Det sygeplejefaglige område til hjerterehabilitering

1. Det sygeplejefaglige område til hjerterehabilitering www.regionmidtjylland.dk

2. Indhold: • Det raske og syge hjerte nr. 3-37 • Risikofaktorer nr. 38-53 • Medicin nr. 54-64 • Seksualitet og hjertesygdom nr. 65-75 • Fremtiden med hjertesygdom nr. 76-83 www.regionmidtjylland.dk

3. Det raske og syge hjerte www.regionmidtjylland.dk

4. Det raske hjerte og kredsløb 4 ▪ www.regionmidtjylland.dk

5. Hjertet • er en muskel, som er placeret bag brystbenet mellem lungerne • det er på størrelse med personens knyttede hånd og vejer ca. 300 gram • det pumper blod rundt i kroppen, så der kommer ilt, næringsstoffer og hormoner til muskler, hud og organer samt fjerner affaldsstoffer • det pumper ca. 350 liter blod rundt i timen 5 ▪ www.regionmidtjylland.dk

6. Hjertets funktion • Normalt slår hjertet med en regelmæssig rytme = pulsen, der er hurtigere ved aktivitet og langsommere ved afslapning / søvn • Rytmen bestemmes af nogle pacemakerceller og et ledningssystem • Dette kan blive påvirket af en blodprop, specielt i de første dage efter AMI • Det kan betyde at man kan få forskellige rytmeforstyrrelser – nogle farligere end andre. Derfor har man hjerteovervågning på de første dagene efter AMI 6 ▪ www.regionmidtjylland.dk

7. Hjertets opbygning • Hjertemusklen indeholder mange små blodkar - arterier der giver ilt og næring til musklens arbejde • De store arterier - kranspulsårer - udenpå hjertet deler sig i mindre arterier. Det er her man typisk får åreforkalkning / åreforfedtning og blodpropper - AMI • Fra fødslen er arterievæggen elastisk • Arterien kan herved trække sig sammen og udvide sig efter behov • Arterien har en helt glat indre overflade så blodet kan strømme uhindret 7 ▪ www.regionmidtjylland.dk

8. Tværsnit af hjertet Legems pulsåre/Aoerta Lunge pulsåre Øvre hulvene Venstre forkammer hjerteklapper Højre forkammer Nedre hulvene Højre hjertekammer Venstre hjertekammer 8 ▪ www.regionmidtjylland.dk

9. Kredsløbet 9 ▪ www.regionmidtjylland.dk

10. Hjertets naturlige pacemaker Sinus knuden Venstre ledningsgren Atrioventrikulærknuden Højre ledningsgren 10 ▪ www.regionmidtjylland.dk

11. Det syge hjerte og kredsløb 11 ▪ www.regionmidtjylland.dk

12. Åreforkalkning/åreforfedtning • Er mange år om at udvikle sig • Kolesterol føres ind i cellerne i arterievæggen, der opstår aflejringer - plaques, og arterien forsnævres • Arterievæggen bliver efterhånden tykkere og stivere og får sværere ved at trække sig sammen og udvide sig, og den indre overflade bliver mere ru • Denne proces sker hos alle mennesker efterhånden, og forandringerne kan begynde allerede i teenageårene. Det er dog individuelt hvor tidligt og hurtigt forandringerne sker 12 ▪ www.regionmidtjylland.dk

13. Åreforkalkning/åreforfedtning 13 ▪ www.regionmidtjylland.dk

14. Angina pectoris - hjertekrampe 14 ▪ www.regionmidtjylland.dk

15. Baggrund • Arterien kan som følge af åreforfedtning blive forsnævret • Når arterien forsnævres med mere end 75 %, vil mange (ikke alle) få angina pectoris, fordi den del af musklen som blodkarret forsyner mangler ilt • Ved anstrengelse arbejder hjertet hurtigere, hvilket medfører at hjertemusklen har brug for mere ilt • Hvis kranspulsårerne er forsnævrede, får hjertemusklen ikke den mængde ilt der er behov for og dette giver smerte • Ligeledes kan kulde give smerte, fordi blodkarrene trækker sig sammen • Smerterne er individuelle • De kan vare fra 2-20 minutter og variere fra let trykken til stærke smerter. • De kan komme ved både fysisk og psykisk anstrengelse, angst eller i hvile 15 ▪ www.regionmidtjylland.dk

