søge præstestillinger • Kompetenceområdet svarer herudover til kirkeråd med begrænset kompetence • Rådet kan indstille til ministeren, at ny lovgivning udarbejdes. • Ministeren har ikke pligt til at følge rådets indstillinger • Ministerens rolle i forhold til Folketing og regering ændres ikke

12. Fælles økonomi og fælles anliggender – nuværende ordning • Fælles økonomi: • Indtægter i form af bl.a. landskirkeskatten og tilskud fra staten indbetales til fællesfonden • Ministeren har kompetence til at fastsætte fællesfondens budget og udskrive landskirkeskatten • Statens tilskud fastsættes på den årlige finanslov • Fælles anliggender: • Fælles aktiviteter på landsplan • Finansieres af fællesfonden

13. Omlægning af statens tilskud til folkekirken? • Skal statens tilskud fortsat anvendes primært til præsteløn? • Skal der ske en omlægning, så tilskuddet ydes som et generelt tilskud til fællesfonden (evt. med forskellige forudsætninger for anvendelsen)? • Modellerne kan anvendes i begge situationer

14. Model-oversigt - Fælles økonomi Nuværende ordning 1. Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordningEvt. suppleret med orientering til Finansudvalget eller mere detaljerede regler i økonomilov (model 1 a) 2 a. Folkekirkeligt organ med kompetence inden for ministerens retningslinjer 2 b. Enighedsmodel – delt kompetence mellem folkekirkeligt organ og minister 2 a og 2 b Evt. suppleret med orientering til Finansudvalget eller mere detaljerede regler i økonomilov (model 1 a) 3. Folkekirkeligt organ med udvidet kompetence

15. Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i den nuværende ordning • Skal skabe klarhed om den gældende ordning ved: • Lovfæstelse af budgetfølgegruppen og det/de årlige budgetsamråd • Ingen ændringer i forhold til nuværende opgaver eller kompetencer • Budgetfølgegruppe og budgetsamråd kan af hensyn til demokratisk legitimitet afløses af et demokratisk baseret organ bestående af primært valgte, men også udpegede medlemmer • Ministerens rolle i forhold til Folketing og regering ændres som udgangspunkt ikke

16. Model 1 a: Lovregulering med udgangspunkt i den nuværende ordning • Svarer til model 1 med følgende udvidelse: • Ministeren skal forelægge fællesfondens budget og landskirkeskattens størrelse for Folketingets Finansudvalg ved et orienterende aktstykke eller • Folketinget fastsætter i lov om folkekirkens økonomi mere detaljerede regler om fællesfondens udgiftsområder og omfanget heraf

17. Model 2: Modeller med varierende beslutningskompetence: • 2 a: Et folkekirkeligt organ med besluttende kompetence • Skal skabe større klarhed om beslutningsgrundlaget, øge legitimiteten bag udskrivning og anvendelse af landskirkeskatten samt øge den folkekirkelige indflydelse på den fælles økonomi ved: • et nyt folkekirkeligt organ (en folkekirkelig bestyrelse) med 21-23 medlemmer og med et flertal af valgte læge medlemmer • Organet fastlægger budget og regnskab for fællesfonden efter de af ministeren fastsatte retningslinjer • Ministerens rolle i forhold til Folketinget og regeringen ændres ikke • Kan kombineres med model 1 a

18. Model 2: Modeller med varierende beslutningskompetence • 2 b: Enighedsmodel • Skal sikre en ligelig folkekirkelig og ministeriel indflydelse på fællesfondens budget og landskirkeskattens størrelse samt på anvendelsen af statens tilskud til folkekirken ved: • Ministeren deler sin nuværende kompetence med et folkekirkeligt organ (en folkekirkelig bestyrelse). • Ministerens rolle i forhold til Folketing og regering ændres ikke. • Kan kombineres med model 1 a

19. Model 3: Folkekirkens økonomibestyrelse (Et folkekirkeligt organ med mest mulig indflydelse) • Øger folkekirkelig indflydelse på fællesfondens budget, herunder fælles folkekirkelige anliggender på landsplan, og landskirkeskat ved: • Folkekirkens økonomibestyrelse får beslutningskompetence • Bestyrelsen fastlægger fællesfondens budget og landskirkeskatten • Bestyrelsen udarbejder udkast til budget for statens tilskud til folkekirken. Udkastet til budget for anvendelsen af statens tilskud forelægges for ministeren for ligestilling og kirke • Ministeren har ansvaret og kompetencen i forhold til finanslovsbidraget • Ministerens parlamentariske ansvar ændres ikke

20. Modeller – samlet oversigt * Eventuelt med orientering til Finansudvalget eller mere deltaljerede regler i økonomiloven (model 1 a)

21. Kombinationsmuligheder • Det er muligt at kombinere modellerne for indre anliggender/fælles økonomi på mange måder, f.eks.: • Ingen ændringer på det ene område – et nyt organ på det andet • Lovfæstelse af nuværende ordning på det ene område – et nyt organ på det andet • To nye organer – et for hvert af de to områder • Ét nyt organ med ansvar for begge områder • Ét nyt organ – men med forskellige procedurer for de to områder

22. Proces efter offentliggørelse af debatoplæg • Debatoplægget er i høring fra maj til udgangen af oktober 2013 • Udvalget har arrangeret en række debatmøder – et i hvert stift samt et på Bornholm – i juni, august og september • Udvalget genoptager arbejdet i efteråret 2013 • Udvalget skal afgive endelig betænkning inden udgangen af marts 2014 • Høring over den endelige betænkning

23. Tak for opmærksomheden Spørgsmål fra salen