Undskyld aflysningen !

1. Undskyld aflysningen !

2. Opsummering Gennemgået sidst: • Forvaltningens organisation og styring • Myndighedsbegrebet Hvad forstås ved den offentlige forvaltning Se ombudsmandens afgørelse af kompetence • Retskilder • Afgørelsesbegrebet i forvaltningsloven

3. Kompetence Definition • Pågældende myndighed kan træffe afgørelse • Relevant som følge af en fordeling af forvaltningsopgaverne mellem forskellige forvaltningsmyndigheder.

4. Kompetence Regler om kompetence • Ingen enkelt lov regulerer kompetencespørgsmålet for hele forvaltningen (modsat retsplejeloven) • Kompetenceregler for forvaltningen fastsættes i den almindelige lovgivning

5. Kompetence Kompetencefordeling kan ske efter forskellige synspunkter: • Stedlig kompetence • Saglig kompetence • Funktionel kompetence Hvad er hensynet bag de forskellige former for kompetencefordeling?

6. Kompetence Afgørelse af kompetencespørgsmål Lovgivningen indeholder ikke almindelige regler om fremgangsmåden ved løsning af tvivlsomme kompetencespørgsmål → Spørgsmålet afgøres som hovedregel først af den pågældende myndighed selv (mulighed for efterprøvelse af højere administrativ myndighed eller af domstolene). På nogle område, hvor der hyppigt opstå tvister om kompetencefordelingen, er der vedtaget lovregler, der regulerer området.

7. Kompetence Juridiske spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med kompetencefastlæggelse (eksempler): • Almindelige fortolkningsspørgsmål • Den retlige klassificering af faktiske forhold eller genstande, som er af betydning for kompetencefastlæggelsen • Afgrænsningen af den funktionelle kompetence kan særligt opstå ved fastlæggelse af en rekursmyndigheds kompetence • Kompetenceafgrænsningen mellem forvaltningen og domstolene kan også give anledning til tvivl

8. Delegation Definition • Begrebet delegation anvendes i forskellige videre og snævrere betydninger i den offentligretlige teori. • I forvaltningsretten: det forhold, at en myndighed overlader sin kompetence til en anden myndighed eller eventuelt til en privat person eller organisation.

9. Delegation Regler om delegation • Det er vanskeligt at opstille klare og faste regler om delegation i dansk ret. Afgørelser om delegationers lovlighed træffes efter en afvejning af en række momenter inden for de enkelte former for delegation. • En almindelig regel er, at alle udtrykkelige eksterne delegationer bekendtgøres (i hvert fald for den personkreds, som spørgsmålet særligt vedrører).

10. Delegation Intern delegation • Intern (eller uegentlig) delegation er de situationer, hvor chefen for den myndighed, der har kompetence, overlader afgørelser til en af sine underordnede inden for myndigheden. Eller et kompetent kollegialt organ overlader kompetencen til formanden for organet, underudvalg eller sekretariatet. • Der er ikke ved intern delegation adgang til at påklage afgørelsen til chefen for myndigheden eller til det kollegiale organ. • Adgangen til intern delegation er mere vidtgående end adgangen til ekstern delegation.

11. Delegation Intern delegation • Kompetencen hos en enkelt person (f.eks. Minister) • Intern delegation er normalt ikke lovreguleret og kræver ikke nogen lovhjemmel. Fast praksis, der har karakter af retssædvane. • Kompetencen hos et kollegialt organ (f.eks. Kommunal-bestyrelsen, Flygtningenævnet) • Behov for at delegere pga. for mange sager. Dog kan det kollegiale organs sammensætning betyde, at delegation vil stride mod lovgivers intentioner med at sammensætte organet på en særlig måde for at opnå den rigtige afgørelse (hvis det kollegiale organ f.eks. indeholder personer med særligt sagkundskab, interesserepræsentanter). • Delegationsforbud (enkelte steder i lovgivningen) • Delegation til formanden • Delegation til udvalg • Delegation til sekretariatet

