Selvmordsforebyggelse

1. Selvmordsforebyggelse Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse 2011 Hanne Frandsen & Ann Colleen Nielsen

2. Program • Præsentation • Målet med dagens undervisning • Risikogrupper og risikofaktorer • Hvornår er risikoen størst? • Den regionale vejledning • Den gode samtale • Rollespil Kl 12 Frokost • Myter og holdninger • Opsamling holdning og myter • Ringe-hjem-ordning • Gruppearbejde – Case • What to do efter samtale, efter evt. selvmord i afsnittet Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

3. Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse PCK Psyk. Center København Psyk. Center Amager Psykoterapeutisk Klinik Merete Nordentoft, Forskningsenheden Team 5 2 Psykologer Vicki Lyager Jensen Ann Colleen Nielsen (Teamleder) 1 Sygepl. Hanne Frandsen 1 Socialrådg. Lone Fogholm Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

4. Hvor stort er omfanget? • Hvert år er der 1 million selvmord i verden, svarende til et selvmord for hver 40. sekund • Selvmord er et af verdens største folkesundhedsproblemer, og selvmord koster flere liv end i krige og drab over hele verden Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

5. Nogle fakta for Danmark • Antal af selvmord er faldet fra 1420 i 1985 til 626 i 2008 • Selvmordsforsøg forekommer hyppigere end selvmord, ca. 10 - 20 gange så hyppigt SST.dk Dødsårsagsregistret 2008 Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

6. Selvmord Region Hovedstadens Psykiatri 2009 • Indlagte Distrikts-psykiatri Udskrevne I alt • På afdeling Udgang • Hængning 5 1 1 1 8 • Udspring fra bygn. 2 2 4 • Medicinforgiftning 1 1 2 • Udspring foran tog 3 2 5 • Drukning 1 1 • Uoplyst/andet 1 1 • I alt 8 8 3 2 21 • Rapporterne omhandler indlagte patienter, patienter i distriktspsykiatrisk regi og patienter, der har været udskrevet 1 uge. Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

7. Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

8. Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

9. Risikogrupper og risikofaktorer for patienter i psykiatrien Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

10. 9 % 9 % 39% 8% 13 % 19% 3% Henriksson et al, Am J Psych, 1993 Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

11. Sammenhængen mellem specifikke psykiske lidelser og risikoen for at dø ved selvmord: • Skizofreni: • 5-6 % • Affektive lidelser (indlagt mindst en gang): • 4-8 % • Personlighedsforstyrrelser (tidl. hospitalsindlagte): • 4-9 % Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

12. Selvmordsrisiko og psykisk sygdom • Risikoen er øget for alle diagnostiske grupper • Øget risiko ved alle psykiske sygdomme når der er depressive symptomer • Risikoen er størst under indlæggelse og umiddelbart efter udskrivelse • For alle psyk. sygd. er selvmordsrisikoen størst det første år efter indl. • Risikoen er øget når der har været et tidligere selvmordsforsøg, og særligt året lige efter • For unge skizofrene er risikoen stærkt øget kilde: Sundhedsstyrelsen ”Vurdering og visitation af selvmordstruede” 2007 Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

13. Affektive lidelser og selvmordsrisiko For en pt. med enten skizofreni, bipolær eller unipolær lidelse er der generelt en forhøjet selvmordsrisiko, men er der også tale om et selvmordsforsøg er der en særlig forhøjet risiko det første år efter forsøget!! Tidemalm et al, BMJ (2008) Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

14. Risiko faktorer Psykisk lidelse, under indlæggelse 2-60 Psykisk lidelse, ambulant behandling 15 Selvmordsforsøg, suicidal adfærd and selvmordstanker 30-40 Arbejdsløs 2 Skilsmisse 2 Mistet ægtefælle 3-40 Fængsel ? Somatisk lidelse 2-7 Alder 70+ 3 Mand 3 Let adgang til medicin, våben eller andre farlige metoder 2-7 Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

15. Alkoholmisbrug og selvmordsrisiko • Et nuværende eller tidligere alkoholmisbrug øger risikoen for selvmord 8 gange ift. personer uden misbrug. • Tager man statistisk højde for, at denne gruppe også kan have en psykisk lidelse er risikoen stadig 3 gange højere end for personer uden alkoholmisbrug. Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

16. Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

17. Selvmordsforsøg. Aldersspecifikke selvmordsforsøgsrater Fyn, 2004 Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

18. Hvornår er risikoen størst? Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

19. Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

20. Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri Qin P, Nordentoft M. Arch Gen Psychiatry 2005 Apr;62(4):427-32.

