1 / 34

Børn og rummelighed - hvilken praksis taler vi om?

Børn og rummelighed - hvilken praksis taler vi om?. Ringsted Kongrescenter 8. September 2005 BUPL-Vestsjælland. Kommunalreformen. Betyder decentralisering Nye muligheder og udfordringer for kommunerne i børnearbejdet Usikkert for de mest udsatte børn

savannah
Download Presentation

Børn og rummelighed - hvilken praksis taler vi om?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Børn og rummelighed - hvilken praksis taler vi om? Ringsted Kongrescenter 8. September 2005 BUPL-Vestsjælland

  2. Kommunalreformen • Betyder decentralisering • Nye muligheder og udfordringer for kommunerne i børnearbejdet • Usikkert for de mest udsatte børn • Der har brug for et specialiseret tilbud på en institution • Risiko for at de relevante tilbud bliver færre

  3. Nye udfordringer i storkommunen • Det forebyggende arbejde • Daginstitutionsområdet og støttepædagogerne • Specialundervisningen og PPR • Familiearbejdet • Opkvalificering af medarbejdere

  4. Krav og rammer • Tværfaglige teams • Lov om forebyggende foranstaltninger fra 1995 • Serviceloven 2000 • Forebyggelse og kommunal børnepolitik • Anbringelsesreform 2005 • Tidlig indsats • Børnesamtaler – børn skal høres

  5. Tværfaglige teams • Dronninglund Kommune som eksempel • Centralt team, der følger udviklingen • Lederplanet – socialområdet, skolen, PPR, dagpasning, læge/sundhed • Lokalt team i hvert skoledistrikt • Skole/inst.leder, dagplejepæd, sundhedspl.,socialrådg., skoleps. • Barnets støtteperson

  6. Ideen i det tværfagligt team • De svage grupper mangler ofte et socialt netværk • Temaet skal være et sikkerhedsnet • Fastholde ansvar: den professionelle, der er tættest på barnet • Følge op og være bisidder • ”Advokat” for barnet

  7. Anbringelsesreformen 2006 • Sammenhængende børnepolitik • Hurtig reaktion på indberetning • Bedre undersøgelse af barnet • Netværksanbringelse • Forlænge en anbringelse i op til 6. mdr. • Handleplan – revidering og opfølgning • Løbende tilsyn • Bedre klageadgang • Obligatorisk grundkursus for plejefamilier

  8. Tidlig indsats • Sammenhængende børnepolitik • Fokus på det forebyggende arbejde • Den særlige indsats over for truede børn • Hjælp til søskende • Hurtig undersøgelse og kvittering for indberetning (inden 6 dage)

  9. Det handler om indholdet • Hvordan har børn det egentlig? • Hvem er risikogruppen? • Børnesyn og børneperspektiv • Dialogbaseret arbejde med børn • - kan rummelighed give os retningen?

  10. Hvad står rummelighed for? • Åbenhed • Tolerance • Accept af forskellighed • Menneskelighed • Plads til de svage • Men hvad er egentlig et rummeligt fællesskab?

  11. Er rummelighed svaret? • På sammenhæng i børnepolitikken? • på ny faglighed og et bud på, hvad børn skal lære og hvilke kompetencer de skal tilegne sig? • På nye udfordringer i kommunen? • Mit svar: rummelighed er ikke i sig selv svaret – men kan indgå

  12. Hvorfor det nye begreb? • Det multikulturelle? • Ægte tolerance og frisind? • Skjulte og åbne besparelser? • Eller er det et ægte behovet for en samlende værdiorientering?

  13. Det kulturelle opbrud • En revolution siden 1960erne • De store ”paraplyer” er borte • ”Dømt til individualisering” • Svagere social kontrol • Svækkede fællesnormer • Udtyndede netværk • Nye familiemønstre

  14. Tre familierekorder • Småbørnsmødres erhvervsarbejde • 92 pct. er knyttet til arb.markedet • Færre og færre har deltidsarbejde • Børn i dagpasning • 3 ud af 4 børn i offentlig dagpasning • Familieopløsning • 30 pct. af børnene vil opleve det inden de bliver 18 år

  15. opvækstnetværk arena arena arena BASE arena arena arena

  16. Hvad er børns behov? • Udvikling, dannelse, tryghed - anerkendelse • De skal have en sikker base • Kan vi skabe denne base i skole og institution? • Kan vi som professionelle være basen? • Hvor meget betyder venner og kammerater? • Kan vi være brobyggere mellem hjem og skole?

