Matrikulær sagsudarbejdelse

1. Kursusoversigt Matrikulær sagsudarbejdelse III Registreringsgrundlaget • Registreringsdokumenterne litt.: MS. s. 30-52, BMA kap. 15-18, VMA afsn. 6., 22.- 25. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

2. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Registreringsdokumenterne (sagsdokumenterne) Matriklens ajourføring • ændringskort • skematisk redegørelse • måleblad/fikspunktskitser • andet (udstykningskort/oversigtskort) Juridisk dokumentation • diverse partserklæringer • diverse attester (lsp./dommer/ myndigheder) • arealanvendelsen • grøn erklæring • hvid erklæring • div. myndighedsgodkendelser Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

3. godkendt materiale og form Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Dokumenter - generelle krav (VMA afsn. 22.) • kort • måleblade • skematisk redegørelse • sagsomslag • streg og skrift - holdbar og reproducerbar • nordretning og målforhold • tekstfelt med oplysning om • matr.nr./ejerlav • datering • anledning • underskrift (af dokumenter, som kun beskikkede lsp. må udfærdige) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

4. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Skelafmærkning (BMA § 27, VMA afsn. 17.1. og 2.) Skelafmærkningen skal foretages med godkendte skelmærker • armerede betonpæle (min. 6x6x60 cm) • betonblokke med hul (min. 12x12x50 cm) • jernrør (min. lysning 2 cm, godstykkelse 2.5 mm, længde 60 cm) • træpæle af eg, lærk eller trykimprægneret fyr. (min. 8x8x80 cm) - begrænset anvendelse • bolt eller plade med skeltegn (til mur og befæstede arealer) Alle skelmærker skal være forsynet med påskriften: ”SKEL” og (under) en krone Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

5. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Krav om skelafmærkning * når skel registreres (§ 27, stk. 1) • nye skel, der fremkommer ved udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller ved tildeling af matr.nr. til brugsrets-arealer • ændrede skel, der fremkommer ved ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller ved skelforretning - bortset fra tekni-ske ændringer * når ikke tidligere målsatte skel fastlægges ved mål (§ 28 stk. 2) gælder også, hvis de foreliggende måledata er utilstrække- lige (unøjagtige eller ikke kan udnyttes): målene fastlægger i så fald ikke skellet Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

6. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Afmærkning af eksisterende skel kræves * omkring nye ejendomme til intensiv anvendelse (§ 27, stk. 3) • også eksisterendeskel (omkring nye ejendomme) • men man skal ikke afmærke eksisterende ejendomme, f.eks. omkring en parcelhusgrund, som er berørt af en skelændring mod naboejendommen • omfatter ikke restejendommen, f.eks. bygningslodden på en landbrugsejendom • kan der ikke identificeres en restejendom, afmærkes alle ejendomme men der kan naturligvis - om ønsket - også foretages afmærk-ning af tabtgåede eller ikke tidligere afmærkede skelpunkter Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

7. Ø c b J uskarpt udskift-ningsskel J 9 k 2 1 S K J J 10 år gl. udstykningsskel d a N hvis intensiv benyttelse: afmærkningsåledes Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Skelafmærkning - partsindragelse Eksempel S og K skal afgive skelerklæring for de nye skel a-b-c Ø (og S) skal inddrages før afmærkning af c og d N skal orienteres efter afmærkning af a og d Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

8. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Skelafmærkning kan undlades jf. BMA § 27, stk. 5 • når hegnet er varigt (murværk, støbt fundament eller lign.) • mod søterritoriet • i vandløb og vandarealer (søer) og er heller ikke nødvendig • når skel bortfalder (VMA afsn. 17.1.) • i skel ved udskilt vej mod landbrug eller skov (VMA afsn. 17.2.2.) • når skel indmåles til brug for indlægning (støttemål) • når gamle mål ”genanvendes” (f.eks. ved transformation) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

9. K K K 1. Knækpunkter K 2. mellempunkter hvis l > 100 meter <---------------- l -----------------> M 3. Tangentpunkter T T p C C 4. Cirkelbuer korde pilhøjde (p) max. 10 cm 5. Kuperet terræn Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Afmærkning - hvordan? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