21. Psykiatriske patienter En tredjedel af selvmord ved skizofreni og affektiv lidelse optræder under indlæggelse eller indenfor en uge efter udskrivelse! Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

22. Selvmord 1 2 3 4 5 Shneidman’s Shneidman’s selvmordsmodel Stress høj 1 2 5 3 4 5 4 3 2 Psykisk smerte Lav smerte ubærlig 1 lav Indre uro (Shneidman, 1987) Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

23. Den nye vejledning Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

24. Den nye vejledning for plejepersonale og læger (oktober 2009) Vejledningen er bl.a. udarbejdet med baggrund i: • Tidligere vejledning • Et antal kerneårsagsananlyser i Region Hovedstadens Psykiatri • Sundhedsstyrelsens ”Vurdering og visitation af selvmordstruede” (2007) Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

25. Vejledning - Vurdering af selvmordsrisiko Vejledningen er delt op i 3 afsnit: • Generelt om selvmordsforebyggelse • Psykiatri • Somatik Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

26. Vurdering af selvmordsrisiko • Generelt om selvmordsrisikovurdering- og forebyggelse (Bilag 1) • Akutte henvendelser (Bilag 2) • Indlagte patienter (Bilag 3) • Overflytninger internt i psykiatrien (Bilag 4) • Udgang/orlov (Bilag 5) • Udskrivelse (Bilag 6) • Ambulante patienter (Bilag 7) Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

27. Screeningsspørgsmål (stilles når det er relevant, jf. vejledningen) • Har patienten aktuelt selvmordstanker? • Har patienten aktuelt selvmordsplaner? • Fremstår patienten forpint og i væsentlig grad præget af håbløshed og sortsyn og ude af stand til at angive årsagen til fortsat at leve? • Har patienten tidligere forsøgt selvmord? • Er patienten præget af impulsivitet? • Formår patienten ikke på troværdig vis at tage afstand fra selvmordshandlinger? • Er der for nylig sket væsentlige ændringer i patientens livsomstændigheder eller psykiske tilstand? • Har pårørende udtrykt bekymring for, at patienten vil forsøge selvmord? Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

28. Risikoniveau 1 • Ingen eller kun moderate foranstaltninger. Efter selvmordsforsøg/selvskadende handling dog altid tilbydes/anbefales opfølgning. Kontakt til pårørende. Husk dokumentation Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

29. Risikoniveauer Vurdering skal resultere i én af følgende tre risikoniveauer: • Ingen øget selvmordsrisiko • Øget selvmordsrisiko • Akut øget selvmordsrisiko Herefter skal iværksættes relevante konsekvenser Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

30. Risikoniveau 2 • Særlig opfølgning, observation eller indlæggelse. Ved opfølgning ambulant skal der indgås særlig hyppig aftaler. Hvis patienten ikke indlægges skal udarbejdelsen af kriseplan overvejes. Pårørende skal inddrages. Husk dokumentation Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

31. Risikoniveau 3 • Indlæggelse, evt. på lukket afdeling, særlig observation. I særlige tilfælde kan døgnovervågning etableres i andet regi. Hvis patienten ikke indlægges, skal kriseplan overvejes. Pårørende skal inddrages. Husk dokumentation Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

32. Dokumentationskrav - generelt • Risikovurdering: Det skal fremgå, at der er taget stilling til de 8 eller 3 screeningsspørgsmål. Det skal som minimum dokumenteres, hvor mange af spørgsmålene, der kan svares bekræftende på, fx angivet som: "Der kan svares bekræftende på 4 ud af 8 screeningsspørgsmål" • Konklusion: Hvilket risikoniveau skønnes det, blandt andet på baggrund af ovenstående, at patienten befinder sig på? Der kan anføres risikoniveau 1-3, eller der kan anføres at der fx ikke skønnes at være akut øget selvmordsrisiko • Konsekvenser: Det skal dokumenteres, hvilke handlinger, der iværksættes på baggrund af ovenstående konklusion, herunder observationsniveau og kriseplan Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

33. Dokumentationskrav - særlige • Risikovurdering: • Ved ordination af udgang (bilag 5) - plan for handling, såfremt patienten ikke returnerer, dokumenteres. • Ved udgang – er ønsket om udgang planlagt eller impulsstyret • Ved udgang - fremstår patienten forpint og i væsentlig grad præget af håbløshed, sortsyn og ude af stand til at angive årsager til fortsat at leve? • Konklusion: • Ved udgang - formålet med udgangen • Ved udgang - hvornår skal patienten komme retur Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