16. Hvordan forholder man sig ved angina pectoris? • Man skal sætte sig eller lægge sig ned • Tage NTG • Ved fortsatte smerter tage NTG igen efter 2-4 minutter i alt 3 gange • Hjælper dette ikke kontakt da egen læge/lægevagt/112 • Hvis symptomerne forsvinder, kan man tage det roligt 16 ▪ www.regionmidtjylland.dk

17. HUSK • NTG skader ikke • Bær altid NTG på dig • NTG kan tages forebyggende • NTG har begrænset holdbarhed • Tabletterne skal blive i glasset indtil brug • Søg læge ved tiltagende hyppighed af brystsmerter, eller når du får brystsmerter af noget du plejer at kunne gøre uden brystsmerter 17 ▪ www.regionmidtjylland.dk

18. Blodprop i hjertet - AMI Når arterien lukker helt til: • i forlængelse af en gradvis åreforfedtning • mere pludseligt fordi plaques i karvæggen brister, blodpladerne klumper sig sammen og størkner (som ved en rift i huden) 18 ▪ www.regionmidtjylland.dk

19. Følger af AMI • Hjertemusklen får ikke tilført ilt og næring i det berørte område, og med tiden dannes arvæv • Konsekvenserne kan være vidt forskellige afhængigt af den lukkede arteries størrelse og placering • De skader der sker i musklen er reversible hvis behandling startes hurtigt 19 ▪ www.regionmidtjylland.dk

20. AMI - symptomer • Symptomerne på AMI er forskellige fra person til person • Et AMI mærkes som angina pectoris, men smerterne aftager kun kortvarigt eller slet ikke ved brug af NTG – 112 skal kontaktes • Hos nogle tiltager angina pectoris i styrke og hyppighed og der kan opstå øget træthed og lufthunger • Andre mærker ikke noget forvarsel 20 ▪ www.regionmidtjylland.dk

21. Behandling / medicin 21 ▪ www.regionmidtjylland.dk

22. Efter et AMI • Nogle kommer til at leve fuldstændigt som før • De fleste skal have medicin • De fleste vil få lavet undersøgelse af deres kransårer – KAG, og evt. yderligere behandling i form af ballonudvidelse – PCI, indsættelse af stent eller by-pass operation 22 ▪ www.regionmidtjylland.dk

23. Ballonudvidelse – PCI 23 ▪ www.regionmidtjylland.dk

24. Ballonudvidelse Forsnævring Ballonkateter 24 ▪ www.regionmidtjylland.dk

25. Ballonudvidelse Ballon 25 ▪ www.regionmidtjylland.dk

26. Ballonudvidelse Før Efter 26 ▪ www.regionmidtjylland.dk

27. Ballonudvidelse – PCI, med stent 27 ▪ www.regionmidtjylland.dk

28. Ballonudvidelse – PCI • Der laves PCI på korte forsnævringer og ved max 3-4 forsnævringer • Et kateter føres via lysken ind i de forsnævrede pulsårer. • En lille, oppustelig ballon for enden af kateteret presser forsnævringerne til side, så blodet igen kan passere uhindret igennem blodåren • Over 3/4 af patienterne får indlagt en stent i forbindelse med PCI • En stent er et lille metalnet, der placeres inde i forsnævringen i arterien for at holde den åben • Stenten bliver siddende efter indgrebet. • PCI foretages i nogle tilfælde i direkte forbindelse med forundersøgelsen • Hjertemagnyl og Plavix gives efterfølgende for at hindre at blodpladerne klumper sig sammen 28 ▪ www.regionmidtjylland.dk

29. By-pass operation • Der laves by-pass operation ved mere end 3-4 forsnævringer eller ved svære hovedstammestenoser • Ved en by-pass operation er man bedøvet • Brystbenet skæres op og presses fra hinanden • Man kan operere mens hjertet banker eller mens det er sat midlertidigt i stå og kredsløbet er tilkoblet en hjertelungemaskine • Der indsættes stykker af blodårer, der leder blodet udenom forsnævringerne • Blodårerne tages fra ben, arm eller brysthule 29 ▪ www.regionmidtjylland.dk

