E N D
2. indhold Historie
Nye trinmål i skolestarten
lovændringer
bemærkninger
opfølgende initiativer
3. Det nye i de nye trinmål
3. Børnehaveklassen 1962: børnehaveklasser på forsøgsbasis
1980: børnehaveklassen obligatorisk opgave for kommunerne.
1985: Cirkulære om ændring at lov om folkeskolen m.m. Skolegangens påbegyndelse m.v (UVM 1985)
1985: Samordnede indskolingsforløb muligt
Børnehaveklassens historie
1985: Aktiviteterne i børnehaveklassen blev omfattet af undervisningsbegrebet i 1985.(Cirkulære
om ændring at lov om folkeskolen m.m. Skolegangens påbegyndelse m.v (UVM 1985)
livlig pædagogisk debat om indhold, mål og organisering.
I 1985 kom en ny betænkning nr. 1018 om Skolegangens påbegyndelse kaldet Bisgaard-betænkningen efter udvalget formand Niels Jørgen Bisgaard:
anbefaling;: at der indføres en bredere forståelse af undervisningsbegrebet, hvor leg betragtes som en ligeså lærerig aktivitet som traditionel undervisning. Den lagde om til, at de aktiviteter, der foregik i børnehaveklassen skulle omfattes af begrebet undervisning. Det betød, at barnets egen leg og praktisk musiske selvvirksomhed skulle kaldes undervisning og at skellet mellem en pædagogisk børnehavetænkning og en faglig skoletænkning fik sit første skud for boven. Udvalget diskuterede også, om undervisningspligten skulle sættes ned men konkluderede, at tiden ikke var moden til det.
Børnehaveklassens historie
1985: Aktiviteterne i børnehaveklassen blev omfattet af undervisningsbegrebet i 1985.(Cirkulære
om ændring at lov om folkeskolen m.m. Skolegangens påbegyndelse m.v (UVM 1985)
livlig pædagogisk debat om indhold, mål og organisering.
I 1985 kom en ny betænkning nr. 1018 om Skolegangens påbegyndelse kaldet Bisgaard-betænkningen efter udvalget formand Niels Jørgen Bisgaard:
anbefaling;: at der indføres en bredere forståelse af undervisningsbegrebet, hvor leg betragtes som en ligeså lærerig aktivitet som traditionel undervisning. Den lagde om til, at de aktiviteter, der foregik i børnehaveklassen skulle omfattes af begrebet undervisning. Det betød, at barnets egen leg og praktisk musiske selvvirksomhed skulle kaldes undervisning og at skellet mellem en pædagogisk børnehavetænkning og en faglig skoletænkning fik sit første skud for boven. Udvalget diskuterede også, om undervisningspligten skulle sættes ned men konkluderede, at tiden ikke var moden til det.
4. Børnehaveklassen efter 2000 2002: Eva: Børnehaveklassen - pædagogisk tænkning og praksis
2003: Fælles mål for børnehaveklassen
2005: Rapport fra udvalget til national handlingsplan for læsning
2006: En god skolestart. Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og fritidsordning
2009: Børnehaveklassen bliver obligatorisk 2002: Eva: Børnehaveklassen - pædagogisk tænkning og praksis
Eva bliver bedt om at beskrive og vurdere den pædagogiske tænkning og praksis i børnehaveklassen med udgangspunkt i:
De formulerede mål, rammer og vilkår for børnehaveklassen på nationalt, kommunalt og lokalt niveau
Det forhold at børnehaveklassen er et frivilligt undervisningsår i skolen
Spørgsmålet om hvorvidt børnehaveklassen i praksis er en del af skolens helhed (Eva 2003)
Hensigten var at Hensigten er at udarbejde bindende beskrivelser af indholdet i børnehaveklassen, så børnene på deres forskellige udviklingstrin bliver mere læringsparate.7
2002: Eva: Børnehaveklassen - pædagogisk tænkning og praksis
Eva bliver bedt om at beskrive og vurdere den pædagogiske tænkning og praksis i børnehaveklassen med udgangspunkt i:
De formulerede mål, rammer og vilkår for børnehaveklassen på nationalt, kommunalt og lokalt niveau
Det forhold at børnehaveklassen er et frivilligt undervisningsår i skolen
Spørgsmålet om hvorvidt børnehaveklassen i praksis er en del af skolens helhed (Eva 2003)
Hensigten var at Hensigten er at udarbejde bindende beskrivelser af indholdet i børnehaveklassen, så børnene på deres forskellige udviklingstrin bliver mere læringsparate.7
5. Fælles mål for børnehaveklassen2002
Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.
