700 likes | 938 Views
Projektledelse IT-projektledelse og softwareprodukter (SPLS) Projektledelse og Produktion af Digitalt Indhold (DPI). Lektion 2 9. februar 2005 Peter Olaf Looms. 9:00-10:15 10:15-10:30 10:30 -12:00 12:00-13:00 13:00 -14:00 14:00-14:15 14:15-15:00. Intro om Peter samt forelæsning - del 1
E N D
ProjektledelseIT-projektledelse og softwareprodukter (SPLS) Projektledelse og Produktion af Digitalt Indhold (DPI) Lektion 2 9. februar 2005 Peter Olaf Looms
9:00-10:15 10:15-10:30 10:30 -12:00 12:00-13:00 13:00 -14:00 14:00-14:15 14:15-15:00 Intro om Peter samt forelæsning - del 1 Pause Gruppearbejde - forelæsning - del 2 FROKOST IT- projektledelse fortsætter med Claus PDI- Projekter inden for web, spil, bredbånd, mobil og digitalt tv PAUSE Løbende arbejde med et ægte projekt. Dagens program ”Hvad er et projekt?”
Forelæsningens indhold • Vi ser nærmere på følgende begreber: • projekt • Projekt typer • projektegenskaber • projektledelse og –styring • projektstyringsparametre – pris, tid, ”kvalitet” • projektleder • Hvorfor projektledelse?: Gennemgang af danske undersøgelser om især IT-projekter • Projektledelse i forhold til software udvikling og indholdsrelaterede projekter (kært barn har mange navne). • Projektledelse og projektets størrelse
Læsning • Biering-Sørensen kap. 1, 2; • Hvad er et (IT) projekt? Side 17 - 28 • Hvad er projektledelse? Side 19 -24 • Processer og perspektiver Side 29 - 33 • Projektledelsesprocessen Side 34 - 38 • Udviklingsprocessen Side 39 - 52 • Læreprocesserne Side 52 - 59 • Modenhed Side 60 - 65
Hvad er et projekt? - definition • ”A temporary endeavour undertaken to create a unique product or service” • ”En tidsbegrænset aktivitet som gennemføres for at skabe et unikt produkt eller en unik tjeneste” • Definition fra Project Management Institute, A Guide to the Project Management Body of Knowledge. PMI Standards Committee p. 167, 1996. • UPRØVET -Indeholder et element af noget uprøvet, noget nyt og dermed en udfordring • PROJEKTGRUPPEN - typisk sammensat til lejligheden
Langvarig (et par år) rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)
Eksempel 1: Opdatering af Microsoft Office i en virksomhed på 200 medarbejdere Langvarig (et par år) rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Opdatering af Microsoft Office Kortvarig (flere uger)
Eksempel 2: AMANDA hos Arbejdsformidling Langvarig (et par år) Amanda Amanda Hvor placerer vi opgaven? rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Amanda Amanda Kortvarig (flere uger)
Eksempel 3: IO Interactive Langvarig (et par år) 18 måneder 50 årsværk 55 mio. kroner rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)
Eksempel 4: interaktivt digitalt tv show Langvarig (et par år) Hvor placerer vi opgaven? rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)
Eksempel 5: Analyseprojekt Langvarig (et par år) Hvor placerer vi opgaven? rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)
Eksempel 6: Vedligeholdelsesprojekt Langvarig (et par år) Hvor placerer vi opgaven? rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)
bruger Projekter og organisation - interne projekter DR Mange projekter som gennemføres internt DR er ”kunde”, ”leverandør” og har ”brugere”
bruger bruger bruger bruger bruger bruger bruger bruger bruger Projekter og organisation - B2C IO Interactive - Hitman 2 IO er leverandør, deres distributør er ”kunde” og der er 2,1 mio. brugere som er distributørens kunder
