”There is a crack in everything, that´s how the light gets in” Leonard Cohen Anthem, 1992

1. ”There is a crack in everything, that´s how the light gets in” Leonard Cohen Anthem, 1992

2. Den samskabende proces Møde folk som dem, både de og vi er på vej til at blive, det vi opdager hos hinanden. Enhver udforskning indeholder en udforskning af egne forforståelser og grundantagelser Invitationen til selv at lære noget, der rækker ud over det, man havde forventet. Ikke forstå for hurtigt Antropologisk nysgerrighed kræver oplevelse af tryghed, ikke afmagt

3. NFFT, Vettre d. 4. februar 2011 Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder Diagnosen som udvalgt øjebliksbillede Begreberne psykisk sygdom og handicap får ikke øje på børns og unges invitationer til deres omgivelser Søren Hertz, Børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum

4. Individet er blevet den centrale analyseenhed Det er ikke muligt at observere fænomener uafhængigt af de kontekster, som de eksisterer i Kontekster er meningsbærende og dermed båret af de historier, som over tid har vokset sig betydningsfulde. Sprogets konstituerende kraft Sammenhængende fænomener i stedet for sammenhængende sygelighed

5. ”presset på identitetskonstruktioner og det manglende eksistentielle sikkerhedsnet til den, der ikke lykkes, har gjort sygerollen mere attraktiv end tidligere. I modsætning til en afgrund af social skam ved at være ingenting, tilbyder vi gennem den øgede diagnosticering en ret til at lide på legitim vis” (Ekeland, 2007)

6. De særlige etiske forpligtelser i forbindelse med enhver undersøgelse: Fremtrædelsesform og udvalgt øjebliksbillede Det problematiske i kontekst af det fantastiske Fokus på det inkongruente, det der ikke umiddelbart hænger sammen Børn er ansvarlige overfor nogen og noget Undersøgelse for ændringspotentialer

7. DOMÆNE TEORIEN DOMÆNE - TEORIEN PRODUKTIONENS DOMÆNE §38 undersøgelser Objektive beskrivelser Univers Lineær kausalitet Pligter Rettigheder PRODUKTIONENS DOMÆNE §50 undersøgelser Objektive beskrivelser Univers Lineær kausalitet Pligter Rettigheder FORKLARINGENS DOMÆNE Multivers Cirkulær kausalitet Forståelser opstået i dialog Genforhandling af forståelse af virkeligheden FORKLARINGENS DOMÆNE Multivers Cirkulær kausalitet Forståelser opstået i dialog Genforhandling af forståelse af virkeligheden ÆSTETIKKENS DOMÆNE Etik og moral Foretrukne værdier ÆSTETIKKENS DOMÆNE Etik og moral Foretrukne værdier Ref. Lang P Little M Cronen V (1990): The systemic professional - domains of action and the question of neutrality. Human systems, vol. 1 No. 1,34-47

8. Børns og unges problemadfærd som invitationer til at komme tilstrækkeligt på afstand af det, der var engang Arbejde med de største forskelle ”Beautiful answers comes out of beautiful questions” ”De problemer, der findes i verden i dag, kan ikke løses ved hjælp af den form for tænkning, der har skabt dem” (Albert Einstein)

9. Den begrænsede succes med den store satsning: Børn og unge med særlige behov medfører større segregering på trods af ønsket om mere inklusion Afstanden mellem det almindelige og det specielle område bliver større Visitation til ressourcer knyttes til beskrivelser med fokus på deficits Begreberne psykisk sygdom og handicap udløser fokus på individuelle rettigheder

10. Moderne hjernevidenskab Hjernen er plastisk og dermed med uanede udviklingsmuligheder Hjernen udvikler sig i kraft af det sociale samspil i de afgørende relationer. Passivitet er kvælende for udvikling. Spejlnervecellerne er afgørende for vores tro på de uanede muligheder. Sammenhænge er altid komplekse – forestillingerne om fremtiden – adskille temaerne om skyld og ansvar

11. Moderne udviklingspsykologi Barnet deltager aktivt i konstruktionen af sin verden. Udviklingen er baseret på interaktion og samspil med andre Tidligere tiders faseteorier må dermed afløses af en opmærksomhed på, hvordan barnet får mulighed for at få de afgørende erhvervede livstemaer på plads i dets aktuelle kontekst

12. Moderne tilknytningsteori Barnets sociale samspil med omgivelserne har afgørende betydning for, hvordan det genetiske anlæg kommer til udtryk (Hart & Sørensen, 2007).

13. En bio-psyko-social udviklingsmodel: Det nuværende øjeblik Dekonstruktion af historierne Forestillingerne om fremtiden Hverdagslivets erfaringer og den vedvarende nysgerrighed, der opbygger tillid til det uanede. Barnet som afgørende agent Dilemmaerne forbundet med: Sociale problemer gøres psykologiske Behandlingskrævende Handicap og kompensation

14. De måder, vi vælger at opdele verden på, skaber samtidig de mulige løsninger, som vi er i stand til at få øje på: Neurobiologi og tilknytning Tidlig opsporing Ressourcer og begrænsninger Almindeligt og specielt Bio-psyko-socialt Særlige omstændigheder Det perfekte som trænger til at videreudvikles transdisciplinaritet

