1 / 30

Digital kunst

Digital kunst. Definition på kunst Ars Electronica i Linz Ortega Y Gasset: Menneskets fordrivelse fra kunsten, 1926 Mimesis Narcissisme > Oceanisk evne Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie Temaer i digital kunst. Definition på kunst:. Originalitetskrav Autonomi

xue
Download Presentation

Digital kunst

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Digital kunst

  2. Definition på kunst • Ars Electronica i Linz • Ortega Y Gasset: Menneskets fordrivelse fra kunsten, 1926 • Mimesis • Narcissisme > Oceanisk evne • Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie • Temaer i digital kunst

  3. Definition på kunst: • Originalitetskrav • Autonomi • Kulturel kapital • Ontologi • Det kulturelle felt

  4. Definition på kunst: • Originalitetskrav: Værket skal være enestående og må ikke kopiere tidligere værker uden der er tale om en reformulering. (Værkets varenatur.) • Autonomi: Værket skal ikke være anvendeligt. Således adskiller det sig fra: Design – brugervenlighed f.eks. Vareæstetik – en vares overflade og konnotationer Det naturskønne og ubearbejdede Erkendelse af videnskabelig natur

  5. Definition på kunst: • Kulturel kapital: Værket skal kunne give producenten eller konsumenten en mængde kulturel kapital. Opfyldelsen af dette krav er afhængig af den herskende klasses æstetiske domæne. Værket er altså altid indskrevet i en klassemæssig sammenhæng, der beror på et socialt magtforhold. • Ontologi: Værket skal give indsigt og erkendelse om livet på et ontologisk plan. (Modsat underholdning. Og her har vi måske forskellen på oplevelsesøkonomi og erfaringsøkonomi?)

  6. Definition på kunst: • Det kulturelle felt: Museet som værkets sted. Værket skal have tilkæmpet sig en placering i det kulturelle felt. Anerkendelse eller blot diskuterbart. Gatekeepers skal have givet værket adgang til det kulturelle felt.

  7. De udstillede genstande skal nødvendigvis berøres. • Mimesis: Værkernes teknologi muliggør og kræver i mange tilfælde en øjeblikkelig og umiddelbart afbildning – af museet selv (metafiktion) og af betragteren og gæsten (narcissisme). • Usability: ikke ikke-intenderet usikkerhed. • Teknologisk imperativ. Computeren som medium i forskellige former. Lys og lyd. • Multimodalitet i værkerne plus brugerinddragelse. • Smag: Gæsterne var unge og børn primært. • Intenderet sociabilitet, som når afbillede gæster, sammen indgår i en virtuel verden. • Metafiktion: • Værkproduktion kommer i forgrunden, når det er brugeren, der skal producere værket. • De værkproducerende redskaber kommer i forgrunden via den ikke nødvendigvis simple betjening af dem.

  8. Ortega Y Gasset: Menneskets fordrivelse fra kunsten, 1926 • Modernismens autonomi fra funktion og fra mimesis betød det menneskeliges fordrivelse fra kunsten. • Den postmoderne digitale kunst har inddraget mennesket igen i kunsten. Både som kunstner, betragter og motiv.

  9. Mimesis, modalitet og konvergens Mimesis: • Aristoteles: en stiliseret gengivelse af virkeligheden (Poetik) • Platon: kunst er en gengivelse af en gengivelse (Republikken) – den fænomenologiske verden kontra den perfekte

  10. Mimesis, modalitet ogkonvergens Troværdighedsmarkører: • Farver:MætningForskelle • Kontekstualisering:Artikulerede baggrundeFokusOvereksponeringEllipse - eller fravær af rekvisitter • Abstraktionsgrad:Detaljemængde • Dybde • Komposition

  11. Mimesis, modalitet ogkonvergens Troværdighedsmarkører: • Troværdighedsmarkører er en slags advarsel om afbildningens svagheder. De er mere Platoniske end Aristoteliske. • En kontrakt med aflæseren • parallelitet med betragterens rolle i aflæsning af digital kunst,

  12. Mimesis, modalitet og konvergens • Samme binære sproglige dybdestruktur • kodetab • det virtuelle - Platoniske • Pygmalion-paradokset • betragteren tekstualiseres

  13. Narcissisme > Oceanisk evne

  14. Narcissisme > Oceanisk evne • Den oceaniske evne er forudsætningen for interaktive medier • Immersion • Ophævelsen af skellet mellem subjekt og tekst

  15. Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie To typer: 1. Digitale redskaber er anvendt til produktionen af kunstværket; men kunstværkets endelige form er analogt. Dvs. distributionen af det er analogt. Eksempel: en skulptur, en spillefilm. Værktøj. 2. Værket produceres og distribueres digitalt. Dvs. dets endelige fysiske form er digital. F.eks. en screensaver? Værktøj og medium. Overordnet: teknologisk kunst med en digital basis. Dvs. den sproglige dybdestruktur er binær: 0 og 1. (Konvergens)

  16. Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie • Kunstinstitutionen og digital kunst: • Dada • Futurismens fascination af maskiner, fart og modernitet. • Fluxus • Konceptkunst • Installationer

  17. Temaer i digital kunst • Kunstigt liv • Kunstig intelligens • Intelligente agenter • Telenærvær • Telerobotter • Krop og identitet • Databaser, - visualiseringer og –mapping • Subversiv aktivisme • Hybride former

  18. Kunstigt liv • Life Spacies II • http://beallcenter.uci.edu/shift/games/lifespacies.html

  19. Kunstig intelligens • Robotskulpturer • http://accad.osu.edu/~rinaldo/ - • Ken Rinaldo

  20. Intelligente agenter • Ken Feingold • (silicone, pigments, fiberglass, steel, software, electronics, etc; 24"x28"x24h")

  21. Intelligente agenter • Ken Feingold • (silicone, pigments, fiberglass, steel, software, electronics, etc; 24"x28"x24h")

  22. Telenærvær – Telepresence eller telematics • Ken Goldbergs Telegarden fra 1995- http://www.ieor.berkeley.edu/~goldberg/garden/Ars/

  23. Krop og identitet • Lea Cheangs BRANDON, Guggenheim Museum, N.Y. 1998 • http://www.medienkunstnetz.de/works/the-brandon-project/

  24. Krop og identitet • Lea Cheangs BRANDON, Guggenheim Museum, N.Y. 1998 • http://www.medienkunstnetz.de/works/the-brandon-project/

  25. Databaser, - visualiseringer og –mapping • Alex Galloway, Carnivore, 2001 • http://www.medienkunstnetz.de/works/the-brandon-project/

  26. Databaser, - visualiseringer og –mapping • Nancy Paterson, Stock Market Skirt, 1998 • http://www.vacuumwoman.com/MediaWorks/Stock/stock.html • og også med webcam: http://www.vacuumwoman.com/MediaWorks/Stock/stockwebcam.html

  27. Subversiv aktivisme • iSee-projektet - institute of applied autonomy • http://www.appliedautonomy.com/isee.html

  28. Subversiv aktivisme • iSee-projektet - institute of applied autonomy • http://www.appliedautonomy.com/isee.html

  29. Hybride former • Epidemic af Nikolaj Bendix • http://www.about-time.dk/html/larsen.html

  30. Opgave • Besvar på baggrund af læsningen og af forelæsningen om digital kunst disse spørgsmål og emner. Din besvarelse skal fylde ca. én side i alt: • Vælg mellem disse to: • http://www.diacenter.org/ruppersberg/ • eller • http://www.diacenter.org/km/ • 1. Originalitet og remediering (med remediering menes her forholdet til tilsvarende analoge værker) • 2. Betragterens involvering i værket: Hvor stor indflydelse har betragteren på værkets form og indhold? • 3. Giver kendskab til værket betragteren kulturel kapital? • 4. Beskriv metafiktive elementer.

More Related