Valgsystemer (til holdundervisningen i uge 9 v/ Peter Nedergaard)

1. Valgsystemer (til holdundervisningen i uge 9 v/ Peter Nedergaard) 1. Hvorfor er valgsystemer interessante? 2. Hvem kan stille op? 3. Flertalssystemer 4. Forholdstalssystemer 5. Valgsystemet i Danmark 6. Folkeafstemninger 7. Opsamling

2. Hvorfor er valgsystemer interessante?De påvirker bl.a.Hvilke valgmuligheder vælgerne harIncitamenterne til at stemmeOm vælgerne kan stemme oprigtigt eller skal stemme strategiskOm der er en retfærdig fordeling af mandaterneHvordan minoriteterne er repræsenteretHvor mange partier, der er i partisystemetDe enkelte partiers enhed (interne disciplin)Konkurrencen og samarbejdet mellem partierneRegeringsdannelsen og regeringsstabiliteten

3. Valg: Hvornår og til hvad? • Til hvilke institutioner? • Nationalt: Parlament, præsident, evt. andre offentlige embeder (politi, retsvæsen) • Subnationalt: Region, kommuner, provinser • Europæisk: Europa-Parlamentet • Ikke-institutionelle valg: Folkeafstemning • Om ”store” spørgsmål (fx grundlovsændringer) eller i ”tvær-politiske” sager (EU, moralspørgsmål) • Hvornår? • Faste intervaller (fx Norge, Sverige, Schweiz) og typisk i præsidentielle systemer • Maksimumperioder, men ikke minimumperioder • - Normen: Regeringen har prærogativ og dermed opstår strategiske hensyn m.h.t. timing og valg

7. Adgang til stemmesedlen • Hvilke partier partier/kandidater har ”ret” til at opstille? • Hvilke krav skal opfyldes: • Repræsentation i folkevalgt forsamling • Underskrifter • Afgift eller depositum • Sekundære krav • Hvordan, hvornår… • Lande med særligt høje krav: Japan, USA.

8. Krav for at kunne deltage i valgene • I alle demokratisk lande kan man ikke uden vide stille op til valgene • Der kan være krav om, at et vist antal underskrifter – se næste figur (USA: ca. 1,1, mill.) • Der kan også være krav om et ”opstillingsgebyr” – se næstfølgende figur for priserne for at stille op i alle kredse (Kilde: Carina Bischoff, 2006)

11. Deltagelsen ved valg • Der er generelt tale om en faldende tendens, men der er stor variation mellem landene • Er det et problem, hvis ikke alle deltager? • - demokratisk er et repræsentativt fremmøde afgørende for valget • - er der en ”indre værdi” af fremmødet? • To ”direkte” faktorer af betydning for fremmødet: • 1) Obligatorisk deltagelse • - hvad taler for og imod? • 2) ”Omkostninger” ved deltagelse • - registrering og praktisk adgang il stemmeafgivning

12. Hvem stemmer? • Almindelig stemmeret for mænd fra 1. verdenskrig og for kvinder fra 2. Verdenskrig. Normalt 18-års valgret. Nu har enkelte lande(Østrig) og (tyske) delstater 16 år. • I Europa udarbejdes valglister over stemmeberettigede af myndighederne i modsætning til i USA, hvor man skal registrere sig selv. • Stemmeprocenterne normalt på 70-85 % i Europa. • Tvungen stemmeafgivning i visse lande (så 90 %).

13. Hvad betyder noget for fremmødet? • Politisk kultur • - har nogle befolkninger en mere deltagende kultur end andre • Er valget til en vigtig politisk institution – kommune, parlament, Europa-Parlament… • Frekvens af valgene: - fx lav valgdeltagelse i Schweiz • Konkurrence og afgørende valg • - information og interesse kan motivere til fremmøde (opfattelse af, at det har betydning) • - påvirker partiernes incitament til at mobilisere vælgerne • Valgsystemets betydning for deltagelse – kommer senere

14. Tre karakteristika ved valgsystemet • 1) Valgsystemets størrelse • - antal valgkredse og mandater i hver • - et eller flere kreds-niveauer • 2) Formel fordeling af mandater • - flertal, kvote eller divisor-metode – ofte en kombination på forskellige trin (jf. det danske valgsystem) • 3) Stemmesedlens struktur • - en eller flere stemmer, åben/ lukket, prioritering mv.

15. Duvergers lov/hypotese • Duvergers lov og hypotese holder m.h.t. det brede budskab: • Vælgernes frihed til at vælge mellem partier bliver begrænset af valginstitutioner, og Duverger har en teori om institutionelle begrænsninger m.h.t. valg- og partisystemer. • Disse institutionelle begrænsninger er både af mekanisk (direkte) og psykologisk (undgå stemmespild) karakter. • Men der er tale om begrænsninger, som ikke udelukker undtagelser (Grækenland, Spanien – forholdstalsvalg, men topartisystemer og Canada og Indien - flertalsvalg, men flerpartisystemer).

