1 / 13

Radioens historie i Danmark

Den danske Statsradiofoni. Frste del af 1920'erne: amatrradioer og forsg med broadcast i Ryvang"terkrigen" i 1924: Dobbeltprogramperioden. Ryvangen Radio og Kbenhavns Radiofonistation sender konkurrerende programmer. Politiken sender nyheder: "Politikens Radio-Avis"1925 indfres monopol som f

nelia
Download Presentation

Radioens historie i Danmark

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


    1. Radioens historie i Danmark Mediehistorie Stig Hjarvard

    2. Den danske Statsradiofoni Første del af 1920’erne: amatørradioer og forsøg med broadcast i Ryvang ”Æterkrigen” i 1924: Dobbeltprogramperioden. Ryvangen Radio og Københavns Radiofonistation sender konkurrerende programmer. Politiken sender nyheder: ”Politikens Radio-Avis” 1925 indføres monopol som forsøgsordning – permanent fra 1926, hvor Statsradiofonien er en realitet

    3. Den politiske styring af radioen Radioråd til at begynde sammensat af forskellige faggrupper – ikke politikere, men dette ændrede sig med radioens stigende indflydelse; fra 1930 fire partirepræsentanter Pressen får indflydelse på nyhedsformidling: Pressens Radioavis Uafhængig, offentlig institution, men præget af etatskultur Licensindtægter finansierede radioen

    4. Programudbuddet i Statsradiofonien i mellemkrigstiden Socialdemokratiets radiopolitik: ”[Radioen] kan blive en vigtig Appel til aandelig virksomhed, et aabent Vindue mod Videnskabens, Kunstens og Politikkens Verden, en god Ven, som raaber i Øret og sætter ens Tanker i Gang med Emner, der ligger over Hverdagen, hvormed Hjemmets Vægge udvides, og dets Verden bliver større” (DM2, s.209)

    5. Statsradiofoniens første leder Emil Holm (1867-1950) – operasanger Leder af Statsradiofonien 1925-37 Står for en kulturopdragende linie med vægt på klassisk musik i repertoiret Eksempel om tilrettelæggelse af programmer

    6. Politiske interesseorganisationer præger repræsentationen Statsradiofonien bliver politisk kampplads Lytterorganisationer præger indflydelsen fra publikum – organiseret ift. de fire ”søjler” Eneste lytterundersøgelse ”Balalajka-undersøgelsen” i 1929: massivt krav om lettere og mere folkelig radio med mere underholdning – overhøres fuldstændig af ledelsen

    7. Radio og siden tv skaber en fælles verden for hele – nationale – befolkninger – trods paternalismen i tidlige public service ”In class-divided nation-states, radio first and later television unobtrusively restored (or perhaps created for the first time) the possibility of a knowable world, a world-in-common, for whole populations. The social world was rendered sociable, and the manyfold anxieties of public life were greatly eased. [..] In so doing, it redeemed, and continues to redeem, the intelligibility of the world and the communicability of experience in the widest social sense”. Paddy Scannell: “Radio Times: The Temporal Arrangements of Broadcasting in the Modern World”, in Paterson, R. (ed.): “Television and its Audience”, 1988, London: BFI.

    8. Direkte transmissioner og radiodrama skaber fælles oplevelser for hele folket Gunnar ”Nu” Hansens dækning af finalen i 100 meter crawl ved OL i London i 1948: Danmark vinder guld ”Siva Skriget” fra 1956: kriminaldrama i 6 dele af Cecil Burton (Else Faber); andre populære radiodramaer var ”Mordets Melodi” (af Tavs Niiendam, 1943) og ”Vandyke Mysteriet” (af Francis Durbridge, 1961)

    9. Hørebilleder – portrætter af dagligdagen i Danmark Axel Dahlerups ”hørebilleder” i 1930’erne og 1940’erne Social dokumentation af den danske mangfoldighed 1934: Mahognivognen – transmission – f.eks. Lillebæltbroens indvielse i 1935 1938: Reportagevognen med lakpladeskæreapparater anvendes

    10. Radiomontagens udvikling Forhistorie: hørebillederne Den klassiske, sociologiske montage: sociologisk registrerende, dokumenterende, ikke didaktisk-belærende, men stiller spørgsmål ved gældende normer; f.eks. Willy Reunert og Viggo Clausen Den psyko-sociologiske montage: livsformer, psykologiske forhold under overfladen f.eks. Christian Stentoft Den journalistiske metamontage: kritisk journalistik, der medreflekterer og selvbevidst iscenesætter mediets involvering i konstruktionen af virkeligheden; f.eks. Anders Nyholms ”Jagten på 007” og Stephen Schwartz’ ”Notater fra en losseplads” (1986)

    11. Radioen mellem kulturkløfter Viggo Clausen: ”Jeg tilspørger dig. Montage om 14 bryllupper en tilfældig decemberdag i det Herrens År 1950” – udsendt januar 1952. Kraftige og kritiske røster. Udsendelsen nægtet genudsendt. ”Ja, selvfølgelig var det ensidigt. Objektiv reportage er noget sludder, mankan aldrig få andet end et brudstykke af sandheden med, og reporteren bestemmer hvilken. [...] Radioen skal give et sandt billede – å helledussedasse, om vi så allesammen gav os til at være reportere her i Danmark, ville vi aldrig kunne indfange dette evigt flygtende billede af os selv” (Viggo Clausen, kronik i Politiken, 9.2.52)

    12. Montagen som psykologisk analyse Christian Stentoft: ”Dina” fra 1981. Psykologiserende tendens i montagen med sans for de skæve eksistenser og intim skildring af menneskelige relationer og følelser Fortælleren træder tilbage; montagen får lov at tale for sig selv

    13. Radioens videre udvikling Udvidelse af kanaler Program 2: 1951 Program 3: 1963 – efter Radio Merkur brød monopolet i august 1958 og leverede populærmusik Kanalformattering ift. målgrupper Radio som flow og ledsagefænomen; lyden bliver mobil:transistorradio Monopolbrud lokalt og nationalt 1983-86: Forsøgsordning med lokalradio og –tv; lokale monopolbrud; siden permanent ordning 2003: Sky Radio og Radio 100 FM bryder monopol på landsdækkende radio Slutningen af 1990’erne og frem: Web-radio og DAB-radio ændrer radioens karakter og forholdet mellem kanaler og programmer

    14. Radioens historie i Danmark Mediehistorie Stig Hjarvard

More Related