10. j Kurven er skel j j j j j De afmærkede punkter er skel j j j j Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Skelpunkter i kurver • de afmærkede punk-ter har status som mellempunkter • arealet beregnes til kurven • arealet bregnes til skelpunkterne Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

11. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Skelafmærkning - fjernelse (ingen regler i BMA) I forbindelse med matrikulære forandringer håndteres overflø-diggjorte skelmærker således • mærket skal fjernes, hvis skellet ikke mere markerer et (knæk- eller mellem)punkt i et skel • mærket kan (og bør?) bevares, såfremt skelmærket marke-rer et punkt i et lige skel, der opretholdes Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

12. 23 Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Skelafmærkning - fjernelse (ingen regler i BMA) • mærket må ikke fjernes, hvis der på det nye måleblad anføres mål til punktet, eller hvis det markerer et knækpunkt i skellet gl. j Der er ikke i BMA krav om, at fjernede skelmærker skal indbe-rettes til KMS eller regler om naboinddragelse Hvis et skelmærke er placeret forkert, bør det ikke flyttes uden partsinddragelse og -accept, ligesom de kollegiale regler evt. må iagttages Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

13. 0.05 m 20 m 40 m Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Indmåling af skel - hvor godt skal der måles? Hvis arealer efter opmåling angives ”m2-nøje” • på en byggegrund på 800 m2 (40x20 m) må spredningen kun være 1-2 cm. At =(½x40x0.05) = 1 m2 • der skal derfor måles ”stærkt” Hvis overbestemmelser • bør målingen være modsætningsfri (afstemning) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

14. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Indmåling af skel (BMA § 28, VMA afsn. 17.3.) Skel, der registreres, skal indmåles så • punktet kan indlægges på matrikelkortet (direkte eller relativt) • det kan genafsættes Der indmåles • eksisterende og nye skelpunkter • bygninger og andre fast terrængenstande • af hensyn til genafsætning • fikspunkter Støttepunkter giver mulighed for at checke netspændinger mellem system-koordinater og referencenettet Mål er iflg. VMA afsn. 17.1. • retvinklede (y,x) eller polære (v,a) mål • eller - typisk - retvinklede (system)koordinater Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

15. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Den matrikulære måling foretages for at kunne • genafsætte skelpunktet • foretage indlægning på matrikelkortet (arbejde digitalt) • beregne arealet for de matrikulære forandringer Bemærk!Der er ikke i BMA krav om koordinering i landssystemet Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

16. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Indmåling og afmærkning Hvis indmåling så afmærkning (BMA § 27, stk. 2) • gælder kun i matrikulære sager Hvis afmærkning så indmåling (BMA § 28, stk. 2) • gælder altid • udenfor matrikulære sager: nye mål skal indberettes Hvis intensiv anvendelse så afmærkning og indmåling (BMA § 27, stk. 3) • gælder såvel nye som gamle skel • areal skal beregnes efter mål Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

17. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Supplerende måling er nødvendig • når ikke tidligere målsatte skel afmærkes, BMA § 28, stk. 2 • når foreliggende måloplysninger er utilstrækkelige til at fastlægge et skel, der der afmærkes (forudsætter, at skellet i marken er uforandret- ellers er der tale om ejendomsberig-tigelse) Eks: skelpunktet fastlagt ved dimensionsmål i alen Supplerende målinger skal indberettes til KMS Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

18. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Skelafmærkning anføres således • på målebladet • nye: som J, B eller T • eksisterende: gl. J, gl. B, eller gl. T eller J, B eller T • på ændringskortet • ingen angivelse, men punktet • vises med dulle, hvis det er indlagt direkte • mellempunkter vises ikke Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

19. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Måleblad (BMA § 36, VMA afsn. 23.1.) indeholder opmålingsdata til skel m.v. • omfatter skel, der registreres (skel, der bortfalder streges) • andre skel, fikspunkter og faste terrængenstande, hvortil målingen er knyttet • skelafmærkning (f.eks. J) • skal foreligge som en konstruktion • målingen kræves ikke dokumenteret • mål kan foreligge • som transformerede (genanvendte) • som egentlige måledata (i et koordinatsystem) • eller som skelpunktskoordinater (i listeform med punktnummer) NB!Ingen krav om målforhold Almindeligvis anføres også matrikulære arealstørrelser Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

20. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Nettilknytning (BMA § 29, VMA afsn. 18.2.) Den matrikulære måling skal knyttes til fikspunkter • indenfor 1500 m • eller nye fikspunkter (som etableres) • såfremt der registreres skel indenfor 300 m fra et fikspunkt, eller • hvis der fremkommer mere end 4 nye ejendomme, eller • ved strækningsmålinger længere end 300 m Fikspunkter skal ved strækningsmålinger etableres • for hver 1000 m • i opmålingsområdets nærhed • såfremt strækningsmålingen omfatter mere end 2000 m Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

21. 1 afstand ? 2 - 384 Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Nettilknytning Hvis afstanden er mindre end 300 m • skal der enten knyttes til fikspunkter indenfor 1500 m eller • etableres et nyt fikspunkt (som så koordineres i referencenettet) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

22. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Nye fikspunkter (BMA § 30 og 31) • skal nummereres og registreres • afmærkes med godkendte mærker - bortset fra skarpe, faste punkter • indmåles i f.t. støttepunkter, som angives på en skitse • særregler for master, skorsten o.lign. og elektromagnetiske sonder • koordineres i referencenettet • indmåles med overbestemmelse • ved netmåling • eller ved GPS • netmålingen • skal knyttes til eksisterende fikspunkter indenfor 500 m • for strækningsmålinger for hver 1500 m Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

23. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Netmålingen Når der er krav om, at en måling tilknyttes fikspunktnettet • skal der knyttes til min. 2 fikspunkter (hvilket tillader, at der kan beregnes systemkoordinater til de indmålte punkter) Når der etableres nye fikspunkter • er det tilstrækkeligt at etablere ét nyt punkt, såfremt • skelpunktskoordinaterne angives i landssystemet og • målingen knyttes til et eksisterende fiks- eller GI-punkt • ellers mindst 2 nye fikspunkter • netmålingen vedr. fikspunkterne udføres som en kvalificeret måling med overbestemmelser (jf. VMA afsn. 19.3.) • hvilket nødvendiggør, at mindst 2 eksisterende fiks-/GI-punkter (af god kvalitet) indgår i målingen • ingen afstandskrav Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

24. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Nye fikspunkter - koordinatberegning (§ 38) registrering forudsætter endvidere følgende oplysninger: • grundoplysninger vedr. opmålingen • oplysninger om observationerne • beregningsresultatet • koordinatliste • netskitse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

25. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Fikspunktskitse (BMA § 37 og VMA afsn. 23.2.) udarbejdes på særlig blanket • som en skitse, hvorpå • der anføres udvalgt topografi • påføres matr.nre og navne, og hvor der • anføres direkte mål til støttepunkter og • orienteringsmål (til opsøgning) herunder nordpil • punktoplysninger skal anføres (grovkoordinater kun, hvis koordinaterne ikke ligger i referencesystemet) • skitsegruppe og afmærkningsgruppe skal anføres Formål • genafsætning • kontrol • opsøgning Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

26. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Fikspunktet er forsvundet • men kan genafsættes ud fra skitsen • punktet kan bruges og er fortsat registreret • men kan ikke genafsættes • punktet skal registreres som tabtgået (jf. BMA § 31, stk. 7) • hvilket kan ske på skematisk redegørelse • og punktet tildeles diskriptor ”t” i fikspunktregistret ) jf. VMA afsn. 19.4.) • hvis punktet er tabtgået, tæller det ikke med i 300 m-reglen Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