16. Flertalssystemer - baggrund • Dominerende valgsystem i hele 1800-tallet. • I rendyrket form i dag i Europa: kun Storbritannien og Frankrig. • Simpelt system: landet inddeles i valgkredse, der hver vælger én og kun én repræsentant til parlamentet. ”Først over gærdet”.

17. Flertalssystemer - fortsat • Det enkle flertalssystem (plurality) • 1) Valgkredse: ét mandat i hver kreds • 2) Formel: flertal (ikke absolut) • 3) Stemmesedlens struktur: ét valg • Andre flertalssystemer • - alternative vote: Australien • - stemmeseddel: prioriteret • To afstemningsrunder • - Frankrig: Hvis der ikke er absolut flertal i første runde • - tærskel for at komme fra første til anden runde: parlamentsvalg: 12,5 %. Præsident: top to.

18. Flertalssystemets fordele og ulemper • 1) Reducerer antal partier: elektorale vs. parlamentære • - Den psykologiske vs. den mekaniske effekt: incitamenter til strategisk adfærd hos politikere og vælgere • 2) Retfærdighed i fordelingen • - Disproportionalitet i stemme/pladsfordeling • - Eksklusion af minoriteter (ikke repræsentativ) • 3) Repræsentation: handlekraft og ansvarlighed • - Peger mod enkelt-parti regeringer (stabilitet, funktion) • - Øger ansvarlighed hos partierne (stemmes ind eller ud) • - Bedre repræsentation af enkelte kredse (parti vs. kandidat)

19. Forholdstalsvalgsystemer - baggrund • Baggrunden var utilfredshed med konsekvenserne af flertalsvalg i enkeltmandskredse – bl.a. for visse politiske nøglepartier. • Førte til, at flere og flere lande gik over til en form for proportional repræsentation i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. • Skyldtes bl.a. udvidelsen af valgretten, som truede konservative og liberale partier i en række lande.

21. Forholdstalvalgsystemer - fortsat • 1) Antal mandater per kreds > 1 • Hvad betyder antallet af mandater? • - er den vigtigste faktor m.h.t. proportionalistet og den naturlige tærskel for repræsentation • - ofte suppleres den med en lovbestemt tærskelværdi – 2-5% • 2) Flere kreds-niveauer • - En slags kompensation: øger proportionalitet i fordelingen • 3) Transformation af stemmer til pladser • - Hvilken formel: divisor eller kvote – forskellig fordelingslogik: gruppe (d’Hondt) versus individ (Hare) • - Effekten er minimal i f.t. valgkredsstørrelsen

22. Forholdstalsvalg – modeller - fortsat • 1) anvendt formel til fordeling af mandater: d’Hondts metode (fordel for store partier), Sainte-Laguë, modificeret Sainte- Laguë (lille fordel for store partier). • 2) distriktsstørrelsen: store distrikter giver størst proportionalitet (Holland fx én stor valgkreds). System med tillægsmandater retter op på proportionaliteten (Danmark 20 %, Norge 11 % af alle mandater er tillægsmandater). • 3) blandingssystemerne (bl.a. Tyskland): man kan vælges direkte via direkte valg i valgkredsen eller via valget på nationalt plan, hvor en række ”nationale” mandater skal sikre proportionalitet (to stemmesedler: en til valgkredskryds og en til partilistekryds). • 4) spærregrænser: modellen er normalt, at partierne skal have 2-5 % af stemmerne på nationalt plan (enkelte tilfælde på valgkredsplan). Eller de skal mindste vinde et kredsmandat p.g.a. regional styrke.

23. D’Hondt metoden

24. Modificeret Sainte-Laguë metoden

25. Hare kvote metoden

26. Forholdstalsvalgliste: Åben eller lukket? • Hvad betyder en åben liste? • - Vælgerne bestemmer, hvem der bliver valgt ind • - Kandidater fra samme parti bliver konkurrenter • Hvad betyder en lukket liste? • - Partierne bestemmer, hvem der bliver valgt ind • Mellem-varianter: graden af ”åbenhed” • - Hvad betyder det for partierne? • - Magtfordeling i partiet • - Partidisciplinen (enhedsaktør?)

