Høreapparater

1. Høreapparater

2. Hvad er et høreapparat ? • Mange mennesker har den opfattelse at høreapparater er……. • .. nogle kødfarvede bananer, som sidder bag ørerne og hyler. • ..de forstærker alt omkring sig, baggrundsstøj – ja, revl og krat • ….og serverer det i ét stort sammensurium ved den stakkels brugers trommehinde.

3. Hvorfor skal jeg have sådan et stort grimt høreapparat? • … jeg vil ha’ et af de små moderne • ….min nabo har fået et af de små og han hører rigtig godt med det - meget bedre end jeg hører med mit! • … er det fordi kommunen skal spare? Er det ikke bedre, hvis jeg køber et selv?

4. - andre har helt urealistiske forventninger…. Glæder mig til jeg får digitale høreapparater! (Karen har haft digitalt høreapparat i 4 år ) ”Jeg glæder mig til at få høreapparater, for så kan jeg høre alt igen, og følge med i alle samtalerne til familiefesterne” ”De moderne høreapparater er bittesmå og helt usynlige, og man kan høre helt naturligt med dem.”

6. Der findes forskellige høreapparattyper, som har navn efter, hvor de sidder på/i øret. BTE (behind-the-ear) ITE (in-the-ear) ITC (in-the-canal) CIC (Completely-in-the-canal) HA-typer

7. Forskellige høreapparattyper • Forskellige høreapparattyper • Der er fordele og ulemper ved de forskellige typer af høreapparater, man kan ikke sige, at den ene type er bedre end den anden. • Derimod vil det oftest være sådan, at én apparattype er mere egnet frem for en anden afhængigt af høretabets omfang og karakter og brugerens behov. • De helt små CIC - apparater foretrækkes af mange af kosmetiske grunde, men ved svære høretab kan et CIC dog ikke altid forstærke lydene tilstrækkeligt. Desuden har CIC - apparater heller ikke plads til en telespole, som supplerer høreapparatets muligheder. • Kraftig forstærkning, telespole og retningsmikrofoner kan et BTE -apparat derimod klare.

8. Det digitale høreapparat. • I digitale høreapparater bliver lyden omdannet til en serie af tal og ikke til et elektrisk signal som i analoge høreapparater. • Digitale høreapparater har flere fordele. • De laver en finere og mere præcis analyse af lyden, og gør det • Muligt at forstærke lyden, så den passer nøjagtig til personens høretab. • Apparater automatisk skrue op og ned for lyden alt efter omgivelserne. • De kan også automatisk skifte mellem forskellige forprogrammerede lytteprogrammer.

9. Kendte ulemper! • Ulemper ved høreapparater • Et høreapparat forstærker i princippet alle lyde og derfor også uønskede lyde som fx vind og baggrundslyde. • Problemet med vindstøj. • Problemet med forstyrrende baggrrundslyde.

10. Grundlæggende krav til høreapparater • Lyde skal forstærkes så meget at de kan høres - dvs. de skal overskride høretærsklen • Lyde må ikke forstærkes for meget - dvs. de må ikke overskride ubehagstærsklen

11. Grundlæggende krav til høreapparater De skal passe i øret. De må ikke gnave. De skal sidde så fast at de ikke falder ud. De må ikke fremkalde allergi. De skal slutte så tæt at de ikke hyler. De skal være så åbne, at man ikke ”snakker i en spand”. De skal forstærke det man gerne vil høre. De skal undertrykke støj - dvs. det man ikke vil høre.

12. Hvorfor hyler høreapparater? • Når lyden fra højttaleren kommer til mikrofonen, bliver den forstærket og går i ring • Det kaldes • ”akustisk tilbagekobling” • ”feed-back” • ”hyl” • Forekommer hvis • øreproppen sidder forkert • passer for dårligt • ventilationskanalen er for stor • høreapparatet er for kraftigt

13. OkklusionFølelsen af at have en prop i øret • Okklusion betyder at lyden bliver lukket inde. ( ofte ens egne lyde) • Nogen gange må der indgås kompromis og accepteres en smule okklusion. • Egen stemme runger hult • Det knaser og rumler inde i hovedet når man spiser • Forekommer hvis hørelsen i bassen er god og øreproppen lukker for tæt. • Kan også forekomme, hvis høreapparatet forstærker for lidt.

14. Alle høreapparater består af tre hovedkomponenter: • En mikrofon, der opfanger lyde fra omgivelserne • En signalbehandler, der forstærker og behandler lydsignalet • En højttaler, der afspiller den behandlede lyd analog digital

15. De 4 lydgrupper og lyttebehov Støj alene Lyttebehov: Hørbarhed af alle lyde, dog indenfor et acceptabelt niveau. Kraftige lyde dæmpes. Rolige situationer Lyttebehov: alle lyde forstærkes. Tale i støj Lyttebehov: Fokus på taleforståelse samtidig med dæmpning af flere forskellige baggrundsstøjkilder Musik Lyttebehov: Fyldig uforvrænget gengivelse

16. Lytteprogrammer gennem tiden • I 1988 så man det første høreapparat, hvor brugeren på en fjernbetjening kunne vælgemellem forskellige lytteprogrammer. Brugeren kunne vælge mellem forskellige lytte situationer. Men skulle gøre det aktivt.

