Gnavere og støttetandede

1. Gnavere og støttetandede Egern, bisamrotte og bæver er gnavere, medens hare og kanin hører til de støttetandede. Begge grupper af dyr har et karakteristisk tandsæt med fortænder, der vokser hele livet.

2. Hare Haren har lange ører med sorte ørespidser. Oversiden af blommen (halen) er sort. Pelsfarven er gråmeleret. Bagbenene er væsentlig længere end forbenene. Fakta om hare: Orden: Støttetandede Vægt: ca. 4 kg. Habitat: Haren foretrækker landbrugsarealer, hvor dagsædet oftest findes på åbne marker, men træffes også i skove. Familieforhold: Polygam (han parrer sig med flere hunner). Yngletid: Februar - august Drægtighed: 42 dage Kuldantal: 2 – 4 årligt Kuldstørrelse: 2-3 killinger (killingerne passer sig selv bortset fra diegivning én gang i døgnet). Fødes med pels og øjne. Han: Ramler Hun: Sætter Afkom: Killinger Vildtudbytte: Ca. 60.000 årligt

4. Forslag til spørgsmål i vildtbiologi: Er det normalt at haren føder 6 killinger i kuldet? Kaldes en han hare for en ramler? Får haren killinger 2 – 4 gange i løbet af et år?

9. Der er jagttid på hare, men antallet af nedlagte harer er halveret i løbet af de sidste tyve år.

10. Vildkanin Kaninen har halvlange ører ( kortere end hovedet) med ensfarvede ørespidser. Pelsfarven er lysbrun – men kan variere. Bagbenene er forbenene er næsten lige lange. Kan forveksles med hare – der har ører som er længere end hovedet – lange bagben og en større, og mere aflang krop. Fakta om kanin: Orden: Støttetandede Udbredelse: Sønderjylland, Lolland, Bornholm samt flere småøer. Kaninerne stammer fra udsætninger. Vægt: ca. 1,5 – 2,0 kg. Habitat: Kaninen foretrækker landbrugsarealer og mosaiklandskab – gerne på lettere jord. Familieforhold: Polygam. Kaniner lever i kolonier (ofte i grave), men kan også bruge især kratbevoksning som dagophold. Yngletid: Hele året - men højsæson forår - sommer Drægtighed: 28 dage Kuldantal: 3 - 4 årligt Kuldstørrelse: 2-10 killinger pr. kuld. Fødes nøgne og blinde Sygdom: Rammes ofte af sygdommen myxomatose, hvorfor bestanden svinger meget. Vildtudbytte: Der nedlægges ca. 2.000 årligt.

12. Forslag til spørgsmål i vildtbiologi: Findes der vildkaniner i Danmark? Er vildkaninen monogam?

16. Egern Normalt er farven rødbrun, men man kan ofte møde en sort eller mørkebrun variant. Den har lys bug. Kendes let på den lange og buskede hale. Forekommer i størstedelen af landet. Træffes overvejende i nåleskov. Egernet er dagaktiv og føden består af nåletræernes frø, knopper og skud samt i oldenår bøgens frugter. Kan ikke forveksles med andre dyr Fredet.

19. Bæver Bæveren er vore største gnaver, med en kropslængde på 75 cm, med hale over 1 meter. Gråbrun pels. Den ses ofte i vandet eller på bredden af vandløb og søer. I 1999 blev der udsat 18 bævere på Klosterhedens skovdistrikt. Bæverne har fået unger og det ser ud til at de trives. Bæveren er kendt for sine imponerende dæmninger og sine syleskarpe tænder der vokser hele livet. Kan forveksles med odder og sumpbæver, der begge har rund hale, men ligner bæveren i vandet Fredet.

21. Sumpbæver Sumpbæver har en lang (30-45cm) rund hale Den er gråbrunlig. Kropslængde op til 60 cm – totallængde incl. hale under 1 m. Ses i vandet eller på bredden af vandløb og søer. Halen udgør 30 -45 cm. De brunlige tænder ses ofte. Kan forveksles med bæver og odder – især i vandet kan det være svært at se forskel på de tre arter. Jagttid: 01.09 – 31.01

23. Bisamrotte Bisamrotte har en lang (20-28cm.) rund/let fladtrykt hale. Den har brun pels. Kropslængde op til 40 cm. – totallængde incl. hale: under 70 cm. Ses ofte i vandet eller på bredden af lavvandede vandløb og søer. Bisamrotte kan forveksles med sumpbæver og bæver – især unger af de to arter. Jagttid: 01.09 – 31.01