Arbejde i et videncenter

1. Arbejde i et videncenter Erfaringer fra videncenterarbejde i Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde

2. Præsentation • Steen Juul Hansen, ph.d • Forskningsinteresse: Styring og ledelse af velfærdsprofessionelle • Forskningsleder, Den Pædagogisk Socialfaglige Højskole • VIA University College.

3. Program • De formelle rammer for FoU – Frascati-manualen • De formelle rammer i VIA UC • Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde • Erfaringer med videncenterarbejde • Eksempler på projekter fra videncenteret.

4. 1) De formelle rammer FrascatiManualen Forsknings- og udviklingsarbejde defineres som: • ”skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund eller udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser.”(Frascati Manual, OECD, 2003) • Forskning kan ifølge denne definition være originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. • Udviklingsarbejde kan ifølge definitionen være systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

5. FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION IFØLGE FRASCATI-MANUALEN 1. GRUNDFORSKNING er originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. 2. ANVENDT FORSKNING er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er primært rettet mod bestemte praktiske mål. 3. UDVIKLINGSARBEJDE er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. 4. INNOVATION er implementering af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces eller markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovation er resultatet af aktiviteter, der bevidst er rettet mod at forbedre virksomhedens (privat eller offentlig) produkter, processer, afsætning og/eller forretningsgange. Kilder: OECD, 2002: Frascati Manual. Proposed Standard Practice for Surveys on Research and Experimental Development og OECD, 2005: Oslo Manual. Guidelines for Collecting and Interpreting Innovation Data: Proposed Guidelines for Collecting and Interpreting Innovation Data.

6. Et anvendelsesorienteret forsknings- og udviklingsbegreb • Frascati Manualens måde at definere forskning- og udviklingsaktiviteter på lægger op til et anvendelsesorienteret forsknings- og udviklingsbegreb. • Professionshøjskolernes fælles kvalitetsramme for deres for deres forsknings- og udviklingsaktiviteter (EVA, 2012). • Pålidelige metoder • Konsistens mellem præmisser, teori, metode og resultat • Gyldighed metodevalg, analyse og konklusion begrundes • Originalitet • Relevans for borgere og profession • Robusthed af den erhvervede nye viden • Innovation

7. Evidenshierarkiet Fig.: Evidenshierarkiet (Rieper og Hansen, 2007: 19) Der randomiserede kontrollerede forsøg Systematiske reviews af kohortestudier Systematiske reviews over casekontrolstudier Caseserier eller kohortestudier Ekspertvurderinger, konsensuskonferencer, kvalitative designs mv.

8. 2) De formelle rammer i VIAImagine VIA 2020 • Vi udvikler viden, udfordrer og inspirerer sammen med praksis. Det gør vi ved at • Bidrage til et bedre samfund gennem viden, der både forundrer og forandrer • Skabe viden, der anerkendes ved at gøre en forskel i praksis • Realisere grænseoverskridende dialog og samarbejde, der skaber udvikling og vækst.

9. DELSTRATEGI FOR FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION VIAs langsigtede ambition på vidensområdet er frem mod 2020, at vi etablerer os som en synlig, fagligt stærk og velrenommeret videninstitution, der skriver sig ind i den europæiske tradition for ’Universities of Applied Science’. • Mere forskningsbaseret undervisning • Med forskningsbaseret undervisning forstås, at underviserne underviser i eget eller et bredere forskningsområde, hvor den nyeste forskning bliver inddraget i undervisningen. • Styrket kvalitet i forsknings-, udviklings- og innovationsindsatsen • Kvaliteten skal være på højde med de videnmiljøer, som vi ønsker at samarbejde med. Det gælder både i forhold til videnudvikling, -formidling og -omsætning. • VIA som innovationsaktør • Vi vil have udfoldet vores potentiale som innovationsaktør – med særligt fokus på at bidrage til et produktivt samspil mellem forskningsdreven og praksisdreven innovation i erhvervenes og professionernes arbejdsfelter.

