Organisations- og Virksomhedsteori

1. Organisations- og Virksomhedsteori 10. Undervisningsgang – 6. maj 2013

2. Lectures, Spring 2013

3. Institutionel teori Strategizing

4. En verden fyldt med institutioner • Hvordan påvirker de institutinelle omgivelser en organisations omgivelser? • Mange hensyn skal tages på grund af institutionalisering som defineres som stabile samfundsskabte spilleregler Institutionelle pres

5. Legitimitet • Organisationen skal ikke blot være effektiv for at overleve, den skal også være legitim. • Hvilke mål og midler opfattes som legitime i omverdenen • Legitimitet opfattes som gyldigt og acceptabelt i en bestemt kontekst • Organisationen skal forstå de krav om legitim adfærd der er bygget ind i samfundets grundlæggende strukturer • Måden vi beslutter og handler på skal opfattes som legitim samt ikke mindst de motiver vi angiver herfor • Organisationens og lederens magt står og falder med , at beslutninger opfattes som legitime

6. Legitimitet • Effektivitet skal balanceres mod den sociale sammenhæng som organisationen indgår i • Organisationens adfærd bliver bedømt og betragtet af andre, ud fra forskellige sociale standarder • De grundlæggende forventninger udtrykker i de fleste tilfælde forskellige typer af værdier (normativ adfærd) • Legitimitetskrav er ofte så stabile og indgroede at de betragtes som grundlæggende spilleregler – de er blevet til institutioner.

7. Institutionelle strukturer Regulative strukturer • Reguleres ved at tvinge individer og grupper til at gøre eller undlade at gøre bestemte ting • Ser institutioner som en ydre ramme, der typisk udgøres af lov, aftaler og vedtægter • Sanktion eller straf som konsekvens af ikke at følge reguleringen vil gøre det rationelt at ’spille efter reglerne’ • Behøver ikke at være overbevist om legitimiteten, så længe de opfattelsen er, at det er effektivt at overholde reglerne

8. Institutionelle strukturer Normative strukturer • Individer eller grupper udstyres med fælles normer for, hvad der er god opførsel i forskellige sammenhænge og institutionen opfattes som en fælles moral • Socialisering i bestemte fællesskaber med stærke værdier der påvirker beslutninger man træffer • Karakteriseres som uformelt of internaliseret og kan vises som en eller flere roller som vi indtager • Truslen om at blive udelukket af fællesskabet får os til at efterleve de normative strukturer • Fælles normer kan begrænse opportunismen og økonomer anser tillige disse som betydelige

9. Institutionelle strukturer Kognitive strukturer • Former individers og gruppers adfærd ved hjælp af viden og erkendelse eks. ved hjælp af et fælles verdensbillede • Et verdensbillede er en bestemt tolkningsramme eller meningssystem som hjælper til at forstå omverdenen • Skabes og overleves gennem eks. uddannelse, videnskab og medier sådan at individer og grupper kommer til at se de samme trusler og handlemuligheder mm. • Adfærd reguleres ved at man tror på en bestemt fælles forestilling og at afvigelser kan tolkes irrationelt

10. Institutionelle strukturer

11. Institutionalisering • En institution dannes når noget bliver så stabilt og givet, at den bliver forudsætningen for forskellige typer af adfærd • Instutionalisering af bestemte værdier og mønstre er forudsætningen for at skabe holdbare sociale fællesskaber • Kan ses som de rationelle valg som principal vælger som gardering i agent- og transaktionsomkostningsteorien • Kan også ses om en ubevidst proces, hvor der over tid udkrystalliseres en gøre eller opfatte tingene på

12. Institutionelle omgivelser Staten og andre politiske institutioner • Kilde til lovgivning og politikker; regulerer virksomheder • Ofte forudsætning for velfungerende økonomier; • Tredeling af magten; Lovgivende, udøvende og dømmende • Ejendomsretten • Aftaleretten • Staten kan påvirke strategizing gennem politikker der institutionaliserer detaljerede reguleringer • Generelt regulativ, man kan også ses som normativ gennem eksempelvis informationskampagner

13. Institutionelle omgivelser Professioner og fag • Påvirker virksomheder gennem etiske regler og normer • Koncentrationen af forskellige fagområder kan påvirke rekrutteringsgrundlaget for eksempelvis lederroller, hvilket igen kan kædes sammen med statens regulering • Udvikling af standardiseringer og certificeringer, eksempelvis ISO 9000 på kvalitetsområdet • Påvirker typisk normativt, men kan også være kilde til regulerende aktiviteter samt kognitive forestillinger

14. Institutionelle omgivelser Andre organisationer • Andre organisationer kan virke som institutioner hvis de har fået en særlig institutionel status. • Eksempelvis brancheorganisationer der har opnået ret til at udvikle standarder eller lignende • Organisationer med en rådgivende rolle; forsknings-institutioner, udviklingscentre og ikke mindst konsulent-virksomheder. (Normativt og kognitivt)

