Forbehold

1. Forbehold • Denne briefing udgør første udkast til et militærfagligt oplæg til Forsvarets kommende transformation. Dette oplæg vil efterfølgende skulle behandles på det politiske niveau. • Det skal understreges, at grundlaget beskriver det • langsigtede endemål for Forsvaret. • Grundlaget er behæftet med betydelig usikkerhed, • herunder fx antallet af medarbejdere, geografiske • forhold samt længde og indhold af værnepligten. • Grundlaget vil blive yderligere bearbejdet i den • kommende tid i samarbejde med repræsentanter for Forsvarets myndigheder.

2. Forligshistorier

3. Forligsforberedelser- de tre spor ”Den blå proces”: Udviklingsskitse Værnsnotater 1½ mia. kr. målsætningen ”Den gule proces”: ”+/-” projekter ”K-notatet”: Kapacitetsdel Generel strukturdel

4. Transformation af dansk forsvar fra territorialforsvar til ”Expeditionary Forces – leaner but meaner”

5. En verden i forandring

6. Dansk sikkerhedspolitiksformål • Hævde dansk suverænitet. • Imødegå både direkte og indirekte trusler mod dansk territorium og danske borgere. • Fremme international fred og sikkerhed, bl.a. gennem forebyggelse af konflikter og krig, fredsbevarelse og fredsskabende aktiviteter samt stabilitetsfremmende foranstaltninger.

7. Sikkerhedspolitik Globale udviklings- tendenser Trussels- billedet Primære internationale organisationer

8. Globale udviklingstendenser • Globaliseringen medfører øget sårbarhed. • Den militærteknologiske udvikling (revolution in military affairs – RMA). • Krig er igen blevet et reelt alternativ i paletten af sikkerhedspolitiske virke-midler.

9. Trusselsbilledet • Ingen aktuel konventionel militær trussel mod dansk område. • Nye asymmetriske og uforudsigelige trusler. • Indirekte trusler.

10. Det internationale system • USA - den transatlantiske forbindelse. • FN. • NATO. • EU. • Coalitions of the willing and capable.

11. NATO transformation Den aktuelle omstilling af NATO’s militære kapaciteter fra volumi-nøs stedbunden og mere statio-nær struktur til en moderne, flek-sibel, deployerbar og indsatsklar militær struktur.

12. NATO transformation • NATO Response Force. • Ny kommandostruktur. • Styrkestruktur. • Prag kapacitetsinitiativet.

13. NATO´s styrkestruktur • MC 317/1 NATO force structure: • Availability. • Deployability. • Sustainability.

14. Krav til dansk forsvar • Internationalt deployerbare militære kapaciteter. • Totalforsvaret, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger.

15. ”Adgangsbilletten” • ”Adgangsbilletten” til international styrkeindsættelse er opfyldelse af kravene fra NATO: • NATO Response Force, øvrige DF og PCC. • Behov for indsatsklare og fuldt deployerbare styrkebidrag. • Enhederne skal kunne kæmpe • ”The full range of missions”.

16. International styrkeindsættelse • “Et antal kontinuert udsendte” er ikke en selvstændig dimensionerende faktor. • Både: • “First in” - “Exit strategy”. • “Sustainment”.

17. Kapacitets-specialisering ROLLE-SPECIALISERING PULJE-SPECIALISERING KAPACITETS-SPECIALISERING Helstøbte kapaciteter, der kan kombineres med andres (f.eks. NATO-landes) kapaciteter uden at være afhængige heraf.

18. Afledte konsekvenser (1) • Nedlæggelse af mobiliseringsforsvaret. • Etablering af indsatsklare og fuldt deployerbare kampklare kapaciteter: • Available • Hold 1 skal være fast personel. • Deployable • Løftekapacitet skal være til rådighed. • Sustainable • Enhederne skal kunne understøttes logistisk. • Styrkelse af materielinvesteringerne.

19. Afledte konsekvenser (2) • Styrkelse af “Homeland Security” • Et udvidet Totalforsvarsbegreb. • Tidsmæssigt forskudt anvendelse af deployerbare kapaciter. • Totalforsvarsværnepligt. • Øget samarbejde/integration med øvrige statslige myndigheder.

20. Afledte konsekvenser (3) • Behov for en generelt yngre og mere fleksibel personelstyrke: • “Expeditionary forces” • International indsættelse normen frem for undtagelsen. • Fokus på deployerbare kapaciteter fremfor stab-/ledelsesstrukturer og støttestrukturer. • Øget vægt på at personellet skal kunne honorere fysiske og soldatermæssige krav.

