Praktiktemadag - vejledning 26.aug.2014

1. Praktiktemadag - vejledning26.aug.2014 Læreruddannelsen UCC Helen Nyboe

2. Vejledningssløjfer Kontakt – forventningsafstemning (kontrakt/ praktikplan/ studieaktivitet) – vejledningsgrundlag – førvejledning – undervisnings­iagttagelse– eftervejledning – nyt vejledningsgrundlag – førvejledning osv. – og til sidst – evaluering/godkendelse og eksamen. Vejledningsgrundlaget: situation, formål/mål og plan/proces/intention • Vejledning før undervisning drejer sig om • Gennemførelse af undervisning • Vejledning efter undervisning om og • Evaluering og konsekvenser • Nyt vejledningsgrundlag Ref.: Handal og Lauvås, 2002

3. Fra iagttagelse til bedømmelse Førvejledning Iagttagelse konstatering Forbedring vurdering vejledning bedømmelse Inspireret af Cato R.P.Bjørndal i ”Det vurderende øje” Bjørndals udgangspunkt for vurdering: • ”Vurdering bygger på kriterier, konstatering og forstås bedst som en kontinuerlig proces” (s.14)

4. Vurdering bygger på • Systematisk indsamling af information om forudsætninger, processer og resultater for/af den pædagogiske virksomhed med fokus på visse kriterier • beskrivelse og analyse af den pædagogiske virksomhed i dens kontekst med det formål at opnå en vurdering af, om den pædagogiske virksomhed bør opretholdes – eller om praksis på en eller anden måde kan forbedres. (Ref.: Det vurdende øje, side 19-20)

5. Principper for vejledning • Du skal få noget til at lykkes for den, der vejledes. • Undgå at forveksle din egen smag med sandheden. • Vær parat til at gå steder hen, hvor du ikke før har været, og begynd dér. • Søren Kierkegaard definerer hemmeligheden i al hjælpekunst: ”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.” • Hold dine egne løsninger tilbage. • Du må gerne komme med ideer, men husk, at de ikke må have karakter af en skjult kommando. • Fokusér på en konkret ting af gangen. • Stil konkrete spørgsmål til den, der vejledes. • Sig med god samvittighed, hvad du mener, hvis den, der vejledes, beder om det. • Giv beskrivende og subjektiv feedback – det udvikler. Kritisk feedback blokerer, hvis det er normen. Ref.: Principper for vejledning af Niels Jægerum i Vejledning og praktik.

6. Vejledningsstrategier • To hovedstrategier • Vejvisning – vejledning som formidling … vejleder fremstår som instruktør/model • Vejsøgning – vejledning som erfaringsbaseret proces… Vejleder fremstår som guide/katalysator

7. Fra rådgivning til intervision Spørgsmål Intervision Vejledning Supervision Svar Rådgivning Vejvisning Vejsøgning

8. Praksisteori • ”En persons private og sammenvævede, men stadig foranderlige system af kundskab, erfaring og værdier, der til hver en tid har betydning for personens undervisnings­praksis.” Ref.: På egne vilkår af Handal & Lauvås, Klim, 2002, side 20

9. Analytisk hjælpebegreber Styring og støtte Mulige scenarier: • Praktikanten har brug for styring og støtte • Praktikanten har brug for styring men ikke støtte • Praktikanten har brug for støtte men er relativt selvstyrende • Praktikanten er i stand til selv at sørge for sin egen styring og støtte

10. Situationsbestemt ledelse Situationen er: På jeres første planlægningsmøde fremsætter praktikanterne et totalt urealistisk undervisningsforslag. Både form og indhold virker skævt i forhold til undervisningsopgaven. Mulige handlinger. Du vil ..  A. Forklare at deres idé og undervisningsplan er urealistisk og rette et modforslag som I arbejder videre på B. Give gruppen mulighed for selv at udforme ændringen uden selv at være dominerende C. Diskutere forslaget med gruppen, men sørge for de fornødne ændringer D. Lade gruppen selv udforme deres undervisning.