Undervisning i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære og gør barnet fortroligt med skolen.
Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.
Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/dagtilbud
Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære og gør barnet fortroligt med skolen.
Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.
Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/dagtilbud
6. 6 indholdselementer Sprog og udtryksformer
Naturen og naturfaglige fænomener.
Det praktisk musiske.
Bevægelse og motorik.
Sociale færdigheder
Samvær og samarbejde
7. Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning 2005 Sprogscreening af 6-årige
Daglig læseforberedende undervisning 1 time læseforberedende undervisning
Fastlæggelse af trinmål tillæseforberedende undervisning Anbefalelsesværdige elementer i sprogstimulering i dagtilbuddene:
leg med sproglyde og bogstaver, f.eks. sproglege i form af rim og remser
leg med ordforråd og sprogforståelse, f.eks. dialogisk oplæsning
tidlig eksperimentering med skriftsprog, f.eks. legeskrivning
Anbefalelsesværdige elementer i sprogstimulering i dagtilbuddene:
leg med sproglyde og bogstaver, f.eks. sproglege i form af rim og remser
leg med ordforråd og sprogforståelse, f.eks. dialogisk oplæsning
tidlig eksperimentering med skriftsprog, f.eks. legeskrivning
8. Læseforberedende undervisning Forudsætninger for afkodning:
Leg med talt sprog med fokus på gradvis mindre elementer ned til enkeltlyde med tilhørende bogstaver
Leg med skrift og skrevne meddelelser med sigte på lydanalyse og funktionelt bogstavkendskab
Forudsætning for sprogforståelse
Opmærksomhed på ord og deres betydning, ordforråd,begrebsudvikling med tilskyndelse til,at børn selv bruger nye ord (f.eks. dialogisk oplæsning)
Leg med historieopbygning, sætningsdannelse og orddannelse
Fra udvalget til forberedelse
..Fra udvalget til forberedelse
..
9. Skolestartsudvalget 2006 en børneparat skole
sammenhæng mellem børnehaveklasse og undervisning i første klasse
en ny indholdsbestemmelse, der vægter styrket faglighed og legende tilgang til undervisningen som integrerede værdier indskolingspædagogikken
en daglig lektion i dansk Mange steder isoleres børnehaveklassen
Dobbelt skolestart
Undervisningen i den Ny 1. klasse varetages af indskolingspædagoger og lærere i samarbejde med størst mulig brug af samundervisning.
Klasselærerfunktionen bør i den Ny 1. klasse år varetages af indskolingspædagogen og de føl-gende år af læreren.
Mange steder isoleres børnehaveklassen
Dobbelt skolestart
Undervisningen i den Ny 1. klasse varetages af indskolingspædagoger og lærere i samarbejde med størst mulig brug af samundervisning.
Klasselærerfunktionen bør i den Ny 1. klasse år varetages af indskolingspædagogen og de føl-gende år af læreren.
10. Udvalgets anbefaling Der bør udarbejdes en ny indholdsbestemmelse med tilhørende trinmål for undervisning i den Ny 1. klasse, der vægter styrket faglighed og legende tilgang til undervisningen som integrerede værdier i indskolingspædagogikken.
Fagopdelt danskundervisning bør have et omfang svarende til mindst en daglig lektion, men kan organiseres på mange måder ud fra en samlet planlægning og ønsket om en alsidig skole-hverdag.
Der bør være mere fokus på børn med behov for særlig indsats i form af forebyggende initiati-ver og - om nødvendigt - tidligt tilbud om specialundervisning mv.
Undervisningen i den Ny 1. klasse varetages af indskolingspædagoger og lærere i samarbejde med størst mulig brug af samundervisning.
Klasselærerfunktionen bør i den Ny 1. klasse år varetages af indskolingspædagogen og de følgende år af læreren.
11. Skolestarttidspunkt internationalt Danmark: Fra 2009 6 år.
Sverige: 7 år, (frivillig förskoleklasse).
Finland: 7 år, (frivilligt tilbud om børnehaveklasse)
Island: 6 år.
Norge: 6 år.
Portugal 6 år.
Italien: 6 år. Obligatorisk børnehave for de 5 årige.
Holland: 5 år, (frivillig start som 4 årig).
England: 5 år, (frivillig start som 4 årig).
