HYGIEJNEN

1. HYGIEJNEN Opdagelsen af bakterien omkring 1860 gav forklaringen på mange sygdomme og medførte mere sterile hospitaler og ønsker om rent drikke-vand og kloakering. Også i hjemmene fik det betydning. Husmødrene lærte nye rutiner med hensyn til madlavning og rengøring. Louis Pasteur Bakterier og mikroskop Lokum, WC og kloakering Støvsugning og elektrisk madlavning

2. Bakterier og sygdom I 1878 gjorde franskmanden Louis Pasteur rede for, at mikroorganismer var ansvarlige for sygdom, forrådnelse og gæring. Han hævdede samtidigt, at kendskabet til disse organismer ville gøre det muligt af forebygge sygdomme gennem udvikling af vacciner. Den tyske læge Robert Koch videreførte Pasteurs arbejde. Gennem sit mikroskopiske arbejde fik Koch identificeret de forskellige bakterier og deres betydning for forskellige sygdomme. Dermed var bakteriologien blevet til en regulær videnskab. I 1882 afslørede Koch den bakterie, der førte til tuberkulose, året efter den der førte til kolera. Han kunne samtidig konstatere, at kolerabakterien overførtes via forurenet vand. I 1891 udvikledes en vaccine mod en af tidens plagsomme sygdomme, difteri. Mange vacciner, så dog først dagens lys mange år senere. Penicillinen blev opfundet i 1928. Kochs tegning af tuberkel-bacillen Robert Koch

3. Mikroskopet Pasteur, Koch og deres kolleger gjorde flittigt brug af mikroskopet. Mikroskopet afslørede eksistensen af en fantastisk og hidtil usynlig verden. Ved hjælp af mikroskopet blev det påvist, at der findes et utal af levende mikroorganismer, der ikke kan ses med det blotte øje. Det første mikroskop menes at være opfundet omkring år 1600 af den hollandske brillemager Zacharias Janssen. I årene efter blev mikroskopet stadig forbedret, ikke mindst af hollænderen Antonie van Leewenhoek.I 1677 opdagede han eksistensen af bakterierne, en opdagelse af betydning for biologien. 200 år senere begyndte man med Pasteurs forskning at forstå betydningen af disse små væsner. Carl Zeiss mikroskop 1879

4. Lokum, WC og kloakering I midten af 1800-tallet var det på tale at kloakere København. Sagen blev igen taget op i 1880erne. Læger og byplanlæggere talte for et kloak-system, som gjorde det muligt at benytte wc’er i alle byens lejligheder. Systemet med afhentning af latrin-tønder anså man for uhygiejnisk. Et af de første wc’er anno 1884. Baggård med tre lokummer og en vandhane til mange lejligheder, København 1910

5. På Lokum i København Tønderne skvulpede ofte over under transporten gennem gaderne. Værst var dog, at ¾ af latrinen, trods forbud, blev hældt ud i rendestenen og ned i regnvands-kloakken. Med den øgede befolkning bredte stanken sig mere og mere. I 1893 blev det besluttet at lave et sammenhængende kloaksystem, der førte skidtet langt ud i Øresund. Wc'et blev nu mere almindeligt, selvom det var dyrt. Frem til 1950 var det stadig ikke ualmindeligt at skulle i gården på spanden. Latrinvogn med lokumstønder i 1906. Latrinen blev brugt til gødning på markerne rundt om København

6. Støvsugeren - bacillens fjende I 1910 begyndte firmaet Fisker og Nielsen at fremstille støvsugere. I deres reklameskrift kunne man læse: ”Lægevidenskaben, der har føjet Sejre til Sejre, har opdaget Aarsagerne til de fleste Sygdomme og viist, at en Mængde af disse skyldes Bakterier, der ubarmhjertigt og uden Skaansel angriber Menneskene… Hygiejnikere overalt i Verden anerkender Støvsugning som den eneste rationelle Rengøringsmetode.” I Dansk Sundhedstidende årgang 1896 kunne man læse: ”Det er Kvinders Pligt og Kald at holde Hjemmet uangribeligt rent, propert og hygiejnisk, saaledes at Manden ikke foranlediget af Hjemmets Uhygge drives til Værtshusene.”

7. Elektriciteten - Den rene energi I 1930 var det endnu ikke almindeligt med et el-komfur i danske hjem. I skriftet ”Elektrisk Mad” fra 1930 forsøger forfatteren at overbevise kvinderne om, at de bør gå over til elektriske husholdningsapparater. Af en lang række fordele fremhæves: 1) Forøget Hygiejne i køkkenet, fordi luften ikke forurenes af forbrændings-produkter, 2) Mindre rengøring af køkkeninventaret. ”Hvor mange smaa, søde, friske Kvinder, der baade havde Lyst og Mod på Husarbejdet, er ikke i Løbet af faa Aar blevne forvandlede til trætte, gnavne, sjuskede Husmødre. Hvorfor? Fordi Arbejdet i Køkkenet og med Hjemmets Rengøring – slider på både Humør og Kræfter, saaledes at det er Arbejdet, der behersker dem, og ikke dem, der behersker Arbejdet.”