15. Dilemmaerne forbundet med det biologiskes og det kognitives forrang Eksekutive vanskeligheder må forstås som indlejret i identitetsmæssige narrativer – og dermed del af en meget større helhed Helhed som mere end summen af de enkelte dele Udvikling sker ikke blot som træning Det kreative samspil mellem delene, båret af troen på de uanede udviklingsmuligheder

16. Risiko for ”reduction” og ”disjunction” – fordi han eller hun ”er” … Opmærksomhedspunkter – hvad giver vi liv til? Invitationer Sammenhæng/ helhed Samspil/ relationer kontekst indhold individ detaljer Fremtrædelsesform

17. Jørn Nielsen / Søren Hertz , november 2008 At arbejde med komplementariteter disciplinær orientering alvor rigor effekt kompleksitet enkelthed reflekterende processer imagination uhelbredelig optimisme transdisciplinær orientering

18. Transdisciplinær videnskabstradition Helhed som mere end summen af de enkelte dele Objektivitet er en illusion Betydningen af kontekst Udforskning af (egne) grundantagelser Betydningen af tilsyneladende modsætninger Bio-psyko-social forståelse og tilgang

19. Diagnostiske illustrationer Børn med ”særlige behov” til ”særlige invitationer” skabe kontekster, hvor det bliver muligt at få øje på invitationerne Det komplementære folder sig ud lige foran øjnene på os Gøre det tilstrækkeligt stort - være på udkig efter åbninger – undgå at gøre mere af det samme Undgå konfliktoptrapning og forstærket afmagtsfølelse

20. ”ADHD – selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed” Problemet med med-betydningerne af begrebet ADHD Børns og unges uro kan hænge sammen med mange forskelligartede og komplekse psykosociale fænomener

21. ADHD som komplementaritet Fremtrædelsesform: Impulsivitet, uopmærksomhed, hyperaktivitet, udfordrende adfærd Invitationer, der kommer ud af: Tvivl på egne muligheder begrænsede erfaringer med at bede om hjælp have tillid til andre

22. Komplementaritet handler om tilsyneladende modpoler, der udelukkende eksisterer i kraft af hinanden. Fra enten-eller til både-og – og det der rækker ud over både-og. Når den ene modpol ændrer sig, så gør den anden ligeså Fremtrædelsesform Det, der holder fremtrædelsesformen i live, hvilket betyder, at når dette ændrer sig, så ændrer fremtrædelsesformen sig også. Effektmåling af vores arbejde må selvfølgelig forholde sig til fremtrædelsesformen.

23. Autisme spektrum som komplementaritet Fremtrædelsesform: Ritualiseret adfærd og begrænset kontakt med andre Vanskeligheder med problemløsning Invitationerne, der kommer ud af: Tvivl på egne muligheder i det sociale samspil med andre

24. OCD og Tourettes Syndrom som komplementære fænomener Oplevelse af utilstrækkelighed Kompenserende behov for kontrol, der bliver til … tvangssymptomer

25. Opgaverne i forhold til udvikling af det uanede Deltagelse i den bio-psyko-sociale udviklingsproces, ikke kompensation Udgangspunktet er, at barnet yder det bedste, som samtidig trænger til at blive videreudviklet Deltage i udvikling betyder bl.a. at bidrage til udvikling af de bevidste strategier, som barnet og den unge bliver støttet i at få erfaringer med – i de mange kontekster. Enhver støtte må bygge på troen på det uanede – og dermed arbejde på at overflødiggøre sig selv

26. Recovery-forskningen • Betydningen af det stedfortrædende håb • Det, der rækker ud over, hvad brugeren havde forventet • Oplevelse af at blive set på som mere end sygdommen • Oplevelse af gensidighed – ægte nysgerrighed • Oplevelsen af ikke at få tiden ophævet • Behandling må ikke reduceres til ord, men følges op af handlinger, der er med til at gøre en forskel

27. Jo mere tryg man kan føle sig i mødet med det specielle, jo mere almindeligt – og jo mere kreativt – kan man møde det Viden om mulighederne i det specielle som middel til at turde tro på det, der rækker ud over den umiddelbare fremtrædelsesform og som afgørende element i forhold til inklusion – kompensation risikerer at medføre tålt ophold Transkontekstuelle udviklingsprocesser, der kan transformere bekymring og oplevelse af afmagt til opbygning af gensidig tillid og ny læring

28. Udviklingssyn versus mangelsyn, bevægelserne er afgørende Evidensbaseret praksis er blevet et politisk-økonomisk styringsredskab (”accountability”) Foretrukken, ikke absolut viden Farerne forbundet med evidenshierakiet Det kliniske skøn i mødet med den anden båret af en tydelighed med, hvilken viden der priviligeres Dilemmaerne forbundet med manualer (Hvad stiller vi op med dem?)

29. Den begrænsede succes med den store satsning Fremtrædelsesform: Hvad skal vi stille op med disse børn og unge mennesker Invitationerne, der kommer ud af: Toppen af isbjerget, spejlbillede på samfundsmæssige fænomener forbundet med ”barnets bedste”

30. Deltagelse i udvikling af det uanede det fælles: overskridende læring den enkelte: vejen til at føle sig velkommen Søren Hertz / Jørn Nielsen, juni 2009 bio-psyko-social perfektion problemadfærd som fremtrædelsesform på vegne af gruppen af børn og unge trans- kontekstuelle lærings- processer individuelle lærings- processer problemadfærd som invitation på egne vegne udvikling af uanede muligheder