International bistand til erhvervssektorudvikling: Tendenser og muligheder

1. International bistand til erhvervssektorudvikling: Tendenser og muligheder Jørgen Estrup Seniorkonsulent DIIS seminar om ‘Erhvervssektorbistand’ d. 27.januar 2010

2. Disposition • Hvad menes med ‘erhvervssektor’/ ‘erhvervssektorudvikling’? • Hvorfor støtte til ‘erhvervssektorudvikling’ - rationale? • Donorstøtte i praksis – nødvendig, men støtte til hvad? • Offentlig eller privat implementering – Paris Deklaration på mellemhånd? • Dagsorden for ‘erhvervssektorudviklings’ bistand – presserende punkter?

3. Hvad menes med ‘erhvervssektor’/ ‘erhvervssektorudvikling’? ‘Erhvervssektorudvikling’ – internationalt? • Danish design (?) → ‘private sector development’ (PSD) • Erhvervssektor / privat sektor – ikke en sektor; men ‘tværgående - markedsbaseret - økonomisk aktivitet’ • En – rationel – økonomisk/organisatorisk strategi: ‘en måde at gøre tingene på’ • ‘Erhvervssektorudvikling’ / PSD – målsætningsbaseret bistandsaktivitet: privatsektorbaseret økonomisk vækst, som sigter mod fattigdomsreduktion

4. Hvad menes med ‘erhvervssektor’/ ‘erhvervssektorudvikling’? Definition af PSD: ‘To create more, better and decent jobs and sustainable livelihoods by helping markets to function well and by stimulating the growth of the local private sector in developing countries and countries in transition.’ CIDA 2003 CIDA målgrupper: • Land- og byudvikling • Formelle og uformelle sektorer • Småbønder og hjemmeindustri

5. Hvorfor støtte til ‘erhvervssektorudvikling’ - rationale? • Fungerende (‘neo-klassiske’) markedsøkonomier – PSD støtte er markedsforvridende og skadelig (intet rationale) • Offentlig sektor bureaukrati, skæve skatter og intervention i markedet – korrigeres via off. sektor reform (rationale: ‘government failure’ og afbureaukratisering) • ‘Markedsfejl’: fravær, funktionssvigt, mgl. koordinering – korrigeres via off. og privat kapacitets- og institutionsopbygning / ‘public goods’ (rationale: ‘market failures’ og ‘coordination failures’) • Mgl. realisering af udviklingsmålsætning: utilstrækkelig økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse – korrigeres via off. sektor strukturpolitik og fattigdomsorienteret privat sektor støtte (rationale: økonomisk og social samfundstransformation)

6. Hvorfor støtte til ‘erhvervssektorudvikling’ - rationale? Udviklingsparadigmer: • ‘government failure’ og afbureaukratisering – neo-klassisk paradigme (World Bank: ‘Doing Business’) • ‘market failures’ og ‘coordination failures’ – neo-klassisk / -institutionelt paradigme (World Bank: ‘Better Investment climate’) • Økonomisk og social samfundstransformation – neo-strukturalistisk paradigme (Stiglitz 1998)

7. Donorstøtte i praksis – nødvendig, men støtte til hvad? ‘Overskrift’: støtte til ‘enabling environment reform’ → ??

8. Donorstøtte i praksis – nødvendig, men støtte til hvad? Centrale donor divergenser (‘contested issues’): • Can we measure the extent to which business environment reform contributes to economic growth and poverty reduction? • Should business environment reform focus on enterprises that are owned and managed by poor people? • Should development agencies simply respond to demand for reform or should they also contribute to creating a demand for reform? • Should development agencies support individuals or institutions? • Does support for the private sector interfere with political processes? • What role should government play in enterprise development? DCED, ‘Supporting Business Environment Reforms’, 2008

9. Donorstøtte i praksis – nødvendig, men støtte til hvad? Fattige erhvervsdrivende som målgruppe? (‘issue 2’): • spredning af økon. vækst til fattige og marginaliserede (f.eks. kvinder), hvordan? → ‘kvalitet’ af økon. vækst • inddragelse i vækstproces eller ‘trickling down’? • ‘making markets work for the poor’ (‘M4P’): ‘adgang’ og ‘aktiver’ → PS adfærd (DFID: ‘PSD Strategy’, 2009) • ‘strategiske sektorer’: landbrug og uformel sektor (f.eks. småbønder og hjemmeindustrier (WDR 2008)) • ‘M4P’-baserede værdikæder: ‘vertikalt’ via off. sektor planlægning / koordinering af sub-contr.; ‘horisontalt’ via støtte til organisering (sammenslutninger, ‘clusters’ m.v.) • Central off. sektor rolle: regulering, facilitering og koordinering (neo-strukturalistisk paradigme)

10. Offentlig eller privat implementering – Paris Deklaration på mellemhånd? Bistandspolitisk kohærens for PSD programmer: • donor uenighed om off. sektor rolle (‘udvikl.paradigme’) • donor uenighed om fattige som målgruppe ( — ″ — ) • donor uenighed om betydning af ‘kvalitet’ i økon. vækst • donor uenighed om bistand til marginaliserede grupper • donor uenighed om legitimitet af pres for PSD reform → mgl. inter-donor harmonisering → tvivl om donor - modtager tilpasning (‘black-box’)

11. Offentlig eller privat implementering – Paris Deklaration på mellemhånd? Implementering af PSD programmer: • PD principper → off. sektor uden parallel implementering nødvendig for øget bistandseffektivitet • PSD praksis: off. sektor og/eller parallel implementering • Begrundelser: - basal forskel i adfærd mellem ‘stat’ og ‘marked’ - PS aktiviteter skal være uafhængige af ‘stats-interesser’ - PS interventioner kun ‘faciliteret’ af donor – direkte PS støtte - PS interventioner bør være efterspørgselsstyrede • Konklusion: ‘hybrid-programmer’ (‘både og’) Implementering af PD: • Lang tids fortrængning af særlige behov ved PSD programmer –‘lang vej til Paris’

12. Dagsorden for ‘erhvervssektorudviklings’ bistand – presserende punkter? Anbefalinger: • Klart valg af ‘udviklingsparadigme’ – Afrika-kommission? • Afklaring af off. sektors rolle – regulering, koordinering og facilitering? • Afklaring af vægt på fattiges inkludering i vækst (‘markets of the poor’) – spec. landbrug og uformel sektor • Adskillelse af bistand til forsyning med off. goder (‘public goods’) og direkte støtte til kommerciel aktivitet (‘private goods’) • Sikring af ‘sameksistens’ mellem bistandseffektivitet (PD-principper’) og bistand til erhvervssektorudvikling (‘PSD-programmer)