1 / 48

Vinduer

Vinduer. Teori og viden. Klimaskærm. 08.30: Introduktion 09.00: Isolering 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering 12.00: Frokost 12.45: Vinduer 14.00: Kaffepause 14.15: Ventilation og luftskifte 15.30: Opgave / prøve 16.00: Afrunding. Ventilationstab. Transmissionstab.

rene
Download Presentation

Vinduer

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Vinduer Teori og viden

  2. Klimaskærm 08.30: Introduktion 09.00: Isolering 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering 12.00: Frokost 12.45: Vinduer 14.00: Kaffepause 14.15: Ventilation og luftskifte 15.30: Opgave / prøve 16.00: Afrunding

  3. Ventilationstab Transmissionstab Passiv solvarme Transmissionstab Internt varmetilskud Transmissionstab Transmissionstab

  4. Valg af vinduer Montage Dagslys Udsyn Indeklima Frisk luft Æstetik Comfort Design Energi Sikkerhed Miljø Pris Lyd Vedligehold Leverandørservice Levetid

  5. Valg af vinduer Montage Dagslys Udsyn Indeklima Frisk luft Æstetik Comfort Design Energi Sikkerhed Miljø Pris Lyd Vedligehold Leverandørservice Levetid

  6. Vinduer i eksisterende byggeri Vurdering: Skal man udskifte hele vinduet eller skal man forbedre det eksisterende vindue? • I mange tilfælde er det bedre at energirenovere de eksisterende vinduer frem for at skifte dem ud: • Økonomisk • Æstetisk • Lovgivning Fx vil renovering af enkeltlagsvindue med en forsatsramme med energiglas ofte have en mindst ligeså god u-værdi som et alm. energivindue. Vinduer med nye forsatsruder med 2 lags energiglas, VedvarendeEnergi, Aarhus

  7. Forbedring af vinduer • Forbedring af vinduer, når: • Der er tale om vinduer af generel god kvalitet, både æstetisk og byggeteknisk. • Der er tale om gamle, måske originale vinduer, der har særlige detaljer, som f.eks. profileringer, former og inddelinger, der giver huset karakter. • Der er tale om særlige beslag, der er særegne for både huset og den tid, huset er bygget i. Beslagene er meget dyre at kopiere. • Traditionelle vinduer med elegante sprosser bør typisk bevares og evt. forbedres med forsatsruder. Tætning af vinduer gennemgås under oplægget om tæthed og ventilation!

  8. Forbedring af vinduer • Forbedringaf vinduer: • Vinduer indtil 1930’erne (traditionelle vinduer): • (typisk små-sprossede vinduer eller det klassiske dannebrogsvindue). • Typisk lavet af skandinavisk kernetræ • Enkelt lag glas = Energimæssigt utilstrækkeligt • Udskiftes eller energiforbedres med en forsatsløsning • Med oprindelige forsatsvindue = på niveau med alm. termoruder • Energiforbedres med moderne forsatsløsning med energiruder, så de når på niveau med de bedste energivinduer.

  9. Forbedring af vinduer • Forbedring af vinduer: • Vinduer fra 1960’erne og til i dag: • (typisk termoruder) • Termoruder uden kernetræ (holdbarhed ved imprægnering) = billig løsning, men med kort levetid. • Løsning udskiftning af hele vindue • Termovinduer med kernetræ = lang levetid (typisk fra 80’erne) • Udskiftes eller energiforbedres med en nye energiruder

  10. Forbedring af vinduer • Vurdering af vinduer: • Er vinduet i god stand og er vinduerne tætte? • En kniv når mindre end 3-5 mm ind i rammen, når der trykkes blødt • Træk langs vindueskarmen (stearinlys / termografering / tæthedsprøvning) • Tætningslister (papirmetoden) • Justering af vinduerne • Plast/stål eller massiv aluminium

  11. Forbedring af vinduer • Vurdering af vinduer: • Vinduer med almindeligt glas, bør altid energiforbedres med energiruder • Er det termoruder eller energiruder? • Tjek kanten: fx ‘Verylowenergy’, ‘ Energi A’, eller…. • Tjek for belægning (flamme eller metaldetektor) • Tjek for små huller til indblæsning af argon eller krypton-gas • Tjek for metalbelægning (metaldetektor) www.sparenergi.dk

  12. Forbedring af vinduer Energiforbedringaf bevaringsværdigt vindue med et lag glas • Forsatsramme: • 1-lags energiglas • 2-lags energirude Kilde: www.byggeriogenergi.dk

  13. Forbedring af vinduer Med udgangspunkt i energiløsningerne fra Videncenter for energibesparelser i bygninger, Energiforbedring: Hvad er energibesparelsen ved at skrifte 2-lags termoruder med nye 2-lags energiruder i eksisterende vinduer? Der regnes med et areal på 25 m2 vinduer. Investeringen er 950 kr/m2. Hvad er den simple tilbagebetalingstid, hvis der er en gaskedel med en varmepris på 90 øre/kWh? Forudsætning: De eksisterende ruder skiftes i en 1-fløjede vindue uden poster.

