1 / 19

Hvor langt nåede vi i forhold til et foreløbigt mål om halvering af kvælstof til Norsminde Fjord?

Hvor langt nåede vi i forhold til et foreløbigt mål om halvering af kvælstof til Norsminde Fjord?. Oplandsmøde 22/2 2008 v/ Helge Kjær Sørensen. TAK. For positive, konstruktive og kritiske drøftelser ved rådgivningsbesøgene

beau-blevins
Download Presentation

Hvor langt nåede vi i forhold til et foreløbigt mål om halvering af kvælstof til Norsminde Fjord?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Hvor langt nåede vi i forhold til et foreløbigt mål om halvering af kvælstof til Norsminde Fjord? Oplandsmøde 22/2 2008 v/ Helge Kjær Sørensen

  2. TAK • For positive, konstruktive og kritiske drøftelser ved rådgivningsbesøgene • Fra Frank Bondgaard, Henrik Skovgaard, Irene Wiborg, Troels Grønbæk, Marie Stenild Petersen, Marianne Haugaard og Helge Kjær Sørensen. • I har foranlediget mange efterfølgende overvejelser

  3. Hovedtal (1)Opland til Norsminde Fjord • Opland i alt 10.100 ha • Opland dyrket (82 %) 8.282 ha • Daisy-beregnede arealeri oplandet (15 %) 1.272 ha • N-tilførsel til fjorden i 1980: ca. 350.000 kg N • N-tilførsel til fjorden pr. år, gennemsnit 1996-2005: 129.000 kg N • Foreløbigt reduktionsmål (50%): 65.000 kg N

  4. Hovedtal (2)Opland til Norsminde Fjord • Rodzonetab, opland, gns. 45 kg N/ha • Rodzonetab, Daisy, gns. 43 kg N/haVariation på markniveau 16-91 kg N/ha • Rodzonetab total8.282 ha x 43 kg N/ha = 356.126 kg N • Hvordan når vi reduktionsmålet i fjorden på 65.000 kg N?

  5. BedriftstiltagValgt i forbindelse med rådgivningsbesøget • 38 ha placeret handelsgødning x 1kg N/ha = 38 kg N • 162 ha anvendes udelukkende ammonium i stedet for nitratgødning x 6 kg N/ha = 972 kg N • 57 ha tidlig såning af vintersæd x 4 kg N/ha = 228 kg N • 38 ha med øget anvendelse af efterafgrøderx 25 kg N/ha = 950 kg N • 7 ha med forårspløjning x 37,5 kg N/ha = 263 kg N • I alt bedriftstiltag (26 % af beregnet udvaskning) 2.451 kg N • Dertil etableres et minivådområde xxxx kg N

  6. Man vil kunne nå målet på flere måder, evt. i kombination: 1. En halvering af udvaskning for alle marker - uanset deres udvaskning i dag. 2. En reduktion svarende til, at alle marker får 21,5 kg N/ha udvaskning. Dette vil ramme hårdest for kvæg og mindst hårdt for planteavl. Tabet ud af rodzonen er normalt størst for kvægbrug. 3. En reduktion primært fra de marker, hvor der kommer mest frem til Norsminde Fjord - dvs. de marker, hvor en stor del af afstrømning går til dræn (og hvor der derfor er lille reduktion i N mellem rodzonen og vandløbet). Størst miljøeffekt i forhold til indsatsen. Dette kræver en beregning i topografisk model 3-D. 4. En reduktion fordelt således, at N overskud for pågældende brugstype, jordbund og dyretæthed ikke ligger over det, som kan opnås ved god praksis (referencetal i Grønt Regnskab). 5. En reduktion ved, at marker tages ud af omdrift primært der, hvor der er lille reduktion mellem rodzonen og vandløbet. 6. Teknologiske løsninger

  7. * Tallene er fra bilag 6A fra Watertech juni 2007. ”Nitratudvaskning i oplandet til Norsminde Fjord og Ravnsø”.

  8. Hvordan fordeles indsatsen på de enkelte bedrifter? • Vi kender foreløbig mål til fjorden • Målet gælder samlet for oplandet • Når jordbonitet har stor betydning • Når topografi har stor betydning • Når sædskifte har stor betydning • Når en bedrifts tab af N er meget forskelligt

  9. Der er brug for en ny landsdækkende metode til brug for vandplanlægningen • DMU arbejder videre med samme kort (nitrat-kortet). Er uanvendeligt til en målrettet indsats. • Den ”dynamiske model” fra Ringkøbing er dyr. • ”Lavbund”/ ”Højbund” metode er upræcis. • Norsminde Fjord metode er interessant, idet landmændene får vist marker i ”rødt felt”. Dermed er det meget nemmere at udføre en målrettet indsats (Er postulatet rigtigt?)

More Related