230 likes | 387 Views
Opsamling I. Medier og Kommunikation, F2005. Program. Kommunikation som transmission Kommunikation som produktion og udveksling af mening - Herunder en gennemgang af ”Encoding/decoding” Diskursanalyse. Forretningsudvikling.
E N D
Opsamling I Medier og Kommunikation, F2005 Sara Mosberg Iversen, MA
Program • Kommunikation som transmission • Kommunikation som produktion og udveksling af mening • - Herunder en gennemgang af ”Encoding/decoding” • Diskursanalyse Sara Mosberg Iversen, MA
Forretningsudvikling Vil du vide mere om start og udvikling af din egen virksomhed er her et godt tilbud. Projektklynge 4-ugers perioden maj 2005 Undervisere: Nicolai Seest, David Madie (Start-up Company) og Jørgen Staunstrup my.ITU>Course base>Project Cluster: Business development of start up enterprises Kontakt Jørgen Staunstrup: jst@itu.dk / 7218 5307 Information og matchmaking d. 21/4 kl. 14 – 15:30 3A01
To grundlæggende forståelser • Kommunikation er transmission af budskaber. • Kommunikation er produktion og udveksling af mening. Sara Mosberg Iversen, MA
Afsender – modtager modellen • afsender budskab modtager • • støj Sara Mosberg Iversen, MA
Tekster om kommunikation som transmission • Shannon & Weaver (1949): A Mathematical Model of • Communication • Handler først og fremmest om teknisk kommunikation, • men forfatterne mener, at den kan bruges generelt, og • den er (af andre) blevet udbygget til også at handle om • menneskelig kommunikation. • Horkheimer & Adorno (1944/1996): “Kulturindustri: Oplysning • som massebedrag” • Fokuserer først og fremmest på kulturindustrien. Deres syn • på kommunikation kommer kun til udtryk indirekte. Sara Mosberg Iversen, MA
Kommunikation som transmission • Den kommunikerende: er afsenderen, som retter et budskab • mod en modtager. • Det der kommunikeres: er budskabet, og afsenderens • mening er indeholdt i budskabet. • Den kommunikationen er rettet imod: er modtageren, som • mere eller mindre ufiltreret afkoder og indoptager budskabets • mening. • Der er fokus på enten: • effektivitet og akkuratesse. • eller: • magtmisbrug og forførelse. Sara Mosberg Iversen, MA
Tekst (budskab) Mening Producer Læser Referenceramme/kodesystem En model med betydning i centrum Sara Mosberg Iversen, MA
Tekster på kurset • Fiske (1990): ”Communication, Meaning, and Signs” • Om semiotik i Pierce og Saussures tradition • Hall (1980): “Encoding/decoding” • En overgang fra en transmissionspræget forståelse til en • mere konstruktionspræget forståelse Sara Mosberg Iversen, MA
Kommunikation som meningsproduktion og -udveksling • Mening er altid noget, som konstrueres i en given historisk, • social og kulturel kontekst. Den der kommunikerer har ingen • garanti for, at budskabet afkodes efter ønske. • Teksten har ikke nogen mening i sig selv, men kun i forhold • til en læser i en given kontekst. • Den fælles referenceramme synliggøres yderligere. • Magtfulde institutioner, grupper og personer har stadig en vis • magt til at definere en dominerende læsning i kraft af deres • indflydelse og udbredelse i et samfund. Men der er mulighed for • ”modlæsninger”. Sara Mosberg Iversen, MA
Hvad determinerer kommunikationen? • Teknologi? (Teknologisk determinisme) • Økonomi? (Marxisme) • Dybe strukturer? (Strukturalisme) • Det sociale? (Konstruktionisme) Sara Mosberg Iversen, MA
Encoding/decoding • Stuart Hall ser (masse)kommunikation i en marxistisk ramme • – dvs. en tilgang hvor man opfatter økonomien som den • determinerende faktor. • Men han gør delvist op med denne økonomiske determinisme, • idet han mener, at der også er andre faktorer på spil i • kommunikationen. Sara Mosberg Iversen, MA
Massemediernes produktionscirkel • Hændelser, ideer og meninger gøres til medieprodukter, fx når • der skabes nyheder. • Produktet = en given mediediskurs (noget, der er blevet til • sandhed) • Produktion = fra begivenhed til nyhed • Cirkulation = fx gennem avis, tv, radio • Distribution/konsumption = den enkelte borger ”forbruger” • Diskursen fx gennem avislæsning, tv-kigning • Reproduktion = diskursen bliver en del af den generelle videns- • ramme, som den enkelte trækker på og bliver evt. cirkuleret igen. Sara Mosberg Iversen, MA
Mediekonsumentens rolle • Medieforbrugeren er på én gang både ”afsender” og ”modtager”, • fordi den enkelte er medskaber, medopretholder eller modkæmper • i forhold til strukturer og hændelser, som siden formes til • mediediskursen. • I den grad, at modtageren tækker på andre koder og forståelses- • rammer end afsenderen bliver forholdet asymmetrisk og dermed • umuliggøres den ønskede transmission. Modtageren bliver i • stedet for en, der konstruerer mening af diskursen. Sara Mosberg Iversen, MA