10. Videnstrekanten eller - cirklen FoU-projekter Forskningsbaseret viden Forskningsbaseret undervisning Professionel praksis

11. Generel karakteristik af videncentrene i VIA • En overvejende tværfaglig videnproduktion. • Forskningsbaseret videnproduktion i varierede former som kernevirksomhed, hvorved de adskiller sig fra andre udviklingsaktiviteter • Samarbejde med nationale og internationale forskningsmiljøer • At arbejde inden for temaer, som har længerevarende relevans, men er også i stand til hurtigt at adressere aktuelle udfordringer i professioner og erhverv • At søge samarbejde med andre professionshøjskoler, erhvervsakademier, universiteter, private aktører mv. med henblik på at udnytte strategiske, faglige og forretningsmæssige udviklingsmuligheder • At levere viden af højeste kvalitet og er kendt for at arbejde professionelt i alle processer • At orientere sig bredt i det samlede VIA og understøtter efter behov udviklingsprocesser i den samlede koncern og i de andre højskoler.

12. 2) Videncentrei VIA • I PSH • Socialpædagogik og Socialt arbejde • Børn og Unges Kultur • Sprog, Læsning og Læring • Didaktik • Også videncentre i de andre højskoler • Højskolen for Videreuddannelse og Kompetence-udvikling • Den Sundhedsfaglige Højskole: • Den Teknisk Merkantile højskole • Højskolen for Kreative erhverv

13. 3) Videncenterfor socialpædagogik og socialt arbejde Formål: • Videncenteret arbejder med forskning og udviklingsarbejde inden for socialpædagogik og socialt arbejde i Danmark. • Gennem samarbejde med praksis og andre forskningsinstitutioner skal centeret udvikle ny viden om socialpædagogik og socialt arbejde.

14. Videncenter for socialpædagogik og Socialt arbejde Start i 2008 Centeret har fem programmer: 1. Professionel praksis i socialt arbejde 2. Socialpædagogisk arbejde 3. Udsatte børn og unge 4. Arbejdsmarkedet og beskæftigelsesområdet 5. Socialt entreprenørskab og innovation Budget 7000 timer + ekstern finansiering. Ca. 40 projektmedarbejdere Ca. 25 projekter

15. Strategi Vision: • At skabe nationalt anerkendt viden om socialpædagogik og socialt arbejde i Danmark • Videncenteret skal opleves som et attraktivt og stimulerende vidensmiljø, der kan bidrage til den enkeltes kompetence-udvikling og faglige udvikling. • Videncenteret er et virtuelt sted, hvor vi sammen skaber viden Mission: • Gennem samarbejde med praksis skal videncenteret udvikle ny viden om socialpædagogik og socialt arbejde i Danmark til gavn for uddannelserne og til gavn for praksis.

16. Fokusområder • at en stigende del af centerets aktiviteter er eksternt finansieret • at centerets forsknings- og udviklingsaktiviteter sker i samarbejde med forskningsinstitutioner • at centerets forsknings- og udviklingsaktiviteter sker i samarbejde med praksisfeltet • at studerende på uddannelserne inddrages i centerets forsknings- og udviklingsaktiviteter enten direkte eller i forbindelse med de studerendes bachelorprojekter • at udvikle uddannelsernes indhold mht. ny viden, nye fagområder, nye metoder o.lign.

17. Retningslinjer for en god projektbeskrivelse • En projektbeskrivelse er en argumenteret beskrivelse af en idé som sandsynliggør relevansen og gennemførelsen af en undersøgelse, evaluering eller udviklingsprojekt, som indeholder: • En klar og kortfattet titel samt et abstract • Begrundet og velafgrænset relevant problemfelt og præcis problemformulering/ målsætning med projektet • Hvad er projektets bidrag i forhold til den eksisterende viden om emnet, og hvor skal bidraget anvendes. • Begrundet valg af faglige begreber og teorier • Begrundet valg af undersøgelsesmetoder samt metodekritik • Forventede resultater og produkt evt. i form af artikel/bidrag til bog • Tidsplan for hele projektet • Eksterne samarbejdspartnere/universitet • Samlet budget (flerårs) og ekstern finansiering

18. Arbejdsdeling i videncenteret • Hvad laver videncenterleder? • Hvad laver programkoordinator? • Hvad laver projektmedarbejder?

