Præludium

1. Den global scene – med Kina som hovedaktør?Emne: Fokus på globale trends, øget konkurrence & Kina. Anden del. Strategi og taktik. Adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København, Visiting Senior Research Fellow ved Institute of Southeast Asian Studies, Singapore, Jørgen Ørstrøm Møller.

2. Præludium Den gamle puddelhund, leoparden og aben. Klogskab, styrke, smarthed. Hvem er vi? Nøglesætning: Find din konkurrencemæssige styrke .

3. 1) Globale trends af betydning for virksomhedernes struktur • Den økonomiske tyngde flytter fra varer til den immaterielle sektor – tjenesteydelser, underholdning, den audio-visuelle verden, uddannelse. • Forbrugsmønsteret bliver mere end det. Skifter til en aktivmasse for virksomheden med en interesse, et engagement i udviklingen af virksomheden, sammenfaldende sæt af værdinormer. Forbrugeren bliver en værdi på virksomhedernes aktivside.

4. 1) Globale trends af betydning for virksomhedernes struktur • Staben går den modsatte vej. Mindre motiveret for at arbejde HER og mere interesseret i penge. Et transfer marked for de bedste og skarpeste. Lønsqueezing for de vandbærerne. Kort: Virksomhed-stab bliver økonomi/reduktion af omkostninger. • Udløseren. Outsourcing og off shoring.

5. 1) Globale trends … • Outsourcing. - Ikke længere primært den lavere ende af skalaen. Bevæger sig opad fra simpel produktion til IT til BPO til KPO. Den nyeste trend: Se: http://www.atimes.com/atimes/China/GF09Ad01.html - Skepsis kommer for dagen. 2005 Global IT outsourcing. Antallet som præmaturt afslutter outsourcing er fordoblet til 51%. Antallet tilfreds med leverancer fra dem, de har outsourcet til, falder fra 79% til 62%. - Kina klatrer opad. I 2004 kun 6% af deltagere i en undersøgelse etablerede outsourcing i Kina. I 2005 er andelen 40%. Kina begynder at ligne Indien for 10 år siden. - Kontakt til slutbrugeren. Feedback

6. 1) Globale trends … b) Off shoring • Kender De Innocentive www.innocentive.com/? Det bør De. • Store virksomheder (Boeing, Dupont, Procter& Gamble) begynder at sende deres R & D opgaver ud på nettet. Auktion. Hvem kommer med det bedste, mest effektive og billigste tilbud. Egen R & D afdelinger i fryseboksen. Flere end 100 laboratorier i Bangalore lever af off shoring. Breder sig som en steppebrand.

7. 1) Globale trends … c) Virkning for virksomheder Mindre horisontal. Mindre hele kompasset rundt. Antallet af ansatte: Ned. Kapitalstørrelse: Op • Den virtuelle virksomhed dukker op. Styres af værdier (forbrugere), kapitalværdi (konkur- renceparameter, evne til at betale resourcepersoner, transfermarked), omkostningssqueeze (outsourcing), R & D  off shoring, jagt på talenter og ideeer (score en gang, ikke 100 hjørnespark).

8. 1) Globale trends … c) Implikationer for virksomheder • Den ejerløse virksomhed. For megen likviditet jagter for få aktiver. For mange virksomheder købt til for høj pris. Af hvem? Hvor kommer pengene fra? Man føder hunden med dens egen hale. Tre muligheder: Indsætte bedre ledelse, udskille afdelinger, inddiskontere højere priser/profit. Hvorfor? Hvad sker der, hvis det går galt?

9. 2. Forbrug • Det private forbrug er vitalt for bærbar vækst i Asien og derfor også vitalt for gloabl økonomisk vækst. Middelklassen bliver afgørende. a) Få mennesker erkender hvad globale byer betyder. Trendsetters lever i globale byer og finder sig til rette indenfor denne kulturelle ramme. Nav. Branding. Forbrugrenes præferencer. - L`Oreal, Avon, Christian Dior, LVMH. - Shanghai, Beijing, Guangzhou-Hong Kong-Macau, Mumbai, Kolkatta, måske Tokyo. Subnav. Bangkok, Saigon, Singapore-Johore, Sydney og sikkert også andre. • Centre, periferi, opland. • Alle de nye nav findes i Asein. Ikke en eneste uden for Asien .