”Reality exists outside language, but it is constantly mediated • by and through language: and what we can know and say has • to be produced in and through discourse. Discoursive ’knowledge’ • is the product not of the transparent representation of the ’real’ • in language but of the articulation of language on real relations • and conditions. Thus there is no intelligible discourse without • the operation of a code.” • Stuart Hall Sara Mosberg Iversen, MA
Naturliggjorte koder • Hall mener, at forskellen mellem denotation og konnotation • kun er rent analytisk. • Vi forholder os stort set altid til tegn, fordi vores erfaringer • medieres gennem sproget og andre kulturelle koder, der • angiver deres betydning. • Halls pointe er, at også det denotative niveau er påvirket af ideologi, • men her er betydningen bare så fastlåst, at vi opfatter det som • naturligt. • Dvs. på det denotative niveau er der ikke længere kamp om • diskursen. Sara Mosberg Iversen, MA
Forskellige læsninger • ”Misforståelser” af en tekst er ofte udtryk for alternative • læsninger. • Læsninger: • den foretrukne, (læseren ser diskursen som sand) • den forhandlede, (læseren ser principielt diskursen som sand • men er ikke enig i den pga. lokale forhold) • den direkte oppositionelle, (læseren er ikke enig i den • sandhed,diskursen fastlægger) Sara Mosberg Iversen, MA
Diskurs • (Fra Diskursanalyse) • ”[…] en diskurs er en bestemt måde at tale om og forstår verden • (eller et udsnit af verden) på.” • Diskursanalyse er derfor optaget af , hvordan ”sandheden” om • verden konstitueres gennem vores sprogbrug og kommunikation. • Der findes en del forskellige diskursanalytiske tilgange, men de • bygger alle mere eller mindre på et socialkonstruktionistisk • idegrundlag – dvs. ideen om, at vi konstruerer sandheden om • verden gennem vores sociale interaktioner. • Diskursanalyse i dens forskellige udtryk er i høj grad inspireret af • den franske filosof og poststrukturalist Foucault’s tænkning. Sara Mosberg Iversen, MA
Om viden og sandhed • Vi erfarer verden (og dermed sandheden om den) gennem • vores kategorier, som ikke er naturlige men historisk og kulturelt • funderede. • Vores viden og forståelse af verden er konstrueret. Den skabes • og opretholdes gennem sociale processer. • Sandheden er dermed ikke noget objektivt, men en størrelse • der hele tiden er i forandring. Forskellige diskurser objektiviserer • forskellige ideer om verden, og fremstiller dem dermed som • sande. Sara Mosberg Iversen, MA
Om magt • Magt er ifølge Foucault spredt i sociale praksisser, og magt er • ikke kun en understrykkende faktor. Magt kan også være produktiv, • fordi den skaber muligheder ved at definere nogle handlinger som • ønskelige, mens andre ikke er det. Fx kriminalitet. • Magt og viden forudsætter hinanden. • Magt stadfæstes i diskursen – dvs. magtfuldhed er bl.a. at vinde • den diskursive kamp om, hvordan verden skal beskrives. Sara Mosberg Iversen, MA
Om sproget • ”Sproget er ikke bare en kanal, hvorigennem information • om underliggende sindstilsande og adfærd formildes eller fakta • om verden kommunikeres. Sproget er derimod en ’maskine’, der • konstituerer den sociale verden.” • Fra Diskursanalyse • Diskursanalyse bygger videre på semiologiens ide om at • forholdet mellem tegnet og dets betydning er arbitrært. Derfor • henter tegnet ikke sin betydning fra ”virkeligheden”, men fra • dets relation til de andre tegn i systemet. • Sproget bliver ikke opfattet som en uforanderlig struktur, men som • en system, der hele tiden er under forandring. Sara Mosberg Iversen, MA
Nogle begreber (Laclau og Mouffe) • Diskursen forsøger at fremstå som en totalitet, som den objektive • sandhed ved at udelukke alle andre mulige betydninger. • Nodalpunkter = de fikspunkter indenfor en given diskurs, som • betydningen kredser om (fx politik, hvor det kan være enten • økonomi, magt eller retfærdighed). • Flydende begreber = begreber i en diskurs, som er særligt åbne for • forskellige betydningstillæggelser – de tegn forskellige diskurser • kæmper om retten til at definere. • Momenter = tegnene i en diskurs, som får betydning via deres • forskellighed fra hinanden. • Elementer = tegn, som endnu ikke har fået deres betydning endeligt • fastlagt i diskursen. • Diskursen søger closure ved at forvandle elementer til momenter Sara Mosberg Iversen, MA
Læs mere • Marianne W. Jørgensen og Louise Philips: Diskursanalyse som • teori og metode • Vivien Burr: An Introduction to Social Constructionism Sara Mosberg Iversen, MA