Wales: 7 år. (kilde: helle Beknæs, UVM) Danmark: Nu 7 år. Fra 2009 6 år.
Sverige: 7 år, men frivillig förskoleklasse.
Finland: 7 år, men frivilligt tilbud om børnehaveklasse
Island: 6 år.
Norge: 6 år.
Portugal 6 år.
Italien: 6 år. Obligatorisk børnehave for de 5 årige.
Holland: 5 år, almindeligt på frivillig basis at starte som 4 årig.
England: 5 år, almindeligt på frivillig basis at starte som 4 årig.
Wales: 7 år.Danmark: Nu 7 år. Fra 2009 6 år.
Sverige: 7 år, men frivillig förskoleklasse.
Finland: 7 år, men frivilligt tilbud om børnehaveklasse
Island: 6 år.
Norge: 6 år.
Portugal 6 år.
Italien: 6 år. Obligatorisk børnehave for de 5 årige.
Holland: 5 år, almindeligt på frivillig basis at starte som 4 årig.
England: 5 år, almindeligt på frivillig basis at starte som 4 årig.
Wales: 7 år.
12. Lovændring 2008 Lov nr. 369 af 26. maj 2008 (Udvidelse af undervisningspligten til 10 år, mål- og indholdsbeskrivelser for SFO m.v.)
13. Lov nr. 369 af 26. maj 2008 Undervisningspligten udvides fra ni til ti år. - børnehaveklassen medregnes i undervisningspligten- obligatorisk børnehaveklasse
Obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen
Fastsættelse af ny beskrivelse af indholdet af undervisningen i børnehaveklassen med tilhørende trinmål.
Mulighed for udskydelse af fast klassedannelse til et senere tidspunkt end ved skoleårets begyndelse.
14. - fortsat Adgang til holddannelse i børnehaveklassen.
Krav om at fastsætte en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger (SFO).
Adgang for kommunalbestyrelserne til at beslutte at etablere - ordninger med
aldersintegrerede klasser- rullende skolestart.
15. §11 fra 2009-10 Undervisning gives i form af leg og andre udviklende aktiviteter (uændret)
Obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen
Ny indholdsbeskrivelse med
tilhørende trinmål (præciseret)
16. Børnehaveklassens overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære og gør barnet fortroligt med skolen.
Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.
Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/dagtilbud.
17. Indhold og mål Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og leglignende aktiviteter.
Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid.
Undervisningen skal tilstræbe, at børnene udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til, at børnene forberedes på den videre skolegang.
Undervisningen tilrettelægges, så børnene erfarer, at de er en del af et større socialt fællesskab.
18. Indhold skal mindst omfatte Sprog og udtryksformer.
Naturen og naturfaglige fænomener.
Det praktisk musiske.
Bevægelse og motorik.
Sociale færdigheder.
Samvær og samarbejde.
19. Fra lovbemærkningerne
Sprog og udtryksformer:
Indholdsbeskrivelse og tilhørende trinmål justeres, således, at arbejdet med det talte og skrevne sprog præciseres.
Om øvrige temaer:
Arbejdet med den sproglige dimension tydeliggøres i den udstrækning, hvor det er relevant.
(Kilde: Helle Beknæs, UVM)
20. Fra lovbemærkningerne Ikke øgede krav dvs. centralt fastsatte, obligatoriske
temaer
Centralt fastsatte temaer skal være beskrevet
Balance mellem voksenorganiserede og børneinitierede
initiativer
Mål- og indholdsbeskrivelser formuleres bredt
Børnenes medbestemmelse og medindflydelse
21. Fra lovbemærkningerne -fortsat Forventede temaer
Samarbejde mellem SFO-virksomhed og skole
- Tilbud om lektiestøtte på forældreplan
- SFOens rolle i forhold til børn med behov for særlig indsats
- Koordinering af forældresamarbejde
Idræt og bevægelse i SFO
22. Ministeriets opfølgende initiativer Bekendtgørelse(r) med justering og præcisering af indholdsbeskrivelser og mål for børnehaveklassens obligatoriske temaer om obligatorisk sprogscreening
Ajourførende redigering af Fælles Mål faghæftet for børnehaveklassen.
Vejledningsmateriale om obligatorisk sprogscreening.
Udarbejdelse af netbaseret sprogscreeningsmateriale, som skolerne kan benytte.