10. 2. Forbrug b)Ikke blot det. Masseforbrug. Husk W. W Rostows teori om økonomisk udvikling med masseforbruget som det afgørende trin? Spørg Walmart, Carrefour, Metro. De er her og ekspanderer som en stjernekaster. Eller Wumart etableret i 1995, 453 indkøbscentre, omsætning på mere end 300 mio Usdollars, overskud (25 mio Usdollar) og kinesisk.

11. Table 2 – Domestic Consumption

12. Table 3 – Consumption in the Middle Class

13. 2. Forbrug c) Lyt en gang: • Hver gang forbruget tager et procentpoint mere af BNP, går det op med 70 mia Usdollars (ca 40% af Danmarks BNP). • Now 17,4% of urban households in China income  5.000 Usdollars. In 2014  90% with an annual increase of 24%. • I det næste tiår eller to vil melem 100 og 200 mio mennesker emigrere fra landdistrikterne i Kina til byerne. Virkning på investering og forbrug .

14. 3. Kina i centrum a) Det er ikke Kina eller Indien. Det er Kina og Indien. Det politiske imperativ vil overskygge alle former for betænkelighed. Handel i begyndelsn af 1990`erne ca 150 mio Usdollar. 2004 lig 14,96 mia Usdollar dvs mere end 100 gange forøget på ca 12 år! Kina forhandler en frihandelsaftale (FTA) med Asien. Indien er begyndt at forhandle en FTA med Asien. Marts 2005. Den kinesiske premierminister Wen Jiabao i Indien: Start forhandlinger om en FTA. Omkring år 2012 en FTA med 3 mia mennesker, gennemsntiligt BNP per capita omkring 1500 Usdollars, gennemsnitlig økonomisk vækst 6-7%. Kina ser på integration i Østasien i et et strategisk perspektiv. Dette er VISIONEN for Asien i de kommende tiår. Det vil ændre verden.

15. 3. Kina i centrum b) Den kinesiske valuata – Yuan. Asien var en de facto USdollar blok. Det amerikanske pres for opskrivning af Yuan. Berettiget? Måske, men irrelevant. Resten af Asien fulgte – delvist – Yuan. Enden på Asien som en USdollar blok. USAs politik: Han skød sig selv i hans tilbageværende fod.

16. 4) Kina og Indien rykker frem med multinationale virksomheder • Start med at se på Japan. Multinationale virksomheder? Nej. Japanske virksomheder, der opererer internationalt. • Kinas vej. Opkøb. Lenovo – IBM. CNNOC-Unocal. Haier-Maytag. Men hvad køber de? Viden, management, fordelingsnet, forbrugerloyalitet. • Indiens vej. Lige som Japan, men smartere. • Nu: Kinesiske og indiske virksomheder kommer ind på hinandens hjemmemarked. Infosys, Wipro, Tata er kendte navne om software i Kina. Haier, Konka, Lenovo, TCL er kendte navne på forbrugermarkedet i Indien.

17. 4) Kina og Indien rykker frem med multinationale virksomheder • Kina ser Indiens forbrugermarked som et springbrædt for ekspansion til andre markeder. Indien kikker på softwaremarkedet i Kina som en vækstsektor. Kina software – ja, hjemmemarked og måske Korea og Japan. Indien software globel spiller. • Lakmuoprøve: Produkter fra oversøiske afdelinger sælges på virksomhedens hjemmemarked. Kina, Indien, Japan. • Strategisk perspektiv. Hvorfor `Jolly good fellow` ved køb af US governments obligationer, men ´hvad bilder du dig ind` ved køb af virksomheder (Unocal havde 0,3% af USAs olieforbrug). • Virkningen for god corporate governance til/fra kinesiske og indiske virksomheder.

18. 5) Kina – Japan. Snuble eller ej? • Hvorfor stoppede den japanske vækstmaskine. • Trend`en blev ugunstig. • Økonomisk politik var forkert. • For afhængig af eksport. • Japanske virksomheder begyndte at genoprette deres balancer i stedet for at investere.