  17. Spørgsmålet om fortrolighed • HBSC undersøgelsen • 5.000 børn – 11, 13 og 15 år • Har du noget at tale med, hvis du har vanskeligheder? • 64 pct.: mor og far - og venner (integrerede) • 16pct.: mor og far (forældrenes børn) • 14 pct.: venner (kammeratgruppens børn) • 6 pct.: ingen (isolerede børn)

  18. Integrerede og isolerede børns kontakter til andre

  19. Børn i risikozoner • ”Risikobørn – hvem er de – hvad gør vi”(Jørgensen, Ertmann, Egelund & Hermann, 1993) • 15-17 procent af børnegruppen i 1993 • - og i 2002! • ”Risikobørn i Danmark”(Jørgensen, 2002) • ”Børn med særlige behov” • ” Truede børn” • ”Problembørn”

  20. Børn med problemer • Børn med sociale problemer • Børn med funktionsforstyrrelser DAMP/ADHD • Forsømte børn • Børn med anden etnisk baggrund • Børn med fysiske handicap • Børn og unge med stress, ”skjult” mistrivsel” og symptomer på psykiske problemer

  21. Krav til rummelighed • Rummelighed står for inklusion – og dermed tolerance, plads til forskellighed - og • individualisering • Risikoen er, at det ofte vil blive op til den enkelte at klare sig • Med tynde sikkerhedsnet • Og overfladiske sociale kontakter • Konklusion : et børneperspektiv i et socialt fællesskab

  22. Fire vinkler på rummelighed • Menneskesyn og børneperspektiv • Den lokale helhed • Relationsorientering i arbejdet • Begrebet anerkendelse på det personlige plan

  23. Hvad er et børneperspektiv? • En retlig vinkel: børn skal inddrages • En social vinkel: barnets bedste interesse • En pædagogisk tilgang: børn er aktører • En etisk dimension: advokatorisk etik • En konstruktiv balance mellem børns rettigheder – og en troværdig voksenrolle

  24. Børneperspektiv ”Børneperspektivet handler konkret om, hvordan verden ser ud fra barnets synsvinkel – hvad de ser, oplever og føler” (Per Olav Tiller)

  25. Børnekonventionen • Det ”radikale” børnesyn • - hvor selve begrebet inddragelse er vigtig • Artikel 12: børn skal høres • Inddragelse • Medindflydelse fra 12 år • Medbestemmelse fra 15 år

  26. Rummelighed i den lokale helhed • Dialog og samarbejde med de opdelte systemer: børnepolitik, centralt team • afklare værdier og samarbejdsformer • Nye opgaver • Inddrage familier i tæt dialog • Bruge klubben forbyggende • Nyt lokalt og opsøgende arbejde • Sundhedsplejen og åben rådgivning til unge • Formidling lokalt til alle medarbejdere

  27. Hvad virker – bedst? • Lokal erfaringsopsamling • Efteruddannelse til medarbejdere • Løbende teamarbejde og supervision • Arbejde med indholdet i det sociale og pædagogiske arbejde

  28. Relationsorienteringen • Relationen til den enkelte • Netværksorienteret arbejdsform • Arbejde med relationen • ”opfølgning • Nærvær

  29. Derfor vægt på ressourcer • Modstandskraft og mestring • Anerkendelse • Værdsættende samtale • Kompetence • Relationsorientering • Dialogpædagogik • Selvværd • - hvad er ressourcer?

  30. Berit Baes undersøgelse • ”Dialoger mellom førskolelærer og barn” (Universitetet i Oslo, marts 2004) • To slags samtaler • De trange samtaler • De rummelige samtaler • Turen i Zoologisk Have

  31. Voksnes rummelige samspilsmåder • Fokuseret • Medlevende • Lader barnet følge op • lader sig afbryde • Velvillig fortolkning • Giver barnet nye chancer • Formidler kundskaben • Forståelse for intentionen

  32. Voksnes trange samtalemønstre • Delt opmærksomhed • Følger op på saglige aspekter, men ikke oplevelserne • Ikke indlevende, formidler skepsis • Mange spørgsmål • Nølende modtagelse • Mange vurderinger • Krav om begrundelse • Sammenligner børn og deres oplevelser

  33. Dobbelt-loop i anerkendelse • Social bekræftelse på at den oplevelse, man har, er god nok • Personlig bekræftelse på, at man selv er god nok

  34. Professionel kompetence • Fagligt grundlag • Formidlingsevne • Personlig troværdighed • Advokatorisketik

More Related