1 / 5

Termisk energi

Termisk energi. Generelt Væsker og faste stoffers varmefylde Smelte- og fordampningsvarme. Generelt. Termisk energi eller varmeenergi er én af de mange energiformer, som energi kan optræde i. Termisk energi ligger som regel sidst eller næst sidst i energikæder.

amos-myers
Download Presentation

Termisk energi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Termisk energi Generelt Væsker og faste stoffers varmefylde Smelte- og fordampningsvarme

  2. Generelt • Termisk energi eller varmeenergi er én af de mange energiformer, som energi kan optræde i. • Termisk energi ligger som regel sidst eller næst sidst i energikæder. • Et ofte omdiskuteret emne er om termisk energi er en reel energiform eller det egentlig er kinetisk energi (bevægelsesenergi), da varme er bevægelse af luftens molekyler. • Jo varmere et element ’føles’ eller ’mærkes på huden’ jo mere energi er der også i det pågældende element. • Temperaturen eller luftmolekylernes aktivitet måles på enten en Celsiusskala eller Kelvinskala. Intervallet mellem hver enkel temperaturindikator er det samme uanset skala. • Det absolutte nulpunkt er en betegnelse for det tidspunkt, hvor molekyler ikke længere bevæger sig eller et tidspunkt, hvor der ikke er nogen termisk energi knyttet til molekylerne.

  3. Væsker og faste stoffers varmefylde Varmefylde måles i enheden og betegnes med et lille c. Varmefylden er en betegnelse for, hvor meget energi, der skal bruges til at opvarme et kilo af et bestemt stof én grad celsius. Hvis en bestemt mængde stof er steget et bestemt antal grader, kan den mængde energi der er blevet tilført beregnes ud fra sammenhængen: E=m*c*Δt. Hvor m er massen, c er varmefylden og Δt er temperatur stigningen. Vands varmefylder er 4186 . Alle stoffer har forskellig varmefylde og faste og stoffer på væskeform har også forskellig varmefylde. Også selvom der er tale om det samme stof.

  4. Smeltevarme- og fordampningsvarme Smelte- og fordampningsvarme handler, ligesom varmefylde, om hvor meget energi der skal tilføres noget stof i en faseovergang for at dette stof helt kan forandre fase. Altså evt. fra is til vand eller vand til vanddamp. Den mængde energi der skal bruges ved en faseovergang er ikke den samme som den der bruges ved opvarmning af stoffet inde i selve fasen. Fordampnings- eller smeltevarmen er lig med ΔE/m. Altså den tilførte mængde energi delt med massen. Ved en faseovergang stiger temperaturen ikke.

  5. Hilsen Eliten • Morten, Niels og Nils 

More Related