Kan vi bruge Klimakompasset til navigation i vores verden?

1. Kan vi bruge Klimakompasset til navigation i vores verden? 28 april 2010 John Lundsgaard HSEQ-chef Berlingske Avistryk

2. Klimakompasset er (principielt) meget enkelt Hvad bruger virksomheden af: • Fossilt brændsel • Brændstof i køretøjer • El

3. Men allerførst – hvad er virksomheden?? Vi har brug for afgrænsninger og definitioner i forhold til omverdenen

4. Fysiske rammer • Er vi alene? • Er det kun denne enhed, eller har vi andre afdelinger som bør med? • Hvilke aktiviteter skal omfattes? • Hvornår overtager vi ansvaret for råvarerne? • Hvornår afgiver vi ansvaret for produktet? Uden afgrænsninger er det meningsløst

5. Så skal der bare samles data. - Og vi ved da hvad vi bruger

6. Men hvordan var det med vores afgrænsninger?? Dækker de tal, vi får fra målerne, det som vi definerede som vores virksomhed?

7. Så var der brændstof til køretøjer Det er enkelt - der skal vi kun bruge et tal for benzin og et for diesel

8. Men her kommer afgrænsningerne ind igen • Hvad skal vi tage med?: • distribution eller kun ”ab rampe” eller et mix • persontransport – er det kun i firmabiler eller betaler • vi medarbejdere for at køre i privatbiler • hvilken persontransport skal medregnes • Og så var der lige spørgsmålet om biobrændstof

9. Men el og fjernvarme - det er enkelt. Måske – men det afhænger igen af afgrænsningerne Det er ikke en naturlov, at el og varmemålere præcis passer med de afgrænsninger, som vi har valgt for virksomheden i relation til CO2 beregningen

10. Når data er indsamlet så kommer det nemme Indtastning i Klimakompasset Det giver nogle værdier i scope 1 og 2 og lidt i scope 3

12. Summen af disse bidrag giver én værdi: Antal tons CO2 udledt fra den afgrænsning af virksomheden som vi valgte

13. Hvad kan vi så bruge det tal til? • Udvikling fra år til år • Sammenligning med kolleger • Sammenligning med andre aktiviteter

15. 2008 – 913 tons CO2 2009 – 854 tons CO2 Det går fremad – vi mindsker vores udledning af CO2

16. Altså total set Produceret mængde (dobbeltsidet tryk) 2008 – 178.840.491 m2 2009 – 131.572.268 m2 CO2 belastning pr. m2 2008 – 5,1 g 2009 – 6,5 g

17. Men vi er da bedre end vores kolleger i branchen? Det ved vi ikke, og det finder vi nok heller ikke ud af – for en sammenligning vil kræve, at vi er fuldstændig enige om afgrænsningerne.

18. Men så kan vi da sammenligne os med andre brancher/produkter? I virkeligheden nej – men det er sjovt at gøre det alligevel.

19. Denne beregning er baseret på Trucost tal for 2008. Tallene inkluderer hele den redaktionelle del af Avisproduktionen samt første leds distribution. Det giver en CO2 belastning på 7,2 g/m2 papir Fremstillingen af papir belaster med 513 kg CO2/tons (Norske Skog – Nornews avispapir)

20. Ud fra disse tal belaster fremstilling af en Urban på 36 sider i tabloidformat med i alt 57.8 g CO2 Er det så meget eller lidt? • En pose chips – 175 g CO2 • En km med regionaltoget – 42 g CO2 pr. person • En km i bil 235 g CO2 • En person udleder samlet 20.000 g CO2 pr. dag • Fremstilling af en IPod Classic – 11.500 g CO2 • Fremstilling af 1 kg rejer – 10.000 g CO2 • En kødløs dag pr. uge vil for en familie spare 44.000 g CO2 pr. år

21. Og nu den sjove: Hvis man tager sin Urban, læser den og derefter brænder den, så udleder det 20 g CO2 mindre endhvis man brænder naturgas af for at opnå den samme varmemængde.

22. Kan Klimakompasset så bruges? JA – som internt målesystem - hvis man er bevidst om begrænsningerne MÅSKE - overfor omverdenen, tiden vil vise om CO2 beregninger får den betydning, som nogen forventer. NEJ – vi sælger ikke flere aviser i dag, selv om vi kender CO2 belastningen.