30. Bypass operation Vene graft Forsnævret kranspulsåre 30 ▪ www.regionmidtjylland.dk

31. Hjerteklap operation • Der findes overordnet to typer af hjerteklapsygdomme: • Forsnævring af hjerteklappen – hvor blodet har svært ved at komme igennem • Utæthed af hjerteklappen – hvor blodet løber tilbage • Symptomer: • åndenød, hævede ben, besvimelse • Begge typer af hjerteklapsygdomme belaster hjertet 31 ▪ www.regionmidtjylland.dk

32. Hjerteklapper Lungepulsåre Venstre forkammer Pulmonalklappen Aortaklappen Højre forkammer Mitralklappen Trikuspidalklappen Venstre hjertekammer Højre hjertekammer 32 ▪ www.regionmidtjylland.dk

33. Efter By pass- og klapoperation Smerter • Såret: kan vare i uger til måneder • Ståltråde: kan fjernes igen hvis de er meget generende • Nervetråde: kan være skåret over ved operationen • Rygsmerter: belastning af ribbenene ved operationen • Muskelsmerter: Vigtigt at tage smertestillende – det gavner ingen at have ondt Trap ud af den smertestillende medicin igen! 33 ▪ www.regionmidtjylland.dk

34. Normale følger efter hjerteoperation • Føleforstyrrelser i fingrepga. udstrækning af nerverne til armen. Svinder gerne efter ca. 6 uger • Hævet ben, hvis der er fjernet en blodåre. Blodet finder andre veje med tiden, men hævelsen kan vare flere måneder efter operationen • Væske i kroppen de første uger efter operationen. Behandles med vanddrivende medicin 34 ▪ www.regionmidtjylland.dk

35. Mange oplever derudover: • Forpustethed • Træthed – kroppens energi bruges til genopbygning • Dårlig hukommelse – pga. hjertelungemaskinen, krise • Nedsat koncentration • Let til tårer • Humørsvingninger 35 ▪ www.regionmidtjylland.dk

36. I gang igen…Hvad kan du selv gøre? Kost: • Kroppen har de første 6-8 uger brug for ekstra meget energi • Små energirige måltider ved nedsat appetit • Vitaminpille og jerntilskud • Begrænse salt da dette binder vandet i kroppen og dermed belaster hjertet • Hjertevenlig kost Motion: • Er godt for hjertet. Du må gerne blive så forpustet at du lige akkurat kan tale • Vigtigt at komme i gang for at forebygge komplikationer • Genopbygning af musklerne sker kun hvis de trænes – dette gælder også hjertemusklen! 36 ▪ www.regionmidtjylland.dk

37. I gang igen…Hvad kan du mere selv gøre? • Passe særligt på brystbenet i 6-8 uger: • Undgå skæve vrid • Løft max 2 kg • Hævede ben: • Undgå at stå stille for længe af gangen • Hav benene højt når du sidder eller ligger • Arret: • Ikke sollys det første år. Brug solfaktor med høj faktor • Mere smidigt og mindre ømt hvis man masserer arret med creme • Rygestop • Hjerteforeningen 37 ▪ www.regionmidtjylland.dk

38. Risikofaktorer 38 ▪ www.regionmidtjylland.dk

39. Risikofaktorer • Arvelighed • Rygning • Kost • Overvægt – fedme • Motion • Blodtryk • Forhøjet kolesterol • Stress Du kan påvirke nogle af risikofaktorerne - og det nytter !! også selvom du ikke tager fat på dem alle sammen på en gang. 39 ▪ www.regionmidtjylland.dk

40. Arvelighed • Arvelighed er noget, man ikke selv kan påvirke • Langt de fleste hjertekarsygdomme er ikke arvelige • Selvom man har anlæg for en sygdom, er det ikke sikkert, at sygdommen udvikler sig • Hvis man er arveligt disponeret  ekstra obs på øvrige risikofaktorer 40 ▪ www.regionmidtjylland.dk

41. Rygning • Rygning er den vigtigste risikofaktor for udvikling af iskæmisk hjertekarsygdom • Som ryger har man dobbelt så stor risiko for at udvikle blodpropper og hjertesvigt som en ikke-ryger • Der er klar sammenhæng mellem hvor meget man ryger og risikoen for sygdom • Tobaksrygning øger risikoen for at blodpladerne klumper sig sammen og danne blodpropper • Ved rygestop opnås en hurtig effekt på hjerte og kredsløb 41 ▪ www.regionmidtjylland.dk

