4.4 Bogføringsregler

1. 4.4 Bogføringsregler Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du springe til et bestemt afsnit eller dias? Klik på menuerne Outlines eller Thumbnails.

2. 4.4 Bogføringsregler ’At debitere’ og ’at kreditere’ Hvad er en saldo? Debetsaldo og kreditsaldo Beregning af ny saldo & Dobbelt bogholderi Lærebogens farvesystem 5 bogføringseksempler Afslut præsentation & Link til video

3. ’At debitere’ og ’at kreditere’ Her anvendes et kontokort 900 Når et beløb registreres i debetkolonnen siger man, at kontoen debiteres. 600

4. ’At debitere’ og ’at kreditere’ 900 Når et beløb registreres i kreditkolonnen siger man, at kontoen krediteres. 600 200 700 1.000 300

5. Hvad er en saldo?

6. Hvad er en saldo? 900 900 Forskellen mellem det beløb, der er bogført i debet og det beløb, der er bogført i kredit, kaldes kontoens saldo.

7. Hvad er en saldo? 900 900 Forskellen mellem det beløb, der er bogført i debet og det beløb, der er bogført i kredit, kaldes kontoens saldo. 600 1.500

8. Hvad er en saldo? 900 900 Forskellen mellem det beløb, der er bogført i debet og det beløb, der er bogført i kredit, kaldes kontoens saldo. 600 1.500 1.300 200

9. Hvad er en saldo? 900 900 Forskellen mellem det beløb, der er bogført i debet og det beløb, der er bogført i kredit, kaldes kontoens saldo. 600 1.500 1.300 200 600 700

10. Hvad er en saldo? 900 900 Forskellen mellem det beløb, der er bogført i debet og det beløb, der er bogført i kredit, kaldes kontoens saldo. 600 1.500 1.300 200 600 700 400 1.000

11. Hvad er en saldo? 900 900 Forskellen mellem det beløb, der er bogført i debet og det beløb, der er bogført i kredit, kaldes kontoens saldo. 600 1.500 1.300 200 600 700 400 1.000 300 700

12. Debetsaldo og kreditsaldo

13. Debetsaldo og kreditsaldo 900 900 D Hvis summen i debet er størst, har kontoen en debetsaldo.

14. Debetsaldo og kreditsaldo 900 900 D Hvis summen i debet er størst, har kontoen en debetsaldo. D 600 1.500

15. Debetsaldo og kreditsaldo 900 900 D Hvis summen i debet er størst, har kontoen en debetsaldo. D 600 1.500 D 1.300 200

16. Debetsaldo og kreditsaldo 900 900 D Hvis summen i debet er størst, har kontoen en debetsaldo. D 600 1.500 D 1.300 200 600 D 700

17. Debetsaldo og kreditsaldo 900 900 D D 600 1.500 D 1.300 200 600 D 700 Hvis summen i kredit er størst, har kontoen en kreditsaldo. 400 1.000 K

18. Debetsaldo og kreditsaldo 900 900 D D 600 1.500 D 1.300 200 600 D 700 Hvis summen i kredit er størst, har kontoen en kreditsaldo. 400 1.000 K K 300 700

19. Beregning af ny saldo

20. Beregning af ny saldo 900 D En debetsaldo bliverstørre ved at debiterekontoen. D 600 1.500 Saldoen udgør nu 900 + 600 = 1.500 kr. i debet.

21. Beregning af ny saldo 900 D En debetsaldo bliverstørre ved at debiterekontoen. D 600 1.500 D 1.700 200 Saldoen udgør nu 1.500 + 200 = 1.700 kr. i debet.

22. Beregning af ny saldo 900 D En debetsaldo bliver mindre ved at krediterekontoen. D 600 1.500 D 1.700 200 Saldoen udgør nu 1.700 – 100 = 1.600 kr. i debet. 1.600 D 100

23. Beregning af ny saldo 900 D En debetsaldo bliver mindre ved at krediterekontoen. D 600 1.500 D 1.700 200 Saldoen udgør nu 1.600 – 600 = 1.000 kr. i debet. 1.600 D 100 1.000 600 D

24. Beregning af ny saldo 900 D En debetsaldo bliver mindre ved at krediterekontoen. D 600 1.500 D 1.700 200 Saldoen udgør nu 1.000 – 1.000 = 0 kr. (Lad D/K-kolonnen være tom). 1.600 D 100 1.000 600 D 0 1.000

25. Beregning af ny saldo

26. Beregning af ny saldo 1.350 K En kreditsaldobliver større ved at krediterekontoen. K 150 1.500 Saldoen udgør nu 1.350 + 150 = 1.500 kr. i kredit.

27. Beregning af ny saldo 1.350 K En kreditsaldobliver større ved at krediterekontoen. K 150 1.500 K 1.900 400 Saldoen udgør nu 1.500 + 400 = 1.900 kr. i kredit.

