P dagogiske udviklingstendenser forskningsbaserede perspektiver p voksnes l ring

1. P�dagogiske udviklingstendenser � forskningsbaserede perspektiver p� voksnes l�ring FAK-IFPs uddannelseskonference Skalstrup, 9. januar 2008

4. Det g�r godt. Soldaterne klarer sig godt, n�r de er ude. Men vi er n�dt til at supplere aktiviteterne med �en ny l�ringsopfattelse�. Dels fordi teorierne, samfundet, opgaverne og de unge �ndrer sig. Dels og ikke mindst pga. �kampen om tiden�: Uddannelsessystemet er sp�ndt til bristepunktet � i forsvaret pga. de internationale opgaver Br�ndende platform

8. Nyt syn p� kompetence Kvalifikationer = viden + f�rdigheder + holdninger Kvalifikationer = almen-faglige + personlige (bl�de) og teknisk-faglige (h�rde) Klassisk kompetence forst�else = viden + f�rdigheder + holdninger, der bringes til anvendelse Nyere (social) kompetence forst�else = viden + kunnen + identitet/mening, der l�bende forhandles med de andre i den kontekst, hvor man i f�llesskab opretholder en praksis

9. Kompetence-i-kontekst

10. Det gode sp�rgsm�l til al kompetenceudvikling: �Hvem skal l�re hvad og hvorfor � og hvad mener de selv om det ?�

11. 2 rationaliteter

13. � men hvor skal stregen v�re ? der kan komme mere eller mindre ud af 1.924 medarbejder-timer p� et �r � afh�ngig af hvor stregen tr�kkes !! den menneskelige ressource er f�rst og fremmest menneske � derefter ressource mening er drivkraften bag menneskers effektivitet

14. omverdens krav arbejdspladsens visioner strategi hvad har arbejdspladsen brug for hvem hvormange hvad skal de kunne rekruttere eller efteruddanne Foreningen af 2 rationaler

15. Hvad skaber mening p� arbejde? murbr�kker, kulturb�rer og �skaber, som den der sikrer infrastrukturen etc. friheds- og fleksibilitetsgrader ift tilrettel�ggelsen af arbejdet indflydelsesgrader arbejdsmetoder, v�rkt�jer, tekno samspil med kunder, underleverand�rer mm. status og anerkendelse � eller det modsatte arbejdstid eller nogle normer for arbejdstid l�n og fryns man bruger sin krop og sit hoved man udfolder nogle bestemte af ens mange talenter � ?

16. Dagligdagen er en �forhandling� (koordination, udveksling...) af alle disse forhold og �meninger� i praksis � mens vi udf�rer vores arbejde !

17. Sp�rgsm�l: Hvorn�r skaber uddannelsesaktiviteter mening? forskellige p�dagogikker friheds- og fleksibilitetsgrader ift tilrettel�ggelsen af studier og uddannelse � og alternativerne ! indflydelsesgrader arbejdsmetoder, v�rkt�jer, tekno samspil med .... underleverand�rer mm. status og anerkendelse � eller det modsatte arbejdstid eller nogle normer for arbejdstid l�n og fryns man bruger sin krop og sit hoved man udfolder nogle bestemte af ens mange talenter � ?

20. �Det skolastiske syn� p� kompetenceudvikling kompetence s�ttes ofte lig med (faktuel) viden, know how og know why glemmes kompetence = viden bor inde i hovedet kompetence = viden bor inde i enkelt-individerne kompetence = viden er uafh�ngig af konteksten og kan l�res ved overf�ring ude af konteksten kompetence = viden udvikles ved at den enkelte l�ser b�ger og manualer instrueres af nogen som ved mere eller bedre g�r p� kurser og uddannelse

21. Viden/kompetence og socialkonstruktivisme Begreber, ord, kategorier � herunder for viden - styrer � men opfattes forskelligt Dualistisk kategorisystem, f.eks. sort/hvidt � hvad med gr� nuancer eller farver? Punkt, linje, cirkel, kasse, tid�..Newtons verdensbillede...�.det n-dimensionale univers? Case: Konstruktionen af advokaters kompetencer Hvad skal DJ�Ferne kunne � hvad er en god advokatfuldm�gtig? En homogen branche, mange f�lles forhold og vilk�r mm� Og dog: Erhvervs- eller familieadvokat, by eller land, hovedstad eller provins, partnerskaber eller kompagnoner, st�rrelse, principal, kolleger etc� Samt � meget vigtigt: Hvad vil den enkelte advokatfuldm�gtig, hvor er han/hun i sit liv? Konsekvens: Social konstruktion, meningsforhandlinger og betydningstill�ggelse, kontekstens betydning Case: Indf�relsen af Kontekstuel Virksomhedsteori p� CBS Hvad er god viden/god teori � hvilken skal man v�lge ? L�rerens �ndrede rolle og modstand � ogs� fra de studerende Konsekvenser for l�ring: Fra overf�rbar faktuel viden til konteksttuel kompetence mening og forhandling, konstruktion af betydning i konteksten Den enkeltes �mening med sig selv i verden� Praksis, deltagelse, refleksion

22. Et praksisbaseret syn p� kompetenceudvikling kompetence er know what, know how og know why, som forhandles i en kontekst kompetence er ikke kun kognitiv, der er i bredeste forstand �krop� med i spillet. (Gardner, Goleman, Bourdieu�) kompetence er et socialt, relationelt og kollektivt f�nomen � den kompetente adf�rd forhandles med andre i konteksten en stor del af den kompetence, som er kontekstuel, l�res bedst i konteksten kompetence udvikles ved at den enkelte deltager i praksis lader sin erfaring sp�nde mod den social forhandlede kompetence, udfordrer den og lader sig udfordre forhandler og reflekterer over, hvad der sker er opm�rksom p� og unders�ger f�nomenerne p� gr�nsen af praksis�.