11. Aktiv lytning i en professionel samtale Tænkningen bag er, at personen, der ønsker samtalen, selv rummer løsningen til sine egne problemer, men ”blot” skal have hjælp til at få disse afdækket og få dem set i en ny sammenhæng. En god aktiv lytter er indstillet på at stille sig til rådighed, være nysgerrig, empatisk og tolerant – og sige så lidt som muligt. Aktiv lytning er: • At prøve at forstå, hvad den anden forstår • At have et åbent og konsistent kropssprog • At ”overveje højt” konsekvenserne af det der bliver sagt • At opfordre til at uddybe • At afspejle de følelser der ligger bag • At gentage det sidste der bliver sagt • At give rum for pauser Ref.: Moderne psykologi – temaer af Birgit Bruun og Anne Knudsen (red.), side 295

12. Professionelle hjælpesamtaler En professionel hjælpesamtale = struktureret samtale med ”spilleregler” • beror på aftaleforhold • er værdsættende/ anerkendende • er læringsrettet Spilleregler: • hjælperen har ansvaret for samtalens professionelle karakter • den hjælpsøgende er i fokus • enighed om aftalerne Aftaleforhold: • tid, rammer, forventninger • fremgangsmåder og procesintentioner

13. Samtalefaser • Afklaringsfase – beskrive og fastlægge indholdet (fokuspunkt/problemstilling) • Undersøgelsesfase – hypoteser og refleksion • Håndteringsfase – nye handlinger, herunder evt. erfaringsudvekslinger • Evalueringsfase – fremadrettet metasamtale om samtalen Ref. : Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer af Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Pedersen, Alinea, 2004.

14. Samtalens kendetegn Værdsættende = at tillægge værdi • få øje på det værdifulde, • forstørre små positive og vellykkede situationer op, så de bliver iøjnefaldende • opmærksomhed på ressourcer og muligheder Samtalen er forståelsesorienteret og læringsrettet. Aktiv lytten og spørgen er afgørende kommunikative kompetencer i professionelle hjælpesamtaler – verbale såvel som nonverbale.

17. Undervisningsiagttagelse Ustrukturerede iagttagelser • umiddelbare indtryk, overraskelse, undren • er ikke på forhånd søgt struktureret i forhold til bestemte interesser eller fokuspunkter • iagttagelsesfelterne er ikke på forhånd udvalgte til iagttagelse Strukturerede iagttagelser Præcisering, valg og beskrivelse af: • kontekst • overordnet emne- eller problemområde • et eller flere operationaliserede fokuspunkter • iagttagelsesfelt(er) • metoder for iagttagelserne • dokumentationsmetoder

18. Ustruktureret iagttagelse

19. Minutobservationer og andre tidsstudierObservationsskema med bestemte kategorier (eksempel)Registrering af bestemte typer adfærd med faste tidsintervaller

20. Eksempel: på minutobservationTaletid

21. Kategoriserings-og gradueringsskemaer

22. Trepartssamtalen Denne refleksionssamtale er ikke ændret i LU13; fungerer også som midtvejsevaluering. Erfaringer fra afviklingen fx: • Erindringer om egen praksis på skole og seminarium (erfaringerne står stærkt) • Magten til at definere, hvad der tales om (rollefordeling) • 3-partssamtalens rum, gæstens afventende attitude) Ref.: Trekantsamtalen i praktiksamarbejdet af Helen Nyboe og Tine Sofie Højrup

23. Referencer og litteratur Bl.a. • Bjørndal, Cato R.P. (2003): Det vurderende øje. Klim • Bruun, Birgit og Knudsen, Anne (red.): Moderne psykologi – temaer. • Hermansen, Mads m.fl. (2004): Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer, Alinea, 2004. • Jægerum, Niels: Principper for vejledning. I: Vejledning og praktik. • Lauvås og Handal (2002): På egne vilkår. Klim