250 likes | 434 Views
Stoikernes udsagnslogiske slutninger: Hvis det første, så det andet. Men det første. Altså det andet. (Modus Ponens) Hvis det første, så det andet. Men ikke det andet. Altså ikke det første. (Modus Tollens) Ikke både det første og det andet. Men det første.
E N D
Stoikernes udsagnslogiske slutninger: Hvis det første, så det andet. Men det første. Altså det andet. (Modus Ponens) Hvis det første, så det andet. Men ikke det andet. Altså ikke det første. (Modus Tollens) Ikke både det første og det andet. Men det første. Altså ikke det andet. Det første eller det andet. Men ikke det første. Altså det andet.
Brug af teorien Teoretisk spørgsmål Teoretisk svar abstraktion konkretisering Praktisk svar Praktisk spørgsmål
Hvis Hans er fynbo, så er han dansker. • Hvis Rundetårn ligger i Århus, så er der et kirketårn i Århus. • Hvis 1=2, så er månen en grøn ost. • Hvis Rundetårn ligger i Århus, så er 1 og 2 forskellige . • Hvis H.C. Andersen var dansker, så er 2 et lige primtal. • Hvis Cæsar havde deltaget i Koreakrigen, så ville han have brugt atomvåben. • Hvis Cæsar havde deltaget i Koreakrigen, ville han have brugt katapult.
Forgrenet tid ~m b m ~m ~b b: brandøvelse m m: mange omkommer
Arthur Norman Prior (1914–69) Tidslogikkens grundlægger http://www.prior.aau.dk
Øvelse 3 I hvert af nedenstående tilfælde er der angivet 2 præmisser. Overvej i hvert af tilfældene, hvad man kan slutte (om noget overhovedet!) fra præmisserne. 1) Hvis Hans er hjemme, så er Grethe hjemme. Grethe er hjemme. 2) Hvis Hans er hjemme, så er Grethe hjemme. Hans er hjemme. 3) Hvis Hans er hjemme, så er Grethe hjemme. Grethe er ikke hjemme. 4) Hvis Hans er hjemme, så er Grethe hjemme. Hans er ikke hjemme.
Hvis Hans er hjemme, så er Grethe hjemme. Hans er hjemme. Ergo: Grethe er hjemme Hvis Hans er hjemme, så er Grethe hjemme. Grethe er ikke hjemme. Ergo: Hans er ikke hjemme.
Hvis Hans er hjemme, så er Grethe hjemme. Hans er hjemme. Ergo: Grethe er hjemme p q p Ergo: q (modus ponens) Hvis Hans er hjemme, så er Grethe hjemme. Grethe er ikke hjemme. Ergo: Hans er ikke hjemme.
Hvis Hans er hjemme, så er Grethe hjemme. Hans er hjemme. Ergo: Grethe er hjemme p q p Ergo: q (modus ponens) Hvis Hans er hjemme, så er Grethe hjemme. Grethe er ikke hjemme. Ergo: Hans er ikke hjemme. p q ~q Ergo: ~p (modus tollens)
Husk: ’Og’, , er kun sand ved S-S, ellers falsk. ’Eller’, , er kun falsk ved F-F, ellers sand. ’Hvis…så’, , er kun falsk ved S-F, ellers sand.
Sammensat implikation Brug af teorien Beregning af sandhedsværdier Teoretisk: abstraktion konkretisering Praktisk: Praktisk svar om gyldighed Udsagnslogisk argument
Sammensat implikation Brug af teorien Beregning af sandhedsværdier Teoretisk: abstraktion konkretisering Praktisk: Praktisk svar om gyldighed Udsagnslogisk argument Hvis p så q p Ergo: q
Sammensat implikation Brug af teorien Beregning af sandhedsværdier Teoretisk: p q, p├q abstraktion konkretisering Praktisk: Praktisk svar om gyldighed Udsagnslogisk argument Hvis p så q p Ergo: q
((p q) p) q Sammensat implikation Brug af teorien Beregning af sandhedsværdier Teoretisk: p q, p├q abstraktion konkretisering Praktisk: Praktisk svar om gyldighed Udsagnslogisk argument Hvis p så q p Ergo: q
Beregningen giver S i alle mulige tilfælde. ((p q) p) q Sammensat implikation Brug af teorien Beregning af sandhedsværdier Teoretisk: p q, p├q abstraktion konkretisering Praktisk: Praktisk svar om gyldighed Udsagnslogisk argument Hvis p så q p Ergo: q
Beregningen giver S i alle mulige tilfælde. ((p q) p) q Sammensat implikation Brug af teorien Beregning af sandhedsværdier Teoretisk: p q, p├q abstraktion konkretisering Praktisk: Praktisk svar om gyldighed Udsagnslogisk argument Hvis p så q p Ergo: q Det udsagnslogiske argument er gyldigt.
Undersøgelse af modus ponens: p, p q ├ q Husk: ’Og’, , er kun sand ved S-S, ellers falsk. ’Eller’, , er kun falsk ved F-F, ellers sand. ’Hvis…så’, , er kun falsk ved S-F, ellers sand.
Undersøgelse af modus ponens: p, p q ├ q Husk: ’Og’, , er kun sand ved S-S, ellers falsk. ’Eller’, , er kun falsk ved F-F, ellers sand. ’Hvis…så’, , er kun falsk ved S-F, ellers sand.
Undersøgelse af modus ponens: p, p q ├ q Husk: ’Og’, , er kun sand ved S-S, ellers falsk. ’Eller’, , er kun falsk ved F-F, ellers sand. ’Hvis…så’, , er kun falsk ved S-F, ellers sand.
Undersøgelse af modus ponens: p, p q ├ q Husk: ’Og’, , er kun sand ved S-S, ellers falsk. ’Eller’, , er kun falsk ved F-F, ellers sand. ’Hvis…så’, , er kun falsk ved S-F, ellers sand.
Undersøgelse af modus ponens: p, p q ├ q Husk: ’Og’, , er kun sand ved S-S, ellers falsk. ’Eller’, , er kun falsk ved F-F, ellers sand. ’Hvis…så’, , er kun falsk ved S-F, ellers sand.
Undersøgelse af modus ponens: p, p q ├ q Husk: ’Og’, , er kun sand ved S-S, ellers falsk. ’Eller’, , er kun falsk ved F-F, ellers sand. ’Hvis…så’, , er kun falsk ved S-F, ellers sand.
Beregningen giver S i alle mulige tilfælde. ((p q) ~q) ~p Sammensat implikation Brug af teorien Beregning af sandhedsværdier Teoretisk: p q, ~q├~p abstraktion konkretisering Praktisk: Praktisk svar om gyldighed Udsagnslogisk argument Hvis p så q ~q Ergo: ~p Det udsagnslogiske argument er gyldigt.
Undersøgelse af modus tollens: ~q, p q ├ ~p Husk: ’Og’, , er kun sand ved S-S, ellers falsk. ’Eller’, , er kun falsk ved F-F, ellers sand. ’Hvis…så’, , er kun falsk ved S-F, ellers sand.