19. Videncenterleders ansvarsområder: Overordnet er det videncenterlederens ansvar, at producere viden af høj kvalitet. Konkrete arbejdsopgaver:  • Ansættelse af programkoordinatorer sammen med en uddannelseschef • Ansættelse af projektmedarbejdere sammen med en uddannelseschef • Faglig ledelse af programkoordinatorer inden for videncenterets rammer • Økonomi, herunder fundraising, budget, regnskab og kvartalsopfølgning i samarbejde med økonomileder • Udarbejdelse af årsrapport • Medvirke til udarbejdelse af stillingskatalog • Udvikling og vedligehold af webside og evt. nyhedsbrev • Formidling af resultaterne af centrets aktiviteter internt i VIA samt overfor offentligheden (workshops, konferencer, medier, artikler, ’tilbageløb’ til VIAs uddannelser mv.) • Koordinere aktiviteterne i videncenterets programmer • Kontakt med de øvrige videncentre i PSH og i VIA • Repræsentant i Højskolerådet i PSH. • Kontakt til GUU

20. Programkoordinatorer Som programkoordinator er man i samarbejde med centerlederen og de enkelte projektmedarbejdere under programmet ansvarlig for, at programmet samlet set indfrier de fastsatte mål for den faglige, teoretiske og metodiske kvalitet. Programkoordinatoren bidrager således til løsning af videncentrenes opgaver i forhold til at skabe og formidle ny forsknings og udviklingsbaseret viden med henblik på at udvikle VIAs uddannelser og tilhørende professioner. Centrale arbejdsopgaver er: • At bidrage til formulering og af programmet og projekter under programmet • At sikre et produktivt vidensmiljø og kvalificering af projektmedarbejderne i programmet • At deltage i projekter under programmet • At bidrage til udvikling af procedurer for videncenterarbejde • At bidrage til kvalitetssikring af projekter under videncenterets programmer • At deltage i aktiviteter i videncenteret, herunder møder, workshops mv. • At understøtte tilbageløbet til VIAs uddannelser og videndeling i VIA generelt • At bidrage til udvikling af videncenterets netværk i forhold til interne og eksterne interessenter og samarbejdsparter • At sikre at programmets aktiviteter registreres i PURE

21. Projektmedarbejdere Som projektmedarbejder bidrager man til løsning af videncentrenes opgaver i forhold til at skabe og formidle ny forsknings- og udviklingsbaseret viden med henblik på at udvikle VIAs uddannelser og tilhørende professioner. Centrale arbejdsopgaver er: • At formulere, forestå og afrapportere projekter under videncenterets programmer • Ansvarlig for at arbejde systematisk og metodisk med eget projekt • At registrere egne aktiviteter i PURE • At bidrage til kvalitetssikring af egne og øvrige projektmedarbejderes udviklingsprojekter i videncenteret • At deltage i aktiviteter i videncenteret, herunder møder, workshops mv. • At understøtte tilbageløbet til VIAs uddannelser og videndeling i VIA generelt • At bidrage til udvikling af videncenterets netværk i forhold til interne og eksterne interessenter og samarbejdsparter Samtidig danner videncentrene rammer for kvalificering af medarbejderne i VIA, og skal dermed bidrage til at den enkelte projektmedarbejders kompetencer i forhold til udviklings- og forskningsarbejde styrkes.

