1 / 38

Sproglærerforeningens landskursus 5. april 2008 Gl. Avernæs

Sproglærerforeningens landskursus 5. april 2008 Gl. Avernæs. Dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen v. Ulla Kofoed Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet uc2 Professionshøjskolen København Ulla.kofoed@uc2.dk. Dagens temaer. Er alle fag sprogfag?

pisces
Download Presentation

Sproglærerforeningens landskursus 5. april 2008 Gl. Avernæs

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Sproglærerforeningens landskursus5. april 2008 Gl. Avernæs Dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen v. Ulla Kofoed Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet uc2 Professionshøjskolen København Ulla.kofoed@uc2.dk

  2. Dagens temaer Er alle fag sprogfag? Tosprogede børn hvem er de? - Inddragelse af elevernes samlede sproglige repertoire Sprog i skolens fag - Eksplicit fokus på sprog • Fagenes sproglige registre Andetsprogspædagogiske tilgange • Samtale og sprogproduktion • Sprogbrug præges af arbejdsformer • Forforståelse

  3. Tosprogede elevers faglige præstationer bliver bedre, når faglæreren inddrager andetsprogsdimensionen i den almindelige undervisning

  4. Er alle fag sprogfag?

  5. Vis hvad du kan

  6. Billedkunst

  7. Billedkunst

  8. Kan og skal man tale om idræt? Hvad betyder sproget I de praktisk/musiske fag?

  9. Musik

  10. Termen ”tosprogede børn” handler ikke kun om sprog I den politiske betydning, hæfter man sig ved, at barnet bruger mere end dansk, og at barnet repræsenterer børn fra etniske minoriteter med især mellemøstlig, afrikansk eller østasiatisk baggrund. Barnet repræsentere livsværdier og anskuelser, der menes at adskille sig fra de etniske danskers

  11. Betydning for elevens sproglige udvikling • Familiens måde at kommunikere med hinanden på • Trivsel og selvværd • Sprogenes udbredelse og sociale status • Kvaliteten og indholdet af den sprogpædagogik barnet møder i institution og skole. • Udvikling af en kulturelt inkluderende pædagogik

  12. Sprogbrugsmønstre store-bror mor eleven Hvilke sprog taler eleven og med hvem? dansk tyrkisk dansk tyrkisk Mig selv Ven-ner søster tyrkisk tyrkisk tyrkisk dansk tyrkisk Kurdisk/dansk tyrkisk kurdisk mor-mor far

  13. Forventninger til elevernes faglige præstationer • Høje forventninger til alle elever • Stort potentiale i at nyttiggøre elevernes modersmål • Stort potentiale i at højne elevernes bevidsthed for sprog og sprogtilegnelse

  14. Undervisningens to søjler 1.Det faglige indhold: Det faglige mål og de fagdidaktiske overvejelser 2.Det sproglige indhold: De sproglige mål og de andetsprogsdidaktiske overvejelser Fælles: At finde den rette balance mellem de to søjler uden at tabe den ene af syne.

  15. Eksplicit fokus på sprog: to principper • Prioritering – hvad? • Læreren: Udvælgelse af sproglige træk, der skal tages op i undervisningen. • Eleven: Bevidstgørelse om betydningen af at tilegne sig sprog på tværs af fagrækken • Anvendelse – hvordan? • Planlægning og efterbehandling af undervisningen i sprogligt perspektiv.

  16. Sproglig bevidsthed er: Sprogbrugerens mulighed for at betragte og forholde sig til eget sprog og det sprog, hun møder. Selve sproget er genstand for opmærksomhed

  17. Sproglig bevidsthed og sprogsammenligning Pigen spiller fodbold Pigen spiller ikke fodbold Spiller pigen fodbold?

  18. Sproglig bevidsthed og sprogsammenligning Bønderne i Vietnam dyrker ris Bønderne i Vietnam dyrker ikke ris Dyrker bønderne i Vietnam ris

  19. Sproglig bevidsthed og sprogsammenligning Elevernes erfaring med sprog skal bruges i undervisningen. Eks.: Negation Spørgsmål Ligefrem ordstilling

  20. Ny opgave 1 • Find en god overskrift • lav en tekst til billedet • lav en forklaring, punkt for punkt over hvad der sker med rejerne fra de fanges til de er pakket færdige. • www.dettevirker.dk

  21. Ny opgave 2 • Find en god overskrift • Forklar hvad der sker på de øverste tegninger (den med fiskekutteren) • Forklar hvad den store tegning fortæller om fiskenes måde at leve på 4. Hvad fortæller de mange pile på tegningen? • www.dettevirker.dk

  22. Faglige registre: • Til hvert fag knytter der sig bestemte måder at bruge sproget på eller bestemte sproglige registre. • Et fagligt register er et særligt sprogligt mønster

  23. Udvalgte træk fra faglige registre • Fagudtryk • Førfaglige udtryk • Grammatiske træk, f.eks. bydeform og passiv • Forholdsord og verbalkonstruktioner • Taksonomi

  24. Udvalgte træk fra faglige registre Forholdsord og verbalkonstruktioner Forståelsen af forholdsordene kan være helt central for den vellykkede skabelse af mening/betydning i en tekst. Befolkningstallet faldt med/til/fra 4 % Forholdsord kan indgå i verbalkonstruktioner som såkaldte verbalpartikler. lægge af/an/an på/an til/bag/for/ind/om/op til/sig imellem/ud