  14. Forbedring af vinduer Energiforbedringmed udskift af termorude med energirude: Kilde: www.byggeriogenergi.dk

  15. Udskiftning af vinduer • Udskiftningaf vinduer, når: • Der er så stor materialeskade, at det ikke virker muligt at reparere f.eks. udtørring og rådskader i træværket. • Træværket i mange gamle vinduer er oprindeligt af god kvalitet, men det kan være så medtaget på grund af dårlig vedligeholdelse • Der er mange utæthederi samlingerne, der er for vanskelige at udbedre. • Der er omfattende rust, og beslagene er meget løse. • Der er tale om vinduer fra de seneste årtier, hvor der er valgt billige vinduer af dårlig kvalitet.

  16. Valg af nye vinduer • Valg i forhold til energibalance / energimærke • Valg i forhold til orientering • Valg i forhold til indeklima • Overophedning / solafskærmning • Kuldenedfald og træk • Dagslys

  17. Energibalance ind ud

  18. Energibalance g Solenergi Lt Dagslys Indbyrdes afhængighed U Varmetab

  19. Energibalance • U-værdi er udtryk for, hvor godt vinduet isolerer (målt i W/m2K) • Jo lavere u-værdi, jo bedre isolerende vindue • Uw = U-værdi for hele vinduet • Ug = U-værdi for ruden (midt på ruden) • Uf = U-værdi for ramme/karm • G-værdi (solenergitransmittans / solfaktor) er et udtryk for, hvor meget varme, der kommer ind gennem rude/vindue • Jo højere g-værdi, jo mere varme • LT-værdi (lystransmittans) er et udtryk for, hvor meget lys, der kommer ind gennem rude/vindue • Jo højere Lt-værdi, jo mere lys

  20. Energibalance – U-værdi • U-værdi optimering: • Glasopbygning • Belægning / coating • Gasfyldning Antal glas i en termorude: 4 mm Ug:5,80 gg: 0,87 Lt : 0,90 4-15-4 Atm. luft Ug:2,80 gg: 0,78 Lt : 0,82 4-15-4-15-4 Atm. luft Ug:1,80 gg: 0,71 Lt : 0,75

  21. Energibalance – U-værdi • Gasfyldning • (Atmosfærisk luft) • Argon • Krypton • Stillestående luft isolerer • Luft står ikke stille i en rude • - konduktivitet • Gas reducerer konduktivitet • Øget viskositet • Øger isoleringsgrad

  22. Energibalance – U-værdi Gasfyldning: Krypton 4-15-4 Ug: 1,16 gg : 0,64 Lt : 0,80 Atm. Luft 4-15-4 Ug : 2,80 gg : 0,78 Lt : 0,82 Argon 4-15-4 Ug:1,19 gg: 0,64 Lt : 0,80 Argon 4-15-4-15-4 Ug:0,65 gg : 0,51 Lt : 0,70 Krypton 4-15-4-15-4 Ug: 0,54 gg : 0,51 Lt : 0,70 Atm. Luft 4-15-4-15-4 Ug:1,80 gg : 0,71 Lt : 0,75

  23. Energibalance – U-værdi • Lav-emmisiv belægning • God u-værdi • Dårlig g-værdi • Dårlig lt-værdi Reducer varmetab

  24. Energibalance – U-værdi Kold kant Varm kant Kilde: www.dovista.dk

  25. Energibalance – G-værdi • Jernfattigt floatglas(LI - Low Iron) • Mindre jernoxid • Mere klart • Højere G • Lidt højere Lt-værdi • Bedre farvegengivelse (Ra-værdi) • Dyrere !! Alm. float Ug:0,90 gg: 0,57 Lt : 0,73 Low Iron Ug: 0,90 gg : 0,62 Lt : 0,75 Kilde: www.dovista.dk

  26. Energibalance – G-værdi • Refleksiv belægning • Mindre passiv solvarme • Mindre dagslys • U-værdi ændres ikke Reducer varmetilskud

  27. Energibalance – G-værdi • Glasprocent (ff-værdi): • Glas isolerer oftest bedre end karm/ramme (u-værdi) • Høj glasandel medfører mere passiv solvarme og mere dagslys (g-værdi) • Sprosser og poste er dårligere i forhold til energiforbrug

