Billedanalyse

1. Billedanalyse - og så stiller vi skarpt på tegnet, for at se om det er ude af fokus 1

2. Søren Ulrik Thomsen: ”Det er april”. Fra Det skabtes vaklen. 1996. • Det er april, • og de gamle mænd bryder sammen; • de vil ha medaljer, de vil ha fisse, • og de vil ha ret, • men ikke dø før deres sønner, • der nu slås om en plads i præsidiet, • hvis gardiner vævet af sukker og blod • opbløder verdens vældige lys, • såvel som dens værste mørke. • Selv har jeg intet at skulle ha sagt, • for jeg taler om dét, • der aldrig vil stå til forhandling, • når det kompromisløse ophørsudsalg kulminerer, • og jeg er klar til at gå min egen vej, • som er ingens, og andre har gået før mig. • Kun i en tilstand • af kølig velklædt venlighed • forlader jeg dette kontor for vinden, • hvorfra intet vil blive fordelt, • for her regnes på det, der er fælles, • men ikke kan deles, • og på det, der er delt, • og ikke kan heles: • Gennemsigtig som en tolvårs piges første digt • og søvnløs som en olding • venter jeg på, at tjørnen, • som heller hverken gør fra eller til, • springer ud.

3. Strukturalisme Skel mellem synkroni og diakroni Skel mellem sprogsystem (langue) og sprogbrug (parole) Tegnet – en enhed af udtryk (signifiant) og indhold (signifié). Tegnet er arbitrært og relationelt bestemt. Relationelt er det bestemt i kraft af forskellen eller afstanden til de andre tegn. Strukturbegrebet: I strukturer er betydning relationel. En struktur kan ikkebegribes som foranderlig. 3

4. Roland Barthes Roland Barthes (1915-1980). Kaldte sig semiolog. Barthes arbejde var som regel politisk motiveret. Billedets retorik er fra 1964. 4

5. Barthes: Billedets retorikDe tre meddelelser i det konkrete billede (reklamen fra Panzani) • En lingvistisk meddelelse, der består af • Billedtekst • Teksten på genstandene • og forudsætter viden om det franske sprog • En kodet ikonisk meddelelse, der består af 4 tegn T1 - Indhold: ”at komme hjem fra en indkøbstur” - Udtryk: det halvåbne, delvist udpakket net T2 - Indhold: Italienskhed - Udtryk: tomat, peberfrugt, de tre farver T3 - Indhold: Panzani klarer alt - naturen er i dåsen - Udtryk: Tætheden og overgangen mellem natur produkter og Panzanis produkter. T4 - Indhold: Panzani er god smag og æstetik - Udtryk: Opstillingen er som i kunsten: Stilleben. T1-T4 Forudsætter kulturel viden T1-T4 er komplekse tegn – de er konnotationstegn • En ikke-kodet ikonisk meddelelse De virkelige, fotograferede genstande. Den ukodet meddelelse: ”Det er bare…” tomater, løg, pasta, peberfrugter. Forudsætter kun antropologisk viden. De blotte genstande er simple tegn – de er denotationstegn. 5

6. Billedets genlæsning – Nu efter de tre meddelelsers generelle egenskaber • Den lingvistiske meddelelses to funktioner: • Forankring: ”hindrer de konnoterede meninger i at strømme ” (s. 48, 2. spalte); en teknik til ”at bekæmpe angsten for de usikre tegn” (sst.) • Afløsning: Tekst assisterer billedet med at skabe betydning. • Det denoterede billede • findes egentlig ikke , men kan abstraheres frem. • er i kraft af sin tilsyneladende (men bedrageriske) ukodethed naturligt og nærmest uskyldigt. • skjuler gennem en naturalisering konnotationernes sindrige ophav. • viser det historiske paradoks: ”jo mere teknikken udvikler udspredelsen af informationer (og især af billeder), jo mere tilvejebringer den midler til at skjule meningens konstruerethed under skinnet af, at meningen er givet.” (s.53, 1. spalte) • Billedets retorik er denotationstegnenes evne til at naturalisere konnotationstegnene. Konnotationstegnene er diskontinuerte (brudte) tegn: De er indhold med diffust udtryk. Denotationstegnene er opremsende uden system. Billedets retorik er at naturalisere billedets ideologi. 6

7. Billedtekst: Portræt af ejendomsudvikler Zhang Xin, Beijing, Kina, september 2009. Fotograf Mark Leong / Redux. Billedet bragt som illustration til artiklen Mirsky, Jonathan: “Making it big in China”. I: New York Review of Books. Vol. LVIII, Number 16. 2011. 7

8. Pernille Rahbek: Mit stylede hjem Udsigten over Kongens Have er en af de helt store charmer ved Pernille Rahbeks lejlighed, og den kræver ikke oprydning. (Foto: Morten Germund) 8

9. 9

10. Morten Ankerdal: ”Fjernsyn for mig”.Billedet er brugt som illustration til artikel i Euroman 2012.

11. Forskellen mellem billede og fotografi (fra 51, 2. spalte til 53, 3. spalte) • ”Man må altså stille fotografiet – som en kode-løs meddelelse – op mod tegningen, der – selv i dens denoterede tilstand er en kodet meddelelse” (s. 51, 2. spalte). 11

