150 likes | 239 Views
Standardiserings- organisationernes åbenhed. OIO- komitémøde den 16. april 2008 Søren Klostergaard Pedersen It-arkitekturkontoret. Vurderingskriterier. Åbenhed Er standarden og standardiseringsorganisationen åben? Markedsmæssige forhold
E N D
Standardiserings- organisationernes åbenhed OIO- komitémøde den 16. april 2008 Søren Klostergaard Pedersen It-arkitekturkontoret
Vurderingskriterier • Åbenhed • Er standarden og standardiseringsorganisationen åben? • Markedsmæssige forhold • Understøttes standarden af leverandører på markedet? • Forretningsmæssig relevans • Er der et behov for standarden i offentlige myndigheder?
Hvorfor vurdering af organisationerne • Åbenhed af it-standarder fylder meget i debatten, • Åbenheden af standard <> organisationens åbenhed • Åbenheden af 10 vigtige organisationer • Vi udvikler en ny metode, som vi kan bruge fremover • Vi tager afsæt i internationalt arbejde • konkret og operationelt
Metode • Undersøgelse i samarbejde IDC • Dialog med professor Ken Krechmer, Colorado • Proces: • Indsamling af tilgængelig information • Forespørgsel til organisationerne • Afsæt for rapporteringen • Undersøgelsen er en ’selvangivelse’
Vi offentliggør efter konferencen • Pressemeddelelse • Rapport fra IDC på engelsk
Ikke alle standarder fastlægges af en standardiseringsorganisation • Der findes 2 hovedgrupper af standarder • Standarder, som fastlægges i en organisation eller sammenslutning • Proprietære standarder, som fastlægges af en privat virksomhed • Vi har set på den første hovedgruppe
De undersøgte organisationer CEN ETSI IETF ECMA ISO ITU NIST OASIS OMG W3C
Udfordringer i mulighed for konklusion • Åbenhed fremgår ikke altid umiddelbart • Dokumentation <> daglig praksis • Udgangspunkt: formulerede politikker og procedurer • ’Trade offs’, når forskellige underkriterier påvirker hinanden • (fx åbent møde <> åben overensstemmelse)
Generelle konklusioner • Alle standardiseringsorganisationer har åbenhed og konsensus som et væsentlig mål • Alle standardiseringsorganisationer sikrer elementer af åbenhed – men ingen opfylder alle kriterier til fulde • De arbejder alle for størst mulig tilslutning • både fra producenter og forbrugere
1. Dokumenteret og tilgængelig • Åben dokumentation er i det store hele opfyldt • Alle på nær CEN og ISO giver gratis adgang til slutdokumenter • Disse organisationer giver adgang til alle slutdokumenter mod betaling • Kun IETF, NIST, OASIS og W3C giver ikke-medlemmer adgang til foreløbig dokumentation
2: Frit implementerbar • Åben IPR • Alle har offentliggjort deres IPR-politik • Kun W3C kræver, at IPR-niveau er ’royalty-free’. • IETF stiller ingen krav til niveauer for IPR. • Åben overensstemmelse • Ingen har fomuleret en politik, der giver ret til deltagelse for personer med funktionsnedsættelse. • Kun CEN, ETSI, ITU, NIST og W3C har mekanismer, der sikrer, at en standard understøtter personer med funktionsnedsættelse • Åben interoperabilitet • Kun IETF, ETSI og W3C har forholdt sig til emnet • Kun ETSI har governance for åben interoperabilitet
3: Åbent forum og åben proces • Åbent møde • IETF og NIST har gratis medlemsskab • CEN, IETF, NIST, OASIS og W3C tillader individer at blive medlem • CEN og ISO kun deltagelse for nationale standardiseringsenheder • ECMA tillader kun medlemskab efter eksplicit beslutning • Konsensus • Alle organisationer har fokus på opnåelse af konsensus • Due process (ankemulighed) • Alle organisationer undtagen ECMA og OMG har uafhængige instanser til varetagelse af klager over procedurer og alle undtagen ETSI, OASIS og OMG har klageinstans vedr. tekniske specifikationer • Åben forandring • CEN, ECMA, ETSI, IETF, ISO, ITU, NIST, OASIS og OMG understøtter beslutning om forandring på samme måde som for den oprindelig standard • Åbent vedligehold • CEN, ECMA, ETSI, IETF, ISO, ITU, NIST, OMG og W3C understøtter åbent vedligehold i hele standardens levetid
Hvad så nu? • Første undersøgelse af sin art i verden? • Vi har en afprøvet metode til vurdering af standardiseringsorganisationernes åbenhed • Vi inddrager rapporten aktivt i vores arbejde i EU vedr. fælles undersøgelsesmetode