  28. Energibalance – G-værdi • Glasprocent (ff-værdi): • Fx i et vindue på 1 x 1 m anvendes en rude med g-værdi på 0,75. • Hvad er vinduets samlede g-værdi, hvis er vælges: • Et typisk oplukkeligt trævindue med en karm/rammebredde på 110 mm • Et vindue med en karm/rammebredde på 50 mm

  29. Energibalance – G-værdi • Glasprocent (ff-værdi) og g-værdi: • Fx i et vindue på 1 x 1 m anvendes en rude med g-værdi på 0,75. • Et typisk oplukkeligt trævindue med en karm/rammebredde på 110 mm • GW = ((0,78 x 0,78) / 1 ) x 0,75 = 0,46 • Et vindue med en karm/rammebredde på 50 mm • GW = ((0,90 x 0,90) / 1 ) x 0,75 = 0,61

  30. Energibalance – G-værdi Kilde: Jørgen Schultz, BYG DTU, vinduer med smal ramme/karmkonstruktion og stort lys- og solindfang

  31. Energibalance - = g E U Varmetab gennem vinduet Solens energitilskud gennem vinduet Vinduets energibalance

  32. Energimærkning / Eref Fyringssæson24.9 – 13.5 Solindfald- DK Skyggeforhold 50 mm ind i muren 50 cm udhæng 10 graders horisontskygge Orientering– DS418 26% Nord 33% Øst/Vest 41% Syd Mål, opluk og glas 1230 x 1480 mmenfløjet med opluk producentens standard glas

  33. Formel Eref Eref = (196,4 x gw) – (90,36 x Uw) (kWh/m2 /år) = gw Eref Uw - Energibalance = Gennemsnitlig solindstråling på vor breddegrad x vinduets energitransmittans - gradtimer for DK x vinduets varmetab (Uw)

  34. Formel Eref Eref = (196,4 x gw) – (90,36 x Uw) (kWh/m2 /år) EksemplerEref= (196,4 x 0,60) – (90,36 x 2,50) = -108 kWh/m2/år (Ug 2,8) Eref= (196,4 x 0,45) – (90,36 x 1,35) = -33 kWh/m2/år (Ug 1,2) Eref = (196,4 x 0,40) – (90,36 x 0,75) = +11 kWh/m2/år (Ug 0,7)

  35. Energiklasser Krav i Bygningsreglement I opvarmede bygninger, må vinduer ikke have energitilskud på mindre end -33 kWh/m2 (C-mærke) I lavenergibyggeri skal der anvendes A-mærkede vinduer i klasse 2020. Ovenlysvinduer skal mindst have et energitilskud på -10 kWh/m2. For yderdøre, forsatsvinduer, ovenlyskupler, porte, mv. er der ikke krav til energitilskud, men ‘kun’ krav til u-værdi på 1,65 kWh/m2K (kWh/m2 vindue pr. år)

  36. Be06 eksempelhus, ver. 4

  37. Energibalance – orientering Eref = (196,4 x gw) – (90,36 x Uw)(kWh/m2 /år) I Enord I Eøst I Evest I Esyd = 104,5 x gw- 90,36 x Uw(kWh/m2 pr år) = 232,1 x gw- 90,36 x Uw(kWh/m2 pr år) = 232,1 x gw- 90,36 x Uw(kWh/m2 pr år) = 431,4 x gw- 90,36 x Uw(kWh/m2 pr år)

  38. Energibalance – orientering I en renoveringsopgaveskal de eksisterende vinduer udskiftes? G-værdi for glas! G-værdi for hele vindue (gw): Classic: 0,47 Classic+: 0,37 Kilde: www.protec.dk Enord Eøst Evest Esyd =  104,5 x gw - 90,36 x Uw(kWh/m2 pr år) = 232,1 x gw - 90,36 x Uw(kWh/m2 pr år) = 232,1 x gw - 90,36 x Uw(kWh/m2 pr år) =  431,4 x gw - 90,36 x Uw(kWh/m2 pr år)

  39. Energibalance – orientering I en renoveringsopgaveskal de eksisterende vinduer udskiftes: Valg mellem 2- eller 3-lag glas Med 2-lag glas: u-værdi 1,32 g-værdi 0,47 Med 3-lags glas: u-værdi 0,77 g-værdi 0,37 Løsningen med 3-lag glas er i dette tilfælde 12% dyrere… 2-lags glas Enord=104,5 x 0,47 - 90,36 x 1,32 = - 70 kWh/m2 3-lags glas Enord= 104,5 x 0,37- 90,36 x 0,77 = - 31 kWh/m2 2-lags glas Eøst/vest =232,1 x 0,47 - 90,36 x 1,32 = - 10 kWh/m2 3-lags glas Eøst/vest = 232,1 x 0,37 - 90,36 x 0,77 = + 16 kWh/m2 2-lags glas Esyd= 431,4 x 0,47 - 90,36 x 1,32 = + 83 kWh/m2 3-lags glas Esyd=431,4 x 0,37 - 90,36 x 0,77 = + 86 kWh/m2 Forskel 39 kWh/m2 Forskel 26 kWh/m2 Forskel 3 kWh/m2