17. Det digitale HA…1010101010101010101010101101110010110010 • I 1996 kom verdens første digitale høreapparater, somdels selv var i stand til at analysere deres omgivendelydmiljø (så slap brugeren for dét) og dels automatiskjusterede lydgengivelsen i overensstemmelse med analysen af omgivelserne. • Fordelen: Brugeren kan nu ”glemme” sit høreapparat og koncentrere sig om at lytte. Alt foregår automatisk.

18. Hvad kan det moderne høreapppart i forhold til tidligere tiders høreapparater. Høreapparatet anno 2009

19. Automatisk lydanalyse og programskift • Behandler de indkommende signaler både med grundprogrammer og med en løbende analyse af omgivelserne, hvorefter apparatet af sig selv automatisk ”glider” over i et nyt, optimalt program. • 1) Almindelig lyttesituation • 2) Støjende omgivelser • 3) Tale i støjende omgivelser • Brugeren kan vælge at ignorere indstillingen på apparatet og i stedet vælge præcis dét program, man nu synes fungerer bedst. • Eksempelvis selv vælge ” T ” , ” M/T ” eller musik. Eller andre selvvalgte programmer. Grundprogram

20. Voicefinder og retningsmikrofoner • ”Voice Finder” teknologien kan • kende forskel på talelyde og andre lyde • ” Den nyebrug af to-mikrofonsystemer kan dels fokusere på den ønskede talekilde, og dels reducereden irrelevante baggrundsstøj.

21. Støjdæmpning • Nogle høreapparater kan identificere en støjkilde fx en blender, et tog, en svigermor eller en støvsuger og dæmpe forstærkningen af netop dens frekvenser (dvs. toner)

22. Retningshørelse • Bag-øret apparater ”ødelægger” den naturligeretningsopfattelse pga. mikrofonens placering oven på det ydre øre,. • Brugere af bag-øret apparater vil typisk opfattelyde kommende direkte bagfra (180 grader) som kommende direkteforfra (0/360 grader). • Nu findes der apparater med retningsmikrofoner, som vha. en mikroskopisk chip gendanner det ydre øres ”farvning” af lyden – så hjernen igen kan opfatte, om lyden kommer forfra eller bagfra.

23. Telefonering • En anden funktion, at apparatet automatisk går over i sit telefonprogram, når man holder telefonen op til øret, og automatisk går tilbage til det oprindelige program når manlægger røret på. Ingen knapper skal betjenes. • Telefonprogrammet kan være ”tele” eller ”mikrofon med diskantafskæring” for at undgå tilbagekobling (hyl).

24. Åben tilpasning • Med ”dynamisk tilbagekoblings-annullering” kan man til en vis grad undgå dilemmaet mellem hyl og okklusion. • Ulempen kan være fløjtelyde, fordi høreapparatet laver modlyd til hylet • Helt åbne ørepropper egner sig bedst til diskant-høretab, fordi bassen smutter ud.

25. Høreapparater der snakker sammen Hvad laver du…? Sidder du og hyler ? • Programskift og brug af volumenkontrollen koordiners (for lettere betjening) • Automatisk tilpasning af program og lydstyrke koordineres (for bedre retningshørelse) • Anti-feedback koordineres (for mindre hyl) Næ jeg sidder og lytter til Liturgisk orgelspil !

26. Blue Tooth

27. Bluetooth og høreapparater • Lyd fra mobiltelefon, computer og andet med Bluetooth, kan overføres til høreapparaterne. • Ikke direkte, men via en Streamer (Oticon) eller iCom (Phonak) ( nyhedsbrev onsdag 19/8-09 Siemens Tek (Siemens))

28. Gratis høreapparater….Thisted Hørecenter- Din lokale Hørespecialist • Gratis høreapparater fra private klinikker. Brugere som har almindelige aldersbetingede hørenedsættelser eller diskanthøretab samt de fleste arvelige høretab, med eller uden tinnitus. Med almindelig livsstil, hvilket vil sige et almindeligt høremæssigt behov med samtaler på tomandshånd og i mindre grupper. (ca. 75% af alle hørehæmmede kommer under denne kategori). Vil i stor udstrækning kunne afhjælpes. • Hvis du er erhvervsaktiv, eller på anden måde har en aktiv livsstil med særlige kommunikative behov, kan de gratis apparater, være en utilstrækkelig løsning og man må i de fleste tilfælde påregne en egenbetaling.

