Eliteteori 1 27. September 2005

1. Eliteteori 127. September 2005

2. Hvad er eliteteori? • ”A class that rules and a class that is ruled” • Kompetence • Magt • Eliteteori forstår sig selv som en mere realistisk beskrivelse af politiske processer • Skisma mellem deskriptiv og normativ eliteteori

3. Klassisk eliteteori (1890 – 1920) • Gaentano Mosca • Wilfredo Pareto • Robert Michels • Max Weber

4. Baggrund • Det moderne massedemokratis opståelse ved 1900-tallets begyndelse • Forestillinger om kompleksitet. Det moderne rummer uoverskuelige kræfter og dynamik. Individets erosion over for massesamfundet (modernisering)

5. Baggrund • Undersøgelse af de nye magtforhold som denne voldsomme sociopolitiske omvæltning medfører • Fra agrar-feudal samfund til industrisamfund • Fra monarkistisk legitimitet til parlamentarisk demokratisk legitimitet

6. Baggrund • Antimarxisme • Antiliberalisme • Optimisme og fornuft • Historien gentager sig – den politiske klasse (Mosca) • Antiparlamentarisme • Ikke nødvendigvis fascisme, men også antiparlamentarisme som udtrykker sig i mere alternative former for direkte demokrati (sammensat tilhørsforhold)

7. Indhold • Massen kan ikke lede sig selv, men skal ledes af bestemte egnede personer • Lederskab • Oligarkiets jernlov (Michels) • Studier af organisering af moderne politiske massepartier • Dannelsen af en elite skyldes ikke enkeltes vilje til magt men særlige funktionsbetingelser for sociale organisationer • Kontinuerligt behov for ledelsens mobilisering og organisering

8. Indhold • ”Bureaukrati” som overlegen moderne organisationsform • Særlig organisationsform/fænomen som også præger private firmaer • Teknisk og faglig overlegenhed • Legal lighed • Dominans over regionale og stænder organisationer

9. Politikeren som elite • Webers sondring mellem bureaukraten og politikeren • Rationaliseringstesen • Bureaukraten er skolet i at adlyde autoritet • Skaber ubalanceret og konform ledelse • Politikeren som retorisk leder • Det repræsentative demokrati skal ledes af politiker og ikke domineres af bureaukratiske interesser

10. Politikeren som elite • Søren Mørchs beskrivelse af Poul Nyrup Rasmussen • Spørgsmålet om hvilken grad af handlefrihed politikeren har i forhold til sit embedsmandsværk (Friis og Lars Løkke)

11. Radikal eliteteori • Særlig amerikansk variant opstået efter 2. Verdenskrig • Kritik af de etablerede politiske system for ikke at leve op til demokratisk idealer

12. Radikal eliteteori 1. Korporatisme – magten koncentreret i lukkede miljøer, som ikke bruger de formelle politiske institutioner 2. ”Power Elite” – militær, managers og politikere (det militær industrielle kompleks”) 3. Managerial elite – anonym og teknokratisk tendens ved velfærdsstaten. Reformer giver magten til en ny type herskende klasse

13. Karakteristika for eliteteorien • Fokus på magt og dominans • Anti-utopisk realisme – politisk kynisme. Realpolitik • Fremhævelse af politikkens kompleksitet og uigennemsigtighed eller ikke-rationelle præg

14. Karakteristika • Grundlæggende antagelse om massen som umyndig • værdier som folk orienterer sig efter er irrationelle og fundamentalt forskellige • enighed gennem rationel samtale er umulig eller en farlig illusion at nære

15. Karakteristika • Opmærksomhed over for forskellige faktorer i eliters sammensætning. Stratificeringen af samfundet i mange forskellige lag • Politiske • Militære • Industrielle • Kulturelle

16. Problematisering • Oligarkisk determinisme • Hvordan ved vi, hvad der reelt er i folks egen interesse, hvis de ikke handler i henhold til dem, fordi de er under tvang eller manipulation