AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål

1. AGRICULTURE AND WATER PLANS ”AGWAPLAN”Integration af miljø- og landbrugsmål 23. oktober 2006 Irene Asta Wiborg, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og Henrik Skovgaard, Århus Amt

2. Disposition • Hvad er AGWAPLAN? • Hvad er det for en udfordring, der kræver nye samarbejdsrelationer? • Barrierer for implementering af miljømål • Forskellige bedriftsstrategier og forskellige myndighedsstrategier? • Hvilke redskaber og samarbejder kan styrke dialogen? • Miljømyndighedernes udfordring med Miljømålsloven • Behovet for samarbejde og involvering • Case story Norsminde Fjord • Snitflader mellem Agwaplan og Miljømålslov

3. Hvorfor AGWAPLAN? • Vision om at vi ved samarbejde bedst opnår produktions- og miljømål

4. 3 projektområder Hinnerup Norsminde Fjord Ravn Sø

5. AGWAPLAN • EU LIFE projekt • 15 mio kr. • 2005-2008 • 22 landmænd

6. Hvordan kan vi løse udfordringen i fællesskab? • Udgangspunkt: Ingen kan løse den alene!

7. Fremtidige vandplaner:Hvordan skal den integrerede rådgivning virke? • Målet er at opnå fordelene: • Frivillighed • Bedre miljø- og produktionsbetingelser

8. Optimale produktions- og miljøbetingelser Uden samarbejde

9. Optimale produktions- og miljøbetingelser Med samarbejde

10. Udfordringer for den Integrerede Rådgivning • Forskellige mål • Manglende samarbejde • Manglende struktur på oplandsniveau • Manglende miljø i rådgivningen • Manglende vidensoverførsel • Manglende mulighed for at kontrollere • Manglende implementering af forbedret landbrugspraksis • Manglende lokal forankring

11. Erkendelse af forskellige roller Håndtering af forskellige roller

12. Landmænd er forskellige: • Den erfaringsbaserede • Den planlægningsorienterede • Den moderne ”virksomhedslandmand”

13. Konsulenter er forskellige, hvem kan varetage rollen? • Konsulenten skal matche opgaven og landmandstypen: • Miljøkonsulent/ strategikonsulent? • Fagkonsulent • Økonomi/ strategikonsulent? • Skal miljøkonsulenten/ strategikonsulenten? tage sig af den planlægningsorienterede landmand? • Skal økonomikonsulenten tage sig af virksomhedslandmanden? • Skal fagkonsulenten med hos den erfaringsbaserede landmand for at skabe forståelse?

14. Embedsmænd er forskellige:De statslige miljøcentre • Kortlægger miljøtilstand og fastlægger reduktionskrav ift. Lov om Miljømål • Meget videnstunge

15. Kommunen • Kortlægger nuværende kvælstofbidrag og omsætter til krav ift. Landbrugsproduktionen. • Indsigt i landbrug og agronomiske forhold. • Erfaring i direkte lodsejerkontakt.

16. Hvem skal samarbejde?

17. Resultat ?

18. Resultat

19. Resultat

20. Delkonklusion • Vi har i projektet oplevet at samarbejde kræver: • Erkendelse af forskellige roller • Integration bør finde sted på mange niveauer • TING TAR TID!

21. Helhedsplan på bedriftsniveauogProces på oplandsniveau

23. Dialog? Involvering? Ejerskab? Miljøstyrelsens nuværende oplæg til administrationsgrundlag for vandplaner og indsatsprogrammer

24. Interessenter involveres i følgegruppe mhp aktiv deltagelse, ejerskab, accept af anvendte metoder samt videnudveksling AGWAPLANs forslag til proces for vandplaner og indsatsprogrammer

25. Udfordringer for den Integrerede Rådgivning • Kendskab til forskellige mål, strategier og sprog • Samarbejde • Struktur på oplandsniveau • Miljø i rådgivningen • Vidensoverførsel • Mindre behov for kontrol • Implementering af forbedret landbrugspraksis • Lokal forankring

26. Del 2 Henrik Skovgaard Århus Amt

27. De statslige miljøcentre fra 2007 • Kortlægger miljøtilstand og fastlægger reduktionskrav ift. Lov om Miljømål • Meget videnstung?

28. Miljømålsloven Implementering af: • EU-Vandrammedirektivet • EU-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet (Natura 2000)

29. Miljømålsloven – samarbejde mellem myndigheder fra 2007 98 kommuner 2 Styrelser 7 Miljøcentre

30. Vandplanlægning efter Miljømålsloven • Der fastlægges ensartede operationelle miljømål • Bindende tidsfrister for målopfyldelse • Diffus forurening skal indgå i planlægningen • Planlægningen skal ske på oplandsniveau • Der skal gennemføres økonomiske analyser • Der bliver samme myndighed (staten) som skal forestå vand- planlægningen, mens kommunerne skal sikre realisering af planerne. • Regionerne skal koordinere kommunernes høringssvar og evt. mægle.

31. Miljømålsloven - ny planlægning Vandplaner (4 vanddistrikter) Indsatsprogram Natura 2000-planer (16500 km2) Indsatsprogram Regional udviklingsplan (Regionens visioner) Kommunale handleplaner Plan med virkemidler og tiltag Aftaler, tilskud, påbud, forbud Kommuneplan

32. Vand- og naturplaner. Udfordringer for miljømyndigheden • Nært samarbejde med kommuner og andre interessenter - medejerskab • Høj detaljeringsgrad • Vi skal være meget konkrete, hvis kommunerne og landbruget skal kunne handle • Forudsætning: Faglig viden og kendskab til de enkelte områder

33. Effekt • Ejerskab Kendskab___________ Accept______________ Motivation ____________________ Handling Information Dialog Involvering

35. Norsminde Fjords opland Sluse bygget i 1964 Fjordareal 1,9 km2, oplandsareal 101 km2 Max dybde 1,5 meter Vandets opholdstid 14 dage EF-fuglebeskyttelsesområde Vildtreservat A-målsat i regionplan. Målsætning ikke opfyldt

36. Fordelingen af kvælstof til Norsminde Fjord

37. Tilførsel af kvælstof til Norsminde Fjord nu og ved målsætning - eksempel Kvælstoftab fra landbrugsarealer Nu (129 tons N til Fjord) Udvaskning fra rodzonen nu: 45 kg N/ha *) Mål (65 tons N til fjord giver god økologisk tilstand) Max. tab af kvælstof fra rodzonen - ved uændret landbrugsareal 22 kg N/ha *) Opgørelser (Daisy og CTtools overskud)

38. Miljømål - hvornår • EU-proces • Arbejdsgruppe-rapportering okt. 2006 • Udvalget om vandrammedirektivet (artikel 21 komitéen) • 1. drøftelse nov./dec. 2006 • 2. drøftelse mar. 2007 • Indarbejdelse af 2. GIG-rapport jun. 2007 • Kommissionsbeslutning nov. 2007

39. Miljømål - hvornår • National proces • Bekendtgørelse og vejledning om miljømål • Bekendtgørelse og vejledning om indsatsprogrammer • Men også – • homogenisering af basisanalyserne • ”oversættelse” af miljømål til øvrige kvalitetselementer • ”oversættelse af EU-typer til nationale typer • Overvågningsprogrammer • Offentlighedsfaser

40. Konklusion: Hvad kan vi bruge Agwaplan til i forhold til Miljømålslov? • Nå miljømål via geografisk tilgang og indsats • Forbedre beslutningsgrundlag • Udvikle rådgivningskoncept til landbrug og miljø • Tidlig inddragelse af kommuner og landbrug i samarbejdet om Miljømålsloven • Forbedret og forpligtende dialog mellem miljømyndighed og landbrug

41. www.agwaplan.dk

42. 2015: Landbrug og miljø i balance