Undervisningsmål

1. Undervisningsmål • Overordnet tema: at give en forståelse for hvordan • temperaturen tages på en virksomheds likviditet, finansiering, • soliditet og risiko • Forstå likviditetsgrader (og deres begrænsninger?) • Forstå sammenhæng mellem vækst og likviditet • Forstå hvad analytiker skal bruge pengestrømsanalysen til • Forstå forskellige måder at beregne likviditetsnøgletal • Forstå måder at analysere absolut risiko (solvens-risiko) • Forstå måder at analysere relativ risiko (going concern risiko) • herunder dekomponeringen

2. Likviditetsbegrebet Analyse af likviditet handler om at bedømme virksomhedens evne til at betale sine forpligtelser efterhånden som de forfalder Traditionelle metoder: Likviditetsgrader Likviditetsgrad I = Mest likvide aktiver (kasse, bank, deb., vp.) Kortfristet gæld Likviditetsgrad II = Omsætningsaktiver (dvs. inkl. varebeholdn.) Kortfristet gæld Tommelfingerregler: Likv.grad I: helst > 1 Likv.grad II: helst > 2

3. Likviditetsgrader Tankegang: tæller= beløb som nu el. i nær fremtid bliver til likv. nævner= bel. som i nær fremtid formindsker likv. Budskab: positivt hvis tæller er stor og nævner lille Men Schack: det gælder kun hvis virksomheden er under afvikling Ved going concern: debitorerne betales godt nok, men nye kommer til - hvis nye deb. > gl. deb. => vi får mindre i kassen end det, der er solgt (indbetalinger < oms.) - mao. det afgørende er ikke hvor store deb. er, men hvordan kreditpolitikken og debitorstyringen er ~ debitorernes omsætningshastighed

4. Likviditetsgrader Schack eks. S. 73 f.f. - Sit. I ændres til dækningsgrad = 30% ÅR 1ÅR 2 (Akt.stign. = 50%) Oms. 1.000 Oms. 1.500 deb.= 375 - TVO 700 - TVO 1.050VL = 525 DB 300 DB 450 Kred.=263 - Kont.kap.omk 300 - Kont. Kap. 330 Indtj.bidrag 0 Indtj.bidrag 120 Deb. 1.000/4 = 250 - Stign. Deb. (125) VL 700/2 = 350 - Stign. VL (175) Kred. 700/4 = 175 + Stign. Kred. 88 Ændr. Likv. - 92

5. Likviditetsgrader • Schack eks. S. 73 f.f. - Sit. I ændres til dækningsgrad = 30% • Det ændrede eks. viser negativ likviditetsbidrag fra driften • selvom virksomheden er profitabel - dette ville være forstærket • hvis virks. opbygger lagre til væksten • I Schacks eks. er der positiv likviditet på trods af væksten. Det • skyldes den store dækningsgrad hos Schack • Konklusion: • Der er to kræfter som påvirker likviditet ved vækst: • Profitabiliteten • Bindinger i arbejdskapitalen

6. Brug af pengestrømsanalyser 1. Se på de forskellige cash-flow poster for at aflæse mønstre i drifts-, investerings- og finansieringsposterne 2. Undersøg trenden i de forskellige cash-flow-poster over tid og deres sammenhæng med tilknyttede poster i res.opg. og balance 3. Se på sammenhæng mellem de forskellige cash-flow-poster over tid

7. Brug af pengestrømsanalyser • 1. Se på de forskellige cash-flow poster for at aflæse mønstre • i drifts-, investerings- og finansieringsposterne • Falder investeringerne? • Er driftens likviditetsbidrag stabilt? • Nogle virksomheder anv. prod.teknologi, som kræver inv. • med større mellemrum, medens andre har løbende små- • investeringer • Nogle virksomheder laver nyemmissioner til at finansiere • anlægsaktiver - andre bruger selvfinansiering fra driften • og/eller gæld

8. Brug af pengestrømsanalyser 2. Undersøg trenden i de forskellige cash-flow-poster over tid og deres sammenhæng med tilknyttede poster i res.opg. og balance F.eks.: Falder driftens likviditetsbidrag? Skyldes det aktivitets- stign. eller investeringer i varelagre til fremtiden? Er der evt. tegn på manglende debitorstyring m.v. Hvordan ser det ud over en længere periode?