12. Delegation Ekstern delegation Ekstern delegation dækker over den situation, hvor en myndighed delegerer sin kompetence til en anden myndighed (sker ofte fra en overordnet myndighed til en underordnet, f.eks. at en minister delegerer nogle opgaver til en styrelse). I en del tilfælde vil der i lovgivningen være hjemlet en mulighed for ekstern delegation. I praksis forekommer ekstern delegation i væsentlig videre omfang end direkte hjemlet i lovgivningen. Der kan ikke opstilles en regel om, at delegation skal have udtrykkelig hjemmel. Muligheden for ekstern delegation er imidlertid ikke fri.

13. Delegation Forskellige typer ekstern delegation: • Fra centraladministrationen til en underordnet myndighed → vil i vid udstrækning være lovlig også uden særlig hjemmel • Fra en overordnet lokal til en underordnet lokal statslig myndighed → som overvejende hovedregel kræve særlig hjemmel (sådan delegation sker sjældent) • Fra og til kommunale myndigheder → kræver i almindelighed udtrykkelig lovhjemmel

14. Delegation Forskellige typer ekstern delegation (fortsat): • Mellem sideordnede myndigheder → Sådan delegation vil være betænkelig. Betænkelighederne er mindre, hvis der er tale om overladelse af faktisk forvaltningsvirksomhed. • Mellem ministerier → kompetence overføres ved kgl. Resolution (jf. grl. § 14). Aftale om delegation udelukket. • Til private → i enkelte tilfælde udtrykkelig hjemmel for delegation til private. Uden udtrykkelig hjemmel er delegation til private til at træffe afgørelse udelukket – omfatter kun myndighedsudøvelse (afgørelseskompetence). Der er friere adgang til at privatisere offentlige serviceopgaver m.v. (faktisk forvaltningsvirksomhed).

15. Delegation Afvejningsmomenter ved vurdering af om ekstern delegation er lovlig ud fra forholdets natur og den eksisterende delegationspraksis: • Fra hvilken og til hvilken myndighed, der delegeres • Om den myndighed der modtager delegation er egnet og kvalificeret til at modtage den. Ved delegation inden for det administrative hierarki vil instrukser om, hvorledes den underordnede myndighed skal udøve de delegerede beføjelser, kunne gøre delegationen mere forsvarlig • Om delegationen er nødvendige af praktiske og arbejdsmæssige grunde • Afgørelsens art (hvor indgribende er den). Delegation af adgangen til at udstede forskrifter vil i almindelighed være udelukket

16. Inhabilitet Almindelig inhabilitet • Hvilke krav skal være opfyldt for at en person kan være lovligt udnævnt eller valgt til et offentligt hverv. Disse spørgsmål er ikke omfattet af forvaltningslovens kapitel 2, som kun omfatter speciel inhabilitet. • Udnævnelse og valg • Generelle habilitetskrav • Positive habilitetskrav for den enkelte stilling • Negative habilitetskrav • Offentlig ansættelse • Medlemskab af kommunale udvalg m.v. • Medlemskab af andre organer

17. Inhabilitet Speciel inhabilitet • Speciel inhabilitet refererer til den enkelte sag. Spørgsmålet er, om den enkelte person har en sådan interesse i eller tilknytning til sagen, at personen ikke bør beskæftige sig med den. • Reglerne om speciel inhabilitet fremgår af forvaltningslovens kapitel 2. (Efter fvl. § 34 skal bestemmelser om inhabilitet i andre love, som i videre omfang medfører inhabilitet, opretholdes. Hensigten, at specialbestemmelser afskaffes på sigt i forbindelse med lovrevisioner).