31. CI -Cochlear Implant

32. Speech processor

33. Elektrodens placering i cochlea

34. ”De vise sten” eller tusinde dollars svaret ! • Svaret er ganske gratis for dig! • Et fantastisk tilbud! • Jens-Kristian i banken…… • Kirsten i børnehaven… • Annemarie en dejlig madmor… • Åse fra ”Genbrugsen”….

35. Sig det !

36. Sig det til rette vedkommende!

37. arbejdsgiver kollegaer samlever forventninger dig selv venner naboen familie

38. Selvopfattelse.. STIGMA • Stigma er forskellen mellem den synlige sociale status og den aktuelle sociale identitet, det vil sige en uønsket afvigelse fra det forventede. • ”Opdager de at jeg er hørehæmmet kan min sociale identitet påvirkes og måske endda påvirke mig selv.”

39. Besværlighed med at erkende sine høreproblemer. Før erkendelsen. • Kategorisk påstående- jeg har ingen problemer. • Forskellen mellem den hørehæmmede og dennes partners opfattelse. • Finder andre undskyldninger for problemerne… -koncentrere sig om noget andet -folk især unge taler utydeligt. -hvorfor skal jeg til klinikken? -det er min børn der synes det.

40. Besværlighed med at erkende sine høreproblemer. Minimering af problemet.. • Af den hørehæmmet selv • Af pårørende -det er ikke et problem. -det er bare sommetider. -misforståelser gør ikke noget! -finder andre årsager. Ønsker ikke at tale om problemerne. Utåleligt når der diskuteres høreproblemer(feje under gulvtæppet) Jeg har et høreproblem men jeg er ikke døv! Forsøger at minimere problemet.

41. Undersøgelse af 300 hørehæmmede. • 200 folkepensionister • 100 arbejdsrelaterede • 50 i arbejde • 50 pensionister

42. Livskvalitet Hos denne gruppe så man afvigelser fra normal gruppen på følgende områder….. • energibrist • hurtig udtrætning • følelsesmæssige reaktioner • social isolering

43. Coping • Coping handler om at have bevidsthed, eller bruge kognitive anstrengelser på at forandre klarer eller holde situationer ud som er knyttet til stress.

44. Finde balancen mellem udfordringerne og ens formåen. Blive i de positive ”cirkler” hvor der er rum og ikke bevæge mig ind i de negative fordi der er ingen margin. En aktiv strategi planlægger, kontrollerer, information og uddannelse af omgivelserne. Du kan sige at jeg uddanner folk i mine omgivelser, lærer dem hvordan jeg vil have de opfører sig når de er sammen med mig. Forskellige typer (coping)…metoder Sig det !!

45. Vigtige begreber er selvopfattelse, social identitet,stigma og coping. Svært hørehæmmede med de rigtige forudsætninger klarer sig bedre. Viden fører til en bedre rehabilitering. Tag hånd om den ”ubekvemme” hørehæmmede. Hvad kan vi gøre ?

47. Forvent ikke at de ved hvordan du høre….. • Forklar dem hvordan det er at være hørehæmmede… • Forklar dem hvordan du høre… • Forklar dem hvorfor du bliver træt… • Forklar dem hvorfor du ikke hørte det… • Forklar…. • Forklar…. • Forvent ikke at vi husker det.. • Forvent at vi falder ”i” igen og igen..

48. Almindelige psykiske reaktioner…vi ved det kan give ”hørestress” • Føle sig langsom • Føle sig gammel • Føle sig besværlig • Flov • Mindreværdsfølelse • Sorg • Irritabilitet • Isolation • Døv / dum

49. Generelle strategier • Gør opmærksom på din hørenedsættelse • Deltag i de aktiviteter, som familie, venner og job forventer af dig • Lad være med at isolere dig • Husk at hvile inden krævende situationer • Få øjenkontakt og se på mund, ansigt og hænder • Tal selv klart og tydeligt - gode vaner smitter • Stil kontrolspørgsmål og gør opmærksom på når noget ikke er hørt • Gør opmærksom på, at baggrundsstøj ødelægger muligheden for at høre alt, hvad der bliver sagt • Bliv opmærksom på situationer, som skaber irritation - og forsøg at ændre situationen for dig selv, så stress undgås • Bed om at der bliver taget hensyn, dog uden at blive urimeligt krævende

50. Gode råd på jobbet • Gør opmærksom på, at det er meget vanskeligt at føre en samtale eller en telefonsamtale i baggrundsstøj • Gør opmærksom på høreproblemerne ved telefonering • Brug E-mails og SMS • Brug tekniske hjælpemidler fx til telefonering og møder • Gør opmærksom på, at der er brug for god akustik for at kunne høre • Foreslå ordstyrer til møderne og at kun én taler ad gangen