12. ”Tegningens kodede natur træder frem på tre niveauer” I • Reproduktionen af genstande kræver en systematik. - Albrecht Dürer (1471-1528). 12

13. ” Tegningens kodede natur træder frem på tre niveauer” II 2) Tegningen kræver udvælgelse: Hvad skal med og hvad skal ikke med? Der findes ikke en tegning uden stil. 3) Tegning kræver indlæring. I tegningen afbilleder en kultur en kultur. I fotografiet afbilleder en kultur en natur. 13

14. Fotoets kvaliteter • Fotoet registrerer, tegningen transformerer. • Fotoet er mekanisk og mekanikken forlener fotoet med et skær af objektivitet. • Mennesket kan gribe ind og styre fotografiet ved at placere og ordne genstandene. Men det ændrer ikke ved, at genstandene var der, og var placeret, som de var. • ”haven været der”, ”sådan er det gået til” (s. 52, 2. spalte) 14

15. Dur Barthes måde at skelne fotoet fra maleriet i dag? Og er det rigtigt, at ”Teknologien har således gjort den globale billedbeskuer mere kritisk”? (Rose 2009: 171 [side 253 i kompendiet]) eller at ”jo mere teknikken udvikler udspredelsen af informationer (og især af billeder), jo mere tilvejebringer den midler til at skjule meningens konstruerethed under skinnet af, at meningen er givet”? (Barthes 1980: side 53, 1. spalte) 15

16. Problematisering af Billedets retorik • Barthes taler, som om vi læser billeder ved at hente betydning til billedet fra et andet sted – fra vores forskellige former for viden (forforståelse). Men betydning skabes jo også med billeder: Fx bliver ”Italienskhed” gentaget og bekræftet med Panzani-reklamen. • Skellet mellem denotation og konnotation signalerer selv uskyld, naturlighed, oprindelighed vs. kultur, konstruktion, ideologi. • Skellet mellem denotation og konnotation kunne selv have brug for et kritisk eftersyn. Hvad er det for en metafysik, det skel er udtryk for? 16

17. Det spændende ved Barthes metode er måske, at vores evne til at læse og abstrakt skelne mellem det denotative og det konnotative får analysen til at afsløre noget om os: Når vi knytter denotation til konnotation, afslører vi noget om os selv, og den måde vi tænker på: Når vi læser billedet med dette skel, læser vi vores egen meningsproduktion. 17

18. Hvad forestiller billedet?

19. Hvad konnoterer kakkelbordene? ”I dag er der ingen, der kan huske, hvordan TV 2-journalisten stillede spørgsmålet, men Helle Thorning-Schmidt valgte at svare med det skråsikre »Jeg er bestemt ikke enig i, at vi ikke har været ude ved kakkelbordene. Jeg ved præcis, hvad folk går og taler om.« ” - Information: http://www.information.dk/230145

20. Hvad konnoterer bilerne? Fiat 500c Audi 8

21. Fra strukturalisme til poststrukturalisme

22. Fra strukturalisme til poststrukturalisme Poststrukturalisme Jacques Derrida (1930-2004) De modsætninger vi har for vane at tænke i, er ikke så absolutte, som vi går og tror. Poststrukturalismens analytiske sigte er at påvise indre modsigelser i de modsætninger, vi tænker med. 22

23. Hvor bliver betydningen af? • Hvis et tegns betydning er relationelt bestemt af dets forhold til andre tegn, hvor ender det så? • Slår man ”bil” op i en ordbog får man en ny række af udtryk, man kan slå op. 23

24. Betydningen bliver ustabil • Når tegnet er arbitrært er betydning ikke nærværende i tegnet – betydning er fraværende, og forskyder sig i et uendeligt spil. • ”rose” betyder ikke bare rose, men dets betydning flimrer og ændrer sig alt efter, hvad der følger efter i sætning og sammenhæng. Forståelse udspiller sig i en tidslig proces. Og betydningen er altid i bevægelse. • Hver gang tegnet indgår i en ny sammenhæng, forskyder dets betydning sig. 24

25. Hvordan gentager man sig selv? Gør man det ved at sige det samme igen og igen? Derrida siger, at man for at gentage sig selv, med tiden bliver nød til at sige noget andet.

26. Tre eksempler på Derridaske angrebspunkter Hvis man vil være tro mod et forbillede, kan man være nød til at bedrage det (forældre fx). To, der lover hinanden evigt troskab, bliver kun mere bestemt af den tredje, end dem der ikke gør. Had forudsætter identifikation.

27. Han, hun og hen Hvad sker der med kønnet, hvis vi indfører en kønsneutral kategori som ”hen”? Hvor meget kan vi styre betydningsdannelsen?

28. Poststrukturalisme, hermeneutik og kritik • Fuldkommenhedsforegribelsen i forhold til anticentrisme. • Hvor meget harmoni skal en tekstlæsning søge? 28