9. Brug af pengestrømsanalyser 3. Se på sammenhæng mellem de forskellige cash-flow-poster over tid F.eks.: Udlodder virksomheden i stedet for at investere? Kan virksomheden reproducere sig selv - har den pos. frit cash-flow?

10. Eksempler på analytikers brug af pengestrømsanalyser 1) Hvor stabil er nettopengestrøm fra driften som finansierings- kilde - slår små ændringer i aktiviteten hårdt igennem på likviditeten Ustabil pengestrøm fra driften betyder, at virks. oftere må hente penge fra andre. Kan virksomheden blive ved med det? => se på balancen: hvad er niveauet af fremmedkapital? Se på rentabiliteten: har virksomheden noget at byde fr.kap. på? Stabil pengestrøm fra driften: giver større uafhængighed, men læg mærke til, at der i driftens likv.bidrag ikke er fratrukket beløb for investeringer - jfr. næste punkt 2)

11. Eksempler på analytikers brug af pengestrømsanalyser 2) Er virks. i stand til at finansiere sine anlægsinvesteringer vha. nettopengestrømme fra driften? I nettopengestr. fra driften er der ikke fratrukket et beløb for forbrug af virks. produktionsapparat => likvide midler som er nødvendige for at erstatte forbrugt prod.kapacitet er ikke fratrukket. => sammenhold nettobet. fra driften med invest. under invest.formålet opdelt i re-investeringer og nyinvest. (som udtryk for reinvest. kan afskrivn. evt. bruges) På langt sigt skal virks. være i stand til selv at finansiere forbrug af prod.kapacitet. Ellers ville gælden alt andet lige vokse fortsat

12. Eksempler på analytikers brug af pengestrømsanalyser 3) I hvilken udstrækning er virksomheden afhængig af ekstern kapital og dermed udviklingen på de finansielle markeder? Klarer de den selv? Er de nettolånere eller nettoudlånere?

13. Eksempler på analytikers brug af pengestrømsanalyser 4) Er udbyttepolitikken nært forbundet med virks. generering af nettopengestrøm fra driften? Kan vi som investorer forvente et stabilt udbytte eller svinger det? Hvis det er stabilt, er der da så midler tilbage til at kunne foretage rentable investeringer?

14. Eksempler på analytikers brug af pengestrømsanalyser 5) Hvilke finansieringsformer bruger virksomheden? Er der tale om normale finansieringskilder eller ej? Hvis ikke - hvorfor ikke?

15. Eksempler på analytikers brug af pengestrømsanalyser 6) Har virksomheden en afbalanceret finansiering mellem egenfinansiering og fremmedfinansiering? Er virksomheden på vej mod højere gearing - dvs. højere finansiel risiko? Hvorledes er egenfinansieringen fremkommet (indskudskapital, selvfinansiering med indtjente midler)?

16. Eksempler på analytikers brug af pengestrømsanalyser Vigtigt: der kan ikke gives generelle retningslinier for, hvordan et tilfredsstillende cash-flow fra drift, inv. og finansiering ser ud på kort sigt. Det afhænger af omstændighederne: En stigning i debitorerne kan være positivt fordi det skyldes vækst i virksomheden. Det kan også være negativt, fordi det er udtryk for dårlig debitorstyring = Analytikers opgave at afdække disse forhold På langt sigt (3-5 år) siger man, at driftens likv.bidrag skal være positivt og stigende. Derfor er pengestr.analyser, som summe- rer op over flere år af værdi for en analytiker.