21. Afslutning • Forsvaret skal kunne være en aktuel aktør i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

22. Behovet for militære strukturer En ny struktur i lyset af balancen mellem: Ledelses- system Operative kapaciteter Støtte- struktur

23. Forsvarets ledelse 250

24. Det frivillige forsvar Forsvarskommandoen Forsvarskommandoen Forsvarsministeriet FKO - inspektøren og stab Inspektøren og stab for det frivillige forsvar for det frivillige forsvar 400 Hærens Operative Hærens Operative Søværnets Operative Søværnets Operative Flyvertaktisk Flyvertaktisk Kommando Kommando Kommando Kommando Kommando Kommando Chef for marinehjemmeværnsafdelingen og Inspektør for Marinehjemmeværnet Chef for flyverhjemmeværnsafdelingen og Inspektør for Flyverhjemmeværnet Chef for hærhjemmeværnsafdelingen og Inspektør for Hærhjemmeværnet Inspektøren for Inspektøren for Inspektøren for Hærhjemmeværnet Marinehjemmeværnet Flyverhjemmeværnet Lokalforsvarsregioner Lokalforsvarsregioner Distrikter Distrikter Distrikter Distrikter Distrikter Distrikter Angiver normal operativ kommandolinie Angiver normal operativ kommandolinie Virksomheds Virksomheds- - hjemmeværnet hjemmeværnet Angiver hjemmeværnets direktivgivning Angiver hjemmeværnets direktivgivning Samlet personelforbrug inden for det værnsfælles område (inkl. 400 til udenlandsk stabstjeneste mm.): 5.495 ÅV

25. Forsvarets Materieltjeneste

26. Basisstrukturens ”viceværtsfunktion” Hertil kommerdecentrale elementer fra tjenesterne (fx personelkontor, depoter mv.)

27. Hærens operative struktur

28. Hærens uddannelsesvirksomhed Uddannelsesstruktur: 1.775 faste ÅV, inkl. 1.000 til resterende uddannelse. F ø rste samlede uddannelse 3 m å neder 6.500 mand pr. år V V æ æ rnepligt rnepligt Hjemsendelse til totalforsvars- og regenererings-register Kontrakt Kontrakt - - ans ans æ æ ttelse ttelse Internationale Resterende operationer uddannelse + 9 m å neder 1.300 mand pr. år Hjemsendelse, reaktionsstyrkekontrakt Fastans æ ttelse 4.250 kontrakter R-indkommanderingsdage/år 30.000

29. Hærens kapacitettil de deployerbare styrker • En specialoperationsstyrke på meget højt beredskab. • Et divisionshovedkvarter med tilhørende divisionstropper på højt og lavere beredskab. • En brigade på højt beredskab. • En brigade på lavere beredskab. • Et brigadehovedkvarter på lavere beredskab. • Logistiske enheder, der understøtter de deployerbare styrkers indsættelse i internationale operationer.

30. Hærens støttestruktur 720 975 250 Hærens Operative Kommando samlet: 10.950 faste ÅV 2.225 værnepligtige ÅV 30.000 Reaktionsstyrkeindkommanderingsdage 4.250 Reaktionsstyrkekontrakter

31. Søværnets operative struktur

32. Søværnets støttestruktur Søværnets Operative Kommando samlet: 4.030 faste ÅV og 125 værnepligtige ÅV

33. Søværnets kapacitettil de deployerbare styrker • Søværnets Taktiske Stab på højt beredskab. • 1 fleksibelt støtteskib og 1 inspektionsskib inkl. helikoptere på højt beredskab. • 1 patruljeskib inkl. helikopter på højt beredskab, herudover i perioder yderligere 1 patruljeskib inkl. helikopter. • 2 patruljefartøjer af FLYV-klassen i kamprollen på højt beredskab samt 1 patruljefartøj i kamprollen på lavere beredskab. • 2 patruljefartøjer af FLYV-klassen i minerydningsrollen på højt beredskab. • 1 ubåd på højt beredskab samt lejlighedsvis yderligere 1 ubåd. • Maritime specialoperationsstyrker. • Logistiske enheder i form af MLOG eller dele heraf. • Indchartret skibstransport.

