1 / 40

Psykisk arbejdsmiljø - i hverdagen og i APV

Psykisk arbejdsmiljø - i hverdagen og i APV . Ergo- Fys AM årskonference 5. september 2012 Nyborg Strand Hans Hvenegaard og Flemming Pedersen www.teamarbejdsliv.dk. Disposition. Rundt om psykisk arbejdsmiljø (og lidt om social kapital) Summer 2 og 2 ved bordene

kuri
Download Presentation

Psykisk arbejdsmiljø - i hverdagen og i APV

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Psykisk arbejdsmiljø- i hverdagen og i APV Ergo-Fys AM årskonference 5. september 2012 Nyborg Strand Hans Hvenegaard og Flemming Pedersen www.teamarbejdsliv.dk

  2. Disposition • Rundt om psykisk arbejdsmiljø (og lidt om social kapital) • Summer 2 og 2 ved bordene • APV (og lidt om trivselsmålinger) og psykisk arbejdsmiljø

  3. Forståelse af psykisk arbejdsmiljø • Faktorer i arbejdet • Arbejdsorganisatoriske • Opgavetilknyttede – arbejdets indhold og udførelse • Relationelle – samarbejde og kommunikation • Disse har konsekvenser for: • Kvalitet i produkt og ydelse • Effektivitet • Trivsel og arbejdsglæde • Stress • Sundhed og sygdom • Personlig identitet • Skabes og genskabes hele tiden

  4. En psyko-social sundhedsforståelse • Samspillet mellem job og person • Match mellem jobkravene og personens ressourcer, kompetencer og færdigheder • Humanistisk psykologi og psykologiske jobkrav • Indhold og variation i arbejdet • Mulighed for at lære i arbejdet • Mulighed for at træffe beslutninger • Mulighed for social støtte og respekt • Mulighed for en ønskværdig fremtid • Psyko-socialesundhedskonsekvenser af arbejdet • Jobtilfredshed, arbejdsglæde • Stress, psykisk træthed, udbrændthed, depression • Psykosomatiske – fx hjerte/kar sygdomme • Hændelser og forløb over tid • Traumatiske hændelser – det psykiske ulykke • Løbende nedslidning

  5. Udvikling af psykologisk stress(Jenner og Segraeus (red) 1989)

  6. Stress i befolkningen(Kilde: Naja R. Nielsen, Tage S. Kristensen, 2007)

  7. Et godt psykisk arbejdsmiljø • Arbejdets indhold og udførelse • Passende jobkrav • Arbejdsmængde og -tempo • Kompleksitet i jobbet • Rolleklarhed og rollekonflikter • Egenkontrol, frihed og selvbestemmelse • Udførelse/metode, kvalitet, tidspunkt, samarbejdspartner • Støtte og hjælp i arbejdet • Kollegaer, leder • Forudsigelighed – herunder informationer • Meningsfuldhed • Udviklingsmuligheder • Indflydelse ved forandringer

  8. Et godt psykisk arbejdsmiljø • Arbejdets organisering, opgavefordeling og tilrettelæggelse • Opgavefordeling • Jobdesign • Opgaveflow • I team/afdeling • Mellem team/afdelinger • Med andre • Spidsbelastninger • Brugen af forskellige kompetence i opgaveløsningen • Tværfaglig opgaveløsning • Alenearbejdeog ”sårbarhed” • Teamorganisering Selvstyrende grupper • Klare rammer og beslutningskompetencer • Tilrettelæggelse, udførelse, kvalitet

  9. Et godt psykisk arbejdsmiljø • Arbejdets betingelser • Teknologiske hjælpemidler og systemer • Bygningsmæssige rammer og indretning • Informationssystemer • Forhold udefra: • Lovgivning og kommunal/regional bestyrelse • Direktion • Ledelse • God nærmeste leder, topledelse • Jobsikkerhed

  10. Et godt psykisk arbejdsmiljø • Relationer og samarbejde • Samarbejde om opgaveløsning • Kommunikation • Adfærd og værdier • Krænkende adfærd • Modning • Chikane • Vold eller trusler • Gensidig respekt, anerkendelse og belønning • Fagligt og personligt • Tillid og retfærdighed • Gruppedynamik

  11. Den effektive og trivelige gruppe Fokus på opgaven giver sammenhold Dialog om og ansvar for helheden Bruger energi på det de kan handle på Uformel ledere påtager sig et ansvar Gruppe med stor udskiftning og dårlig trivsel Fokus på det sociale Uformelle magtkampe Manglende accept af forskelligheder Interne uenigheder mindsker interessen for hele organisationen Sociale relationer i 2 ”ens” team (et eksempel)

  12. En definition på social kapital Virksomhedens sociale kapital er den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab af løse dens kerneopgaver

  13. Social kapital i hele organisationen: Samarbejdet Samlende, brobyggende og forbindende (Bonding, bridging og linking) Ledelsen Grupper,fag eller afdelinger Forbin-dende Samlende Samlende Samlende Brobyg-gende

  14. DET YDRE OG DET INDRE NETVÆRK - Relationel koordinering, hjemmeplejen

  15. Det er ikke nok, at de ansatte er dygtige til deres fag • De skal (også) kunne samarbejde • Koordinering af relationer • Fælles viden • Fælles mål • Gensidig respekt • Kommunikation • Timing og hyppighed • Præcision • Problemløsning

  16. Den gode cirkel

  17. Den dårlige cirkel

  18. Virksomhedens sociale kapital Samarbejds- evne Kerneopgaven Retfærdighed Tillid

  19. Tillid Er ikke noget, man kan forlange eller kræve af andre. Det er noget, man selv kan vise andre og noget, man kan gøre sig fortjent til.