22. Projektoversigt 2013-2014

23. Programmet: Professionel praksis i socialt arbejde • Tværsektorielt samarbejde i Community Development • Samarbejdsprojekt med et praksisforskningsprojekt ved Center For Akut Og Opsøgende Indsatser • MOSUL – fra udvikling til implementering og evaluering i forbindelse med ICS • ICS og E-læring • Ph.d.-projekt med tilknytning til programmet: Kvalificering af socialfaglige vurderinger • Praksisforskningsnetværk i socialt arbejde i Midtjylland

24. Programmet: Socialpædagogisk arbejde • En normativitetskritisk undersøgelse af  inklusionsfremmende interkulturel pædagogik i lyset af køn • Fritids - og ungdomsklubben med plads til alle – en kritisk undersøgelse af karantæne som eksklusionsmiddel i klubregi • Personlige deltagerbaner i grænsefællesskabet mellem pædagoguddannelsen og Østbasen • Udvikling af det tværfaglige samarbejde i grænseområdet mellem social anbringelse og psykiatrisk behandling

25. Programmet: Udsatte børn og unge • Integrated Children’s System, ICS - og børn og unge med anden etnisk baggrund • Pædagoguddannelsens bidragtil de studerendes udvikling af kontekstforståelser • Læreruddannelsens bidrag til de studerendes udvikling af kontekstforståelser • Socialrådgiveruddannelsens bidrag til de studerendes udvikling af kontekstforståelser • Ph.d.: At udnytte uudnyttede potentialer i det omgivende miljø som indsats til børn i udsatte positioner

26. Programmet: Arbejdsmarkedet og beskæftigelsesområdet Programmet: Socialt entreprenørskab og innovation Socialt Entreprenørskab og socialøkonomiske virksomheder Samspil mellem studentervæksthuse og uddannelser Innovationsdidaktik • Socialøkonomiske virksomheder • En tabt generation – igen igen? • Netværkstedet

27. 4) Erfaringer med videncenterarbejde Den helt overordnede erfaring: • Den privatpraktiserende projektmager er ude. Den samarbejdende vidensproducent er inde. • Viden skabes i fællesskab med andre og deles med andre.

28. Andre erfaringer • Det tager tid at opbygge videnmiljøer • Det kræver samarbejde mellem de implicerede interessenter • Videnmiljøer må ikke være for små • Der skal være ”energi” i projekterne • Der skal være plads til primadonnaer, men ikke til primadonnanykker • Det kan være en overvindelse for nogen at være akademisk. Det er nødvendigt. • Det er svært at inddrage de studerende • Det er svært at lave gode projektbeskrivelser • Det er svært at skrive artikler

29. Erfaringsfirkanten Studerende Forskningsprojek-ter og formidling FoU-projekter og forskningsbaseret viden Forskningsbaseret undervisning Professionel praksis

30. 5) Eksempler på projekter i videncenteret.

31. Projekt: Tværsektorielt samarbejde i Community Development. • Projektet indgår i samarbejde med HotspotCenter, Århus Kommune samt FrivilligCenter Aarhus og Boligselskabet Præstehaven. • Hotspotsinitiativer har som overordnet formål at skabe tryghed i udsatte boligområder og understøtte opbygning af bæredygtig udvikling herunder opbygning af social kapital i udsatte boligområder. • Projektet vil sætte fokus på samarbejdet mellem professionelle aktører fra den offentlige forvaltning og aktører fra den frivillige sektor i Bispehaven. Projektet vil undersøge selvforståelser og ageren hos de respektive aktører internt og i forhold til det tværsektorielle samarbejde. • http://www.nyidanmark.dk/dk/Nyheder/Nyheder/Integrationsministeriet/2010/Juni/30_mio_kr_til_hotspot_projekter.htm

32. Tværsektorielt samarbejde i Community Development • Formål: Et af projektets delelementer er udvikling af teorier og metoder i Community Development. Det er intentionen at Partnerskabet skal medvirke til, at der identificeres modeller og metoder i forhold til CommunityDevelopment. • Målet med det tætte samarbejde mellem uddannelse og praksis er at synliggøre Community Development som arbejdsfelt for socialrådgiverstuderende, praktikere og beboere i lokalområdet samt at kvalificere studerende og praktikere til at arbejde indenfor feltet.