34. Samtalen Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

35. Forudsætninger for samtalen • Man skal turde stille spørgsmålene • Man skal kunne rumme svarene • Man skal have gode vilkår for samtalen (lokale, ro, tid……) • Man skal ikke bedømme selvmordsintensionen ud fra den somatiske farlighed af forsøget • Man skal have visitationsmuligheder Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

36. Grundlæggende elementer i samtalen • Vind tid • Accepter aldrig selvmord som en løsning • Styrk kommunikationen og den menneskelige kontakt • Indgiv håb • Modvirk tunnelsyn • Hjælp med løsninger af akutte problemer Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

37. Afklaring af den umiddelbare situation • Har du med vilje forsøgt at skade dig selv? • Er det et selvmord du har forsøgt? • Hvad har du helt konkret gjort? • Har du længe haft planer om et selvmord, eller kom det som en pludselig indskydelse? • Har du overvejet hvor farligt selvmordet var? • Hvad vidste du om de piller du tog? • Havde du gjort noget for ikke at blive fundet, og hvordan kom du tilbage til hospitalet? • Hvordan ser du nu på dit selvmordsforsøg? • Er du ked af at du overlevede? Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

38. Selvmordsanamnese • Er der nogen i din familie eller omgangskreds, der har taget sit eget liv eller forsøgt selvmord? • Har du tidligere forsøgt selvmord eller overvejet det? • Hvornår var det og på hvilken måde? • Hvad var baggrunden for selvmordsforsøget / tankerne? • Hvad stoppede dig fra at det lykkedes? • Hvordan kom du videre dengang? Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

39. Øvelse Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

40. Frokost Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

41. Myter og holdninger Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

42. Motiver bag selvmordsforsøg 1. Jeg ønskede at komme væk fra en uacceptabel situation 2. Situationen var så ubærlig, at jeg ikke kunne finde på et andet alternativ 3. Mine tanker var så ubærlige. Jeg kunne ikke holde dem ud længere. 4. Jeg ønskede at dø. 5. Jeg mistede kontrollen, og jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det. 6. Jeg ønskede at få hjælp. Ovennævnte motiver er listet efter hvilke, der nævntes oftest i undersøgelsen (Skogman et al 2003) Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

43. Myter • At spørge til selvmordstanker kan fremprovokere selvmordsforsøg • Folk, der foretager ufarlige selvmordsforsøg, ønsker ikke at dø • Folk, der taler om selvmord, tager ikke deres liv • Selvmord er et personligt valg Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

44. Holdninger • Godt at hun/han fik fred • Det er synd at give de unge diagnosen selvmordsforsøg • De ønsker bare opmærksomhed og ligger på afdelingen og ”holder hof” • Der er jo alligevel ikke noget at gøre • Han/hun manipulerer med os alle sammen Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

45. Egne holdninger og fordomme • Vær bevidst om egne holdninger til selvmordsforsøg og selvmord • Uhensigtsmæssige holdninger hos sundhedspersonalet kan have betydning for den hjælp patienten modtager og kan påvirke både identifikationen, vurderingen og visitationen af den selvmordstruede patient Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

46. Holdningsspørgsmål Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

47. Ved udskrivelsen • Det skal fremgå, hvorvidt patienten ønsker at modtage et opfølgende opkald efter udskrivelsen, fx ”patienten ønsker/ønsker ikke at modtage et opkald efter udskrivelse.” • Såfremt patienten ønsker at modtage et opfølgende opkald, skal den planlagte dato og klokkeslæt dokumenteres. • Det skal fremgå, at der er foretaget en opringning til patienten (inkl. dato og klokkeslæt). • Såfremt patienten ikke har besvaret opringningen dokumenteres dette. DETTE ÆNDRES!! Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

48. Ændret instruks ifm. udskrivelsen at selvmordsvejledningens bilag 6  i dag ændres, således, at der i forhold til opfølgende opringning til patienter, der er indlagt pga selvmordsforsøg eller som laver et selvmordsforsøg under indlæggelsen, kommer til at stå: • Såfremt patienten ikke svarer på opringningen, skal plejepersonalet og læge ud fra viden om den enkelte patient, tage stilling til, om der skal iværksættes yderligere handlinger. Denne stillingtagen skal dokumenteres i journalen. Tidligere var teksten: • … såfremt patienten ikke svarer på opringningen, påhviler der ikke afsnittet yderligere ansvar. Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

49. Erik (fortsat) • Hvad kan vi gøre for Erik når han udskrives som kan forebygge selvmord? • 2 og 2 sammen i 15 min  Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri

50. Kriseplan Selvmordsforebyggelse Region Hovedstadens Psykiatri