  20. Retfærdighed Handler grundlæggende om at tingene går ordentligt og respektfuldt for sig på arbejdspladsen

  21. Faget kan have sine særlige problematikker • Typer af job indenfor faget kan have sine kendetegn • Arbejdspladser kan være forskellige • Afdelinger/team ligeså

  22. Social kapital og stress NFA 2005

  23. Social kapital og planer om at sige op i døgninstitutioner og på et hospital Planer om atsige opscore 60 A 50 G F H B E 40 30 D C 20 Social kapital 50 60 70 80 ”Det stærke fællesskab” 2009.

  24. Social kapital og ledelseskvalitet (skolerne i en provinskommune) Ledelseskvalitet Ly No Sp Sv 70 Te So 60 Hy DK Ba Ka 50 Ro 40 Mø Gr Social kapital 80 70 50 60

  25. Sammenhæng med effektivitet AMICA 2009 - kundecentre

  26. Relationel koordinering og behandlingskvalitet i 9 hospitaler Kvalitet: Liggetid, smertefrihed, funktionsevne, patienttilfredshed Kvalitet ,48 6 4 8 5 3 9 1 2 7 ,43 Relationel koordinering Gittell, 2009:31. Relationel koordinering 4,22 3,84

  27. Syv ”Investeringsstrategier” i social kapital og psykisk arbejdsmiljø • Udvikling af den daglige arbejdspraksis og arbejdets organisering • Forbedring af rammerne for opgaveløsning og samarbejde • Forbedringer af relationer i hverdagen • både internt og eksternt • Udviklingen af fælles værdier • Kompetenceudvikling i samarbejde og fælles opgaveafklaring • Ledelse og selvledelse • Den ”tavse” organisationsudvikling

  28. Sum med sidemanden • Hvilke tanker satte oplægget i gang hos jer i forhold til jeres egen arbejdsplads?

  29. APV-psyk.- langt mere end en måling • Indsatsen skal afspejle det man ønsker at opnå med den • Vægtning mellem måling og efterfølgende indsats • Overordnede mål og decentrale mål • Vælg metode og forløb der passer til målene • Målingerne er i sidste instans den lette del af indsatsen • Det er de efterfølgende aktiviteter der er svære • Målingen er sjældent et resultat i sig selv • Er ét datasæt blandt flere til den egentlige indsats • Kræver oftest at blive omsat til konkrete forhold • Medarbejderdialog om målingen giver yderligere data

  30. En klassisk APV- eller trivselsproces Metoden Beskrivelse/ vurdering Kort læg ning Handlingsplan Ret-ningslinier Forandring Effekt Fase 0 Syge-fravær Prioritering Hand-linger APV-processen Organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer Konsulent Styring og ledelse

  31. Planlægning af APV-psyk indsatsen (fase 0)- ambitionerne sættes og gøres operationelle • Forberedelsen af forløbet og målingen er væsentlig for et godt resultat • Motiver, forventninger og ambitioner afklares • Hvad foregår der allerede af ”lignende” aktiviteter – tænkt trivselsindsatsen sammen med disse om muligt • Valg af metode(r) • Valg og planlægning af det konkrete forløb • Formidlings- og kommunikationsplan • Tids- og aktivitetsplan (procesplaner) • Synlighed og forpligtigelse

  32. Vurdering og analyse - en overset aktivitet med stor betydning • Både centralt og decentralt • Inddragelse af flere data • Fravær, personaleomsætning, APV, kvalitetsopfyldelse, omfanget af stresstilfælde, erfaringer fra hverdagen m.v. • Inddragelse af de rette kompetencer • Viden om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, berørte medarbejdere og ledere, chefer på et højere niveau, • Beslutninger og handlingsplaner kræver samspil med eksisterende drifts-, udviklings- og personaleplaner • Integration af trivselsindsatser i eksisterende planer • Løsninger/indsatser er ofte nye processer på et mere konkret niveau • Ikke alt er noget der kan ændres her og nu, men er processer, adfærds- og bevidsthedsforandringer som foregår over tid

  33. Handleplaner - der (ikke) samler støv • Vi skaber også vejen mens vi går, men det kræver vi går • For ofte samler handleplaner støv på hylder i stedet for at være et aktivt støtteredskab • Sikre flow i indsatsen • Skabe konkrete løsninger • Bliver tænkt ind i det, der alligevel foregår, når man passer sit arbejde • Handleplaner er aldrig bedre end den handleforpligtigelse, som nogen tager på sig

  34. Styring og ledelse- på et højt niveau • APV-psyk ansvarlige: • Planlægge, styre, koordinere, beslutte • Motivere, skabe engagement og samarbejde • Sikre at der er psykisk arbejdsmiljø kompetencer i organisationen • Skabe sammenhæng til linjeorganisationen • Fra start til slut • Styring og ledelse af processen fra start til slut er en afgørende faktor for en god og succesfuld trivselsindsats

  35. Spørgeskemametoden

  36. Dialogmetoder

  37. APV-psyk, Trivselsmålingerog psykisk arbejdsmiljøi hverdagen • En APV-psykhver 3. år er et ”eftersyn” om det er lykkedes i hverdagen • Trivsel, social kapital og det psykiske arbejdsmiljø skal vedligeholdes, udvikles og passes i hverdagen • Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og soc.kap. skal tænkes ind når arbejdet og arbejdsforholdene justeres eller ændres • Lederne skal tænke Psyk. am, trivsel og soc.kap. ind i drift-, udviklings-, strategisk- og personaleledelse • De vigtigste redskaber til måling af psykisk arbejdsmiljø i hverdagen er: • Øjne og øre: observation • Samtale: dialog og forståelse mellem kollegaer og medarbejdere og ledere • ….og viden om hvordan god eller dårlig trivsel giver sig udtryk

More Related