18. Speciel inhabilitet Formålet med reglerne Baggrunden for reglerne er, at en person, der af særlige grunde har speciel interesse i en sag, kan frygtes at ville lade sig påvirke heraf ved afgørelse af sagen. Reglerne skal hindre, at der træffes urigtige og/eller ulovlige afgørelser. Reglerne skal således på forhånd begrænse muligheden for fejl ved at udelukke den, der har en særlig interesse i sagen, i at beskæftige sig med den. Retssikkerhedssynspunkt.

19. Speciel inhabilitet Hvilke sager er omfattet • Inhabilitetsreglerne gælder sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. fvl. § 2, stk. 1 (forvaltningslovens almindelige anvendelsesområde). • Herudover gælder inhabilitetsreglerne også for behandling af sager om indgåelse af kontraktsforhold eller lignende privatretlige dispositioner, jf. fvl. § 2, stk. 2. • Ikke omfattet: udtalelser og indstillinger til en anden forvaltningsmyndighed, medmindre der er tale om deltagelse i forberedelse af en myndighedssag, jf. fvl. § 3, stk. 3.

20. Speciel inhabilitet Hvilke personer er omfattet (personkreds) • Enhver der virker inden for den offentlige forvaltning (uden betydning om beskikkelse, valg, aflønnet eller ej, heltids- eller deltidsbeskæftigelse ect.). • Ikke omfattet: private (hvor f.eks. offentlig servicevirksomhed er privatiseret).

21. Speciel inhabilitet Reglerne om speciel inhabilitet H Den der virker inden for den offentlige forvaltning er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis, jf. fvl. § 3, stk. 1: • Partsinhabilitet • Slægtsinhabilitet • Selskabsinhabilitet • 2 instansinhabilitet • Andre omstændigheder U1 Inhabilitet foreligger ikke, hvis interessens styrke, sagens karakter, pågældendes funktion ikke medfører far for, at uvedkommende hensyn påvirker afgørelsen, jf. fvl. § 3, stk. U2 Substitutionsproblemer, jf. fvl. § 4, stk. 1 U3 Særregler for kollegiale organer, jf. fvl. § 4, stk. 2-3.

22. Speciel inhabilitet Retsvirkninger af inhabilitet H Den der er inhabil i forhold til en bestemt sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke i behandlingen af sagen, jf. fvl. § 3, stk. 3. Modif. Underretningspligt, jf. fvl. § 6, stk. 1.

23. Spotopgave inhabilitet En kvinde klagede over en afgørelse om tildeling af pension. Hun klagede bl.a. Over, at den overlæge, der havde undersøgt hende i forbindelse med en arbejdsskade, også havde medvirke som lægekonsulent ved behandlingen af hendes sag om førtidspension. Kvinden havde tidligere arbejdet som frisør, hvor hun blev sygemeldt med symptomer i form af svimmelhed, hovedpine og koncentrationsbesvær. Hendes praktiserende læge anmeldte lidelserne som en arbejdsskade. Kvinden blev i den forbindelse henvist til undersøgelser på Arbejdsmedicinsk klinik. Overlæge Larsen fandt, at arbejdet foregik under utilstrækkelige ventilationsfohold, men at der ikke var tegn på toksisk hjernepåvirkning. Der var ifølge overlægen ikke grundlag for at tro, at hun havde en erhvervsbetinget lidelse. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ikke hendes lidelser som en arbejdsskade. To år efter tilkendes kvinden forhøjet almindelig førtidspension begrundet med nedsat erhvervsevne med op til 50 %. Kvinden klagede efterfølgende over afgørelsen. Pensionsnævnet i Maribo kommune bad den kommunal lægekonsulent, overlæge Larsen fra arbejdsmedicinsk klinik om et skøn i sagen. Lægekonsulenten konkluderede på baggrund af speciallægeundersøgelser fra bl.a. En intern mediciner, neurolog, psykiater og arbejdsmedicinsk klinik, hendes erhvervsevne var nedsat med godt 50 % som følge af en veldokumenteret astma.