27. Forholdstalssystemer – fordele og ulemper • Fordele: • - Afspejling af borgernes præferencer • - Oprigtige præferencer • - Nemt at finde et parti, der passer • - Nemt for nye partier at komme ind, dvs. fleksibelt over tid • - Repræsentation af minoriteter • Ulemper: • - Problemer med fragmentering • - Evt. manglende identificerbarhed af regering/opposition • - Evt. manglende sammenhæng mellem valg og regering • - Evt. mindre handlekraftigt og stabilt

28. Valgsystemet i Danmark • Den administrative inddeling: • Hele landet • Tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark, Midtjylland-Nordjylland • Ti storkredse • 92 opstillingskredse – flere grænser stammer fra 1848 • Afstemningsdistrikter • Fordeling af 135 kredsmandater (flere end opstillingskredse) og 40 tillægsmandater i de tre landsdele.

29. Valgsystemet i Danmark - fortsat • Folketingssystemets udvikling • Systemet grundlagt omkring 1920 og tilgodeser tre forskellige hensyn: • 1) Afspejling af forskellige holdninger og interesser blandt vælgerne • 2) Sikring af Folketingets arbejdsdygtighed og • 3) Sikring af en repræsentation fra landets forskellige dele (folketingsmedlemmernes domicilering).

30. Personlige stemmer søges!

31. Transformationen af stemmer til mandater i Danmark • Trin: • Fordelingen af kredsmandater i hver af de ti storkredse efter d’Hondtske metode. • Enkeltpersoner kan vinde et kredsmandat: Jacob Haugaard i 1994. • Et parti kan ikke miste de kredsmandater, det engang har fået. • 2.Trin: • Hvilke partier har klaret mindst ét af spærregrænsens tre krav, som giver ret til at deltage i fordelingen af tillægsmandater: • Mindst ét kredsmandat i en af de ti storkredse. • Hvis et parti i to af tre landsdele har fået lige så mange stemmer som et kredsmandat koster. Spiller ingen praktisk rolle. • Opnået mindst 2 % af stemmerne. • 3.Trin: • Den overordnede nationale mandatfordeling blandt partierne, der har klaret spærregrænsen. • Det samlede stemmetal divideres med 175. I 2005: 18.601,143. Partiernes stemmetal divideres hermed (kvotemetoden) De hele tal er det antal mandater, partierne i hvert fald skal have. De resterende mandater fordeles til de største decimalbrøker.

32. 4.Trin: Drejer sig om tillægsmandattildelingen. De 40 tillægsmandater er fordelt på partier under 3. Trin, men de skal også placeres på landsdele. Hertil anvendes Sainte Laguës almindelige metode. 5. Trin: Tillægsmandaterne skal fordeles på storkredse. Sker v.h.a. ”den danske divisorrække” (1-4-7). Af særlig betydning for små og mellemstore partier, som får få kradsmandater. 6. Trin: Her finder man ud af, hvilke personer der skal have mandaterne, da alle 175 mandater er fordelt på partierne. Det er vigtigt, om partierne benytter sig af sideordnet opstilling (= flere kandidater er formelt opstillet i samme opstillingskreds) eller såkaldt partiliste (= kandidaterne uden for kredsen optræder i en parti-prioriteret rækkefølge). Flere og flere opstiller sideordnet (undtagen SF og Enhedslisten). Tidligere også Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

33. Folkeafstemninger • Regeringen, en del af parlamentet eller præsidenten kan udskrive folkeafstemninger (undtagelsen er Tyskland). I Italien, Letland, Litauen, Slovakiet og Schweiz (50.000 borgere) kan borgerne af sig selv foranstalte folkeafstemninger. • 1945-1995: 400 folkeafstemninger afholdt i Europa. Schweiz stod heraf for 300, Italien 40, Irland 17 og Danmark 14. • Især folkeafstemninger om spørgsmål, som går på tværs af højre-venstredimensionen, bl.a. i spørgsmål om national suverænitet og etisk spørgsmål. • Forskellige vurderinger af folkeafstemningsinstituttet: 1) Pøbeldemokrati, således at politikerne ikke tør tage ”hårde” beslutninger. Intet tyder på, at dettte er problemet. 2) Snarere er instrument til at afværge en diskussion om sensitive spørgsmål om fx EU. 3) Eller simpelt hen et krav i forfatningen.

34. Opsamling • Flertalsvalgsystemer • - Fremmer klare vindere, reducerer fragmentering • - Faciliterer ”ansvarlighed” (synlighed) • - Inducerer konkurrence om midten • Men • - Høje barrierer for s.v. a. repræsentation (monopoler/ eksklusion) • Forholdstalsvalgsystemer • - Tillader ”oprigtighed” i valg og stimulerer vælgermobilisering • - Faciliterer repræsentation af alle synspunkter (afspejling) • - Gør nye partiers indtræden lettere • Men • - Vanskeligere at identificere ansvarlige og konsekvenser af valg • - Tillader ideologisk polarisering