42. Helbredseffekter af rygestop Efter 20 min.: • Blodtryk og puls bliver normale, så blodcirkulationen og dermed iltningen af vævene bliver bedre Efter 8 timer: • konditionen er forbedret Efter 24 timer: • risikoen for at få en blodprop er allerede formindsket Efter 48 timer: • kulilten i blodet er væk. Lugte- og smagssans begynder at blive normale Efter 4 uger: • hoste og åndenød forsvinder. Lungerne er bedre til at bekæmpe infektioner Efter 1 år: • risikoen for at få hjertekarsygdom er halveret Efter 5 år: • risikoen for at få en hjertekarsygdom er næsten den samme som for dem, der aldrig har røget Efter 10 år: • risikoen for lungekræft er faldet med 50 % 42 ▪ www.regionmidtjylland.dk

43. Rygestop • Nikotinet i tobakken skaber en stærk fysisk afhængighed • Når man begynder at ryge, dannes modtagerceller for nikotin i hjernen • Modtagercellerne dør aldrig, men går i dvale ved rygestop og vågner igen ved bare en enkelt cigaret • Rygere har individuelle afhængighedsprofiler  forskelligt hvor nemt det er at stoppe • Det kan hjælpe til at blive røgfri, hvis man bruger et nikotinpræparat, som tager en stor del af den fysiske rygetrang • Præparaterne findes som plaster, tyggegummi, tabletter til at lægge under tungen, inhalator, næsespray og sugetabletter • Som hjertepatient kan du godt bruge nikotinpræparater i ca. 3 måneder. Herefter bør du nedtrappe brugen og stoppe 43 ▪ www.regionmidtjylland.dk

44. Kost • En hjertevenlig kost kan forebygge udvikling og forværring af hjertekarsygdom • Hjertevenlig kost nedsætter risikoen gennem flere virkningsmekanismer. Herunder: • vægttab • sænkning af blodtrykket • sænkning af kolesteroltallet 44 ▪ www.regionmidtjylland.dk

45. Alkohol • Rødvin i begrænsede mængder kan være med til at forebygge hjertekarsygdom • Det er OK med 1 glas om dagen 45 ▪ www.regionmidtjylland.dk

46. Overvægt - fedme • Personer som er overvægtige/fede har en større risiko for at udvikle hjertekarsygdom • Overvægt/fedme øger belastningen af hjertet • Overvægt/fedme: • påvirker blodtrykket • påvirker fedtstofferne i blodet • Øger risikoen for at udvikle Type 2 diabetes 46 ▪ www.regionmidtjylland.dk

47. Motion • Der anbefales fysisk aktivitet indenfor alle aldersgrupper 47 ▪ www.regionmidtjylland.dk

48. Hvad kan du opnå med motion? • Vægttab • Gavnlig effekt på blodtrykket • Gavnlig effekt på kolesteroltallet • Forebygge type 2 diabetes 48 ▪ www.regionmidtjylland.dk

49. Blodtryk • Blodtrykket er trykket i kroppens pulsårer. Trykket i pulsårerne er højest, når hjertet pumper blod ud i kroppen. • Det kaldes det høje eller systoliske blodtryk. • Når hjertet slapper af mellem to sammentrækninger, falder trykket igen. • Det kaldes det lave eller diastoliske tryk. • Blodtrykket svinger i løbet af et døgn. Når du anstrenger dig fysisk gennem arbejde eller motion • Eller bliver ophidset, stiger blodtrykket • Blodtrykket falder, når du slapper af, og der er lavest, når du sover. • Forhøjet blodtryk øger risikoen for at få hjertekarsygdomme. Risikoen mangedobles, hvis du samtidig ryger, har for højt kolesterolindhold i blodet, har diabetes, indtager for neget alkohol eller er stresset. 49 ▪ www.regionmidtjylland.dk

50. Forhøjet blodtryk > 140/90 • Hjertet må arbejde hårdere og kan med tiden svækkes og blive for stort • Åreforsnævring udvikles hurtigere • Øget risiko for slagtilfælde i form af blodprop i hjernen eller hjerneblødning • Nyrerne belastes men nyresygdom kan omvendt være årsag til forhøjet blodtryk • Jo tidligere et forhøjet blodtryk opdages og behandles jo bedre • Behandlingen består af ændring af livsstil, og mange skal også behandles med medicin 50 ▪ www.regionmidtjylland.dk