340 likes | 557 Views
www.sckk.dk. R
E N D
1. Pædagogiske udviklingstendenser – forskningsbaserede perspektiver på voksnes læring FAK-IFPs uddannelseskonference
Skalstrup, 9. januar 2008
4. Det går godt. Soldaterne klarer sig godt, når de er ude.
Men vi er nødt til at supplere aktiviteterne med ”en ny læringsopfattelse”.
Dels fordi teorierne, samfundet, opgaverne og de unge ændrer sig.
Dels og ikke mindst pga. ”kampen om tiden”: Uddannelsessystemet er spændt til bristepunktet – i forsvaret pga. de internationale opgaver
Brændende platform
8. Nyt syn på kompetence Kvalifikationer
= viden + færdigheder + holdninger
Kvalifikationer
= almen-faglige + personlige (bløde) og teknisk-faglige (hårde)
Klassisk kompetence forståelse
= viden + færdigheder + holdninger, der bringes til anvendelse
Nyere (social) kompetence forståelse
= viden + kunnen + identitet/mening, der løbende forhandles med de andre i den kontekst, hvor man i fællesskab opretholder en praksis
9. Kompetence-i-kontekst
10. Det gode spørgsmål til al kompetenceudvikling: ”Hvem skal lære hvad og hvorfor – og hvad mener de selv om det ?”
11. 2 rationaliteter
13. … men hvor skal stregen være ? der kan komme mere eller mindre ud af 1.924 medarbejder-timer på et år – afhængig af hvor stregen trækkes !!
den menneskelige ressource er først og fremmest menneske – derefter ressource
mening er drivkraften bag menneskers effektivitet
14. omverdens krav
arbejdspladsens visioner
strategi
hvad har arbejdspladsen brug for
hvem
hvormange
hvad skal de kunne
rekruttere eller efteruddanne Foreningen af 2 rationaler
15. Hvad skaber mening på arbejde?
murbrækker, kulturbærer og –skaber, som den der sikrer infrastrukturen etc.
friheds- og fleksibilitetsgrader ift tilrettelæggelsen af arbejdet
indflydelsesgrader
arbejdsmetoder, værktøjer, tekno
samspil med kunder, underleverandører mm.
status og anerkendelse – eller det modsatte
arbejdstid eller nogle normer for arbejdstid
løn og fryns
man bruger sin krop og sit hoved
man udfolder nogle bestemte af ens mange talenter
… ?
16. Dagligdagen er en ”forhandling” (koordination, udveksling...) af alle disse forhold og ”meninger” i praksis – mens vi udfører vores arbejde !
17. Spørgsmål: Hvornår skaber uddannelsesaktiviteter mening?
forskellige pædagogikker
friheds- og fleksibilitetsgrader ift tilrettelæggelsen af studier og uddannelse – og alternativerne !
indflydelsesgrader
arbejdsmetoder, værktøjer, tekno
samspil med .... underleverandører mm.
status og anerkendelse – eller det modsatte
arbejdstid eller nogle normer for arbejdstid
løn og fryns
man bruger sin krop og sit hoved
man udfolder nogle bestemte af ens mange talenter
… ?
20. ”Det skolastiske syn” på kompetenceudvikling kompetence sættes ofte lig med (faktuel) viden, know how og know why glemmes
kompetence = viden bor inde i hovedet
kompetence = viden bor inde i enkelt-individerne
kompetence = viden er uafhængig af konteksten og kan læres ved overføring ude af konteksten
kompetence = viden udvikles ved at den enkelte
læser bøger og manualer
instrueres af nogen som ved mere eller bedre
går på kurser og uddannelse
21. Viden/kompetence og socialkonstruktivisme Begreber, ord, kategorier – herunder for viden - styrer – men opfattes forskelligt
Dualistisk kategorisystem, f.eks. sort/hvidt – hvad med grå nuancer eller farver?
Punkt, linje, cirkel, kasse, tid…..Newtons verdensbillede...….det n-dimensionale univers?
Case: Konstruktionen af advokaters kompetencer
Hvad skal DJØFerne kunne – hvad er en god advokatfuldmægtig? En homogen branche, mange fælles forhold og vilkår mm… Og dog: Erhvervs- eller familieadvokat, by eller land, hovedstad eller provins, partnerskaber eller kompagnoner, størrelse, principal, kolleger etc… Samt – meget vigtigt: Hvad vil den enkelte advokatfuldmægtig, hvor er han/hun i sit liv?
Konsekvens: Social konstruktion, meningsforhandlinger og betydningstillæggelse, kontekstens betydning
Case: Indførelsen af Kontekstuel Virksomhedsteori på CBS
Hvad er god viden/god teori – hvilken skal man vælge ? Lærerens ændrede rolle og modstand – også fra de studerende
Konsekvenser for læring:
Fra overførbar faktuel viden til konteksttuel kompetence
mening og forhandling, konstruktion af betydning i konteksten
Den enkeltes ”mening med sig selv i verden”
Praksis, deltagelse, refleksion
22. Et praksisbaseret syn på kompetenceudvikling kompetence er know what, know how og know why, som forhandles i en kontekst
kompetence er ikke kun kognitiv, der er i bredeste forstand ”krop” med i spillet. (Gardner, Goleman, Bourdieu…)
kompetence er et socialt, relationelt og kollektivt fænomen – den kompetente adfærd forhandles med andre i konteksten
en stor del af den kompetence, som er kontekstuel, læres bedst i konteksten
kompetence udvikles ved at den enkelte
deltager i praksis
lader sin erfaring spænde mod den social forhandlede kompetence, udfordrer den og lader sig udfordre
forhandler og reflekterer over, hvad der sker
er opmærksom på og undersøger fænomenerne på grænsen af praksis….
