Arteriosclerotisk karsygdom

1. Arteriosclerotisk karsygdom Lone Boysen Sygeplejerske Karkirurgisk ambulatorium, Aabenraa sygehus uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

2. iskæmi Cerebral iskæmi – 50.000 i DK Cardiel iskæmi – 150.000 i DK Perifer iskæmi (PAD) – 50.000 i DK uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

3. Patienter med PAD har en betydelig overdødelighed, en FAKTOR 2-6. • Tydelig sammenhæng mellem PAD symptomer og affektion af coronarkarrene, der er årsagen til den store dødelighed. • Derfor skal PAD patienter have samme livsstilsintervention. • PAD er ikke blot en markør for generaliseret aterosclerose, men også en indikator for tidlig død. uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

4. Vigtigt, at patient og behandler erkender, at livsstilsændringer og operation ikke er alternativer. • Livsstilsændringer skal gennemføres uanset om der tilbydes operation eller ej og uanset resultatet af operationen uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

5. 1. Asymptomatisk iskæmi (Fontaine I) 2. Kronisk iskæmi a) Claudicatio Intermittens (FontaineII) b) Kritisk Iskæmi hvilesmerter (Fontaine III) Iskæmiske sår eller gangræn (Fontaine IV) 3. Akut iskæmi uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

6. Aterosclerose • Forårsager forsnævring (stenose) eller aflukning (okklusion). • Graden af arteriel insufficiens er afhængig af, hvor hurtig de pågældende arterier er blokeret og hvor mange kollateraler, der er udviklet. • I hvile, kræves 90% stenose • Ved fysisk aktivitet, kræves blot 50% stenose, før hæmodynamisk betydende. uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

7. 1. Asymptomatisk PAD • Ankeltrykindex 90% eller mindre = ABI < 0,9 • Symptomer kan være skjulte af andre lidelser fx Hofteartrose, KOL, Hjertesygdom, Fysisk inaktivitet m.m. • Vigtig at kende fordi risiko for hjertedød er øget med faktor 2-3 uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

8. 2. Claudicatio Intermittens • Belastningssmerter i UE (lægmuskler) tvinger patienten til at stoppe. • Smerterne forsvinder efter få minutter. • Smerterne fremkaldes igen ved samme belsatningsgrad. Der er ingen sammenhæng mellem sværhedsgrad af CI og ankeltrykket. uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

9. 2. Claudicatio Intermittens • Patienter med CI kan have perifer puls og normale ankeltryk i hvile => gangbåndstest. • Primært de perifere smertegener, der begrænser den fysiske aktivitet. uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

10. 2. Kritisk UE iskæmi • Lokaliseret til foden i form af sår/gangræn. • Ældre definition: Ankeltryk < 50 mmHg Tåtryk < 30 mmHg • Transatlantisk konsensusdokument (TASC): Ved en objektiviserbar metode påvist arteriesygdom, som sandsynlig årsag til hvilesmerter/sår/gangræn. Påvisning kan ske ved trykmåling, UL-scanning, A-grafi etc. uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

11. 2. Kritisk UE iskæmi • Autoregulationen ophæves. (giver smertelindring, at have benene nedad) • Smerter tilstede i hvile. • Trofiske forandringer (tynd hud, mgl. behåring og negleforandringer). • Langsom kapillærrespons og kølig fod • Lokaliseret til sår/hud/tæer helt distalt • Varighed > 2 uger uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

12. 3. Akut iskæmi • Pludselig nedsættelse eller forværring af benets perfusion  truer benets levedygtighed. • Oftest en trombose. • Evt. en emboli fra hjertet. • Sjældent en embolisering fra et aterosklerotisk plaque i Aorta eller femoralt aneurisme. • Kan også ses ved kartraumer. uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

13. 3. Akut iskæmi • Foden bliver bleg og smertende. • Ingen puls. • Følesans og bevægelighed. uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

14. Risikofaktorer • Genetiske faktorer • Livsstil a) motion b) tobaksrygning c) kost • Dyslipidæmi • Hypertension • Diabetes mellitus • Hyperkoagulabilitet uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

15. Genetiske faktorer • En genetisk risiko er identificeret hos patienter med coronar hjertesygdom og apoplexi. Dette har ikke været muligt ved PAD. • Det må dog antages at være lige så afgørende for udviklingen af PAD, som for coronar hjertesygdom uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

16. Livsstil Alkohol og fysisk aktivitet • Er påvist at kunne beskytte mod udviklingen af Claudicatio Intermittens • Sundhedsstyrelsens anbefalinger gælder. • ½ times motion daglig anbefales (rask gang el lign.) uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

17. Livsstil Tobak • PAD er langt hyppigere hos rygere end ikke-rygere • Sværhedsgraden synes at øges med tobaksforbruget (rygerben) • Rygere udvikler PAD 10 år før ikke-rygere. • Studier peger på, at rygning har stærkere association til PAD end til coronar hjertesygdom. • Risiko for amputation er 10 x højere, hvis patienten fortsat ryger sammenlignet med patienten der stopper når diagnosen Claudicatio stilles uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

18. Livsstil Kosten • Der foreligger ikke studier, der har vist kostens betydning for PAD. • Det må antages, at uhensigtsmæssig sammensætning af kosten har samme betydning for udviklingen af PAD, som det har for iskæmisk hjertesygdom. uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

19. Dyslipidæmi • Enhver patient med symptomatisk aterosklerose kan siges at have dyslipidæmi – uanset deres kolesterolniveau er deres kar afficerede i en sådan grad, at det medfører symptomer på iskæmi. • Ratio mellem totalkolesterol og HDL (>4,5) at være en god prædiktor for PAD- risikoen. • Cigaretrygning synes at øge effekten af hyperkolesterolæmi. uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

20. Dyslipidæmi • Nedsættelse af kolesteroltallet med statiner kan medføre en 50% forbedring af gangdistancen. uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

21. Hypertension • Hypertension peger på, at PAD risikoen øges med en faktor 2,5 for mænd og en faktor 3,9 hos kvinder (Framinghamstudiet). • Blodtrykket bør være max. 140/80 • Diabetikere 130/80 uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

22. Diabetes • Risikoen for at udvikle PAD hos diabetes patienter er 4-5 gange større end normalbefolkningen. • 150.000 diagnosticerede (125.000 type II). • Yderligere 100.000 udiagnosticerede type II • Yderligere 100.000 har nedsat glucosetolerans. • 50% af ikke-traumatisk betingede UE amputationer er diabetikere. uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

23. Trombofili • Der er ingen association mellem PAD og arvelig trombofili. uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

24. Øvrige forhold • Fibrinogen koncentrationen og CRP er markører for PAD. • Forhøjet s-Urat kan accelerere den atrosclerotiske proces. uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005

25. Hvad får patienterne ud af det ?? uddrag af konsensusrapporten , ugeskrift for læger 2005