15. Institutionelle omgivelser Kultur • Betegner de fælles antagelser og adfærdsmønstre der helt grundlæggende præger et samfund – kulturelt baseret • Opmærksomhed på dybt indlejrede forestillinger som kan påvirke offentlighedens tolkning af strategizing

16. Organisatoriske perspektiver • Generel forandring af de institutionelle betingelser! • Isomorfisme; Øget ensretning i forhold til omverdenen • Dekobling; Lav sammenhæng mellem det man siger og det man gør – Hykleriets organisation! • Meningsdannelse; Påvirkning af omverdenens problemopfattelse og opfattelse af, hvad der er legitim adfærd • Institutionsdannelse; Aktiv skabelse af ny institution • Politisk indflydelse • Træghed kan præge ændringer ved stærke institutioner

17. Øvelse! • Den efterfølgende slide er fra MJH’s omverdensteori og genbesøger de institutionelle kræfter • Dan to grupper og lav følgende øvelse: • Sammenlign MJH’s institutionelle teori med Strategizing! • Præsentér gerne resultatet på tabel eller grafisk! • Tid: 1 time

18. Institutional Theory • Philip Selznick, who is regarded as the grandfather of institutional theory, based institutional theory on his observation that organizations adapt, not only to the strivings of their internal groups, but to the values of external society. Elaborating on this idea, Paul DiMaggio and Woody Powell argued that ‘organizations compete not just for resources and customers, but for political power and institutional legitimacy, for social as well as economic fitness’. Environments dominated technical, economic or physical demands reward organizations for efficiently and effectively supplying the environment with goods and services. • Environments dominated by social, cultural, legal and/or political demands reward organizations for conforming to the values, norms, rules and beliefs upheld by social institutions such as government, religion and education. Sometimes actions are repeated because explicit rules or laws exist to ensure their repetition (legal and political influences). Sometimes activity patterns are supported by norms. Values and expectations (cultural influences); sometimes by a desire to be or look like another institution (social influences). Powell and DiMaggio distinguished between these three different institutional pressures and gave them distinctive labels; • Coercive institutional pressures are at work when the pressure to conform comes from governmental regulations or laws • Normative institutional pressures are at work when pressure comes from cultural expectations, for instance via the education of organizational members • Mimetic institutional pressures are at work when one organization has desires to look like other organization and explained these as responses to uncertainty that involve copying other organizational structures, practices or outputs in order to conform to expectations.

19. Netværksteori Strategizing

20. Netværksteori • Ser på de mønstre af relationer som virksomheden er en del af • Transaktionsomkostningsteorien peger på enten hierarki eller marked, netværksteorien peger på en tredje; netværksorganiseringen • Burns & Stalker’s organiske organisationsform implicerer et mere foranderligt relationsmønster, både indenfor og udenfor organisationen

21. Netværksteori

22. Netværksstrukturer • Fokus på det mønster af relationer som netværket består af, dog uden at fokusere på indholdet af relationen • En relation er den (sociale) kontakt mellem to aktører; • Dyader; En enkelt relation • Triader; Sæt til analyse af relationers gensidige afhængighed • Netværk; Sæt af relationer mellem flere aktører • Kvasiorganisation; løsning af konkrete opgaver • Inddeling i netværkszoner giver visualisering af direkte og indirekte relationer

23. Netværksstrukturer Centraliserende strukturer Decentraliserende strukturer

24. Netværksstrukturer • Netværkets struktur er kendetegnet ved kontinuitet, det vil sige, at der er en vis stabilitet inden for netværket • Netværkets struktur er kendetegnet ved dets kompleksitet, det vil sige, at der ofte er mange personer på forskellige organisatoriske niveauer i de netværk, virksomheder indgår i • Netværkets struktur er kendetegnet ved at være summetrisk, det vil sige at netværksparterne har en ensartet resourceindsats • Netværkets struktur er kendetegnet ved at være uformelt, det vil sige, at der kun sjældent henvises til juridiske eller lignende kontrakter

25. Netværksprocesser Social embeddedness of economical action • Fokus på økonomiske relationer som er indlejret i en bestemt social kontekst. Indholdet i netværket • Relationer mellem virksomheder er ikke kun økonomisk baserede men samtidig også på tillid. • Forretningsmæssigt indhold analog til RDT • Kendetegn ved netværksprocesser: • De er adaptive, det vil sige, at der er en høj grad af imitation af produktionsprocesser, administrative procedurer og andre aktiviteter mellem netværksparterne • Præget af en atmosfære af samarbejde • Socialt funderet, det vil sige baseret på personlighed (det subjektive) og tillid • Rutinepræget, det vil sige, at der sker en institutionalisering af roller og opgaveløsninger

26. Analyse af netværk • Struktur: analyse af form • Proces: analyse af indhold • Analyser skal holdes på samme niveau