17. Analyse af soliditet og risiko • Soliditet, solvens og risiko er nærtbeslægtede begreber - • det kredser om ”det at noget kan gå galt” • - Der er forskellige parter, det kan gå galt for: kred. og ejere • - Der er varierende grader af ”det at gå galt”: • Det kan gå dårligere end forventet (relativ risiko) • Det kan gå helt galt - virksomheden må lukke (absolut risiko)

18. Analyse af soliditet og risiko Absolut risiko: den langsigtede risiko for betalingsstandsning og deraf følgende tab - er også kaldet solvensrisikoen Som tankemodel kan det formuleres som: Sandsynligheden for at X Sandsynl.heden for at virks. træder i bet.standsning kred. el. investor lider tab ved bet.standsn. (= ophørsrisikoen) Kan bruge statiske nøgletal eller mere dynamiske metoder

19. Analyse af soliditet og risiko Absolut risiko Statiske nøgletal er f.eks. fin.analytikerforeningens EK-andel: EK ultimo eksl. min. interesser Passiver Ultimo = ”stødpude-tankegang” - hvor stor en andel af aktiverne kan gå tabt, før det påvirker fremmedkapitalen

20. Analyse af soliditet og risiko Absolut risiko Mere dynamiske måder at bedømme sandsynligheden for bet.standsning = lave prognose af de fremtidige pengestr. i virksomheden Men: skal ses i sammenhæng med andre ting (hele orkesteret spiller sammen): Hvis prognosen viser stort fin.behov er der gode chancer for at få det fin., hvis rentabiliteten er god - dog set i sammenhæng med virksomhedens gældsandel osv. Konklusion: soliditet og absolut risiko må analyseres ved brug af analysetekn. fra rentablitet, likviditet og kvalitative faktorer

21. Analyse af soliditet og risiko Relativ risiko = primært interessant for aktionærerne = Spredningen på virksomhedens afkast til aktionærerne Var(Resultat) = f {Driftsmæssig risiko, Fin.risiko, Var (oms.)} Det, det handler om er: 1) Sandsynligheden for at der sker negative ændr. i udefra- kommende faktorer og 2) I hvor høj grad de slår igennem på virksomheden Ad 1) afhænger af virks. omgivelser, konkurrence, eftersp., prisvariabilitet Ad 2) afhænger af driftsmæssig gearing og fin. gearing

22. Analyse af soliditet og risiko Driftsmæssig gearing: Virksomheder med store faste omk.har større driftsmæssig gearing end virks. med store var. omk. idet de faste omk. ikke følger med ned ved aktivitetsnedgang (se Schack s. 95 - 99) Problem (igen): hvad gør vi, hvis vi ikke har fordeling mellem faste og variable omkostninger? Pragmatisk tilgang: start med bundtallet i res.opg. - se det over en længere periode: svinger det meget? Hvis nej - evt.drop det Hvis ja: arbejd dig opad igennem res.opg.: er det ekstraord. poster, som får det til at svinge - eller er det omsætningen? => evt. kan kun nås en mere overordnet konklusion om hvorvidt virks. har høj driftsmæssig risiko eller ej

23. Analyse af soliditet og risiko Finansiel gearing: Kan yderligere forstærke i hvor høj grad udefrakommende faktorer slår igennem på virksomheden Problemstilling: Hvis G/EK er høj er virks. også belastet med høje renteomk. uanset hvor godt eller skidt det går for virks. (på samme måde som ved faste driftsomkostninger) Dekomponeringen af ROE over tid kan være med til at belyse sammenhængen: ROE = [ROA + (ROA - r) x G/EK] x (1-S)

24. Supplerende måder at tage temperaturen på virks. likviditet, soliditet og risiko Der findes i lærebøger om regnskabsanalyse mange andre måder/nøgletal til analyse af likviditet, soliditet og risiko Nøgletallene fra artiklen af Mills & Yamamura er et forslag (se separate plancher herom)