19. 5) Kina – Japan. Snuble eller ej? Hvorfor den kinesiske vækstmaskine ikke stopper. • Kina er i sig selv en global økonomi. • Et klart politisk mål. • Særdeles kompetent politisk ledelse. Ser problemerne i tide og behandler dem. • Lad os prøve et langsigtet gæt:Hvordan ser Kinas politiske system ud om 10 eller 20 år? • Og hvorledes ser den økonomiske model ud?

20. 5) Kina – Japan. Snuble eller ej? Og selvfølgelig. Ikke perpetuum mobile. Vanskelighederne taler for sig selv. E, M,V, sociale skævheder. Uroen og utilfredshed i Kinas rustbælte overskygger, hvad man ofte hører.

21. 6) Når talen nu er om Kina og Japan • Hvor vigtig er modsætningsforholdene? • Kina har overtaget førertrøjen fra Japan, selv om den japanske økonomi er større. Kina ser – korrekt – sig selv som den ledende magt i Asien. Japan tabte muligheden for ca 15 år siden og spejder efter en rolle.

22. 7) CdI2E – nøglerne til chefens control panel a) Communication. KISS. Forbruger: Sæt af værdinormer. Hvad står vi for? Staben: Hvordan gør vi tingene her? Eksempler: Intel inside. Runs on Oracle. Due diligence. Den indirekte kommunikation. SAS og miljøet. • Hvorledes trænger vi igennem. Ilustrationer fra militærhistorien? b) Command. Grundlæggende tre modeller. Regelbaseret, kontrolbaseet, værdibaseret. Med den virtuelle virksomhed er der i realiteten kun en. Virksomheden holdes sammen af usynlige strenge/værdinormer, der spiller sammen med forbrugerne (nyt ord eftersøges) på basis af sammen-faldende værdinormer. Ingen kontrol. Ingen regler.

23. 7) CdI2E – nøglerne … • Control. Uden for trafikken. • Culture. Virksomheden behøver en kultural profil, der afspejler, hvad den står for. -God, Royalty, Sex, Mystery - Sæt af værdinormerme med generel virkning og evne til at overleve - Skal tilpasse sig lokale forhold uden at ofre de grundlæggende principper. - Der må være nogen mystik omkring virksomheden. Hofnarren. Oxford universitet. Eksamen i Filosofi.

24. 7) CdI2E – nøglerne … e) Information. Behov for at vide/need to know – glem det. Info over hele banen og hele tiden. I stand til at agere her og nu. Den kulturelle profil fortæller, hvad der skal gøres, info hvornår det skal gøres. Beredskabsplaner. Det går altid galt i bestræbelerne på at dække over fejl! f) Intelligence. Kend konkurrenterne. Kend markedet, kend omgivelserne? Nej, kend dig selv. Udspioner egen virksomhed. Indstaller en guerillaenhed. CoC (Mao Zedongs kulturrevolution, Schumpeter creative destruction). Eksempler. IBM i begyndelsen af 1990`erne. EAC i 1970`erne. Virksomhed efter virksomhed udmanøvreret af ny teknologi. g) Entertainment. Vi må have det lidt sjovt. Eksempel: Southwest Airlines.

25. 8) De tre kernefunktioner • Kerne-aktivitet. Hvad er det egentligt vi gør. Rettet mod staben. Produktionsorienteret. Indadskuende. Forbedre hvad vi gør. Produktkoncept. • Kerne-værdtilvækst. Rettet mod forbrugeren. Hvorfor foretrækker forbrugeren vores produkt frem for konkurrenternes. Hvorfor vores produkt og ikke X eller Y. c) Kerne-budskab. Hvad ønsker vi at kunderne associerer os med. Hvorledes ønsker vi, at staben ser virksomheden. Husk en kernesætning fra politik: Det går galt, hvis en kløft opstår mellem hvorledes de politiske ledere fremstiller sagerne, og hvorledes befolkningen ser den. Det samme gælder lige præcist for virksomheder.

26. 9) Det beskidte linned Spionage og propaganda. OK OK OK Vi er alle flinke fyre. Ifølge John F. Kennedys fader er det de flinke fyre, der taber? Betingelserne i erhvervslivet begynder mere og mere at ligne en form for krigsførelse med virkemidler fra krigsførelse ind i bestyrelseslokalerne. Forbered Jer. De andre gør det . J. Ørstrøm Møller, www.oerstroemmoeller.com