Download
1 / 9
90 likes | 177 Views
Bygningsselveje. Oplæg ved GBF’s generalforsamling Gl. Hellerup Gymnasium den 24. marts 2009. Afdelingschef Jesper Rasmussen Institutionsstyrelsen. Hvad indebærer bygningsselveje?. Hovedregel: Institutionen har ejerskab til (hovedparten af) bygningsmassen
E N D
Bygningsselveje Oplæg ved GBF’s generalforsamlingGl. Hellerup Gymnasium den 24. marts 2009 Afdelingschef Jesper RasmussenInstitutionsstyrelsen
Hvad indebærer bygningsselveje? • Hovedregel: Institutionen har ejerskab til (hovedparten af) bygningsmassen • Aktivitetsafhængige tilskud til lokaleforsyning (bygningstaxameter) og bygningsdrift (fællestaxametre) • Stor dispositionsfrihed • Ingen hjemmel til særlige støtteordninger, fx statslån, eller mulighed for dispensationer
Dispositionsfrihed • Institutionen træffer selv beslutning om: • Køb, salg og leje af bygninger • Løbende vedligeholdelse (indvendig og udvendig), til- og ombygninger, renoveringer m.v. • Belåning, herunder konvertering og omlægning af lån • Institutionen må dog ikke erhverve ejendomme med henblik på udlejning eller udleje varigt overskydende arealer • Nyinvesteringer over en nærmere fastsat grænse eller indgåelse af særligt lange lejemål kan evt. kræve forelæggelse af aktstykke
Fordele - for staten • Bloktilskudsprincippet betyder, at institutionen får et sammenhængende drifts- og kapitalansvar, der omfatter alle udgiftsarter (lønninger, varekøb, afskrivninger, ejendomsskatter, renter, husleje osv.) • Giver stærke incitamenter til økonomisering og praktisering af godt købmandskab • Letter indirekte presset på det centrale niveau for kapacitetsudvidelser og/eller større bevillinger • Staten undgår stillingtagen til og administration af et stort antal konkrete projekter • Fungerer alt i alt sikkert og ubureaukratisk
Fordele - for skolerne • Dispositionsfriheden øger ledelsesrummet betydeligt • Skolen kan udnytte lokalkendskab samt detaljeret og opdateret viden om behov og muligheder til at finde den løsning, der passer bedst • Ingen kødannelse eller oppustede bevillingsbehov som under tidligere centrale ordninger og dermed mindre spild- og ventetid på skolerne • Opsparing i bygninger sikrer uafhængighed og kan anvendes som økonomisk buffer i nedgangstider eller til investeringer
Risici – for staten • Risikable investeringer og/eller finansieringsformer med efterfølgende behov for økonomisk hjælp • Overinvestering på grund af manglende central koordination af de enkelte skolers beslutninger • Begrænsede muligheder for konjunkturstyring via skolernes bygningsinvesteringer
Risici – for skolerne • Risikable investeringer og/eller finansieringsformer • Ledelsesfokus på bygningsområdet i forhold til kerneaktiviteten • Økonomisk prioritering af bygningsområdet • Omkostninger til opbygning af nye specialkompetencer på skolerne (fx. byggestyring og finansiering)
Eje eller leje? • På langt sigt er eje billigere end leje på markedsmæssige vilkår, fordi: • Udlejer vil forlange både et almindeligt afkast (svarende til en normal forrentning) og en risikopræmie (på grund af risikoen for tomgang) overvæltet i lejen. • Udlejer vil operere ud fra en relativt kort tidshorisont og forlange en kort tilbagebetalingsperiode, især for specialindrettede lokaler • Leje via en central ordning (som UBST) kan gøres marginalt billigere end markedslejen, men til gengæld risiko for politiske indgreb og også en vis kødannelse • Marginale lejemål vil ofte være en udmærket og fleksibel løsning på kapacitetsbehov
Forventning om den fremtidige model • Bygningstakster på niveau med sammenlignelige uddannelser, dvs. et sted mellem HHX og HTX • Takstniveauet er bestemmende for den maksimale købspris, skolerne under ét kan bære • Individuelle forhold indregnes i købspris • Overtagelse fra 1. januar 2010