bruger bruger bruger Projekter og organisation - B2B ”leverandør - kunde” Kunden her har oså brugerne Fx Amanda
Hvad kan vi konkludere omkring projekter? Forsknings- projekter Ligger typisk her Langvarig (et par år) Normalt burde projekter ligge i dette området Udviklings- projekter ligger dog her rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)
Hvad er et projekt? - egenskaber • Unik • Et konkret udfald eller produkt: • System • Tjeneste • Medie • Analyse • Opfindelse • En deadline: • Produktet skal leveres til en bestemt dato • Ressourcer til projektet et normalt kendt
Hvad er et projekt? - egenskaber (2) • Kræver et team med mange kompetencer (tværfaglighed) • Kompleksitet • Konflikt • Delmængde af indsatsområder
Hvorfor projektledelse? • Mange opgaver i en organisation passer ikke ind i den eksisterende struktur • Behov for en klar opgave- og ansvarsdeling for at nå målet (sammenlignet med fx hverdagsaktiviteter)
Produktet Hvad er udfaldet? Interessenterne Hvem har en aktie med i spillet? Processen Hvordan vil vi nå det? • Produktet • Hvad er udfaldet? • Interessenterne • Hvem har en aktie med i spillet? • Processen • Hvordan vil vi nå det? Projektledelse - fokusområder
PIP Projektledelse - fokusområder • Produktet • Hvad er udfaldet? • Interessenterne • Hvem har en aktie med i spillet? • Processen • Hvordan vil vi nå det?
Eksterne Oplevelse Produkt Kunde Form Indhold Bruger Funktion Leverandør Navigation Samarbejdspartner Konkurrent System Krav Myndighed Teknologi Arkitektur Test Interessenter Interne Øverst ansv. Scoping Projektleder Proces Projektdeltagere Procesmodel Intern bruger Kontrakt Intern leverandør Estimering Salg/marketing Planlægning Opfølgning Rapportering Evaluering Projektledelse - mind map (jfr. side 19)
Projektledelse - styringsniveauer Taktisk Strategisk Operationelt Visionen, overordnede rammer politikkerne, værdierne Mål, organisation, planer, opfølgning Implementering daglig ledelse - styring & coaching Lederskab Ledelse Styring
Projektledelse - styringsniveauer Operationelt
Penge Tid ”Kvalitet” Operationelt lag: styringstrekanten Operationelt
Deltagere: Anders Ida Toro Allan Line Lars Lars Remake af et spil fra 80’erne - Battle of the planets (Crawford)
Deltagere: Per Jakob Line Mesim Mads Christian Martin Anders IO: Freedom Fighters
Deltagere: Andreas Oxana Susanne Katja Benjamin Nanna DAB - Digital Audio Broadcast (digital radio)
Deltagere: Stine Louise Sidsel Marie Lydia Bachelor opgave om nye religioner i DK - web
Billedet her Deltagere: Nina Maj-Britt Peter Thomas Anders KODAs DRM projekt - afregning med Copydan
Opgave 1: rapportering til klassen • Gruppe 1: Remake af Battle of the planets (Crawford) • Gruppe 2: IO: Freedom Fighters • Gruppe 3: DAB - Digital Audio Broadcast (digital radio) • Gruppe 4: Bachelor opgave om nye religioner i DK - web • Gruppe 5: KODAs DRM projekt - afregning med Copydan • Referater lægges ud i samme fil som opgaven • dvs. opgave 01.doc
Projektledelse i praksis PLS-DDF undersøgelsen
Dansk Dataforening. Undersøgelse af Problemer med IT-leverancer og Brugeruddannelse. Rapporten ligger på kursushjemmesiden (link forefindes i opgave 2)
Udviklingsprocessen - livcyklusmodeller ”Fra vugge til grav” Kilde: http://www.mst.dk/udgiv/Publications/2003/87-7972-458-2/html/kap01_eng.htm
Udviklingsprocessen - livcyklusmodeller Kilde: http://www.globalebusinesstechnologies.com/mainz/services.html Kilde: http://domain643158.sites.fasthosts.com/itproject/default.asp Project life cycle: how it seems Enthusiasm Disillusionment Panic Search for the guilty Punishment of the innocent Reward for the hangers-on Kilde: http://www.nokia.com/nokia/0,6771,27741,00.html Kilde: http://www.lboro.ac.uk/service/std/myrp/myrp-the-2.html
