1 / 7

F nomenologi

F?nomen .... Kant: phenomenon = s?dan som tingen optr?der for os (f?r uns)Underlagt erkendelsens aprioriske former (f.eks. anskuelsesformerne tid og rum)Mods?tningen er noumenon = s?ledes som tingen er i sig selv (an sich). Merleau-Pontys fire definitioner. 1. Essentialisme Invarians, bevidstheds

payton
Download Presentation

F nomenologi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

    1. Fænomenologi Videnskabsteori F07 Bo Kampmann Walther

    2. Fænomen ... Kant: phenomenon = sådan som tingen optræder for os (für uns) Underlagt erkendelsens aprioriske former (f.eks. anskuelsesformerne tid og rum) Modsætningen er noumenon = således som tingen er i sig selv (an sich)

    3. Merleau-Pontys fire definitioner 1. Essentialisme Invarians, bevidstheds-konditionaler 2. Transcendentalfilosofi Erfaringens mulighedsbetingelser Men: erfaringens transcendentale grundlag er altid allerede ”verdens-liggjort”, dvs. Mundaniseret 3. Videnskabeliggørelse af filosofiens projekt, men også en beskrivelse af livsverden (Heidegger: Daseins fakticitet) 4. Deskriptiv erfarings- og fænomen-filosofi

    4. Transcendentalfilosofi 1. À la Kant: transcendental apperception, men ikke som metafysik, men fordi bevidsthedsaktens omgang med fænomenerne altid må anskues i et første persons perspektiv 2. Bevidsthedsaktens fundamentale principper (arbejdsbetingelser) 3. Den eidetiske reduktion: det er muligt at køre bevidsthedsakten ”baglæns” - dvs. tilbage til de tilgrundliggende, transcendentale grunde (”zur Grunde gehen”...)

    5. Intentionalitet Bevidstheden (og kropsligheden) er defineret ved sin basale rettethed. Forholdet mellem subjekt og objekt er ikke statisk, men dialektisk, nemlig mellem intentio og intentum.

    6. Heidegger og værensspørgsmålet Mennesket: Dasein At være i verden og at være dér i verden (in-der-Welt-sein) Forskel på en indirekte (regional) og direkte (fundamental) ontologi Forholdet mellem det værende og Væren Den ontisk-ontologiske differens Hvordan kan Væren ”skues”? Den sene Heidegger: visse digtere har haft held med det

    7. Indfoldethed ... Husserl: når mennesket forsøger at redegøre for ”verden”, så er vi allerede i denne verden Verden kan derfor ikke udgøre et ”rent” objekt, men er snarere den horisont (livsverden), som vi retter vores bevidsthed i, og som vores bevidsthed altid allerede er ”ude ved” Heidegger: når mennesket forsøger at svare på spørgsmålet ”hvad er Væren?”, så gør vi det netop som en ”væren-i-verden”

More Related