350 likes | 422 Views
HÅNDHYGIEJNEPROJEKT. PERIODE Uge 36 – 44 31. august 2009 – 30. oktober 2009. Opstart.
E N D
HÅNDHYGIEJNEPROJEKT PERIODE Uge 36 – 44 31. august 2009 – 30. oktober 2009
Opstart Onsdag den 26. august 2009 på personalemødet blev projektet igangsat for hele personalegruppen. Sygeplejerske Anita Rasmussen kom og fortalte om håndhygiejne. Foredraget tog en time, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Uge 36 I denne uge skulle alle klasser laver en statistik over, hvor mange gange eleverne vaskede hænder på en uge. I nogle klasser var eleverne gjort opmærksomme på opgaven og i andre ikke. Klasserne skulle senere i forløbet bruge denne optælling til at sammenligne om de var blevet bedre til at vaske hænder i løbet af en skoledag.
Uge 37 Tirsdag den 8. september, blev ugerne med fokus på håndhygiejne skudt i gang med et lille skuespil om prinsessen, der ikke ville vaske hænder. Skuespillet blev opført af nogle af skolens elever.
Efter skuespillet viste en skolens elever, hvordan man vasker hænder korrekt og alle eleverne på skolen skulle derefter synge ”vaske hænder sangen”. Denne sang blev med jævne mellemrum sunget i løbet af ugerne.
Vaske hænder sangen l: Først den ene hånd og så den anden hånd og gnub og skrub til den bliver ren :l Hånden den skal være flot, husk den frække tommeltot
Uge 37 I løbet af uge 37 skulle hver klasse desuden lave en collage om, hvornår vi skal vaske hænder. Alle klasser fik afleveret nogle spændende collager, som kom op at hænge i samlings-salen.
Uge 38 Tirsdag den 15. september skulle alle klasser møde op på legepladsen efter morgensang. Klasserne skulle samles og de skulle opleve, hvordan bakterier vandrer fra hånd til hånd, via håndtryk med ketchup på.
Billeder fra dagen Ketchuppen skulle visualisere bakterierne på vores hænder, som vandrer, når vi eksempelvis giver hinanden et håndtryk. Bagefter skulle eleverne vaske deres hænder grundigt.
Uge 39 Tirsdag den 22. september skulle eleverne igen mødes på legepladsen efter morgensang. Klasserne skulle denne gang dyppe hænderne i mudder for at få rigtig beskidte negle. Derefter skulle hænder og negle renses med sæbe, vand og neglerensere.
Uge 40 Tirsdag den 29. september skulle eleverne, i egen klasse, lave et forsøg om bakterievandring. Til dette forsøg blev der brugt creme og peber. Peberen skulle visualisere bakterier for eleverne. Alle elever skulle inden forsøget have creme på hænderne, så peberen bedre kunne sætte sig fast.
Uge 41 Onsdag den 7. oktober kom en lærer fra udvalget rundt i klasserne og fortalte om denne uges opgave. Eleverne skulle i denne uge arbejde med bakterier og madvarer. Alle klasser fik udleveret et glas marmelade og plastikkrus. I disse skulle de komme en klat marmelade i og selv bestemme om de vil smage på marmeladen med fingrene eller vaske hænderne inden i stak en finger ned i maden. Krusene skulle derefter stå fremme efterårsferien over. Forsøget mislykkedes dog, da der ikke kom mug/skimmel på marmeladen. Dette viste sig dog ikke at have betydning for forsøget, da mange af eleverne havde en formodning om, hvad der ville ske.
Uge 43 I denne uge skulle eleverne bruge deres statistik fra uge 36. Om tirsdagen skulle hver elev putte bolde i en plexiglas-beholder det antal gange, de havde vasket fingre i uge 36. I alt havde 107 elever vasket hænder 545 gange på en uge.
Uge 43 Desuden skulle eleverne i denne uge lave en ny optælling over, hvor mange gange de vaskede hænder efter ugerne med fokus på håndhygiejne. Dette var en opgave, som de forskellige klasser selv styrede.
Uge 44 I denne uge skulle klasserne igen lave optælling efter morgensang. Klasserne kom på skift op og puttede bolde i beholderen. Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var nok plads i beholderne til boldene, så der måtte ekstra skraldesække til. I alt vaskede 107 elever hænder 869 gange på en uge. Hvilke er en forøgelse på 324.
Imens klasserne på skift puttede bolde i beholder og skraldesække, kiggede resten af skolen på.
Under projektet havde vi en ”bjørn” til rådighed, som kunne afsløre, hvor på hænderne elever og voksne ikke vaskede hænder grundigt nok. Bjørnen roterede mellem klasserne, så alle kunne få glæde af den.
Evaluering Vi har efter projektets afslutning foretaget interviews med mange lærere og elever, og alle udtrykker stor tilfredshed med forløbet. Man var især glad for, at det var et fællesprojekt med mange spændende opgaver for eleverne. Man syntes, det var godt, det strakte sig over længere tid, og der var enige om, at eleverne havde fået et stort udbytte og en bedre forståelse af, hvorfor de skal vaske hænder. Eleverne var meget bevidste om, hvorfor – hvornår og hvordan de skal vaske hænder.