Typiske elementer: Proces Roller Metoder Værktøjer tekniske aktiviteter Kvalitetssikring Styring (konfiguration m.m) Milepæle Dokumenter Udviklingsprocessen - livcyklusmodeller
Udviklingsmodeller 1. Historikken
Benington, Herbert D. (1956) Proc. Symp. On Advanced Computer Programs for Digital Computers" sponsored by ONR, June 1956. Republished in Annals of the History of Computing, Oct. 1983, pp. 350-361. Reprinted at the ICSE'87, Monterey, California, USA. March 30 - April 2, 1987. Fase model 1956 Historikken Tid 1950 1960 1970 1980 1990 2000
Royce,W.W. (1970) Managing the Development of Large Software Systems: Concepts and Techniques Proc. WESCON, IEEE Computer Society Press, Los Alamitos, CA, 1970. Reprinted at the ICSE'87, Monterey, California, USA. March 30 - April 2, 1987. Fase model Vandfalds model 1956 Historikken Royce kaldte det ikke ”waterfall” To iterationer: • ”prototype” • Selve forløbet Tid 1950 1960 1970 1980 1990 2000
Royce,W.W. (1970) Managing the Development of Large Software Systems: Concepts and Techniques Proc. WESCON, IEEE Computer Society Press, Los Alamitos, CA, 1970. Reprinted at the ICSE'87, Monterey, California, USA. March 30 - April 2, 1987. Fase model Vandfalds model 1956 Historikken Faktisk ikke noget vandfald Feedback sløjfer m. mulighed for at gå tilbage!!! Tid 1950 1960 1970 1980 1990 2000
Basili, Victor R. and Turner, A. J. Iterative Enhancement: A Practical Technique for Software Development IEEE Transactions on Software Engineering, vol. 1, #4, December 1975 (update appears as Portfolio 14-01-05, Auerbach Information Management Series 1978). Available for download at University of Maryland web site Iterativ model 1975 Historikken Den første model som opdelte processen I flere iterationer (korte forløb) Tid 1950 1960 1970 1980 1990 2000
Boehm, Barry (1986) "A Spiral Model of Software Development and Enhancement", ACM SIGSOFT Software Engineering Notes, August 1986 Fase model Vandfalds model Spiral model 1956 1986 Historikken En variant af ”Iterativ model” Funktionaliteternes antal og egenskaber øges i små skridt Tid 1950 1960 1970 1980 1990 2000
Boehm, Barry (1986) "A Spiral Model of Software Development and Enhancement", ACM SIGSOFT Software Engineering Notes, August 1986 Fase model Vandfalds model Spiral model 1956 1986 Historikken Ofte koblet sammen med • Flad HTML løsninger • Object-Oriented Programming • Extreme programming Tid 1950 1960 1970 1980 1990 2000
Gawlinski, Mark (2003) Interactive Television Production page 149 Fase model Vandfalds model Spiral model Andre modeller 1956 1986 1998 Historikken Prototyping i et simuleringsmiljø efterfulgt af Vandfaldsmetoden BBC, DR og andre med helt nye teknologier Prototyping Vandfalds model Tid 1950 1960 1970 1980 1990 2000
Gawlinski, Mark (2003) Interactive Television Production page 150 Se også http://www.cscresearchservices.com/foundation/library/P025/GTR.asp Vandfald 1 Vandfald 2 Vandfald 3 Fase model Vandfalds model Spiral model Andre modeller 1956 1986 1998 Historikken Rapid Application Development Variant af Spiralmetoden fra England, bortset fra trinvis udgivelse Flere ”mini-vandfald” efter hinanden - korte iterationer Til DTV, MOG på mobil og lignende. Tid 1950 1960 1970 1980 1990 2000
Vandfald og Spiralmetoden En sammenligning