33. Tværsektorielt samarbejde i Community Development Inddragelse af de studerende: • I det Sociale Laboratorium vil partnerskabet giver socialrådgiverstuderende mulighed for at udvikle og indgå i frivilligt socialt arbejde i udsatte boligområder sammen med øvrige frivillige, fx beboere i og udenfor boligområdet, samt diverse frivillig-organisationer. • Under HotSpotcentrets faglige ledelse vil de frivillige studerende og øvrige frivillige, herunder beboere, kortlægge hvad man har brug for af aktiviteter samt igangsætte og deltage i udvalgte aktiviteter. Ca. 30 studerende er rekrutteret til Det Sociale Laboratorium og er i gang med at definere og deltage i projekter i Bispehaven

34. Socioøkonomiske virksomheder • Formål: Kortlægning af socioøkonomiske virksomheder i Århus kommune • En socioøkonomisk virksomhed • Et socialt sigte • Salg af produkter eller ydelser • Geninvesterer overskud i virksomheden • CVR-nr. • Demokrati og borgerinddragelse • Metode: Interview med 16 virksomheder

35. Socioøkonomiske virksomheder • Konklusion • Socioøkonomiske virksomheder har en hybrid karakter med flere formål mellem markedet, det offentlige og civilsamfundet • Virksomhederne er levedygtige i kraft af deres tilpasningsevne i forhold til (den lokale) konteksten • Alle virksomhederne interagerer med det offentlige • Mange forskellige selskabsformer

36. Socioøkonomiske virksomheder • Produkt: • Arbejdsseminar med repræsentanter fra de socioøkonomiske virksomheder, Århus Kommune og VIA UC. • Rapport: Socioøkonomiske virksomheder og samarbejdet med Århus Kommune, 2013. • Kapitel om ”Socialt entreprenørskab og beskæftigelsesfremme” i bogen Velfærdsinnovation – i og med praksis”, VIA UC, 2013.

37. Praksisforskningsnetværk i socialt arbejde i Midtjylland • På Socialrådgiveruddannelsen har der i flere år været arbejdet med praksisforskning på baggrund af et ønske om at fremme praksisforskning. Formål med netværket: • Hvordan viden anvendes og skabes i praksis. • At intensivere samarbejdet mellem praksis, uddannelse og forskning. Videnskabelse i lokale netværk bestående af praktikere, undervisere og studerende er én af mulighederne for at bidrage til at synliggøre indsigter og udvikle potentialer i praksis. • Netværket udgør et mødested og danner ramme for flere former for forsknings, udviklings – og undersøgelsesprojekter, der udføres af praktikere, studerende og undervisere i forskellige samarbejdskoalitioner. • Gør vi det vi siger vi gør? • Dialogen med borgere – Underretningssamtalen • Skolesocialrådgiver

38. Pædagoguddannelsens bidragtil de studerendes udvikling af kontekstforståelser • Projektet tager overordnet sit afsæt i det paradoks, at en del af den samfundsmæssige eksklusion og marginalisering af børn og unge finder sted i velfærdsinstitutionerne. • Det bygger videre på resultater af forsknings- og udviklingsprojektet ”Marginalisering og Kompetenceudvikling”, som gennem en årrække har fokuseret på problematikken omkring institutionsbetingede marginaliseringsmekanismer. Disse resultater peger blandt andet på, at en central strategi i forhold til at imødekomme institutionsinterne marginaliseringsmekanismer ligger i udviklingen af de professionelles forståelser af kontekstbegrebet i forbindelse med pædagogiske iagttagelser, analyser og strategier. • Med dette afsæt tager projektet ”Pædagoguddannelsens bidrag til de studerendes udvikling af kontekstforståelser?” sigte på at kortlægge, hvilke kontekstbegreber læreruddannelsen bidrager til udviklingen af hos de lærerstuderende – og hvordan? Det vil sige i hvilke sammenhænge og gennem hvilke processer i pædagoguddannelsen?