28. Beregning af ny saldo 1.350 K En kreditsaldobliver mindreved at debiterekontoen. K 150 1.500 K 1.900 400 Saldoen udgør nu 1.900 – 200 = 1.700 i kredit. K 1.700 200

29. Beregning af ny saldo 1.350 K En kreditsaldobliver mindreved at debiterekontoen. K 150 1.500 K 1.900 400 Saldoen udgør nu 1.700 – 1.400 = 300 kr. i kredit. K 1.700 200 K 300 1.400

30. Beregning af ny saldo 1.350 K Læg mærke til at en saldo pludselig kan ’skifte side’. K 150 1.500 K 1.900 400 Saldoen udgør nu 500 – 300 = 200 kr. i debet. K 1.700 200 K 300 1.400 D 200 500

31. Vigtige regler for bogføring

32. Det dobbelte bogholderis princip

33. Det dobbelte bogholderis princip

34. Lærebogens farvesystem Årsregnskab Resultatopgørelse Balance Debet Kredit Debet Kredit Rød Omkostnings-konto (Debetsaldo) For eksempel Omkostnings-konti er røde

35. Lærebogens farvesystem Årsregnskab Resultatopgørelse Balance Debet Kredit Debet Kredit Grøn Indtægts- konto (Kreditsaldo) For eksempel Indtægtskonti er grønne

36. Lærebogens farvesystem Årsregnskab Resultatopgørelse Balance Debet Kredit Debet Kredit Blå Aktiv- konto (Debetsaldo) For eksempel Aktivkonti er blå

37. Lærebogens farvesystem Årsregnskab Resultatopgørelse Balance Debet Kredit Debet Kredit Gul Passiv- konto (Kreditsaldo) For eksempel Passivkonti er gule

38. Årsregnskab Resultatopgørelse Balance Debet Kredit Debet Kredit Rød Grøn Blå Gul Omkostnings-konto Indtægts- konto Aktiv- konto Passiv- konto (Debetsaldo) (Kreditsaldo) (Debetsaldo) (Kreditsaldo) Lærebogens farvesystem

39. Bogføringseksempler 1. Varekøb 2. Varesalg 3. Indsat i banken 4. Betaling af husleje 5. Køb af computer til kontoret Afslut præsentationen & Link til video

40. Eksempel 1 01-09-2011

41. Eksempel 1 Se bilaget igen Bilag 1: Fashion Shoe køber handelsvarer for kr. 15.000 og betaler kontant ved overførsel fra bankkontoen. 15.000 Bankindestående er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kontoen en debetsaldo. Bankindeståendet bliver mindre, da der hæves penge på kontoen. En debetsaldo bliver mindre ved at krediterekontoen.

42. Eksempel 1 Se bilaget igen Bilag 1: Fashion Shoe køber handelsvarer for kr. 15.000 og betaler kontant ved overførsel fra bankkontoen. 15.000 15.000 Varelagereter også et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har varelagerkontoen en debetsaldo. Varelageret bliver større, da der købes varer hjem. En debetsaldo bliver størreved at debiterekontoen.

43. Eksempel 2 01-09-2011

44. Eksempel 2 Se bilaget igen Bilag: Fashion Shoe sælger varer for kr. 25.000 kontant. 25.000 Nettoomsætning (varesalg) er en indtægt(en ’grøn’ konto). Derfor har konto for nettoomsætning en kreditsaldo. Fashion Shoes omsætning større. En kreditsaldobliver størreved at krediterekontoen.

45. Eksempel 2 Se bilaget igen Bilag: Fashion Shoe sælger varer for kr. 25.000 kontant. 25.000 25.000 Kassebeholdningener et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kassekontoen en debetsaldo. Kassebeholdningen bliver større, da der lægges penge i kassen. En debetsaldo bliver størreved at debiterekontoen.

46. Eksempel 3 01-09-2011

47. Eksempel 3 Se bilaget igen Bilag: Fashion Shoe indsætter kr. 18.000 på bankkontoen. Beløbet tages i kassen. 18.000 Kassebeholdningener et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kassekontoen en debetsaldo. Kassebeholdningen bliver mindre, da beløbet tages i kassen. En debetsaldo bliver mindre ved at krediterekontoen.

48. Eksempel 3 Se bilaget igen Bilag: Fashion Shoe indsætter kr. 18.000 på bankkontoen. Beløbet tages i kassen. 18.000 18.000 Bankindeståendeer et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kontoen en debetsaldo. Bankindeståendet bliver større, da pengene indsættes i banken. En debetsaldo bliver størreved at debiterekontoen.

49. Eksempel 4 01-09-2011

50. Eksempel 4 Se bilaget igen Bilag: Ved overførsel fra bankkontoen betaler Fashion Shoe kr. 12.000 i husleje. 12.000 Bankindeståendeer et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kontoen en debetsaldo. Bankindeståendet bliver mindre, da beløbet hæves i banken. En debetsaldo bliver mindre ved at krediterekontoen.