23. Hvad er et �l�ringsmilj��? N�r vi g�r p� arbejde, m�der vi en r�kke arbejdsopgaver, der skal l�ses. Vi m�der rutiner, forskrifter og samarbejdsforhold, kolleger vi arbejder sammen med og chefer som vi er i dialog og samspil med. Der er formelle og uformelle anerkendelses- og bel�nningsmekanismer. Arbejdspladsen har en stemning, kultur og historie med markante og vigtige f�lles begivenheder og med eget sprog og s�rlige begreber. Vi f�rdes i nogle fysiske rum p� mere eller mindre spredte lokaliteter (m�ske hjemme?). Og vi betjener os af forskellige former for systemer og teknologi. Lejlighedsvis m�der vi kunder, brugere, borgere, leverand�rer, konkurrenter og andre eksterne interessenter. N�r vi g�r p� arbejde medbringer vi vores egen historie, sejre, nederlag, forh�bninger, dr�mme, v�rdier og opfattelser af mening og fylde. Det samme g�r alle de andre. Tilsammen skaber alle disse forhold arbejdspladsens l�ringsmilj�

24. L�ringsmilj�et i dagligdagen

25. Formel og uformel l�ring:

29. Communities of Practice multimedlemsskab: Vi er en del af mange praksis-f�llesskaber praksisf�llesskaber opst�r, n�r vi er f�lles om at g�re noget, dvs. har en f�lles praksis over tid der kr�ves s�ledes en vis vedvarenhed over tid det er her, vi g�r erfaringer, forst�r det vi g�r, till�gger verden mening, skaber identitet og l�rer, laver rutiner, skaber relationer, skubber til praksis, forandrer og udvikler normerne for �den kompetente adf�rd� og dermed for kompetence �forhandles� hele tiden man kan v�re medlem p� mange m�der (newcomers, brokers) vi har gensidige, men ikke n�dvendigvis konfliktfrie relationer vi har viden om hinanden og en f�lles diskurs / perspektiv p� verden vi har f�lles kulturtr�k, v�rkt�jer, artefakter folk ved godt, hvem der er med og hvem, der ikke er

30. Oplevelse af f�llesskab ? Vi deler en praksis, g�r noget sammen Det, vi g�r, betyder noget for os Vi betyder noget for hinanden Engagement: Vedvarende meningsforhandling, dannelse og udvikling af identitet og udvikling af praksishistorie. Kan v�re b�de udviklende og begr�nsende. Fantasi: Skaber billeder, der r�kker videre end engagementet og er med til at s�tte nutiden i relation til fremtiden. Kan overskride tid og rum og skabe nye billeder af os selv og verden. Og kan l�be l�bsk, give forkerte og urealistiske billeder, der t�rer p� selvv�rd. Indordning: En mulighedsbetingelse for socialt organiseret liv. Organiserer ting, som hverken deltagelse eller fantasi alene kan g�re.

31. The Dark Side of CoPs Praksisf�llesskaber er ikke i sig selv �gode� � de er en m�de at forst� social l�ring p�: Praksis = det man l�rer � er ikke altid noget godt og smukt. En rocker-gruppe kan v�re et meget st�rkt praksisf�llesskab og et glimrende eksempel p�, hvordan man l�rer gennem deltagelse. En gruppe medarbejdere, der opretholder en mobbe-praksis, kan v�re et andet godt eksempel. L�ringen i praksisf�llesskaber er ikke i sig selv harmonisk og konsensuspr�get � hvor der er meningsforhandling, kan der v�re slagsm�l og �nske og krav om og muligvis tvang i retning af indordning. Praksisf�llesskaber er ikke og eksisterer ikke i magtfri rum. Der er stadig nogen, som i h�jere grad end andre kan forme og bestemme over praksis, har priviligerede positioner ift. meningsforhandlingen mm.

32. Den gode kollega er solidarisk og g�r de andre bedre den gode kollega er solidarisk deler sin viden fort�ller og refererer pointer, n�r han eller hun har f�et inspiration udefra interesserer sig for de andres arbejde stiller sp�rgsm�l til det, de g�r giver sin kritiske mening til kende i en konstruktiv form peger p� interessante folk og milj�er, som en kollega kan have gl�de af

33. Hvor er diskussionen i �vrigt henne ?

34. Nogle konsekvenser: man skal g�re sin kollega bedre � l�ringsmilj� i dagligdagen uddannelse er ogs� praksis � og man l�rer af praksis, ikke kun af det, der undervises i = overensstemmelse mellem indhold/l�ringsm�l og p�dagogik. (Karakterer, refleksionstid, medinddragelse, kontekstuel teori-arbejde mm., debat) uddannelser skal l�gge op til refleksion, selvst�ndighed, kritisk stillingtagen. Teori skal ikke indl�res, men det er st�rke v�rkt�jer, som man skal kunne og is�r kunne bruge rigtigt udnyt mulighederne for l�ring i praksis � og skab (ny) sammenh�ng mellem uddannelse og praksis uddannelser skal kobles til og m�ske arbejde med (individuel) mening � her ligger guldet og kilden til at undg� spild, dobbeltarbejde, frustration. Mening g�r den forskel, der g�r forskel! l�reren skal ikke v�re docerende men faciliterende l�rerne udg�r ogs� et praksisf�llesskab (hvor opfattelse af teori, doktriner, den gode underviser, �hvad er godt nok� osv. forhandles. Hvor er l�rernes modstand � giver den mening?)