90 likes | 185 Views
Seminar om udligningssystemet – Finansieringsudvalget Indenrigs- og Sundhedsministeriet, april 2010. De nordiske lande ligner hinanden:. Kommunerne varetager mange forskelligartede opgaver Stærkt kommunalt selvstyre Høj grad af skattefinansiering
E N D
Seminar om udligningssystemet – Finansieringsudvalget Indenrigs- og Sundhedsministeriet, april 2010
De nordiske lande ligner hinanden: • Kommunerne varetager mange forskelligartede opgaver • Stærkt kommunalt selvstyre • Høj grad af skattefinansiering Derfor kan det være interessant at sammenligne finansieringssystemerne
Udligning af udgiftsbehov: • Hvordan er systemet indrettet? • Et samlet udgiftsbehov (Norge) • Sektorvise opgørelser (Sverige og Finland) • Hvilke kriterier indgår? • Hvordan anvendes kriterierne?
Norge: Et samlet udgiftsbehov baseret på 19 kriterier • 6 demografiske kriterier (0-5 årige, 6-15 årige……) • 13 socioøkonomiske og strukturelle kriterier, f.eks: • Basistillæg • Antal arbejdsløse • Antal enlige ældre • Antal skilte og separerede • Antal indvandrere • Rejsetidskriterium • Urbanitetskriterium
Norge: Eksempler på nogle særlige forhold Kriterier: • Basistillæg (1/n) • Urbanitetskriteriet (n1,2) Særlige tilskud: • Indtægtsgarantitilskud • Væksttilskud
Nogle overvejelser: • Enkelhed contra høj forklaringsgrad (Potenser, logaritmer mv., hvis det bidrager til forklaringsgraden?) • Stabilitet contra aktualitet (Indtægtsgaranti eller fuld tilpasning til ændrede forhold?) • Anlægsudgifter i vækstkommuner (Væksttilskud eller lån?)
Sverige: Sektorvis opgørelse Udgiftsbehovet opgøres særskilt på 9 områder: • Dagpasning af børn • Grundskole inkl. børnehaveklasse • Gymnasieskole • Ældreomsorg • Individ- og familieomsorg • Børn med udenlandsk baggrund • Befolkningsændringer • Bebyggelsesstruktur • Lønstruktur
Sverige: Eksempel på en delordning Dagpasning af børn: • Aldersstruktur • Forældrenes erhvervsfrekvens • Skattegrundlag • Befolkningstæthed
Nogle overvejelser • Bør udligningen kun omfatte områder, der er obligatoriske for kommunen? • Er en sektorvis udligning nemmere at forstå? • Vil det sektorvise udgiftsbehov gribe ind i kommunalbestyrelsens prioriteringer? • Er skattegrundlag et relevant udgiftsbehovskriterium?