NorFor Foderoptagelse og Fyldeværdi

1. NorForFoderoptagelse og Fyldeværdi

2. NorFor bruger “det danske fyldesystem”- dog med modifikationer => Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde Σ TSi x FFi = K hvor: TSi = kg TS af foder i FFi = Fylde af foder i K = Foderoptagelses kapacitet Antager tildeling efter ædelyst og fysisk regulering af foderoptagelsen

3. Hvon’ bestemmes fylden af fodermidler? Fast værdi for kraftfoder (partikelstørrelse < 6 mm): FF = 0,22 pr. kg TS Variabel værdi for grovfoder: FF = 0,74 – 0,32*Fe/kg TS (nuværende) FF = 0,86 – 0,005*FK_OS (“original”) Hidtil har der været korrigeret for TS% (<30) og bælgplante%

4. Mål: Én ligning for alt grovfoder • Udgangspunkt i ligning fra DJF rap. 53: • FFk = 0,86 – 0,005 x FK OS • Forskel til bælgplanter og helsæd udtrykkes ved lavere NDF indhold • Ca. 50% NDF i græsensilage • Ca. 10% enheder mindre NDF i majsensilage • Nuv. system ca. 15% mindre fylde i majsensilage • Ca. 1,5 % mindre fylde pr. % enhed mindre NDF

5. Den nye beregning af fylde! • Grovfoder beregnes med én ligning, hvor FK organisk stof og NDF indgår

6. Test af ny beregning af fylde

7. Test af ny beregning af fylde

8. NY korrektion for ensileringskvalitet • Ikke kontinuerlig tørstofkorrektion (kun <30%) • Vand er ikke problemet • Nye analyseparametre for ensileringskvalitet • Finsk ensilageoptagelsesindeks • 100 – 0,00531(TA2 – 6400) – 4,765(ln(NH3-N) – ln(50)) • hvis TA > 80 g/kgTS og/eller NH3-N >50 g/kg total N korrigeres ensilageoptagelsen ned • TA = mælkesyre + eddikesyre + propionsyre + smørsyre

9. Konsekvens af NorFor - ensilagekvalitet • Kløvergræsensilage 2002-2004 • Blå = gammel korrektionsfaktor • Rød = ny korrektionsfaktor

10. Fyldeværdi af grovfoder • Der tages hensyn til at: • ”dårligt” vommiljø sænker nh og ph = højere fylde • øget foderniveau øger passagehastighed = mindre fylde • derfor ny beregning som tager hensyn til dette, hvor en kraftfoder andel på ca. 40% og ca. 7 kg TS kraftfoder er ”neutrale”(0-korrektion) • Øget kraftfoderniveau (>7 kg TS) → FFk reduceres (øget passagehastighed) • Øget kraftfoder andel (>40%) → FFk øges (”dårligere” vommiljø)

11. Fyldeværdien er ikke additiv! • Der tages hensyn til: • at den fysiologiske regulering ”slår til” ved godt grovfoder og at NDF poolen i vommen øges ved dårligt grovfoder • Dvs. at køerne ”mættes” hurtigere med en ration med lav fylde • I forsøg er det vist, at vompuljen af NDF stiger med stigende NDF-indhold i grovfoderet, dvs køernes kapacitet øges • Ved basis-fylder <0,49 øges fylden og >0,49 mindskes fylden • Lad os tage et eksempel!

12. Eksempel på fyldeberegning Klgræs Lav = 0,51 FFk Klgræs Høj = 0,43 FFk Fylden er stort set ens selvom basis-fylden af klgræsens. er meget forskellig Ja, det er ulogisk, men det er fordi koens egenskaber flyttes over på foderets!

13. Foderoptagelseskapacitet og Fylde

14. Foderoptagelseskapacitet (ICL) • Ved brug af vægtkorrigering giver 30 kg ekstra kropsvægt en stigning i ICL på 0,18 – svarende til ca. 3% • 1. laktation • K + ((vægt-500) x 0,006) • Øvrige • K + ((vægt-575) x 0,006) • Vægt er målt umiddelbart efter kælvning ved normalt huld i besætningen (gælder også Jersey)

15. Foderoptagelseskapacitet (ICL) Hvor: ICL = koens foderoptagelseskapacitet Z = kg EKM per årsko x = dage efter kælving

16. Foderoptagelseskapacitet (ICL) Fald på 10% 10000 EKM 60% af max-kapacitet ved kælving 78% af ældre

17. Opsamling • Slut med korrektion for bælgplante-andel og TS% – i NorFor bruges NDF, TA & NH4 • Varierende fylde af grovfodermidler – fylden øges ved øget kraftfoderandel (kobling til fordøjelsesmodel) • Der tages hensyn til fysiologisk regulering • Kapaciteten øges ved stigende ko-vægt • Der korrigeres ikke for fuldfodereffekt • Ingen ændringer mht. Jersey (83%), løsdrift og afgræsning (+0,15)

18. Spørgsmål ?

19. Effekt af kraftfodermængde og andel på grovfoderets fylde Øget foderniveau → FFk reduceres (øget passagehastighed) Øget kraftfoder andel → FFk øges (”dårligere” vommiljø)