39. At åbne ”den sorte boks” – mavefor-nemmelsereller formaliseret viden? • En undersøgelse af, hvad der karakteriserer den gode praksis i arbejdet med inklusion og fastholdelse af udsatte unge i uddannelse og beskæftigelse. • Gennemført i efteråret 2010 • Metode • Kvalitativt med 4 fokusgruppeinterview med ca. 50 praktikere • Indholdsanalyse • Start og slutkonference

40. Formål med projektet – at åbne Den sorte boks • Formålet med projektet var således at høste erfaringer med ”den gode praksis” i forbindelse med inklusion og fastholdelse fra de mange projekter, der gennemføres i netværket DHI. Projektet skulle undersøge, om det er muligt på basis af deltagernes erfaringer at konkretisere og generalisere bestemt metoder og samarbejdsformer. • Projektet skulle gøre deltagernes tavse viden tilgængelig og undersøge, om det er muligt at generalisere deltagernes erfaringer, for på den baggrund gøre det muligt at udvikle formaliserede metoder om den gode praksis.

41. Resultater • Den gode praksis meget kort beskrives med følgende begreber: • Autencitet • Klare spilleregler og faste aftaler • Konsekvens • Individuelle aftaler og løsninger • Tålmodighed og tid • Ansvarsfulde voksne • Det er ikke muligt på basis af disse begreber at generalisere en bestemt god praksis.

42. Resultater Tabel 1: Forskellige former for arbejde i det moderne samfund Arbejdet med inklusion og fastholdelse af udsatte unge

43. Resultater – den refleksive praktiker • At inkludere og fastholde udsatte unge i uddannelse og beskæftigelse er afgjort en svær opgave at løse. Det karakteristiske for opgaver, der er brydsomme og svære at løse, er, at den ”gode praksis” er svær at sætte på formel. • Det er svært at formulere generelle metoder og regler for, hvordan man inkluderer og fastholder de udsatte unge. De ansatte på området lader sig ikke styre af fastlagte regler og metoder, men træffer beslutninger i et komplekst samspil mellem regler, organisatoriske rammer og personlige holdninger, erfaringer og skøn. Håndværkeren - Mavefornemmelser - Tavs viden - Tommelfingerregler Den Professionelle - Formel viden - Fælles faglige normer og metoder Den refleksive praktiker

44. Seneste publikationer: Hansen, Steen Juul (red.) (2010): De professionelle i velfærdsstaten, Hans Reitzels Forlag, København Hansen, Steen Juul (2011), ”Styring af det pædagogiske arbejde med udsatte børn. Formelle regler og bureaukrati eller pædagogisk faglighed?” i antologien ”Ude af sammenhæng – om professionelles arbejde med børn i udsatte positioner” redigeret af Anne Marie Villumsen, VIA Systime, Århus Hansen, Steen Juul og Elof Nellemann (2011), Inklusion og fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse – mavefornemmelser eller formaliseret viden, Tidsskrift for Socialpædagogik, nr. 1, juni. Hansen, Steen Juul (2011): ”Styring i den offentlige sektor” i antologien ”Kommunal økonomisk styring – på det sociale område” redigeret af Peter Bundesen og Claus-Arne Hansen, Hans Reitzels Forlag, København Hansen, Steen Juul (2013), Faglig udvikling på pædagoguddannelsen – en analyse af udviklingen af de studerendes evner til at anvende teori til at undersøge og udvikle den pædagogiske praksis, Gjallerhorn nr. 16, februar 2013. Hansen, Steen Juul (2013), Tommelfingerregler i socialpædagogisk arbejde, Tidsskrift for Socialpædagogik, nr. 1. Hansen, Steen Juul (red.) (2013): Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag, København.