Betalingsbalancen

1. Betalingsbalancen • Et udtryk for et lands økonomiske transaktioner med udlandet over en given periode • Hver transaktion giver anledning til to posteringer, en på indtægtssiden og en på udgiftssiden => derfor altid balance • B.B består af to dele: • de løbende poster • kapitalposter og finansielle poster • Når der refereres til BB er det altid de løbende poster der er i fokus • BB’s løbende poster = BB’s kapitalposter

2. Opgørelse af BB 1: Handelsbalancen (eksport - import) 2: Usynlige poster (tjenesteydelser, turisme, transport, forsikring etc.) 3: 1+2 = Den samlede vare og tjenestebalance 4: Indkomstoverførsler (renter og udbytte på produktionsfaktorer ejet af udlændinge) 5: 3+4 = Betalingsbalancens løbende poster (current account) Hvis der er overskud på de løbende poster , er landets indtægter fra omverdenen større end udgifterne 6: Kapitalposterne og finansielle poster Kapitalposterne består af overførsler af engangskarakter De finansielle poster omfatter direkte investeringer, lån, porteføljeinvesteringer etc. 7: Ændringer i valutareserven - udlignende post 8: Den samlede betalingsbalance

3. Hvorfor er der regnskabsteknisk balance • Betragt dig selv ! • Lønindkomst på 100 kr. • Køber tøj for 90 kr. • Du har eksporteret en serviceydelse til 100 kr. • Du har importeret varer (tøj) for 90 kr. • Overskud på bb løbende poster er 10 kr. • Underskud på kapitalposterne på 10 kr. • enten som fordring på NB eller som indskud i bank

4. Ubalance ?? Overskud • Samlet set foretager landet opsparing • Underskud • Samlet set foretager landet nedsparing • Landet forbruger mere end det producerer • Landet må nødvendigvis tiltrække kapital fra udlandet • Privat/offentlig låntagning i udlandet • Udlændinge investerer i landet • Salg af obligationer eller aktier til udlændinge

5. Er bb et udtryk for sundheds- eller sygdomstegn ?? • Svaret er ikke entydigt • et underskud kan være positivt, hvis det afspejler at et land har lånt i udlandet for at finansiere tunge investeringer • et underskud kan være negativt, hvis det afspejler for stort løbende forbrug

6. Danmarks betalingsbalance, efterår 2006

7. BB-udvikling

8. Overskuddet på bb løbende poster i % af BNP i udvalgte landeSe BDØ s. 230 og 231 DK havde underskud fra 1963 og frem til 1990 Voksende gældsætning Problem ???

9. Hvad påvirker BB(de løbende poster) • Når den indenlandske aktivitet ændres, så påvirkes bb grundet ændringer i importen • Vi husker nemlig, atIM = IM0 + mY • Når nettoeksporten ændres, så ændres handelsbalancen og dermed bb’ løbende poster • Vi husker nemlig, at handelsbalancen erX-IM

10. Valuta • Med introduktionen af betalingsbalancebegrebet er det makroøkonomiske fokus rettet mod det enkelte lands omverden • Valutamarkedet er hvor et givet lands valuta kan handles mod et andet landsvaluta • Modsat varemarkedet er det et lands penge der efterspørges/udbydes mod et andet lands penge

11. Valuta • Valutakursen er prisen på en valuta udtrykt i en anden valuta • I DK er valutakursen det antal kroner der må betales for 100 enheder af den fremmede valuta. Fx: • USD/DKK = 566,5 • EUR/DKK = 745,4 • JPY/DKK = 4,79 • EUR/USD = 131,6

12. Valuta • Bemærk: uden fx valutaer kunne der ikke handles på verdensmarkedet • Depreciering (devaluering) • svækkelse af valutaen • fx EUR/DKK: 745 til 750 • Appreciering (revaluering) • styrkelse • fx SEK/DKK: 83 til 80

13. Valutamarkedet • Idet én bestemt valuta handles mod betaling i en anden, vil fx dansk efterspørgsel på dollar medføre et udbud af danske kroner • Valutakursdannelsen er således et resultat af simpel udbud og efterspørgsel

14. Udbud og efterspørgsel af danske kroner • Efterspørgsel efter kroner • dansk eksport • Indkomstoverførsler til DK (renter, udbytte etc.) • Kapitalindstrømning • direkte investeringer i DK • porteføljeinvesteringer i DK • valutareserver • nationalbanker der ønsker at have DKK i reserven

15. Udbud og efterspørgsel af danske krone • Udbud af danske kroner • Dansk import • Udlændinges salg af danske aktiver • Reduktion af DKK i nationalbankers valutareserver

16. Valutakursdannelse(USD/DKK)  Depreciering (svækkelse) af kronen Appreciering (styrkelse) af kronen  $17,49 for 100 DKK

17. Valutakursdannelsen • Flydende valutakurser • når de markedsbaserede udbuds- og efterspørgselsmekanismer bestemmer kursen • kursen er alene et resultat af transaktioner relateret til B.B’s kapital og løbende poster • Nationalbanken er passiv ! • Faste valutakurser • definerede kursintervaller • Nationalbanken er aktiv ! • støtteopkøb, fx ERM II -aftalen

18. Den danske fastkursaftale • De ”store” valutaer er fritflydende overfor hinanden: • EUR, USD, JPY, GBP og CHF • DKK er fritflydende overfor fx USD, men ikke EUR • Må højst svinge +/- 2,25% Nationalbanken skal sælge danske kroner Nationalbanken skal købe af danske kroner

19. Hvorfor bevæger valutakurser sig? • Umiddelbart er det ændringer i udbud eller efterspørgsel • Udbud af danske kroner • Ændringer i den danske import • Ændringer i udlændinges salg af danske aktiver • Reduktion af DKK i nationalbankers valutareserver • Efterspørgsel efter kroner • Ændringer i den danske eksport • Ændringer i indkomstoverførsler til DK (renter, udbytte etc.) • Kapitalindstrømning • Ændringer i den direkte investeringer i DK • Ændringer i porteføljeinvesteringer i DK • valutareserver • nationalbanker der ønsker at forøge DKK i reserve

20. Kapitalbevægelser • Store kapitalbevægelser kan påvirke valutamarkederne ganske betydeligt • Via de moderne globale finansmarkeder er det ekstremt store beløb der flyttes rundt • FX dollarstyrkelsen ovenpå det amerikanske IT-eventyr • USA som en stor opsparingstank sidst i 1990’erne • Kortsigtede kapitalbevægelser • den evige jagt på det højeste renteafkast • ren spekulation ovenpå forventninger om styrkelse/svækkelse • Hedgefunds

21. Valutakursudvikling på længere sigt • Købekraftteorien (PPP = purchasing power parity) • forklarer udviklingen i valutakurserne på lang sigt • ved flydende valutakurser, vil ændringerne i kurserne teoretisk tilpasse sig de enkelte landes prisniveauer • Holder teorien ? Nej - jfr. BigMac teorien • men, hvis priserne stiger 5% mere i land A end i land B, vil kursen på land B’s valuta stige med 5% i forhold til land A • bemærk, på kort sigt spiller spekulation og kapitalbevægelser en meget stor rolle i valutakursdannelsen

22. Valutakursudvikling på længere sigt • købekraftsparitetsteorien er en teori om valutakursdannelsen, ifølge hvilken valutakurserne vil være i ligevægt, når købekraften af et givet beløb er den samme i forskellige lande. • Hvis der er købekraftparitet mellem DK og USA ved kurs 600, så vil den vare i USA der koster $ 100 koste kr. 600 i DK • På sigt vil kurserne bevæge sig mod pariteterne !!