23. Hvad er et ”læringsmiljø”? Når vi går på arbejde, møder vi en række arbejdsopgaver, der skal løses.
Vi møder rutiner, forskrifter og samarbejdsforhold, kolleger vi arbejder sammen med og chefer som vi er i dialog og samspil med.
Der er formelle og uformelle anerkendelses- og belønningsmekanismer.
Arbejdspladsen har en stemning, kultur og historie med markante og vigtige fælles begivenheder og med eget sprog og særlige begreber.
Vi færdes i nogle fysiske rum på mere eller mindre spredte lokaliteter (måske hjemme?).
Og vi betjener os af forskellige former for systemer og teknologi.
Lejlighedsvis møder vi kunder, brugere, borgere, leverandører, konkurrenter og andre eksterne interessenter.
Når vi går på arbejde medbringer vi vores egen historie, sejre, nederlag, forhåbninger, drømme, værdier og opfattelser af mening og fylde.
Det samme gør alle de andre.
Tilsammen skaber alle disse forhold arbejdspladsens læringsmiljø
24. Læringsmiljøet i dagligdagen
25. Formel og uformel læring:
29. Communities of Practice multimedlemsskab: Vi er en del af mange praksis-fællesskaber
praksisfællesskaber opstår, når vi er fælles om at gøre noget, dvs. har en fælles praksis over tid
der kræves således en vis vedvarenhed over tid
det er her, vi gør erfaringer, forstår det vi gør, tillægger verden mening, skaber identitet og lærer, laver rutiner, skaber relationer, skubber til praksis, forandrer og udvikler
normerne for ”den kompetente adfærd” og dermed for kompetence ”forhandles” hele tiden
man kan være medlem på mange måder (newcomers, brokers)
vi har gensidige, men ikke nødvendigvis konfliktfrie relationer
vi har viden om hinanden og en fælles diskurs / perspektiv på verden
vi har fælles kulturtræk, værktøjer, artefakter
folk ved godt, hvem der er med og hvem, der ikke er
30. Oplevelse af fællesskab ? Vi deler en praksis, gør noget sammen
Det, vi gør, betyder noget for os
Vi betyder noget for hinanden
Engagement: Vedvarende meningsforhandling, dannelse og udvikling af identitet og udvikling af praksishistorie. Kan være både udviklende og begrænsende.
Fantasi: Skaber billeder, der rækker videre end engagementet og er med til at sætte nutiden i relation til fremtiden. Kan overskride tid og rum og skabe nye billeder af os selv og verden. Og kan løbe løbsk, give forkerte og urealistiske billeder, der tærer på selvværd.
Indordning: En mulighedsbetingelse for socialt organiseret liv. Organiserer ting, som hverken deltagelse eller fantasi alene kan gøre.
31. The Dark Side of CoPs Praksisfællesskaber er ikke i sig selv ”gode” – de er en måde at forstå social læring på:
Praksis = det man lærer – er ikke altid noget godt og smukt. En rocker-gruppe kan være et meget stærkt praksisfællesskab og et glimrende eksempel på, hvordan man lærer gennem deltagelse. En gruppe medarbejdere, der opretholder en mobbe-praksis, kan være et andet godt eksempel.
Læringen i praksisfællesskaber er ikke i sig selv harmonisk og konsensuspræget – hvor der er meningsforhandling, kan der være slagsmål og ønske og krav om og muligvis tvang i retning af indordning.
Praksisfællesskaber er ikke og eksisterer ikke i magtfri rum. Der er stadig nogen, som i højere grad end andre kan forme og bestemme over praksis, har priviligerede positioner ift. meningsforhandlingen mm.
32. Den gode kollega er solidarisk og gør de andre bedre den gode kollega er solidarisk
deler sin viden
fortæller og refererer pointer, når han eller hun har fået inspiration udefra
interesserer sig for de andres arbejde
stiller spørgsmål til det, de gør
giver sin kritiske mening til kende i en konstruktiv form
peger på interessante folk og miljøer, som en kollega kan have glæde af
33.
Hvor er diskussionen i øvrigt henne ?
34. Nogle konsekvenser: man skal gøre sin kollega bedre – læringsmiljø i dagligdagen
uddannelse er også praksis – og man lærer af praksis, ikke kun af det, der undervises i = overensstemmelse mellem indhold/læringsmål og pædagogik. (Karakterer, refleksionstid, medinddragelse, kontekstuel teori-arbejde mm., debat)
uddannelser skal lægge op til refleksion, selvstændighed, kritisk stillingtagen. Teori skal ikke indlæres, men det er stærke værktøjer, som man skal kunne og især kunne bruge rigtigt
udnyt mulighederne for læring i praksis – og skab (ny) sammenhæng mellem uddannelse og praksis
uddannelser skal kobles til og måske arbejde med (individuel) mening – her ligger guldet og kilden til at undgå spild, dobbeltarbejde, frustration. Mening gør den forskel, der gør forskel!
læreren skal ikke være docerende men faciliterende
lærerne udgør også et praksisfællesskab (hvor opfattelse af teori, doktriner, den gode underviser, ”hvad er godt nok” osv. forhandles. Hvor er lærernes modstand – giver den mening?)