27. 94 m2 eksp. til off. vej 753 m2 2 1 Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Arealberegning (BMA § 32, VMA afsn. 21.) skal foretages, når et matr.nr. fremkommer eller forandres i en matrikulær sag, idet • arealer, der skal (eller som omfatter arealer, der) anvendes intensivt, skal beregnes som (o) • kvaliteten af matriklens arealangivelser ikke må forringes Er matriklens areal beregnet som (o), skal det afgivne areal også kunne beregnes som (o) - ellers må restarealet (evt. opmåles) og beregnes som (o) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

28. 2 3 idrætsplads fortsat landbrug 1 Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Arealberegning Kun arealer, der anvendes intensivt skal beregnes efter mål • pcl. 1 - restparcellen: ikke en ny ejendom (restsum) • pcl. 2 - intensiv benyttelse: (o) • pcl. 3 - extensiv benyttelse: (k) eller (s) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

29. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Arealberegning (BMA § 32 og 33) skal i øvrigt foretages således, • at +/- arealer har ”tilsvarende” kvalitet, ligesom • restarealer skal beregnes, hvis der fraskilles > 50 %, mens • der mod vandarealer beregnes til den indmålte grænse, og fredskovsarealer og arealer omfattet af kyst- eller klitfred-ningslinjen beregnes, hvis det ændres • vejarealer beregnes når de opstår/ændres (ingen nøjagtig-hedskrav), til indmålt (o) eller udlagt (k) grænse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

30. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Indberetning af arealer (BMA § 34, VMA afsn. 21.3.) • når arealer beregnes nøjagtigere end matriklens • når der ved (k) eller (s) beregnede arealer konstateres afvi-gelser, der overstiger 2% i forhold til det areal, der fremkom-mer på grundlag af matriklens areal NB kontrolberegningen vedr. ”k” -arealer kan ske på grund- lag af matrikelkortets koordinater • også når der afgives attest om arealet (udenfor en matr. sag) • beregningsdokumentation skal medfølge Også indberetning • når der afhjælpes fejl/unøjagtigheder vedr. mål eller i matri-kelkortet (BMA § 25) • af supplerende mål til skel (BMA § 28, stk. 2) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

31. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Rettelse af matrikulære ”k”-arealer • I MIA beregnes arealer på grundlag af matrikelkortet • som sammenholdes med matriklens areal (differenceareal) • der er ikke noget til hinder for, at rette matriklens areal på grundlag af MIA´s beregninger, selv om afvigelsen er min-dre end 2% • fordi en sådan rettelse fører til større konsistens mellem kort og registreret areal Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

32. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Registreringsdokumenterne Det digitale matrikelkort er tilgængeligt som: • analoge kopier • digitale udtræk via nettet (omfattende det ønskede område) • CD-ROM (på abonnement) Kun de sidste to former har interesse i matrikulær sammenhæng Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

33. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Kort (BMA § 39, VMA afsn. 24.) Den matrikulære sags kort vedr. de matrikulære forandringer skal udarbejdes • på digital form - som et indlægningskort - og • på analog form • som et ændringskort • som et udstykningskort indlægningskortet er en slette/rettefil, der giver grundlag for at foretage de rettelser, der skal ske med det digitale matrikelkort ændringskortet er et oversigtskort, der præsenterer de matrikulære ændringer for eksterne parter og for KMS Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

34. - 365 4.00 m. br. pr. fl.vej. 1 2 • nye veje angives med gul farve på vejarealet • arealer identificeres entydigt ved delnummer Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Ændringskort Ændringskortet håndterer det grafiske udtryk for de matrikulære ændringer m.v. • udarbejdes på grundlag af et udsnit af det eksisterende matri-kelkort på plast eller papir • skal omfatte det område, som forandringerne vedrører • ændringer vises med rød streg/tekst, herunder nye fikspunkter Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

35. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Ændringskort Veje anføres således på ændringskortet • vejgrænser vises stiplet_ _ _ _ _ hvor grænsen ikke er skel • private veje med angivelse af art (”pr. fl.vej”), bredde (4.00 m) og evt. navn • offentlige veje, der optages/udskilles med art (f.eks. ”kom-munevej”), evt. nummer og bredde • offentlige veje, der ikke optages/udskilles anføres som ”off. vej endnu ikke registreret i matriklen” el.lign og uden vej-farve Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