Inspirationsmateriale vedrørende samarbejde om overgang fra dagtilbud til skole
Dialogmateriale til brug for børns overgang fra dagtilbud og til skolen (Kilde Helle Beknæs, UVM)
23. LÆSNING ER ALLE FAGS MODER Undervisningsminister Bertel Haarder
Børnehaveklassen er den årgang, hvor man starter den sproglige udvikling af eleverne på en måde, der passer til den aldersgruppe. Det skal ganske enkelt være et mål, at børnene lærer bogstaver, lyde, vokaler osv., og det kan man blandt andet lege og synge sig til.
Undervisningsminister Bertil Haarder ved
1. behandling af lovforslaget
Undervisningsminister Bertil Haarder ved
1. behandling af lovforslaget
24.
Fælles mål 2009
2. klasse
25. Mål for arbejdet Læsning, matematik, narturfag og engelsk skal styrkes
Extra dansktime om ugen 1. 3. klasse
Mål om færdigheder i verdensklasse
Mere ambitiøse mål
Afspejle progressionen i undervisningen
0. klasse beskrives Mål for udvalgets arbejdeMål for udvalgets arbejde
26. Bindinger Ingen ændringer i det faglige hierarki ingen lovændring
Fælles mål: fagformål, slutmål og trinmål
Vejledende læseplaner og undervisningsvejledning
Mindre, nødvendige ændringer af fagenes mål
Mål skal ikke være mere testbare
Fastsætte de mest relevante mål
Fælles systematik jvf Fælles Mål i 2003
Ændringer skal forelægges folkeskoleforligskredsen
27. overvejelser Anden måde at gribe det an på? (ex. Norge)
Forslag til national handlingsplan for læsning
Progressionen
Adfærds- eller handleanvisende
Forholdet mellem læsning og skrivning
Håndskrivningen
28. 2. klasseDet talte sprog bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig
udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk
fremlægge, referere, fortælle og dramatisere
give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner
læse enkle tekster op med god artikulation
lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet
improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder
forstå enkle norske og svenske ord og udtryk.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til
.Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til
.
29. 2. klasseDet skrevne sprog læse anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster
læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier
søge forklaring på ukendte ord
opnå passende læsehastighed og præcision
genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste
30. Det skrevne sprog læse læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad
begynde at læse sig til viden i faglige tekster
læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste
udvikle begyndende læserutiner
finde og vælge bøger til egen læsning
læse lette norske og svenske ord og sætninger.
31. 2. klasseDet skrevne sprog skrive skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster
finde information i tekster og organisere idéer til egen skrivning
disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning
skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål
stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster
udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst
skrive de små og store bogstaver i håndskrift
skrive på computer
orientere sig i digitale tekster og anvende tekstbehandling i skriveprocessen
bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker.
32. 2. klasse Sprog, litteratur og kommunikation bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk
kende forskellen mellem hverdagssprog og kunstnerisk sprog
vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog
vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser
kende betydningen af de vigtigste ord og begreber
udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation
være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster
kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold
33. samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber
kende enkle sproglige virkemidler
kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg
forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier
vide at sprog og tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster
udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form
finde information i trykte og elektroniske medier
forstå, at der er mange sprog, og at de rummer forskellige udtryksmuligheder.
34. Anbefalinger til børnehaveklassen Ordforråd
Søge forklaringer på ukendte ord
Begreber og faglige udtryk.
Undre sig over andre sprogs ord (bl.a. norsk og svensk)
Forstå, at der er mange sprog
Fortælling
Fortælling om egne oplevelser
Rollelege
Fælles fortællinger
Fortællelege
35. Læseforståelse Samtale om indholdet i tekst ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende faglige begreber (indledning, personer, slutning, faktaboks, overskrift, forfatter)
Lytte til oplæsning genfortælle indhold (dialogisk oplæsning)
Skrive egne tekster
fremmer bevidstheden
om at tekster har et indhold
Forfatterskaber
36. Genre Skelne mellem faglitteratur og skønlitteratur
Samtaler om
Fødselsdagskort
Breve
Gyserhistorier
Eventyr
Digte
Aviser
Opskrifter
37. Skrivning Bogstavers navne, lyde og form
Opdagende skrivning, skrive som det lyder
Bruge skrivningen funktionelt:
små beskeder
dagbog
invitationer
mails
smser
Skrive på computer
Håndskrivning
38. Bogvaner Finde og læse egne bøger
Stort udvalg af bøger i klassen
Hyggestunder med oplæsning
Skrive-skrive-skrive
39.
God fornøjelse!