  25. 4 områder der kræver særlig opmærksomhed • Ordforråd og fagudtryk der knytter sig til det enkelte fagområde • Sprogfunktionersom: at forklare, at resumere, at klassificere • Strukturer og træk der er forbundet med konkrete faglige register • Sproglige færdigheder som: lytning (gennemgang af et fagligt stof), læsning (af faglitteratur mv.), tale bl.a. i forbindelse med præsentation af fagligt stof, skrivning( af rapporter)

  26. Udvalgte træk fra faglige registre Taksonomi En taksonomi er en systematisk fremstilling, der klassificerer fænomener vha. • angivelse af sammensætning, dvs. hvordan dele relaterer sig til en helhed. • under- og overordning Sammensætning - helhed og deleOver- og underordning Overskrift Bøg Nyhedsreportage Underoverskrift Træ Eg Handlingsforløbet Birk Yderligere oplysninger

  27. Et fagligt register er mere end vanskelige ord. • Det at lære fagets sprog er ikke kun at forstå det, men også at anvende det aktivt. Opmærksomheden skal derfor være på: • Hvor meget eller hvor lidt de tosprogede elever faktisk får mulighed for at anvende det faglige register. • Hvor meget eller hvor lidt de tosprogede faktisk forstår.

  28. Mulighederne for mundtlig og skriftlig sprogproduktion og udvikling afhænger af: • hvilken opgaver læreren stiller • hvordan gruppearbejdet organiseres • den måde læreren indgår i samspil med eleverne. Pauline Gibbons Scaffolding language, scaffolding learning – Teaching Second Language Learners in the Mainstream Classroom. 2002 s. 38

  29. Forskellige måder at bruge sproget mundtligt og skriftligt på i faglig sammenhæng. Tekst 1 ‘Den her … nej det går ikke …den bevæger sig ikke …’ ‘Prøv den …’ ‘Ja den gør …lidt …den vil ikke’ ’Virker ikke …det er ikke metal’ ‘De her er de bedste .. Det går rigtig hurtigt’ Tekst 2 Vi prøvede med et søm… en blyantspidser … nogle jernspåner og et stykke plastic … magneten tiltrak ikke sømmet, men den tiltrak blyantspidseren og jernspånerne Tekst 3 Vores eksperiment bestod i at finde ud af hvad en magnet kan tiltrække. Vi opdagede, at magneter tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak jernspånerne, men ikke sømmet. Den tiltrak heller ikke ting, der ikke var lavet af metal. Tekst 4 En magnet er et stykke metal omgivet af et usynligt kraftfelt, der påvirker alle de magnetiserbare materialer indenfor det. En magnet kan løfte eller tiltrække et stykke stål eller jern, fordi magnetfeltet løber igennem materialet og får den til at blive en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige metaller. Oversat og bearbejdet fra Pauline Gibbons: Scaffolding language scaffolding learning, s. 40-50.

  30. Udvikling: • Talesprogslignende – Skriftsprogslignende • Kontekstafhængig – Kontekstuafhængig • Mindre sprogligt krævende – Mere sprogligt krævende Oversat fra Pauline Gibbons: Scaffolding language, scaffolding learning, s. 3-4.

  31. I logbogen knytter læreren: hverdagssprog og faglige termer til den konkrete oplevelse Logbogen

  32. Forforståelse • Hvad arbejdede vi med i sidste time? • Hvad er en silhuet? • Hvad hedder de farver vi arbejder med og hvilke farver består de af? • Hvilke ord har I lært i forbindelse med Grønland? • Hvilke ord bruger vi i forbindelse med musik? • Snak sammen 2 og 2 (2 min.)

  33. Opbygning af forforståelse Kategoriser ordene i et diagram. Find en overordnet overskrift og find overskrifter til de enkelte kategorier. • Eks: 5000m, maraton, spydkast, længdespring, trespring, diskos, 400m stafet, 10000m, kuglestød, hammerkast, stangspring, 100m sprint, 400m forhindringsløb, kapgang, 200m hækkeløb, højdespring. • 2 og 2 • Forklar hvilken form for kategorisering I har valgt og hvorfor

  34. Aktivering og opbygning af forforståelse Kategorisering af ord på grundlag af brainstorm hjelme med horn røde og hvide sejl slaver rollespil landsby Valhalla grød landsby film trælle Thor og Odin opdagelsesrejsende vikingetogter vikinger krig mjød stærke og modige borge rav handel boede I sivhytter grusomme andre guder sejlede til Frankrig, England og Amerika fletninger i skægget Danmark, Norge og Sverige Med inspiration fra David Wray og Maureen Lewis (2003): Extending literacy – children reading and writing non-fiction, RoutledgeFalmer.

  35. Opgave med sidemanden Aktivering og opbygning af forforståelse • Kategoriser med sidekammeraten ordene i brainstormen om vikinger og find passende overskrifter til de enkelte kategorier.

  36. VØL-skema Oversat og bearbejdet fra: David Wray og Maureen Lewis (2003). Extending literacy – children reading and writing non-fiction, Routledge Falmer.

  37. Find sproget i undervisningen • Hvilke krav stilles til mundtlige sproglige færdigheder? • Hvilke lytteopgaver vil der være? • Hvilke tekster skal eleverne læse? • Hvilke teksttyper skal eleverne skrive i forløbet, og hvilke teksttyper kunne jeg inddrage? • Hvilke aspekter af grammatik (f.eks. bøjning i tid, passivform, bydemåde) skal eleverne arbejde med i forløbet? • Hvilket særligt ordforråd kræver arbejdet med dette forløb? Se uddybende oversigt sidst i hand-out

More Related