E N D
1. Kafli 15 Oxun afoxunOxidation-Reduction: Kafli 15.1
2. Oxunar afoxunarhvrf eru efnahvrf ar
sem rafeindir fara fr einu hvarfefni yfir
anna hvarfefni
Loss of Electrons in Oxidation (LEO).
Zn ? Zn2+ + 2e- (loss of electrons)
Gain of Electrons in Reduction (GER).
Cu2+ + 2e- ? Cu (gain of electrons)
Rafeindaflutningur fr einu hvarfefni anna
3. Oxari og afoxari (Oxidizing and Reducing Agents) hvarfinu
Mg(s) + Cl2(g) ? MgCl2(s)
oxast Mg og Cl2 afoxast.
oxunarhlfhvarf: Mg ? Mg2+ + 2e-
Mg er afoxari (reducing agent)
a afoxar klr ea gefur v rafeindir
afoxunarhlfhvarf: Cl2 +2e- ? 2Cl-
Cl2 er oxari( oxidizing agent) a oxar Mg
ea iggur rafeindir fr Mg
4. Hvert atm efnasambandi getur haft
oxunartlu.
Hn getur veri neikv ea jkv
Breyting oxunartlu hj atmi segir til um
hvort rafeindir hafa losna ea veri teknar upp
og hvort efni oxast ea afoxast
efnahvarfinu.
15.2Oxunartlur
5. 1. Hreint frumefni hefir oxunartluna 0.
Al 0
Cl2 0
Cu 0
2. Einatma jn hefur oxunartlu sem er jfn hleslu jnar.
Na+ 1+
S2- 2-
Fe3+ 3+
Oxunartlur, reglur
6. 3. Summa oxunartalna allra atma efnasambandi er 0
AlCl3 Al3+ = +3 Cl- = -1
(+3) + 3(-1) = 0
Summa oxunartalna allra atma samsettri jn er jfn hleslu jnar.
ClO3- O = -2 Cl = +5
(+5) + 3(-2) = (+5) + (-6) = -1
Oxunartlur, reglur
7. 4.
Jnir efna r 1. flokki hafa alltaf oxunartluna +1
efnasambndum.
Jnir efna r 2. flokki hafa alltaf oxunartluna +2
efnasambndum.
Vetni hefur oxunartluna +1 ef a er bundi mlmleysingja
en -1 ef a er bundi mlmi.
Flr hefur alltaf oxunartluna -1 efnasambndum
Srefni hefur oxunartluna -2 efnasambndum,
undantekningar eru svokllu perox, er oxunartalan -1. Oxunartlur, reglur
8. Fjldi rafeinda, sem eitt efni losar efnahvarfi er
alltaf s sami og fjldi rafeinda, sem anna efni
tekur upp.
Rafeindir sem losna = Rafeindir sem eru teknar upp
Zn + Cu2+ + 2e- ? Zn2+ + Cu + 2e-
Zn + Cu2+ ? Zn2+ + Cu
15.3Stilling oxunar- afoxunarhvarfa
9. Gefi er efnahvarfi:
CO2 + H2 ? CO + H2O
Oxunartlur breytast hj C atmum og H atmum
+4 -2 0 +2 -2 +1 -2
CO2 + H2 ? CO + H2O
C afoxast: (+4 to +2; tekur upp 2 e- hvert atm)
H oxast: (0 to +1; missir 1 e- hvert atm) Stilling efnajafna me oxunartlum
10. Stilling efnajafna me oxunartlum Fe(s) + AgCl(s) ? FeCl3(s) + Ag(s)
1. Finna oxunartlur
0 +1 -1 +3 -1 0
Fe(s) + AgCl(s) ? FeCl3(s) + Ag(s)
2. Finna hvaa efni oxast og hvaa efni afoxast
Fe oxast (0 ? +3 = 3e- hvert atm)
Ag+ afoxast (+1 ? 0 = 1e- hvert atm)
11. Stilling efnajafna me oxunartlum Margfalda annig a rafeindirnar veri jafnmargar (r sem losna og eru teknar upp).
0 +1 -1 +3 -1 0
Fe(s) + 3AgCl(s) ? FeCl3(s) + 3Ag(s)
Stilla nnur efni jfnunni ef me arf (oft eru a vetni og srefni).
Fe(s) + 3AgCl(s) ? FeCl3(s) + 3Ag(s)
12. Stilling me hlfhvrfum Stilla efnajfnur srri lausn:
Gefi er hvarfi:
