1 / 27

Virkningen af økonomiske incitamenter og aktivering

Virkningen af økonomiske incitamenter og aktivering. Brian Krogh Graversen SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI konference 2007 29. november 2007, Fredericia. Er der økonomiske incitamenter?. Er der økonomiske incitamenter?. Generelt:

oistin
Download Presentation

Virkningen af økonomiske incitamenter og aktivering

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Virkningen af økonomiske incitamenter og aktivering Brian Krogh Graversen SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI konference 2007 29. november 2007, Fredericia

  2. Er der økonomiske incitamenter?

  3. Er der økonomiske incitamenter? • Generelt: • Stort incitament for modtagere af kontanthjælp eller starthjælp • Men: • Ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt, derfor er effektive marginalskat tæt på 100%, hvis begge er uden arbejde

  4. Gifte kontanthjælpsmodtagere – ændringer i reglerne • Reduktion i hjælpen på 1.132 kr. efter 6 mdr. • Beløb per arbejdstime der ses bort fra ved beregningen af kontanthjælp øges efter 6. mdr. (fra 13 til 32 kr. per time) • Kontanthjælpsloft – boligstøtte reduceres efter 6 mdr., men man kan få den igen ved at finde et arbejde • 300-timers reglen (300 timers arbejde inden for 2 år – ellers mister ene ægtefælle hjælpen)

  5. Effekten af loftet

  6. Effekten af loftet

  7. Effekten af loftet • Graversen (2007) • Ser på ægtepar med børn, hvor begge ægtefæller modtog kontanthjælp i første halvår af 2003 • 1.936 ægtepar • Bruger data vedr. modtagelse af indkomstoverførsler fra DREAM og div. oplysninger fra registre i Danmarks Statistik

  8. Effekten af loftet - mænd Kilde: Graversen (2007)

  9. Effekten af loftet - kvinder Kilde: Graversen (2007)

  10. Effekten af loftet • Mere detaljerede statistiske viser, at der ikke er nogen beskæftigelseseffekt af at øge den økonomiske gevinst ved et fuldtidsarbejde • Ikke undersøgt om der er en effekt på omfanget af deltidsarbejde – her er der faktisk det største incitament • Har ikke brugt beskæftigelsesoplysninger men oplysninger om modtagelse af indkomstoverførsler

  11. Effekten af loftet • Graversen og Tinggaard (2005) • Evaluering af loftet for Arbejdsdirektoratet • Bruger data fra 2 interviewundersøgelser • 1. interview lige før loftet fik virkning ved årsskiftet 2003/2004 • 2. interview ni måneder senere • Ca. 1.100 personer deltog i begge interview

  12. Effekten af loftet • Resultater: • Loftet ser ikke ud til at have fået flere i arbejde • Loftet har ikke væsentlig betydning for andelen, der ønsker eller søger arbejde, blandt dem der forsat er ledige • Det ser dog ud til at loftet har øget jobsøgningsomfanget lidt blandt dem der søger arbejde

  13. Effekten af loftet • Hvorfor ingen effekt? • Mange har problemer ud over ledighed og reagerer derfor kun lidt på økonomiske incitamenter • Fx har mange aldrig haft et alm. arbejde, mange er flygtninge eller indvandrere med dårlige danskkundskaber, mange har helbredsproblemer • Kontanthjælpsmodtagere forstår måske ikke at loftet giver et øget økonomisk incitament – manglende information om loftet fra kommunernes side? • Vil virksomhederne ansætte denne gruppe af ledige – kan det betale sig at søge et job?

  14. Effekten af loftet Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2007)

  15. Effekten af starthjælpen • Rosholm & Vejlin (2007) og Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs (2007) • Udnytter at niveauet for den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere var forskelligt før og efter 1. juli 2002 • Før 1. juli 2002 kunne man modtage alm. kontanthjælp – efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjælp

  16. Effekten af starthjælpen • Rosholm & Vejlin (2007) ser på flygtninge, der er kommet til Danmark i 2002 • Opdeler i 2 grupper: dem der kom før 1. juli 2002 og dem der kom efter • Ser på hvor hurtigt de to grupper kommer i beskæftigelse • Korrigerer for forskelle i karakteristika