36. målingen blev forvansket kortbilledet tilpasses Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Ændringskortet - korthåndtering Tidligere • nye/ændrede skel blev indlagt i kortet i f.t. kortets skelbillede Nu • Indmålte nye, forandrede og eksisterende skel indlægges på grundlag af målingen Kortforbedring • kortopretning på grundlag af (re)transformation af et større område (ofte i samarbejde med KMS) • korttilpasning - udokumenteret grafisk tilretning af skelbil-ledet Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

37. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Matrikelkortets fikspunktkoordinater Der foretages løbende nyberegninger af fikspunktkoordinaterne, det betyder, • at Valdemars koordinatangivelser løbende ændres • uden at matrikelkortets koordinater ændres - uanset at fiks-punkterne er brugt ved konverteringen Transformeres en lokal måling ind i matrikelkortet (i forhold til fikspunkter) forvanskes målingen (lidt) Målinger i lokale systemer bør ikke indlægges i forhold digitali-serede fikspunkter (som har begrænset nøjagtighed) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

38. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Ændringskortet Indlægning af skel (BMA § 39, stk. 2 - 4) • hvis målingen foreligger i systemkoordinater indlægges skelpunkterne) • direkte, såfremt der ikke er spændinger mellem den aktuelle måling og matrikelkortets koordinater eller, hvis det er tilfældet • efter en (Helmert)transformation (uden væs. målestoksændringer) • hvis målingen foreligger i lokale koordinater indlægges skelpunkterne • enten som en stiv konstruktion • i f.t. skelpunkter med god beliggenhed • eller som ”støttet indlægning” på grundlag af et sekundært, kvalificeret kortmateriale. Benyttes hegn, skal de stå i skellet! • eller relativt i f.t. matrikelkortets skelbillede Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

39. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Skelpunkter - med eller uden dulle? Kredset vises • afmærkede, indmålte skelpunkter og • genanvendte mål til skelpunkter der indlægges på grundlag af • systemkoordinater - også selv om der transformeres • kredsede skelpunkter, hvis der transformeres Uden kreds • alle andre, der indlægges relativt eller som en stiv konstruk-tion i forhold til andre skelpunkter eller støttemateriale • også selv om skellene angives i systemkoordinater • eller indlægningen sker forhold til fikspunkter Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

40. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Korthåndtering - kortforbedring Indlægning nødvendiggør normalt en justering af skelbilledet i randzonen • Det sker primært i form af korttilpasning. hvor skellene flyt-tes, drejes, forlænges eller forkortes udokumenteret - attri-butter anfægtes eller suppleres ikke. • Hvis der er tilstrækkeligt datagrundlag til rådighed (mål til transformationspunkter) sker kortforbedringen som en di-gital kortopretning, der gennemføres af lsp. eller KMS.Kortopretning gennemføres som en affin retransformation (med restfejlsfordeling) af matrikelkortets data indenfor en fastlagt (ændrings)polygon Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

41. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Korthåndtering Når der arbejdes dynamisk med matrikelkortet • kan skel ændres, selv om de ikke er fastlagt i marken, men • et hegn kan kun bruges til (indlægning) eller korttilpasning, hvis dets beliggenhed er verificeret • korttilpasning • bør generelt bekræftes af støttematerialet • kan ske i overensstemmelse med støttematerialet, hvis det afslører systematiske fejl i matrikelkortet Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

42. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Kortunøjagtigheder Fremstår som afvigelser mellem matrikelkortets skelbillede og indmålte, indlagte oprindelige (uforandrede) skel. • generelle, systematiske afvigelser • konkrete uoverensstemmelser Kan afsløres som Rettes ved NB Se afvigende ajourføringsvej-ledningen s. 2-1, hvortil be-mærkes, at det kan være van-skeligt at afgøre, om skellet er originalt.I så fald må forholdet håndteres som en egentlig matrikulær for-andring. • teknisk ændring som korttilpas-ning uden undersøgelse af skellet i marken • i forb. med indlægningen • ejendomsberigtigelse • hvis skellet er forandret i marken Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

43. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Teknisk ændring indebærer ændring af de registrerede ejendomsoplysninger, uden at ejendomsforholdene er ændret (jf. VMA afsn. 16.1.) • kan omfatte afhjælpning af mangler eller unøjagtigheder i matriklens registrering (som f.eks. er en følge af tidligere tiders teknologiske begrænsninger, typisk måle- og kort-unøjagtigheder) • men ikke afhjælpning af egentlige fejl (f.eks. målefejl- eller afsætningsfejl), der må afhjælpes gennem en egentlig matrikulær sag - dvs. med ejeraccept Forandringer i kortbilledet som følge af kortforbedring er en teknisk ændring (afhjælpning af kortunøjagtigheder) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

44. l a l > 20 x a - rette skel bør fremstå som rette (synlige knæk sløres efter 1/20-delsprincippet - opstår der lokale forvanskninger, så drop forbedringen. Der må i stedet indlægges relativt skel skal på kortet indbyr-des ligge som i marken Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Korthåndtering - principper Når der arbejdes digitalt med matrikelkortet, bør nedenstående principper haves for øje: • Påskrifter m.v. bør have en størrelse (fonte), der gør, at kortet fremtræder indbydende, når det printes • Kortforbedringen bør ikke forringe kortets visuelle informationsværdi - i lige skel bør der ikke indføres usynlige skelpunkter, som ikke repræsenterer skelpunkter i marken Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

45. Ved indlægning er der ikke krav om afhjælpning af observerede uoverensstemmelser på anden ejendom (forandrede ejendomsgrænser) • sådanne grænser kan vises på målebladet som brugsgrænse Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Korthåndtering - principper • Bedre koordinater tilsidesætter også kredsede punkter • særligt hvis disse er indlagt på grundlag af digitaliserede måleblade Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

46. OBS ! korttilpasning markvej 3.77 m y,x diff. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Korthåndtering - korttilpasning Vær også opmærksom på detaljen, når kortelementer ændres Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

47. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Indlægningskort Indeholder digitale informationer til brug for matrikelkortets ajourføring • simpelt indlægningskort • alene en grafisk fil der omfatter de kortelementer, der ændres • fuldstændigt indlægningskort • indeholder slettepolygondata (definere omfangspolygon) • der omfatter alle de data, som skal være i matrikelkortet (ud over data til matrikulære forandringer også også attributter) • ændringspolygonen • fastlægges i MIA • skal omfatte alle nye og forandrede kortelementer • men også elementer, der videreføres Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

48. Jordvold i marken A kortilpasning af uforandret skel - teknisk ændring- til eks. skelpunkt i A (1/20-princip gælder)- eller i/parallelt med hegnet 2 1 matrikulære arealforandringer skelændring i marken Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Korthåndtering Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

49. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Korthåndtering Det er væsentligt at skelne mellem kortforbedringer og matriku-lære ændringer. Kortforbedringer repræsenterer tekniske ændringer af matrikel-kortets skelbillede, som foretages i CAD. Det forandrede kort-billede (og de indmålte nye og forandrede skelpunkter) føres over i MIA som grundlag for den matrikulære sag. I MIA anføres blot (i skematisk redegørelse), at der er sket kort-forbedring. Der skal ikke redegøres for hverken disse forandrin-ger eller konsekvenserne for de berørte matr.nre´s arealstørrelser. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

50. Registreringsgrundlaget Matrikulær sagsudarbejdelse Matrikelkortets skelpunktskoordinater • kan ikke bruges til skelfastlæggelse, hvis der foreligger (brugbare) mål • i givet fald kun efter nøje vurdering • kan - som det analoge kort - bruges vejledende, særligt hvor skellet er diffust • i disse situationer har enighed mellem parterne stor betydning • kan ikke bruges til beregning af ”o”-arealer, men gerne til beregning af ”k”-arealer • kan fortrænges af måling (koordinater) af bedre kvalitet • gælder også duller, der således ikke er hellige • og kan - naturligvis - ikke bruges, hvis skellet er ændret i marken Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj