90 likes | 176 Views
Er de nuværende regler om rådgivnings-påbud en hensigtsmæssig måde at sikre at virksomhederne får tilstrækkelig ad-gang til arbejdsmiljøviden?. Anders Kabel, Arbejdsmiljørådgiverne AM2006 - Nyborg - 19. september 2006. Hvorfor arbejdsmiljørådgivning?.
E N D
Er de nuværende regler om rådgivnings-påbud en hensigtsmæssig måde at sikre at virksomhederne får tilstrækkelig ad-gang til arbejdsmiljøviden? Anders Kabel, Arbejdsmiljørådgiverne AM2006 - Nyborg - 19. september 2006
Hvorfor arbejdsmiljørådgivning? • Arbejdsmiljøindsatsen bør bygge på et arbejds-miljøfaglig videngrundlag • Arbejdsmiljøløsninger er billige at etablere, men dyre, når de går galt • Det vil sjældent være fornuftigt for den enkelte virksomhed at opbygge og vedligeholde et til-strækkeligt videngrundlag • Virksomhedens vaner skal udfordres • Erfaringer bør udnyttes på tværs af virksomheder • En “fremmed” kan bedre koordinere og fastholde følsomme udviklingsforløb • Uvildighed, troværdighed og etik er afgørende
Arbejdsmiljørådgivningens rolle? • Pligtig arbejdsmiljørådgivning som element i den samfundsmæssige regulering af virksomheder-nes arbejdsmiljøadfærd (overholdelse af lovgiv-ningens formelle og materielle regler) …eller… • Frivillig arbejdsmiljørådgivning som element i den enkelte virksomheds værdiskabelsesadfærd (motivation, sygefravær, medarbejderattraktion, image, kunde- og leverandørrelationer osv.)
Pligtig arbejdsmiljørådgivning • Generel rådgivningspligt jf. AML §12 • AT-påbud om rådgivning ved manglende overholdelse af AML-regler • §21-udredninger
Det nye rådgivningssystem • Fokus på målbare og detaljeret regulerede ar-bejdsmiljøforhold - ikke på komplexe fx psykiske, fysisk-kemiske og ergonomiske forhold • Fokus på overholdelse af konkrete AML-regler og ikke på virksomhedens indsats og prioritering • Fokus på dagsaktuelle risici og ikke på den fore-byggende håndtering af faremomenterne • Fokus på afgrænset problemløsning og ikke på kontinuerlig forebyggelse • Fokus flyttes fra inddragelsen af medarbejdere til ledelsesansvarlighed
Kvalitet, troværdighed og etik • Manglende offentlig kontrol af rådgivningens faglige kvalitet • Markedsstyring sikrer ikke uvildighed i forhold til partsinteresser • Indhold i den påbudte rådgivning sikres ikke gen-nem en attestationsordning - rådgivning og kon-trol sammenblandes • Arbejdsmiljøcertificering er ikke udtryk for at virk-somheden ikke har behov for rådgivning • Rådgivningskrav bør ikke afhænge af AT-reaktio-ner, men til arbejdsmiljøfagligt begrundede behov • Arbejdsmiljørådgivningen må ikke være en straf
Godt udgangspunkt for forbedring Den nye rådgivningsordning er dog grundlæggende en løsning på nogle af BST-ordningens problemer: • Ingen forskelsbehandling af brancher • Differentiering af rådgivningspligten efter behov • Rådgivning af småvirksomheder begrænses ikke af en generelt fastlagt norm
Hvad skal der til? • Vurdering af rådgivningsbehov efter § 12 skal sammenkobles med APV-processen og krav til virksomhedernes egen arbejdsmiljøkompetence • Grundlaget for rådgivningspåbud skal forbedres • Sikring af et reelt indhold i den påbudte rådgiv-ning, der sikrer udviklingen af en forebyggende adfærd • § 21 udredninger må anvendes langt mere, så AT ikke sammenblander sin kontrolant-rolle med en form for “rådgiver”-rolle • Den frivillige rådgivning bør stimuleres både økonomisk og politisk
Der er udfordringer nok… …. men der savnes et ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde mellem det politiske og administra-tive system, arbejdsmarkedets parter og de ar-bejdsmiljøprofessionelle Tak for ordet!