1 / 11

Lungerne

Lungerne . Biologibogen s. 90 - 94. Lungerne. Udveksling af ilt (O 2 ) og kuldioxid ( CO 2 )vha. diffusion Rummer 4 – 6 l luft Indre overfladen er ca. 60 – 80 m 2 Lungevævet består af alveoler( luftfyldte hulrum )

venus
Download Presentation

Lungerne

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Lungerne Biologibogen s. 90 - 94

  2. Lungerne • Udveksling af ilt (O2) og kuldioxid ( CO2)vha. diffusion • Rummer 4 – 6 l luft • Indre overfladen er ca. 60 – 80 m2 • Lungevævet består af alveoler(luftfyldte hulrum) • Stor kontaktflade mellem blod i kapillærer(meget små blodårer) og luften i alveoler

  3. Ind- og udånding Muskler mellem ribben og mellemgulvet sørger for ind- og udånding Luft ledes ind i lungerne via rør, der forgrener sig igen og igen O2 kommer ind og CO2( og O2)forlader lungerne gennem: Mund og næse Svælget strubehovedet Luftrøret (forstærket af hesteskoformede bruskringe) Bronkier Bronkioler alveoler Der er omkring 23 forgreninger, med omkring 300 millioner alveoler

  4. Lungerumfang Afhænger af køn, bygning, alder og helbredstilstand Ordforklaring Total lungekapacitet = mænd 5 -6 l luft, kvinder 4 – 4,5 l luft Respirationsdybde = åndingsluft ca. 0,5 l luft Vital kapacitet = Maksimal lungekapacitet pr. person Inspiratorisk reserveluft = ekstra plads til mask. Indånding Expiratorisk reserveluft = Maks. Udånding Residualluft = Den luft, der altid er i lungerne Respirationsfrekvens = åndedrag pr. Minut. ( ca. 15/min i hvile)

  5. Hvile og arbejde Kroppen har konstant brug for energi Energibehovet stiger ved øget arbejde Større krav til Åndedræt Muskler Hjerte Hormoner Nervesystemet osv.. Der skal bruges mere O2 og der afgives mere CO2... Lungerne kommer på arbejde • Hvilestofskifte = opretholdelse af kroppens funktioner • Temperatur • Hjertefunktion • Nervefunktion • Åndedræt osv.....

  6. Respiration/ aerob og anaerob arbejde Respiration/ånding AEROB = MED ILT  Respiration/ånding ANAEROB = UDEN ILT  MÆLKESYREDANNELSE/avvv Glukosen nedbrydes ikke til H2O og CO2, men til mælkesyre  (CH3CHOHCOOH) C6 H12O6 + 6 O2 + ADP + Puorg CH3CHOHCOOH + ATP Ved denne forbrænding får du ondt i musklerne allerede efter ca. 15 sek.. Fx 100 m løb • Fedt og glukose (kulhydrat) forbrændes = energi til muskler  • C6 H12O6 + 6 O2 + ADP + Puorg 6 CO2 + 6 H2O + ATP • ADP=. En energirig kemisk forbindelse. • ATP=. ATP er organismens energibærende molekyle. • Ved denne forbrænding kan du holde ud i laaaaaaaaaaang tid • Fx marathonløb

  7. ATP Forkortelse for Adenosintrifosfat. ATP er organismens energibærende molekyle. Fosfatmolekyler med energirige bindinger. Når en fosfatgruppe overføres til et andet molekyle eller fraspaltes, frigøres der energi.

  8. De tre energisystemer

  9. Energi til muskelarbejde Kulhydratforbrænding Fedtforbrænding Bruges ved lav intensitet fx gåture over længere tid = vægttab Muskler tager energien fra fedtet, når det forbrændes • Bruges ved høj intensitet.. Når der skal fart på – hurtigt • KONDITAL/arbejdsevne ved aerobt arbejde= • maksimale optagelse af O2/minut/kg

  10. Hvilestofskifte og energiforbrug

More Related