  40. Energibalance – orientering Vinduer: 2-lags glas Enord=104,5 x 0,47 - 90,36 x 1,32 = - 70 kWh/m2 3-lags glas Enord= 104,5 x 0,37- 90,36 x 0,77 = - 31 kWh/m2 2-lags glas Eøst/vest =232,1 x 0,47 - 90,36 x 1,32 = - 10 kWh/m2 3-lags glas Eøst/vest = 232,1 x 0,37 - 90,36 x 0,77 = + 16 kWh/m2 2-lags glas Esyd= 431,4 x 0,47 - 90,36 x 1,32 = + 83 kWh/m2 3-lags glas Esyd=431,4 x 0,37 - 90,36 x 0,77 = + 86 kWh/m2 Ydervægge: U-værdi: 1,5 W/m2K (uisoleret hulmur): = - 105 kWh/m2 U-værdi: 0,6 W/m2K (isoleret hulmur på 70-80 mm): = - 42 kWh/m2 U-værdi: 0,14 W/m2K (nye huse): = - 10 kWh/m2

  41. Så høj Erefsom muligt ? JA MÅSKE NEJ - check altid på bygningsniveau !

  42. Vinduer og indeklima • Termisk indeklima • Træk og kuldenedfald (u-værdi) • Overophedning (g-værdi, solafskærmning, skygger, materialer/varmekapacitet, ventilation) • Atmosfærisk indeklima / luftkvalitet • Åbning af vindue • Ventilationsspalter • Visuelt indeklima / lysforhold • Lysindfald (placering af vinduer, skygger) • Lyskvalitet (lt-værdi, Ra-værdi, mv) • Kondens • Indvendigt (varm og kold kant, u-værdi, rand-temperatur) • Udvendigt (u-værdi, beplantning) • Akustisk indeklima • Lyddæmpende

  43. Vinduer og indeklima BR10. kap 7.2.1, stk. 13 • Termisk indeklima • Overophedning • Undersøg: • g-værdi • Solafskærmning • Skygger • materialer/varmekapacitet • Ventilation (naturlig) • Kuldenedfald • 2-lags vinduer til almindelige vinduer • 3-lags ruder til store vinuespartier

  44. Vinduer og indeklima BR10. kap 7.5.2.1, stk. 6 • Dagslys • Placering og areal af vinduer • Mulighed for at flytte eller øge vinduesarealet i forbindelse med udskiftning www.komforthusene.dk

  45. Vinduer og opgave • GRUPPEOPGAVE: • Udskiftning af ældre vindue med termorude: • I en bolig med 30 m2vinduer, udskiftes de gamle termovinduer (u-værdi = 2,5 og g-værdi = 0,65) med nye 2 lags energivinduer (u-værdi = 1,35 og g-værdi = 0,5). • Hvad er energibesparelsenpr. år? (kWh/år)? • Det forudsættes at orienteringerne af vinduerne er således • Syd: 12 m2 • Øst: 5 m2 • Vest: 5 m2 • Nord: 8 m2 Brug formlerne: Enord=104,5 x gw - 90,36 x Uw(kWh/m2 pr år) Eøst= 232,1 x gw - 90,36 x Uw(kWh/m2 pr år) Evest= 232,1 x gw - 90,36 x Uw(kWh/m2 pr år) Esyd=431,4 x gw - 90,36 x Uw(kWh/m2 pr år)

  46. Vinduer og opgave • GRUPPEOPGAVE: • Hvad er besparelsenpr. år? (kr/år)? • Der regnes med en varmepris på 0,60 kr/kWh • Investeringen er 3.800 krpr. m2. • Hvad er den simple tilbagebetalingstid? • Familien overvejer om de skal vælge 3-lags vinduer (u-værdi = 0,8 og g-værdi 0,40). Investeringen er 4300 krpr. m2. Hvordan ser økonomien ud ved denne løsning?

  47. Vinduer og opgave • GRUPPEOPGAVE: • I stuen mod syd er der et stort vinduesparti, og familien har haft problemer med indeklimaet. Således har der været problemer med kuldenedfald / træk fra vinduespartiet om vinteren. Omvendt har familien haft store problemer med alt for høje temperaturer om sommeren. • Hvordan vil jeres dialog med kunden være? • Vil det påvirke valg af vinduerne? • Diskuter om der andre løsninger, der burde overvejes?

  48. Kontaktinformation: Claus Jacobsen Tlf. 9815 6800 cj@energitjenesten.dk Bedrebolig.dk

More Related