I- + SO42- ?? I2 + S
1. Skipta tv hlfhvrf:
I- ?? I2
SO42- ?? S
2. Bta vi H2O mti O atmum og H+ til a jafna t H atmin:
2I- ?? I2
8H+ + SO42- ?? S + 4H2O
3. Jafna hleslur me v a bta vi e-
2I- ?? I2 + 2e-
6e- + 8H+ + SO42- ?? S + 4H2O
13. Stilling me hlfhvrfum 4. Margfalda til a jafna t rafeindir.
2I- ?? I2 + 2e- x 3
6e- + 8H+ + SO42- ?? S + 4H2O x 1
5. Leggja saman hlfhvrfin, rafeindirnar detta t. Stafesta a hleslur su jafnar hj hvarfefnum og myndefnum lokahvarfi:
6e- + 8H+ + SO42- + 6I- ? 3I2 + 6e- + S + 4H2O 8H+ + SO42- + 6I- ? 3I2 + S + 4H2O
8(+1) + 1(2-) + 6(-1) = 0
14. 15.4Raforka fr oxunar- afoxunarhvrfum
15. (Rafefnafrihla)(electrochemical cell) Rafhlur, sem framleia jafnstraum ar sem
oxunarhvarf og afoxunarhvarf eru skilin a og
rafeindirnar ltnar fara milli skauta um ytri
straumrs og jnir flytja hleslu um innri
straumrs, kallast galvanhl ea voltahl
(eftir tlsku vsindamnnunum Luigi Galvani
og Alessandro Volta).
16. Hlfhvrf hlfhvarfinu er sinkmlmur
settur lausn me ZnSO4.
Sinkmlmurinn er
mnusskauti (rafeindir losna)
ea ana og ar fer oxunin
fram.
Zn(s) ? Zn2+(aq) + 2e-
17. Hlfhvrf hlfhvarfinu er
koparmlmur settur lausn
me Cu(NO3)2 .
Koparmlmurinn er
plsskauti ea kata, ar
fer afoxunin fram.
Cu2+(aq) + 2e- ? Cu(s)
18. Ganvanhla ea voltahla(A Voltaic Cell) Saltbr tengir hlfhvrfin tv
saman. Vr milli skautanna
leyfir rafeindum a fla
fr mnusskauti a
plsskauti.
galvanhlai er anan
(oxun) mnusskaut en
katan (afoxun)
plsskaut.
19. Galvanhla Styttur rithttur fyrir galvanhlai er:
tvfalda striki tknar salt br
- Zn(s)Zn2+(1,0M ) Cu2+(1,0M)Cu(s) +
ana kata
20. Rafhlur (Batteries) Rafhlur t.d.:
blrafgeymir
urrhlaa
litum
nikkel-kadmum
21. Blrafgeymir (lead storage battery) Blrafgeymir blum inniheldur H2SO4 sem er
raflausn og blpltur(Pb) fyrir anur og PbO2
pltur fyrir katur
Ana: Pb + SO42- ? PbSO4 + 2e-
(oxun)
Kata: PbO2 + 2H2SO4 + 2e- ? PbSO4+ 2H2O
(afoxun)
22. urrhlaa (vasaluktarbatter)(Dry Cell Battery) urrhlaan er ger r sinkkpu, sem er
mnuspll rafhlunnar (ana) og graftstng,
sem er umlukin brnsteini (MnO2), sem er
plsskaut (kata).
Ana: Zn(s) ? Zn2+(aq) + 2e-
Kata: Mn4+ + e- ? Mn3+
23. 15.5 Oxunar- afoxunarhvrf sem urfa orku til a geta gengi Vi rafgreiningu er
notaur ytri straumgjafi
til a vinga oxunar- afoxunarhvrfin til a ganga
fuga tt vi a sem eim er elilegt.
24. Spennurin (activity series)
Efnunum er raa eftir tilhneigingu eirra til ess a gefa fr sr rafeindir.
au sem oxast auveldlega eru sett efst.
Tafla 15.4 snir aeins nokkra mlma og afstu eirra innbyris samt afstu eirra til vetnis.
25. Spennur, sem snir nokkra algenga mlma og vetni.
26. Efnahvrf sem arfnast orku Oxun kopars er fyrir
nean oxun sinks
spennurinni.
Hvarfi gengur ekki
sjlfkrafa og arf orku til
a ganga.
Cu + Zn2+ Cu2+ + Zn
27. Rafgreiningarker(Electrolytic cells ) rafgreiningarkeri vingar ytri
straumgjafi oxunar -
afoxunarhvarfi til a ganga
fuga tt vi a sem v er
eiginlegt. rafgreiningu er
anan (oxun) plsskaut en
katan (afoxun)
mnusskaut.
Cu + Zn2+ ? Cu2+ + Zn
Ana: Cu ? Cu2+ + 2e-
Kata: Zn2+ + 2e- ? Zn
28. Rafgreining (Electrolysis) Rafgreining
Bri salt t.d.CaCl2 rafgreint.
Me rafgreiningu m framleia hrein frumefni r jnum saltsins.
r CaCl2 m mynda Ca(s) og Cl2(g).
Ana (oxun): 2Cl-(l) ? Cl2(g) + 2e-
Kata (afoxun) : Ca2+(l) + 2e- ? Ca(s)
Ca2+(l) + 2Cl-(l) ? Ca(s) + Cl2(g)
29. Electroplating Rafgreining inai
Mlmhlutir hair me silfri,
platnu ea gulli.
Hluturinn, sem er haur er
tengdur vi katuna
(mnusskaut).
Ana: Ag(s) ? Ag+(aq)+ e-
Kata: Ag+(aq) + e- ? Ag(s)