34. Flyvevåbnets operative struktur 275 Flyvertaktisk Flyvertaktisk Kommando Kommando Wing Wing Wing Wing Wing Wing Kontrol Kontrol - - og Luft og Luft - - Support Support Hjemmeværns- element mv. Skrydstrup Skrydstrup Aalborg Aalborg Karup Karup forsvarsgruppen forsvarsgruppen Wing Wing 760 740 565 680 1.020 Explosive Explosive Rednings og transporthelikoptere Rednings - - og Kontrol og Kontrol og Kampfly Kampfly Transportfly Transportfly Ordonance Ordonance Varslings Centre Varslings Centre Disposal Disposal Panserværns - og Observations TBMD missilclustre Kampfly Kampfly Inspektionsfly Inspektionsfly Observations - - TBMD missilclustre Sanitet Sanitet helikoptere helikoptere Operational Operational Survive Survive Conversion Conversion Kampfly Kampfly Logistik Logistik Radarhoveder Radarhoveder to to Unit (OCU) Unit (OCU) Operate Operate Expeditionary Expeditionary Combat Combat Logistik Logistik Logistik Logistik Logistik Logistik Communications Communications Squadron Squadron Expeditionary Expeditionary Aerial Arial Øvrige personeltal: 100 faste ÅV til ny CAOC 100 værnepligtige ÅV Port Squardron Port Squardron

35. Flyvevåbnets støttestruktur Flyvertaktisk Kommando samlet: 4.970 faste ÅV og 100 værnepligtige ÅV

36. Flyvevåbnets kapacitettil de deployerbare styrker • 1 kampflybidrag (12 fly) på højt beredskab og 1 kampflybidrag • (12 fly) på lavere beredskab, der kan afløse første enhed på samme • base. • 1 transportfly på højt beredskab og yderligere 1 transportfly til • lejlighedsvis indsættelse på lavere beredskab. • 1 transporthelikopterelement på ca. 6 helikoptere på højt beredskab. • 1 mobil luftoperationsfacilitet, indeholdende kommando- og • kontrolfaciliteter samt mobil langtrækkende radar. • 1 TBMD missil-cluster på højt beredskab og 1 TBMD missil-cluster på • lavere beredskab, der kan afløse den første enhed i samme • operationsområde. • 1 Expeditionary Aerial Port Squadron på højt beredskab. • 1 Expeditionary Combat Communications Squadron på højt • beredskab. • 1 Casualty Staging Unit på højt beredskab. • 1 stabselement på højt beredskab. • Logistiske enheder, der kan løse opgaver i relation til de • deployerbare styrkers indsættelse i internationale operationer.

37. Det nye regeringsgrundlag ”Overgangsperioden efter den Kolde Krigs afslutning i 1990’erne er nu overstået. Tiden er kommet til at drage konsekvenserne af, at den militære trussel mod det danske territorium er bortfaldet, og at deltagelsen i internationale operationer i stadigt stigende omfang er blevet en hovedaktivitet for Forsvaret.”

38. Det nye regeringsgrundlag ”Hertil kommer de nye udfordringer fra den internationale terrorisme, der indebærer, at der udsendes styrker til operationer på større afstande og under mere krævende forhold. Desuden stiller de nye udfordringer Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, over for opgaven, sammen med øvrige myndigheder, at beskytte det hjemlige civilsamfund imod terrorhandlinger og disses følgevirkninger”.

39. Det nye regeringsgrundlag ”Regeringen vil i den forbindelse komme med oplæg til en samling af det civile beredskabs og Forsvarets opgaver med henblik på at sikre den bedst mulige samordning af det militære og civile beredskab.”

40. Det nye regeringsgrundlag ”Forsvaret skal tilpasses NATO’s krav om at kunne opstille tidssvarende, indsatsklare specialiserede kapaciteter fra de tre værn, der hurtigt lader sig udsende til operationsområderne og er i stand til at samarbejde smidigt med partnere og allierede under de givne betingelser.”

41. Det nye regeringsgrundlag ”Der må forudses reduktion af stabs- og støttestrukturen til det niveau, der netop er nødvendigt for at understøtte de operative kapaciteter, hvis relative andel af bevillingerne må forventes at stige. De aktuelle sikkerhedspolitiske udfordringers uforudsigelighed indebærer, at Forsvaret må løse sine opgaver fleksibelt.”

42. Personellet ?

43. Transformation af Forsvaret Godkendelse af det konceptuelle grundlag Godkendelse af koncept Udarbejdelse af et konsolideret, strukturelt grundlag End-State Godkendelses-proces i Forsvarets Øverste Ledelse, DC-følgegruppe og AG05 Godkendelse Hvorledes kan Forsvaret transformeres fra nuværende til fremtidige struktur? Transformation Godkendelse Regeringsudspil

44. Projektorganisation