  17. Effekten af starthjælpen Kilde: Rosholm og Vejlin (2007)

  18. Effekten af starthjælpen Kilde: Rosholm og Vejlin (2007)

  19. Effekten af starthjælpen • Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs (2007) ser på flygtninge, der er kommet til Danmark i perioden 1. juli 2001 til 1. juli 2003 • Opdeler i 2 grupper: dem der kom før 1. juli 2002 og dem der kom efter • Ser på hvor stor andel i de to grupper, der er i beskæftigelse i november 2003 og november 2004

  20. Effekten af starthjælpen Kilde: Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs (2007)

  21. Effekten af starthjælpen • Konklusion: Starthjælpen/reducerede ydelse får flere i arbejde • Før reform var 9% i beskæftigelse efter 16 måneders ophold – efter reform var det 14%. Dvs. en forskel på 5%-point • Størst effekt for ugifte mænd uden børn • Rosholm og Vejlin mener dog at effekten er noget mindre • Metodeproblem: Ikke ens karakteristika, ikke samme konjuktursituation

  22. Effekten af lave sats for unge • Toomet (2005) • Ser på om unge kontanthjælpsmodtagere, der er er lidt under 25 år kommer hurtigere i arbejde end dem der er lidt over 25 år • Hvis der er en effekt af den lave sats skulle man forvente at dem der er lidt under 25 kommer hurtigere i arbejde • Konklusion: kan ikke finde nogen væsentlig effekt af den lave sats

  23. Konklusion • Ikke enighed om effekterne af ydelsesreduktioner i danske studier • Randomiserede forsøg i Canada og USA finder meget store effekter af at give forskellige former for beskæftigelsestillæg til lavindkomstfamilier – faktisk ser effekterne ud til at være størst for de svageste familier • Brug for væsentligt mere forskning i Danmark

  24. Effekter af aktivering • Vi ved fra mange studier at: • Aktivering i private virksomheder har størst effekt • Aktivering i det offentlige (fx kommunale beskæftigelsesprojekter) og uddannelsesaktivering har kun lille effekt

  25. Effekter af aktivering • Ny forskning viser at effekten af forskellige aktiveringsforløb varierer for forskellige persontyper • Sagsbehandlere/visiteringssystemet visiterer ikke til de aktiveringstyper, der giver størst mulig effekt; se fx Lechner og Smith (2007) • Graversen og Jensen (2007) viser fx at det generelt er de kontanthjælpsmodtagere, der får mindst udbytte af privat jobtræning, der deltager i denne aktiveringstype (bemærk dog: gamle data fra 1994-1998)

  26. Effekter af aktivering • Hvorfor aktiveres der ikke efter at opnå maksimal beskæftigelseseffekt? • Manglende viden om hvilket aktiveringstilbud, der vil have størst effekt for den enkelte ledige (forskere har også svært ved at bestemme effekterne præcist) • Lovkrav om hvornår de ledige skal aktiveres – skal overholdes af kommunerne • Sagsbehandlere forfølger evt. andre mål (kan evt. skyldes de arbejdsbetingelser og rammer de gives af deres arbejdsgivere) • Arbejdsgivere stiller krav (skummer fløden) • Løntilskud ikke gradueret efter evner (fx matchkategorisering)

  27. Litteratur • Graversen, B. K. (2007) Making work pay: Is there an employment effect for disadvantaged families, ikke publiceret manuskript. • Graversen, B. K. & P. Jensen (2007) A reappraisal of the virtues of private sector employment programmes, ikke publiceret manuskript. • Graversen. B. K. & K. Tinggaard (2005) Loft over ydelser – Evaluering af loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere, Rapport 05:04, SFI. • Huynh, D. T., M. L. Schultz Nielsen & T. Tranæs (2007) Employment effects of reducing welfare to refugees, Studypaper No. 15, Rockwool Fondens Forskningsenhed. • Lechner, M. & J. Smith (2007) What is the value added by caseworkers, Labour Economics 14, 135-151. • Michalopoulos, C. (2005) Does making work still pay? An update of four earnings supplement programs on Employment, earnings, and income, MDRC, New York. • Rosholm M. & R. M. Vejlin (2007) Reducing income transfers to refugee immigrants: Does starthelp help you start?, Discussion Paper No. 2720, IZA, Bonn. • Toomet O. (2005) Does an increase in unemployment income lead to longer unemployment spells? Evidence using Danish unemployment assistance data, Working Paper No. 2005-07, Aarhus Universitet.

More Related