Neurologi og organlære

1. Neurologi og organlære Mandag d. 6/8 2007 Fredericia Massøruddannelsen

2. Neurologi • Læren om nervesystemets opbygning, inddeling og funktion . • Nervesystemet inddeling i CNS og i PNF • Neuroners opbygning • Nerveledning

3. Nervesystemets opdeling • Nervesystemet inddeles i det perifere nervesystem (PNF) og det centrale nervesystem (CNS). CNS Central Nerve Systemet

4. Rygmarven – medulla spinalis • Rygmarven er af den del af CNS, der ligger i hvirvelkanalen. • Indeles i segmenter svarende til de enkelte spinalnerver. • 8 cervikalt, 12 thorakalt, 5 lumbalt, 6 sacralt (31 par i alt)

5. Hjernestammen • Består af medulla oblongata (den forlængede benmarv), pons (hjernebroen) og mesencephalon (midthjernen). • Grænse er det store hul i kraniebunden. • Indeholder livsvigtige centre for åndedræt- og hjertefunktion. • Endvidere kerner for de fleste hjernenerver (12 par i alt), samt udspring af disse. (ansigtets og øjnenes muskler, øjnenes, hørelsens, smagens nerver, nerver til fordøjelseskanalen samt m. diafragma, etc. • Centre for hjernens aktivitetsniveau – bevidsthedstilstand.

6. Mellemhjernen - Diencephalon • Diencephalon er placeret mellem hjernestammen og storhjernen. • Indeholder: • Hypothalamus vores relæstation og mellemled mellem storhjernen og lavere dele af CNS. Indeholder desuden center for sult og tørst. • Hypofysen, der producerer en række hormoner, der påvirker forskellige endokrine kirtler i kroppen til udskillelse af; køns- og væksthormoner, stresshormoner fra binyrebarken, thyroideahormoner (varme og forbrænding), etc.

7. Storhjernen - Cerebrum • Cerebrum er den højeste funktion af nervesystemet. • Fra hjernebarken udgår impulser til tværstribet muskulatur, og her modtages desuden sanseinformation, der når forbi hjernestammen og bliver bevidste. Vilje og bevidsthed er lokaliseret i storhjernen. • Desuden sprog og evnen til at læse/tale samt synscortex. • Indeholder desuden hjernens følelsessystem eller emotionelle system. Flere adfærdsformer udløses herfra; eks. Flugt, raseri, lyst til formering, pasning af afkom, høflighed og pli, etc.

8. Motoriske Cortex

9. Cerebellum - Lillehjernen • Ansvarlig for ligevægt, muskeltonus og muskelkoordination. • Specielt indlæring og lagring af motoriske programmer (gang, løb, hop, cykling, gribe, kaste, etc.) • Tæt samspil med ligevægtsorganet som styrer vores balance og orientering mod omverden. • Er placeret som et vedhæng via stilke bag hjernestammen.

10. Det perifere nervesystem • Hjernenerver og rygmarvsnerver (spinalnerver) kaldes under en samlet betegnelse for somatiske nerver. Somatiske nerver • Somatiske nerver indeholder nervetråde til tværstribet muskulatur og andre dele af bevægeapparatet. Endvidere til hud og en del slimhinder. • Somatiske nerver er under viljens kontrol. • Perifert til centralt modtages information som bliver gjort bevidst.

11. Det perifere nervesystem • Autonome nerver • Den autonome del af nervesystemet er uden for viljens kraft. Autonomi. • Autonome nerver indeholder nervefibre til organer og kar. • Eks tarmbevægelser, lever, nyrer, hjertet, lungerne, kønsorganerne (erektion), binyrerne, osv. • Autonome nerver har antagonistvirkning inddeles i: • Sympatikus: får hjertet til at slå hårdere og hurtigere, bronkodilation, nedsat peristaltik i tarmene. De 3 F’er. Fight, flight, fright. • Parasympatikus: nedsætter hjertefrekvensen, bronkokonstriktion, øget peristaltik i tarmene

12. Neuroners opbygning • Nervecelle med udløber. • Består af cellekrop med dendritter, axon (udløber), samt motorisk endeplade med synapse. Multipolært neuron Pseudounipolært neuron Bipolært neuron

13. Gliaceller • Nervers udløbere kan være myeliniseret eller umyeliniseret. • Myelinskede: fedthinde bestående af schwannske celler og ranvierske indsnøringer. • Myeliniserede nerver er hurtige (eks motoriske) og umyeliniserede er langsomme (eks sensoriske nerver – varme)

14. Nerveledning • Nerver ledes som elektrisk strøm. Negativ inderside i forhold til yderside. • Der skal et impuls til (eks. Motorisk signal) for at danne grundlaget for nerveledning. • Typisk transmitterstof, der virker ved at ændre miljøet/åbne nogle ionkanaler omkring nervecellen. Positive ioner strømmer ind. Man taler om en depolarisering af cellen. • Nerveledning efter ”alt eller intet princippet”. Skal over en vis tærskelværdi for at sende signal (aktionspotentiale) • Nerver kan være exciterende eller inhiberende. Kan desuden moduleres undervejs. Eks. Hvis en løve er i hælene på dig nytter det ikke vi stopper op og ømmer os, fordi vi træder på en skarp genstand.

15. Motorisk endeplade

16. Topografisk anatomi og organlære • Blodkarsystemet • Udgøres af hjertet og blodkarrene • Et lukket rørsystem, hvor hjertet fungerer som pumpe. • Blodet afgiver ilt perifert og optager kuldioxid. • Blodet afgiver kuldioxid og optager ilt i lungerne. • Blodårerne udgøres af arterier, vener og kapillærer. • Blodvolumen ca. 8 % af legemsvægten – typisk 5-6 L. • Det endokrine system • Udgøres af kirtler med og uden udførselsgang. • Producerer hormoner = signalstoffer, der afgives direkte til blodbanen. Eks på kirtler; hypofysen, skjoldbruskkirtlen, binyrerne, ovarier, testikler, binyrer (bark og marv), bugspytkirtlen. • Kontrol via feedback-system.

17. Kroppens endokrine kirtler.

18. Topografisk anatomi • Kropsstammen (truncus) opdeles i brystkassen (thorax) og bughulen (abdomen). Adskilles af mellemgulvet m. diafragma. • Thorax indeholder hjerte, lunger, store kar, spiserør og luftrør. Afgrænses dorsalt af brysthvirvelsøjlen, lateralt af ribbene, ventralt af sternum. • Abdomen ligger inferiort for thorax. Indeholder mavesækken, tolvfingertarmen, tyndtarm, tyktarm, lever, nyrer, milt, galdeblære, samt store kar- og nerveplekser. Vægge udgøres hovedsageligt af muskulatur • I bækkenet (pelvis) beskyttes indholdet af bækkenknoglerne; urinblære, endetarm, indre kvindelige kønsorganer (livmoder, æggeledere, æggestokke) samt store blodkar.

19. Fordøjelsessystemet • Mundhule • Spiserør • Mavesæk • Tolvfingertarm • Tyndtarm • Tyktarm